For snart to år siden forlod han et fast, vellønnet job hos it-giganten eBay for at prøve kræfter med en spændende konsulentopgave som selvstændig freelancer. Og siden har den 41-årige softwareingeniør Casper Skydt ikke på noget tidspunkt fortrudt sit nye, løse arbejdsliv.

“Der kom en spændende mulighed, og så sprang jeg ud som freelancer. Og jeg har ikke kigget mig tilbage siden. Det giver bare nogle helt andre muligheder end at sidde i et 8-til-16-job,” siger Casper Skydt.

Han har mere frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet og tjener tilmed mere. Men han arbejder også mere, så der er i dag mindre tid til familien, indrømmer han. For udover et par faste kunder supplerer han med småopgaver fundet gennem den danske freelanceplatform Worksome, der forbinder arbejdsgivere med selvstændige specialister indenfor især it, software, teknik, kommunikation og projektledelse. Og på Casper Skydts fagområde er der masser af opgaver at vælge imellem.

“Det lyder som en floskel, når man siger, at det giver mere frihed at være freelancer. Men det gør det faktisk. Jeg kan selv bestemme, hvornår jeg arbejder, hvordan jeg går til en opgave og hvilken slags udstyr, jeg vil bruge. Jeg er min egen chef,” siger Casper Skydt.

Det betyder også, at han ikke som tidligere er indlagt til al den slags pseudoarbejde, der i dag sluger tid på mange traditionelle kontorarbejdspladser: Strategimøder, MUS, udarbejdelse af PowerPoints og endeløse møderækker med chefer og kolleger.

“Der er jo alt muligt corporate hele tiden. Og det slipper jeg for nu,” siger han.

Mindre pseudoarbejde

Det Casper Skydt kalder corporate, bliver også betegnet som ’pseudoarbejde’ i en ny bog med titlen ’Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’. Her oplister de to forfattere, antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen, en lang række eksempler på, at der i dag på mange arbejdspladser bliver brugt alt for megen tid på opgaver, der reelt set ikke skaber værdi.

“Pseudoarbejde er arbejde, der ligner arbejde, men som er unødvendigt. Og det er noget, vi gør særligt meget her i kontorarbejdets tidsalder. Vi kan se det i den eksplosion i brugen af fluffy konsulentarbejde, kommunikation, coaching og strategiarbejde, der er sket over de seneste år. Men det er også alt mulig andet arbejde, som organisationer skaber til sig selv i et overdreven forsøg på at perfektionere sig. Men det betyder bare, at der bliver lavet rigtig meget ligegyldigt arbejde, og derfor bliver der spildt både talent og liv inde på mange af kontorer,” siger Anders Fogh Jensen.

Pseudoarbejdet sker på alle niveauer. Fra høj til lav. Men ofte udspringer det af chefers strategipapirer eller mellemlederes frygt for at virke overflødige. I bogen fortæller en kontordame i forsikringsbranchen f.eks. om, hvordan en chefs PowerPoint-præsentation om medarbejdersundhed medførte, at der blev stillet et løbebånd op i forsikringsselskabets reception, så kontorarbejderne kunne foregive, at de både kunne motionere og udføre deres arbejde samtidig. Og et andet sted i bogen vurderer en tidligere leder igennem 20 år i den offentlige sektor, herunder som kommunaldirektør, at 50 pct. af det arbejde, hun udførte, var pseudoarbejde, der ikke skabte nævneværdig værdi for nogen.

Hvis alt det overflødige pseudoarbejde i både offentlige og private virksomheder blev skåret fra, mener de to forfattere, at man uden problemer ville kunne sænke arbejdstiden til blot 15 timer om ugen.

Mere mening

Oplevelser med pseudoarbejde er formentlig en af de væsentlige årsager til, at mange kaster sig ud i en tilværelse som freelancer, påpeger Mathias Linnemann, direktør og grundlægger af den digitale freelanceplatform Worksome, der har fulgt med i debatten om pseudoarbejde.

“Vi oplever, at der er mange, der kommer til os, fordi de er trætte af pseudoarbejdet i kontorlivet,” siger Mathias Linnemann og uddyber: “Der er mange flere i de her år, der vælger at gå freelancevejen. Og den bagvedliggende drivkraft er, at de søger hen imod den form for arbejde og den form for liv, de i virkeligheden ønsker. Og det er typisk et arbejdsliv, hvor de får sat deres kompetencer i spil og laver det, de er dygtige til. De vil arbejde, så det giver mening.”

Over 4.000 personer har siden lanceringen af platformen sidste år lavet en profil på Worksome. Og selv om platformen allerede er den største af sin slags i Danmark, så er målet at blive den foretrukne i verden. Til den satsning har virksomheden netop modtaget en tocifret millioninvestering fra en gruppe investorer med bl.a. Tommy Ahlers og ledende nordiske Google-medarbejdere.

“Vores mål er, at vi bliver styringssystemet for fremtidens fleksible arbejdsmarked,” siger Mathias Linnemann.

