Fra 1 milliard dollar til 1 milliard mennesker

Spørg en flok iværksættere om, hvad deres vildeste drøm er, og mange ville indtil for nylig svare at skabe en unicorn. Men ambitionerne er i forandring, og den teknologiske udvikling gør det muligt, ikke bare at skabe en skalerbar god forretning, men også positivt at påvirke ekstremt mange mennesker. Fremtidens unicorns gør en forskel i verden.

De seneste fem år har en status som unicorn – dvs. en virksomhed med en værdisætning på minimum 1 mia. dollar – været en eftertragtet skalp og det stærkeste tegn på succes i startup-kredse. På nuværende tidspunkt er der mere end 200 unicorns i verden. Langt de fleste er fra Silicon Valley, men Skandinavien er også begyndt at være godt med, og danske Unity er nyeste skud på stammen.

Ikke nok med at der kommer flere og flere unicorns, de bliver det også hurtigere og hurtigere. Den startup, der hurtigst har opnået unicorn-status, er virksomheden Uptake, der blev mere end 1 mia. dollar værd på kun 236 dage, hvis man regner fra den dag, hvor virksomheden modtog sin første investering.

236 dage fra første investering til en værdi på 1 mia. dollar! Mon ikke de fleste af os kender organisationer, hvor det tager mere end 236 dage bare at beslutte, om der skal igangsættes et nyt innovationsprojekt eller ej? Tid er i sandhed en begrænset ressource i en tid med accelererende teknologi.

Mening vigtigere end money

Mange vil formodentlig mene, at økonomiske resultater er de vigtigste og mest åbenlyse succesparametre som målestok for succes. Imidlertid er der klare tendenser, der peger i nye retninger og indikerer, at fremtidens superstjerner på både iværksætter- og den mere etablerede virksomhedsscene ikke bare tjener flest penge til sig selv eller deres aktionærer, men bliver dem, der kan gøre en positiv forskel for flest mulige mennesker.

God løn og frynsegoder bliver i højere grad hygiejneparametre i den vestlige verden, mens tid og mening bliver differentieringsparametre. Ifølge det amerikanske business-medie Fastcompany vil 50 pct. af millennial-generationen (født 1980-1995), hvis medlemmer vil udgøre 75 pct. af arbejdsstyrken i 2025, gå ned i løn for at arbejde med noget, der matcher deres værdier, og 90 pct. oplever det som vigtigt at bruge deres talent til at bidrage positivt til verden.

Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at tiltrække og fastholde fremtidens attraktive medarbejdere, skal organisationen have større formål end ’bare’ at tjene penge. Der skal være et massivt transformativt formål, dvs. et formål med organisationens kerneaktiviteter, der er med til at bevæge samfundet i en mere positiv retning. Tænk eksempelvis på Teslas vision om ”accelerating the world’s transition to sustainable energy”, der giver både kunder og medarbejdere mulighed for værdimæssigt at spejle sig i virksomheden.

Impact-investeringer i vækst

Nu kunne man jo godt tro, at det med impact bare er noget, som hipstertyper taler om over en kop grøn te, men meget tyder imidlertid på, at pengene til at bakke ideerne op er derude. De senere år har budt på en markant vækst i impact-investeringer, dvs. investeringer med klart definerede mål om at gøre en samfunds- eller miljømæssig forskel, som regel med lavere forventninger om hurtigt afkast.

En nylig rapport fra Global Impact Investing Network viser en vækst i denne type investeringer fra 50 til 114 milliarder dollar i perioden 2010-2017 blandt verdens 200 førende impact-investeringsorganisationer. Parallelt med øget investeringslyst popper acceleratorprogrammer og inkubatorer for impact-iværksættere op over hele verden – også i Skandinavien.

Nye organiseringsformer som benefit corporations, også kendt som b corps, spreder sig også. En b corp er en særlig type kommerciel virksomhed, der har som sit overordnede formål at gøre samfundsmæssig gavn. Den hidtil største og mest kendte virksomhed, der er blevet en b corp, er crowdfunding-platformen Kickstarter. I Danmark ser vi eksempler som møbelvirksomheden Wehlers, designfirmaet Skagerak, modefirmaet Better World Fashion og vores eget SingularityU Denmark. Globalt set har antallet af b corps allerede rundet mere end 2.000.

SDG’er som ledestjerner

Impact er på vej til at blive mainstream. FN’s bæredygtighedsmål, de såkaldte SDG’er, er et signal om, hvad vi kan forvente os af fremtidens vindervirksomheder. I september 2015 ratificerede FN 17 bæredygtighedsmål, og adoptionen af disse blandt regeringer og virksomheder overalt i verden har spredt sig med stor hast. Særligt mange virksomheders hastige adoption af målene som vigtige pejlemærker for deres strategi er bemærkelsesværdig.

I Danmark ser vi nu ikke kun iværksættervirksomheder men også etablerede virksomheder som Grundfos og Carlsberg aktivt kommunikere, at de bruger de 17 bæredygtighedsmål som rettesnor for deres innovations- og forretningsudviklingsstrategier.

Vi er på vej ind i en verden, hvor penge ikke længere er målet, men midlet. Fremtidens succesfulde erhvervsleder eller iværksætter formår gennem teknologi, innovation og mindset at skabe en økonomisk sund virksomhed, der gør en positiv forskel i verden.

Fremtidens unicorns bliver ikke de organisationer, der er 1 milliard dollar værd, men de, der gør en positiv forskel for 1 milliard mennesker. 

Forrige artikel Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Næste artikel De små kan lære de store om big data De små kan lære de store om big data
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.