Fremtidens børn betaler med kort

Det er ikke længere usædvanligt, at børn helt ned til otte år udstyres med et betalingskort af deres forældre. Lommepenge er oftere tal på en skærm end mønter i en pung.

Lommepenge er et yndet betalingsmiddel for forældre og en mindst lige så populær indtægtskilde for børn og unge, når plænen skal klippes eller værelset støvsuges.

Tidligere blev lommepenge afregnet kontant. I dag udstyrer et stigende antal forældre i stedet deres børn med et betalingskort eller en betalingsapp. Børnene er med andre ord med fremme i den digitale tidsalder.

Ifølge undersøgelsen ’Unge, gæld og opsparing’, som Finans Danmark udgav tidligere i år, får 3 ud af 5 børn mellem 6 og 8 år lommepenge af deres forældre mindst én gang om måneden, mens det samme gælder for 4 ud af 5 børn i alderen 9-17 år.

Og alt tyder på, at de penge forbliver digitale. I dag bliver hele 44 pct. af lommepengene til børn og unge ifølge undersøgelsen nemlig afregnet digitalt, enten som kontooverførsel eller via MobilePay og andre digitale betalingsløsninger.

Lande med flest digitale transaktioner pr. indbygger

Danske Bank har siden juni udstedt over 9.000 såkaldte lommepengekort til børn mellem 8 og 12 år, og banken forventer at flere unge kunder vil henvende sig i nær fremtid. 

Spar Nord, Nordea og Arbejdernes Landsbank oplyser, at de også vil præsentere betalingsløsninger til børn i nær fremtid.

Danmark har digitalt potentiale

Der findes flere danske fintech-virksomheder (dvs. finansielle tech-virksomheder), der arbejder med at digitalisere børns lommepenge og hjælpe forældre med at bevare overblikket. En af dem er MyMonii, der har udviklet en app til børn og deres forældre. MyMonii benyttes i dag af over 12.000 familier, og virksomheden har for nylig indgået et samarbejde med Nets.

Internettet er en af hovedårsagerne til, at børn og unge efterspørger et betalingskort allerede i en tidlig alder. Ni ud af ti danske unge mellem 16 og 24 år havde i 2016 foretaget køb online, viser undersøgelsen ’IT-anvendelse i befolkningen, 2016’ fra Danmarks Statistik. Og de danske unge er mere med på det kontantløse beat end unge i andre lande, da kun fire ud af ti unge europæere i samme aldersgruppe har prøvet at handle på internettet.

De unge handler lige så meget på internettet som deres forældre. Undersøgelsen viser, at 90 pct. af danskerne under 45 havde handlet på internettet en eller flere gange i løbet af 2016. 

Spørgsmålet er nu, om Danmark, når poderne har vokset sig store, vil overgå til at blive et kontantløst samfund, som der allerede nu eksperimenteres med i Indien. 

Ifølge rapporten ’The March Towards Digital Money’, der er udarbejdet af Imperial College London for Citigroup, er vi godt på vej. Ud af 90 lande ligger Danmark på en 10.-plads, når det gælder flest digitale transaktioner pr. indbygger. Rapporten konkluderer, at det teknologiske system i Danmark er gearet til en kontantløs fremtid. Og at særligt lande i den vestlige verden er godt forberedt på den digitale økonomi. Se tekstboks. 

Lande bedst forberedt til en digital økonomi

Kun 23 ud af de 90 lande er ifølge undersøgelsen teknologisk parate til en økonomisk digitalisering. Visa og MasterCard udtaler dog til rapporten, at langt de fleste butikker i Europa vil kunne modtage kontantløse betalinger inden år 2020.

Økonomisk opdragelse

Der foreligger ingen konkrete undersøgelser af, om børns forbrug stiger, i takt med at betalingsløsninger til børn bliver mere udbredt. Dog viser rapporten fra Finans Danmark, at der er en tendens til, at unge stifter gæld, så snart de bliver voksne.

50.000 unge mellem 18 og 30 år var i 2016 registreret i RKI som dårlige betalere. Selv om det er et fald på 5.000 personer sammenlignet med 2012, mere end antyder det, at mange unge kan have svært ved at forstå og tage ansvar for egen økonomi, når penge ikke længere er noget fysisk, men udelukkende et tal på en skærm.

68 pct. af forældrene angiver i undersøgelsen fra Finans Danmark, at deres barn får lommepenge for at give barnet en forståelse og et medansvar for egen økonomi. 53 pct. svarer, at lommepengene gives, for at barnet selv kan købe produkter, mens 49 pct. af de unge får lommepenge for at udføre huslige pligter. 

Dog viser undersøgelsen fra Danske Bank, at det blot er 11 pct. af forældrene, som i høj eller meget høj grad blander sig i deres børns økonomi. 

De fleste betalingsløsninger henvendt til børn er betinget af, at forældrene deltager aktivt i børnenes økonomi. Digitale betalingsløsninger kan derfor være en mulighed for at koble børn og forældre mere økonomisk sammen og dermed forebygge, at de unge gældsætter sig, når de bliver gamle nok til at låne.

Forrige artikel Dit digitale omdømme er din nye valuta Dit digitale omdømme er din nye valuta Næste artikel Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært
Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.