De seneste fem år har en status som unicorn – dvs. en virksomhed med en værdisætning på minimum 1 mia. dollar – været en eftertragtet skalp og det stærkeste tegn på succes i startup-kredse. På nuværende tidspunkt er der mere end 200 unicorns i verden. Langt de fleste er fra Silicon Valley, men Skandinavien er også begyndt at være godt med, og danske Unity er nyeste skud på stammen.

Ikke nok med at der kommer flere og flere unicorns, de bliver det også hurtigere og hurtigere. Den startup, der hurtigst har opnået unicorn-status, er virksomheden Uptake, der blev mere end 1 mia. dollar værd på kun 236 dage, hvis man regner fra den dag, hvor virksomheden modtog sin første investering.

236 dage fra første investering til en værdi på 1 mia. dollar! Mon ikke de fleste af os kender organisationer, hvor det tager mere end 236 dage bare at beslutte, om der skal igangsættes et nyt innovationsprojekt eller ej? Tid er i sandhed en begrænset ressource i en tid med accelererende teknologi.

Mening vigtigere end money

Mange vil formodentlig mene, at økonomiske resultater er de vigtigste og mest åbenlyse succesparametre som målestok for succes. Imidlertid er der klare tendenser, der peger i nye retninger og indikerer, at fremtidens superstjerner på både iværksætter- og den mere etablerede virksomhedsscene ikke bare tjener flest penge til sig selv eller deres aktionærer, men bliver dem, der kan gøre en positiv forskel for flest mulige mennesker.

God løn og frynsegoder bliver i højere grad hygiejneparametre i den vestlige verden, mens tid og mening bliver differentieringsparametre. Ifølge det amerikanske business-medie Fastcompany vil 50 pct. af millennial-generationen (født 1980-1995), hvis medlemmer vil udgøre 75 pct. af arbejdsstyrken i 2025, gå ned i løn for at arbejde med noget, der matcher deres værdier, og 90 pct. oplever det som vigtigt at bruge deres talent til at bidrage positivt til verden.

Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at tiltrække og fastholde fremtidens attraktive medarbejdere, skal organisationen have større formål end ’bare’ at tjene penge. Der skal være et massivt transformativt formål, dvs. et formål med organisationens kerneaktiviteter, der er med til at bevæge samfundet i en mere positiv retning. Tænk eksempelvis på Teslas vision om ”accelerating the world’s transition to sustainable energy”, der giver både kunder og medarbejdere mulighed for værdimæssigt at spejle sig i virksomheden.

Impact-investeringer i vækst

Nu kunne man jo godt tro, at det med impact bare er noget, som hipstertyper taler om over en kop grøn te, men meget tyder imidlertid på, at pengene til at bakke ideerne op er derude. De senere år har budt på en markant vækst i impact-investeringer, dvs. investeringer med klart definerede mål om at gøre en samfunds- eller miljømæssig forskel, som regel med lavere forventninger om hurtigt afkast.

En nylig rapport fra Global Impact Investing Network viser en vækst i denne type investeringer fra 50 til 114 milliarder dollar i perioden 2010-2017 blandt verdens 200 førende impact-investeringsorganisationer. Parallelt med øget investeringslyst popper acceleratorprogrammer og inkubatorer for impact-iværksættere op over hele verden – også i Skandinavien.

Nye organiseringsformer som benefit corporations, også kendt som b corps, spreder sig også. En b corp er en særlig type kommerciel virksomhed, der har som sit overordnede formål at gøre samfundsmæssig gavn. Den hidtil største og mest kendte virksomhed, der er blevet en b corp, er crowdfunding-platformen Kickstarter. I Danmark ser vi eksempler som møbelvirksomheden Wehlers, designfirmaet Skagerak, modefirmaet Better World Fashion og vores eget SingularityU Denmark. Globalt set har antallet af b corps allerede rundet mere end 2.000.

SDG’er som ledestjerner

Impact er på vej til at blive mainstream. FN’s bæredygtighedsmål, de såkaldte SDG’er, er et signal om, hvad vi kan forvente os af fremtidens vindervirksomheder. I september 2015 ratificerede FN 17 bæredygtighedsmål, og adoptionen af disse blandt regeringer og virksomheder overalt i verden har spredt sig med stor hast. Særligt mange virksomheders hastige adoption af målene som vigtige pejlemærker for deres strategi er bemærkelsesværdig.

I Danmark ser vi nu ikke kun iværksættervirksomheder men også etablerede virksomheder som Grundfos og Carlsberg aktivt kommunikere, at de bruger de 17 bæredygtighedsmål som rettesnor for deres innovations- og forretningsudviklingsstrategier.

Vi er på vej ind i en verden, hvor penge ikke længere er målet, men midlet. Fremtidens succesfulde erhvervsleder eller iværksætter formår gennem teknologi, innovation og mindset at skabe en økonomisk sund virksomhed, der gør en positiv forskel i verden.

Fremtidens unicorns bliver ikke de organisationer, der er 1 milliard dollar værd, men de, der gør en positiv forskel for 1 milliard mennesker.