Vi kan lige så godt begynde at vænne os til det.

Fremtidens arbejdsmarked med robotter, kunstig intelligens og øget automatisering kommer til at stille helt andre krav til os end i dag. Det vil ændre det daglige arbejde for alle, lige fra anlægsgartnere, svejsere og fabriksarbejdere til modedesignere, læger og administrerende direktører.

Tusindvis af job vil forsvinde i de kommende år. Men det er langtfra sikkert, at det vil føre til massearbejdsløshed. Gamle job bliver erstattet af helt nye job, hvoraf mange slet ikke er opfundet i dag.

En stor del af de færdigheder og kompetencer, som arbejdsgiverne værdsætter i dag, vil om få år ikke længere være særlig relevante. Til gengæld vil personlige egenskaber som kritisk tænkning, kreativitet og sociale færdigheder blive mere og mere efterspurgte.

Den skarpe opdeling i dag mellem lønmodtagere og selvstændige bliver også mere flydende. Mange selvstændige kommer til at arbejde som freelancelønmodtagere. Og mange lønmodtagere kommer til at supplere eller erstatte deres traditionelle lønarbejde med forskellige former for selvstændig virksomhed.

Fremover vil det heller ikke længere være nok bare at tage en uddannelse tidligt i livet og så håbe på, at det er tilstrækkeligt til at kunne bære én gennem et langt arbejdsliv. Vi er nødt til løbende at tilegne os nye færdigheder gennem hele livet. Livslang læring er kommet for at blive og stiller enorme krav til uddannelsessektoren.

Halvdelen af job bliver automatiseret

Selv om det kun er de færreste erhverv, der har potentiale til at blive 100 procent automatiserede de kommende år, sniger de nye tider sig ind alle steder.

Automatisering omfatter ikke kun lavtlønsjob. Det rammer bredt. En supercomputer som Watson fra IBM hjælper allerede i dag så forskellige professioner som læger, advokater og bankfolk. Den hjælper læger på sygehuse med at stille hurtigere og mere præcise diagnoser. Den hjælper advokater med at tygge sig igennem gamle domme, lovgrundlag og give bud på domsafgørelser. Og den hjælper bankfolk med finansiel rådgivning og formueforvaltning til deres kunder.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan den på sigt helt kan overtage dele af arbejdet fra disse højtuddannede professioner.

Konsulentkoncernen McKinsey Global Institute forudser i en omfattende global analyse, at næsten halvdelen af alt det arbejde, vi får løn for at udføre i dag i verden, kan være automatiseret inden 2055 – og formentlig allerede inden 2035, hvis vi ikke bliver alt for teknologiforskrækkede og begynder at sætte barrierer op for den teknologiske udvikling.

Arbejderne i nogle brancher er selvfølgelig mere udsatte end andre for at blive ofre for den øgede automatisering af arbejdsmarkedet. Danmark indgår ganske vist ikke i analysen. Men det gør vores naboer, Sverige og Norge, hvis arbejdsmarkeder er meget sammenlignelige med Danmark. Her forudser eksperterne, at knap halvdelen af alle job i Sverige – 46 pct. – har potentiale til at blive automatiseret. I Norge er det 42 pct. af alle job.

Specielt ansatte inden for fremstillingsvirksomheder, sundhed og omsorg samt detailbranchen bliver hårdt ramt af automatiseringen. Men udviklingen rammer bredt. Det kommer også til at berøre mange ansatte inden for brancher som kontor og administration, transport, lagerarbejde, hotel og restauration samt job inden for byggeribranchen. Og intet tyder på, at det vil blive meget anderledes i Danmark.

Analysen fra McKinsey bekræfter langt hen ad vejen de konklusioner, som de to danske tænketanke, Cevea (2015) og Kraka (2016) er nået frem til de sidste par år. De har med inspiration fra to britiske forskere fra Oxford University analyseret sig frem til, at der vil forsvinde mellem 800.000 og 900.000 danske job over de kommende 10 til 20 år.