“Vi ser en fremtid, hvor det er helt naturligt for folk at have en profil på Worksome, hvad end man måske har et fast arbejde eller er fuldtids-freelancer. Og vi er allerede hastigt på vej mod en økonomi, hvor det er nogle nye, mere fleksible strukturer, der sætter rammerne om arbejdet. Én barriere er eksempelvis, at mange freelancere for at undgå dyre mellemled skal kunne sælge sig selv hele tiden, selv om de jo ikke er specialister i at sælge,” siger han.

Så for at undgå, at det at være freelancer ikke i sig selv skal medføre mere kontornusseri og pseudoarbejde, er der brug for platforme, der kan matche arbejdsudbydere og freelancere lettere, mener Mathias Linnemann.

“Der er brug for teknologi til at matche folk. Det skal være lige så let som at gå på Momondo, når du skal købe en flybillet,” siger han.

Fleksibilitet er værdifuld

Platformene har på den måde også en selvstændig værdi, fordi de nedsætter omkostningerne ved at lave det rette match, og fordi de muliggør en mere fleksibel organisering af arbejdskraften, påpeger Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet og en af de førende eksperter i platformsøkonomi i Danmark.

“Den her fleksibilitet, der er ved platformene, opleves ofte som et gode. Både mange kunder og arbejdstagere sætter pris på den her fleksibilitet,” siger hun og nævner Worksome som eksempel:

“Det er et godt bud på at løse nogle af de problemstillinger, der er med til at skaffe højtspecialiseret arbejdskraft eksempelvis inden for it-området, så særligt små og mellemstore virksomheder rent faktisk kan få løst nogle opgaver, selv om der ikke er mulighed for at fastansætte en it-specialist,” siger Anna Ilsøe.

Og i den anden ende af uddannelsesspektret kan arbejdsplatformene for ufaglært arbejdskraft være med til at fleksibilisere arbejdsopgaverne, så folk uden for det traditionelle arbejdsmarked har lettere ved at komme i beskæftigelse.

“Her har den fleksibilitet, der er i platformene, jo et kæmpe potentiale for folk, som har svært ved at håndtere et almindeligt arbejde. Folk, der har været langtidssyge, har ofte brug for en særlig fleksibilitet og kan ikke nødvendigvis sige, om de kan møde ind på arbejdet hver dag til en bestemt tid,” siger hun og nævner så endnu en gruppe, der har fordel af, at arbejdsmarkedet bliver mere fleksibelt gennem platforme.

“Indvandrere, der ikke taler godt nok dansk til at tage et traditionelt arbejde i en dansk virksomhed, kan måske bid for bid gennem en arbejdsplatform få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Så der er et potentiale for, at en gruppe, som ellers har svært ved at få arbejde, rent faktisk kan komme i beskæftigelse alligevel,” siger Anna Ilsøe.

Mathias Linnemann fra Worksome er enig:

“Det er den agile organisation af arbejdskraften, der er genial,” siger han.

Men prekariatet truer

Men Anders Fogh Jensen er skeptisk over for udsigten til en tiltagende fleksibilisering af arbejdsmarkedet. Han er overbevist om, at det er den vej, udviklingen går, men det indebærer en risiko for fremvæksten af en brutal neoliberalistisk økonomi, hvor alle mennesker skal fungere som selvstændige virksomheder, og hvor de svageste bukker under.

“Det fleksible arbejdsmarked har først og fremmest fordele for virksomhederne, der i højere grad kan nøjes med at betale for lige akkurat den værdi, de vil have, og ikke for alt muligt andet. Og på lønmodtagersiden vil det meget hurtigt blive domineret af en neoliberal og brutal ideologi, hvor vi alle sammen skal opføre og som selvstændige virksomheder. Og der er jeg bekymret for alle dem, der ikke kan klare sig i den der freelanceøkonomi,” siger Anders Fogh Jensen og nævner, at han selv har været freelancer i en årrække.

“Når man skal i gang som freelancer, er det lidt ligesom at træde en gammel damecykel i gang i tredje gear. Og så skal man altså ikke have for megen anden vægt på. Så pensionen udskyder man lidt, og sygdom bekymrer man sig ikke om, og lige pludseligt kan al den usikkerhed ramme meget hårdt,” siger han.

Også freelanceren Casper Skydt advarer mod freelancetilværelsens faldgruber. Selv har han ikke haft en eneste sygedag, siden han blev selvstændig for to år siden. Men sådan et jernhelbred kan de færreste regne med.

“Hvis man bliver syg, er man jo på den. Og man er jo generelt noget mere udsat som freelancer. De andre har jo et sikkerhedsnet under sig, og det smider man altså lidt, når man bliver freelancer. Så hvis ikke man kan leve med den usikkerhed og det pres, der også handler om, at man måske ikke har noget at lave om en måned, synes jeg, at man skal lade være,” siger Casper Skydt.