Da Center for Cybersikkerhed mandag præsenterede sin årlige trusselvurdering, var hovedbudskabet, at cybertruslen mod Danmark på to områder er 'meget høj'.

Men når Jeppe Teglskov Jacobsen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling om cybertrusler, læser trusselsvurderingen igennem, er det ikke de røde advarselslamper, der fanger hans blik. I stedet hæfter han sig ved afsnittet om cyberaktivisme, selv om den trussel kun er gul.

Cyberaktivisme er typisk drevet af ideologiske eller politiske motiver og angrebene rammer ofte personer eller organisationer, som bagmændene opfatter som modstandere af deres sag. Hvis en sådan trussel skulle rettes mod Danmark, ville et forår med valg til både Folketinget og Europa-Parlamentet, være det oplagte tidspunkt.

“Med to valg lige rundt om hjørnet er det mest interessante ved den nye vurdering, at trusselniveauet på det her område fortsat kun er middel,” siger han.

Når Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer en trussel som middel, betyder det, at der er en ‘generel trussel’, at der er kapacitet og eller hensigt til at planlægge angreb, der kan skade personer og organisationer. Vurderingen kunne derfor godt dække over en potentiel trussel.

Men under præsentationen af den nye trusselvurdering slog chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, også fast, at efterretningstjenesten ikke ser nogen konkrete trusler fra cyberaktivister i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

“For så vidt angår hack af aktiviteter og lignende, har vi ikke set noget i Danmark på nuværende tidspunkt, vi er i hvert fald ikke bevidste om det. Vi forventer heller ikke, at det danske folketingsvalg bliver mål for den slags,” sagde han på pressemødet, hvor han præsenterede den nye trusselsvurdering.

Og med valgene lige rundt om hjørnet, ville efterretningstjenesten med stor sandsynlighed være stødt på cyberaktivistiske angreb, hvis aktivister skulle barsle med den slags planer, lyder Thomas Lund-Sørensen vurdering:

“Vi er nu efterhånden så tæt på en valgdato, er det måske virker mindre sandsynligt. For hvis man ville gennemføre hackerangreb med henblik på at lække informationer, så kræver det en vis forberedelse, hvis det skal gøres effektivt. Det har vi ikke kunnet konstatere på nuværende tidspunkt,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Artiklen fortsætter under billedet

Chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, præsenterer centrets nyeste trusselsvurdering ved pressemøde mandag. Foto: Caroline Tranberg.

LÆS OGSÅ: Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne 

Danmark næppe mål for cyberaktivisme

Det overrasker ikke Jeppe Teglskov Jacobsen, at efterretningstjenesten ikke forestiller sig, at folketingsvalget bliver ramt af cyberaktivistiske angreb. Danmark står sandsynligvis langt nede på listen over lande, som aktivisterne vil bruge energi på at ramme, vurderer DIIS-forskeren.

“Danmark er næppe noget interessant mål for cyberaktivister. Dels er vi et meget lille sprogområde, og dels vil både medier og politikere være tilbageholdende med at udnytte dokumenter eller påstande, som cyberaktivister er kommet i besiddelse af på uærlig vis,” siger han.

Selv hvis aktivister – mod forventning – lykkes med at ramme et af de store medier med et cyberangreb, er det næppe noget, der får afgørende indflydelse på valget.

“Vores demokrati går jo ikke ned, fordi et medie bliver lagt ned et par timer i løbet af valgkampen. Man kan ikke ryste demokratiet ved at lægge nogle hjemmesider ned,” lyder Jeppe Teglskov Jacobsen vurdering.

Han tilføjer dog, at man aldrig kan vide sig sikker, når man har at gøre med politiske aktivister, der har it-evner ud over det sædvanlige.

“Man kan jo aldrig give nogen garantier, men når efterretningstjenesten ikke har set noget endnu, tyder det på, at valghandlingen og debatten op til ikke vil blive påvirket af cyberaktivister,” siger Jeppe Teglskov Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda