Da Nicki Friis var færdig med gymnasiet, var han også definitivt færdig med det danske uddannelsessystem. Ikke fordi den unge student manglede nysgerrighed, appetit på verden eller lyst til at tilegne sig ny viden. Tværtimod. Han ville bare ikke overlade det store ansvar for noget så vigtigt til ét bestemt studie på én bestemt uddannelsesinstitution.

”Efter gymnasiet følte jeg simpelthen ikke, at jeg havde brug for mere undervisning. I stedet fandt jeg min egen måde at uddanne mig på, når jeg lige stod og havde brug for bestemt viden til et nyt projekt. Så fulgte jeg onlinekurser, TedTalks, YouTube-videoer og fandt artikler via Google,” siger Nicki Friis, der er 23 år, og i dag kalder sig selvlært entreprenør, podcaster, foredragsholder og innovatør.

Eller helt selvlært er han nu ikke. Med hjælp fra internettets utømmelige videnskilder startede Nicki Friis som nyudklækket student en podcast om iværksættere og begyndte på den måde at møde og interviewe en masse mennesker, han syntes var spændende at lære fra.

Siden har han startet flere virksomheder. Senest i september, hvor han sammen med en kammerat grundlagde virksomheden Company 42, der arbejder med automatisering af patentfornyelse. Og nu er Nicki Friis så i fuld gang med at lære alt, hvad han kan finde på nettet om patenter, medicin og neurovidenskab – helt udenom det formelle uddannelsessystem.

”Uddannelsessystemet har mistet sit monopol på viden og uddannelse. På nettet kan jeg finde al den information, jeg vil, hvor som helst, og når som helst. Og meget af det, man bliver undervist i, er slet ikke relevant, når man er færdiguddannet. Og så skal man som nyuddannet alligevel til at opdatere sin viden, inden man kan varetage et job,” siger han.

Selv om Nicki Friis dermed kommer til at figurere i statistikkerne over unge danskere uden en videregående uddannelse, er han altså bestemt ikke uden arbejde. Udover sine egne virksomheder har han også prøvet at være højtbetalt lønmodtager flere gange. Både i et internationalt konsulentbureau og i innovationsafdelingen hos det store danske medicinalselskab Leo Pharma.

”Der tjente jeg pludselig mere end min mor, som jo ellers har en professionsbachelor og har været på arbejdsmarkedet i årevis. Og det viser da meget godt, at det ikke nødvendigvis er et eksamensbevis, der er det afgørende for din fremtid,” siger Nicki Friis.

Ingen eksamen påkrævet

Det samme siger et par observatører af uddannelsesområdet igangværende disruption, der bl.a. bliver afspejlet i personer som Nicki Friis, der er en såkaldt hackschooler – en betegnelse for typisk unge folk, der udenom det formelle uddannelsessystem hacker sig til den viden og erfaring, de har brug for on demand.

”Der er ved at ske et grundlæggende skift indenfor uddannelse fra en push- til en pull-model. I stedet for at nogle professorer definerer et curriculum, som de så giver videre til en gruppe studerende, vil vi i stedet se, at folk finder den viden, de har brug for, når de har brug for den,” siger Anders Hvid, der er CEO for konsulenthuset Dare Disrupt og dansk ambassadør for Silicon Valley-tænketanken Singularity University.

Hackschooling opstod oprindeligt blandt skoletrætte computerprogrammører, der ikke kunne finde en brugbar uddannelse indenfor deres felt og i stedet begyndte at undervise hinanden. Men trenden breder sig og kan meget vel vokse sig endnu større, efterhånden som automatisering og digitalisering af arbejdsopgaver kræver stadigt hyppigere omstillinger af den enkeltes evner hele livet igennem. For hvorfor studere de første 25 år af sit liv, hvis man alligevel har brug for efteruddannelse, så snart man er kommet i arbejde, fordi den viden, man har tilegnet sig, allerede er blevet overhalet af den teknologiske udvikling?

”Vores uddannelsessystem ligner det industrisamfund, som det skulle uddanne til for mange år siden, hvor folk skulle passe ind i nogle bestemte systemer og varetage et bestemt job hele livet igennem. Men i den fremtid, vi kigger ind i, bliver det mere uvist og mere flydende, hvad der forventes af dig på arbejdsmarkedet, og evnen til hurtigt at kunne tilpasse sig bliver derfor vigtigere,” siger Anders Hvid.

Når der opstår et sådant permanent behov for at udvikle sine kompetencer, bliver skellet mellem grunduddannelse og efteruddannelse også udvandet, påpeger også Rune Heiberg Hansen, der er områdechef i Danmarks Akkrediteringsinstitution, der har det faglige ansvar for at akkreditere alle videregående uddannelser. Men meget afhænger af arbejdsgivernes præferencer.