Kraka når frem til, at 37 pct. af de danske job har høj sandsynlighed for at blive skiftet ud med computere og robotteknologi. Det er især mindre videnstunge jobtitler som ekspedienter, chauffører, bygningsarbejdere og arbejdere inden for produktion, der er i farezonen. Til gengæld har typer som ingeniører, pædagoger og skuespillere ikke så stor sandsynlighed for at blive skiftet ud med en robot.

Gynger og karruseller

Den dramatiske udvikling behøver ikke nødvendigvis at føre til massearbejdsløshed. Den kan også føre til øget velstand og job-boom. Det afhænger meget af, hvordan vi tackler udviklingen og sikrer den nødvendige uddannelse af folk.

Vi har set, hvordan skiftet fra landbrug til industri i det 20. århundrede førte til oprettelsen af nye job. På samme måde vil den øgede automatisering også åbne muligheder for nye arbejdspladser og helt nye jobtyper.

I flere lande og brancher eksisterede de mest efterspurgte erhverv eller specialiserede jobfunktioner slet ikke for bare 5-10 år siden. Og den udvikling ser ud til at accelerere. To ud af tre børn, der begynder i skolen i dag, vil ende i et job, der slet ikke findes i dag, konkluderer World Economic Forum.

Nogle jobtyper forventes også at være i vækst de kommende år. Det er job inden for områder som computerteknologi, undervisning, ingeniørfaget og ledelse. Så mens millioner af rutineprægede job forventes at forsvinde på globalt plan inden for områder som kontor, administration og fremstilling, vil der blive født millioner af helt nye job inden for andre områder.

Det er også værd at huske på, at der hvert år forsvinder omkring 200.000 job i Danmark. Sådan har det været i mange år. Nogle af de mange job forsvinder, fordi robotter eller anden ny teknologi dukker op på fabrikkerne. Nogle job bliver flyttet til Kina, Vietnam, Østeuropa eller andre steder i verden. Og andre job forsvinder helt, fordi der ikke længere er kunder i butikken.

Det er den mørke side af mønten. Den lyse side af mønten er, at der heldigvis dukker lige så mange nye job op hvert år. Og som oftest flere nye job, end der bliver nedlagt. For bortset fra de ”sorte” år under krisen, er der hvert eneste år skabt flere job på det danske arbejdsmarked, end der er nedlagt.

Så teknologien erstatter nogle job, men er samtidig med til at skabe andre job. Og den enorme jobudskiftning vidner om en meget høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsgiverne efterlyser nye kompetencer

Fremtidens arbejdsmarked stiller også helt nye krav til de ansatte. Bare frem mod 2020 vil over en tredjedel af de færdigheder og kompetencer, som arbejdsgiverne værdsatte i 2015, ikke længere være i så høj kurs.

Det konkluderer World Economic Forum i sin rapport ’The Future of Jobs’ fra sidste år, som bygger på svar fra ledere i nogle af verdens førende globale koncerner. Fremtidens virksomheder vil have kreative mennesker, der selv kan tænke og finde på smarte løsninger og ideer. De står ikke så højt på listen i dag. Men det kommer de til.

”En bred vifte af erhverv vil kræve en højere grad af kognitive evner – som f.eks. kreativitet, logisk tænkning og problemløsning. Mere end halvdelen – 52 pct. – af alle arbejdspladser forventes at kræve disse kognitive evner som en del af deres kernekompetence,” hedder det i rapporten.

Evnen til at løse komplekse problemstillinger er allerede værdsat i dag, og vil også være det fremover. I mere end hvert tredje job på tværs af alle brancher – 36 pct. – forventes det, at denne evne er en del af de ansattes kernekompetence. Til sammenligning er det færre end 1 ud af 20 arbejdspladser, der forventes at lægge særlig stor vægt på folks fysiske styrke eller fingerfærdighed.