Forsvarets Efterretningstjeneste nedtoner cybertruslen frem mod valget

Center for Cybersikkerhed vurderer ikke, at cyberaktivister vil blande sig i det kommende folketingsvalg. Og selv hvis de gør, får det næppe alvorlige konsekvenser, siger forsker i cybersikkerhed. 

Da Center for Cybersikkerhed mandag præsenterede sin årlige trusselvurdering, var hovedbudskabet, at cybertruslen mod Danmark på to områder er 'meget høj'.

Men når Jeppe Teglskov Jacobsen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling om cybertrusler, læser trusselsvurderingen igennem, er det ikke de røde advarselslamper, der fanger hans blik. I stedet hæfter han sig ved afsnittet om cyberaktivisme, selv om den trussel kun er gul.

Cyberaktivisme er typisk drevet af ideologiske eller politiske motiver og angrebene rammer ofte personer eller organisationer, som bagmændene opfatter som modstandere af deres sag. Hvis en sådan trussel skulle rettes mod Danmark, ville et forår med valg til både Folketinget og Europa-Parlamentet, være det oplagte tidspunkt.

Jeppe Teglskov Jacobsen

“Med to valg lige rundt om hjørnet er det mest interessante ved den nye vurdering, at trusselniveauet på det her område fortsat kun er middel,” siger han.

Når Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer en trussel som middel, betyder det, at der er en ‘generel trussel’, at der er kapacitet og eller hensigt til at planlægge angreb, der kan skade personer og organisationer. Vurderingen kunne derfor godt dække over en potentiel trussel.

Men under præsentationen af den nye trusselvurdering slog chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, også fast, at efterretningstjenesten ikke ser nogen konkrete trusler fra cyberaktivister i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

“For så vidt angår hack af aktiviteter og lignende, har vi ikke set noget i Danmark på nuværende tidspunkt, vi er i hvert fald ikke bevidste om det. Vi forventer heller ikke, at det danske folketingsvalg bliver mål for den slags,” sagde han på pressemødet, hvor han præsenterede den nye trusselsvurdering.

Og med valgene lige rundt om hjørnet, ville efterretningstjenesten med stor sandsynlighed være stødt på cyberaktivistiske angreb, hvis aktivister skulle barsle med den slags planer, lyder Thomas Lund-Sørensen vurdering:

“Vi er nu efterhånden så tæt på en valgdato, er det måske virker mindre sandsynligt. For hvis man ville gennemføre hackerangreb med henblik på at lække informationer, så kræver det en vis forberedelse, hvis det skal gøres effektivt. Det har vi ikke kunnet konstatere på nuværende tidspunkt,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Artiklen fortsætter under billedet

Chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, præsenterer centrets nyeste trusselsvurdering ved pressemøde mandag. Foto: Caroline Tranberg.

LÆS OGSÅ: Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne 

Danmark næppe mål for cyberaktivisme

Det overrasker ikke Jeppe Teglskov Jacobsen, at efterretningstjenesten ikke forestiller sig, at folketingsvalget bliver ramt af cyberaktivistiske angreb. Danmark står sandsynligvis langt nede på listen over lande, som aktivisterne vil bruge energi på at ramme, vurderer DIIS-forskeren.

“Danmark er næppe noget interessant mål for cyberaktivister. Dels er vi et meget lille sprogområde, og dels vil både medier og politikere være tilbageholdende med at udnytte dokumenter eller påstande, som cyberaktivister er kommet i besiddelse af på uærlig vis,” siger han.

Selv hvis aktivister – mod forventning – lykkes med at ramme et af de store medier med et cyberangreb, er det næppe noget, der får afgørende indflydelse på valget.

“Vores demokrati går jo ikke ned, fordi et medie bliver lagt ned et par timer i løbet af valgkampen. Man kan ikke ryste demokratiet ved at lægge nogle hjemmesider ned,” lyder Jeppe Teglskov Jacobsen vurdering.

Han tilføjer dog, at man aldrig kan vide sig sikker, når man har at gøre med politiske aktivister, der har it-evner ud over det sædvanlige.

“Man kan jo aldrig give nogen garantier, men når efterretningstjenesten ikke har set noget endnu, tyder det på, at valghandlingen og debatten op til ikke vil blive påvirket af cyberaktivister,” siger Jeppe Teglskov Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Forrige artikel Tech-forsker opfinder maskine til at bekæmpe falske nyheder i valgkampen Tech-forsker opfinder maskine til at bekæmpe falske nyheder i valgkampen Næste artikel En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.