”I det omfang, at arbejdsgiverne herhjemme stadig synes, at eksamensbeviset fra en kandidatgrad er adgangsbilletten til et job, så vil uddannelsesinstitutionerne beholde deres dominans. Men hvis vi antager, at nogle af de her trends om fleksibilisering og hackschools for alvor slår igennem i Danmark, vil forskellen mellem efteruddannelse og ordinær uddannelse blive udvasket. For så er det mindre vigtigt, om du tager et kursus som en del af en formel kandidatgrad, eller fordi du har brug for kompetencerne lige nu og her,” siger Rune Heiberg Hansen.

I Danmark er det stadig små bevægelser, og der er relativt få eksempler på personer som Nicki Friis. Men i USA er det tydeligt, at den bevægelse er i fuld gang, og at den accelererer, ikke mindst fordi mange arbejdsgivere ændrer præferencer.

”Der er en klar tendens til, at store toneangivende virksomheder er gået væk fra at have et eksamensbevis som forudsætning for at få et job hos dem. De mener ikke, at der er nogen direkte sammenhæng mellem, hvad du kan på universitetet, og hvad du skal kunne hos dem. Google er et af de mest højtprofilerede eksempler, der ret tidligt gik væk fra det krav. Det breder sig også til andre virksomheder og andre brancher end it,” siger Rune Heiberg Hansen.

Han peger på, at også et af verdens største konsulent- og revisionshuse, E&Y, for nogle år siden stoppede med at kræve bevis for en formel uddannelse fra sine jobansøgere, da firmaet ikke mente at kunne se en klar sammenhæng mellem akademisk succes og ansøgernes professionelle kompetencer.

Test eller karakterer

Når datamængden om den enkeltes ansøgers erfaring stiger, og mulighederne for at teste folks kompetencer bliver endnu mere avancerede, vil det også i stigende grad være de metoder, der vil blive brugt i stedet for nogle tal på et eksamensbevis.

”Det kan stadig godt være et værdifuldt bevis for, at man har evnen til at tilegne sig viden. Eller at man har disciplin nok til at gennemføre en lang uddannelse. Men den viden, man har tilegnet sig under uddannelsen, bliver mindre og mindre værd,” siger Anders Hvid.

”Vi står et lidt farligt sted, for hvad fanden siger man til sine børn? Man ville jo nærmest få dem tvangsfjernet, hvis man sagde til dem, at de bare kunne droppe at tage en formel uddannelse og lære det hele selv på nettet. Der er vi ikke endnu. Men det er tydeligt, at meget af den tid, der bliver brugt på uddannelserne, slet ikke modsvarer et fremtidigt behov på arbejdsmarkedet,” siger Anders Hvid.

Eksempelvis bruger elever i både folkeskole og på gymnasier og studerende langt op på universitetsniveau i dag meget tid på fag, som er ved at blive helt overflødiggjort af udviklingen af ny teknologi.

”Det bedste eksempel er sprogfag, der i langt højere grad bliver noget med at forstå andre kulturer, fordi selve oversættelsen af sproget i højere grad bliver klaret af teknologier. Seneste eksempel er Google, der har lavet øretelefoner, som kan hjælpe med at simultanoversætte fremmede sprog for dig. Og det rykker jo ved typen af de kompetencer, man selv skal have som sprogkyndig, når teknologien kan så meget,” siger Anders Hvid.

Flere vil udbyde uddannelse

Nicki Friis er da også kritiker af det danske uddannelsessystem, som han mener er for rigidt, langsommeligt og for optaget af at videregive gammel viden på en kedelig og monoton måde uden særlige hensyn til den enkeltes interesser og passioner.

”Den megen klasseundervisning og det store fokus på udenadslære gør, at uddannelsessystemet slet ikke er en optimal måde at lære på for rigtig mange unge. Vi bliver sat til at lære i et monotont format dag ud, dag ind. Der er i stedet brug for at gøre børn og unge meget mere selvsikre og begejstrede for at lære,” siger han.

Formår de traditionelle uddannelsesinstitutioner ikke at levere på den stigende efterspørgsel, vil private udbydere stå klar – og det vil i endnu højere grad være med til at udvande værdien af det klassiske eksamensbevis, påpeger Rune Heiberg Hansen.

”Der sker en global opblomstring af alle mulige parallelle uddannelsesalternativer og leverandører af læringsaktiviteter. Da Google f.eks. manglede programmører, henvendte de sig ikke til universiteterne, men til den private uddannelsesplatform Udacity og bad dem om at uddanne nogle folk. Og så sammensatte de nogle miniuddannelser, der passede direkte til Googles krav,” siger Rune Heiberg Hansen.

Der kommer flere af den slags parallelle uddannelsesplatforme, som ikke har noget med de traditionelle skoler og universiteter at gøre. Og det er både godt og skidt, mener han.

”Det er godt, fordi det skaber en tættere forbindelse mellem virksomhedernes behov og kandidatens kompetencer. Men skidt hvis de nye udbydere af uddannelser ikke medbringer nogle af de perspektiver for dannelse, demokrati og kritisk tænkning, som de traditionelle uddannelsesinstitutioner herhjemme har fokus på,” siger Rune Heiberg Hansen.

LÆS OGSÅ: It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde