Fremtidens børn betaler med kort

Det er ikke længere usædvanligt, at børn helt ned til otte år udstyres med et betalingskort af deres forældre. Lommepenge er oftere tal på en skærm end mønter i en pung.

Lommepenge er et yndet betalingsmiddel for forældre og en mindst lige så populær indtægtskilde for børn og unge, når plænen skal klippes eller værelset støvsuges.

Tidligere blev lommepenge afregnet kontant. I dag udstyrer et stigende antal forældre i stedet deres børn med et betalingskort eller en betalingsapp. Børnene er med andre ord med fremme i den digitale tidsalder.

Ifølge undersøgelsen ’Unge, gæld og opsparing’, som Finans Danmark udgav tidligere i år, får 3 ud af 5 børn mellem 6 og 8 år lommepenge af deres forældre mindst én gang om måneden, mens det samme gælder for 4 ud af 5 børn i alderen 9-17 år.

Og alt tyder på, at de penge forbliver digitale. I dag bliver hele 44 pct. af lommepengene til børn og unge ifølge undersøgelsen nemlig afregnet digitalt, enten som kontooverførsel eller via MobilePay og andre digitale betalingsløsninger.

Lande med flest digitale transaktioner pr. indbygger

Danske Bank har siden juni udstedt over 9.000 såkaldte lommepengekort til børn mellem 8 og 12 år, og banken forventer at flere unge kunder vil henvende sig i nær fremtid. 

Spar Nord, Nordea og Arbejdernes Landsbank oplyser, at de også vil præsentere betalingsløsninger til børn i nær fremtid.

Danmark har digitalt potentiale

Der findes flere danske fintech-virksomheder (dvs. finansielle tech-virksomheder), der arbejder med at digitalisere børns lommepenge og hjælpe forældre med at bevare overblikket. En af dem er MyMonii, der har udviklet en app til børn og deres forældre. MyMonii benyttes i dag af over 12.000 familier, og virksomheden har for nylig indgået et samarbejde med Nets.

Internettet er en af hovedårsagerne til, at børn og unge efterspørger et betalingskort allerede i en tidlig alder. Ni ud af ti danske unge mellem 16 og 24 år havde i 2016 foretaget køb online, viser undersøgelsen ’IT-anvendelse i befolkningen, 2016’ fra Danmarks Statistik. Og de danske unge er mere med på det kontantløse beat end unge i andre lande, da kun fire ud af ti unge europæere i samme aldersgruppe har prøvet at handle på internettet.

De unge handler lige så meget på internettet som deres forældre. Undersøgelsen viser, at 90 pct. af danskerne under 45 havde handlet på internettet en eller flere gange i løbet af 2016. 

Spørgsmålet er nu, om Danmark, når poderne har vokset sig store, vil overgå til at blive et kontantløst samfund, som der allerede nu eksperimenteres med i Indien. 

Ifølge rapporten ’The March Towards Digital Money’, der er udarbejdet af Imperial College London for Citigroup, er vi godt på vej. Ud af 90 lande ligger Danmark på en 10.-plads, når det gælder flest digitale transaktioner pr. indbygger. Rapporten konkluderer, at det teknologiske system i Danmark er gearet til en kontantløs fremtid. Og at særligt lande i den vestlige verden er godt forberedt på den digitale økonomi. Se tekstboks. 

Lande bedst forberedt til en digital økonomi

Kun 23 ud af de 90 lande er ifølge undersøgelsen teknologisk parate til en økonomisk digitalisering. Visa og MasterCard udtaler dog til rapporten, at langt de fleste butikker i Europa vil kunne modtage kontantløse betalinger inden år 2020.

Økonomisk opdragelse

Der foreligger ingen konkrete undersøgelser af, om børns forbrug stiger, i takt med at betalingsløsninger til børn bliver mere udbredt. Dog viser rapporten fra Finans Danmark, at der er en tendens til, at unge stifter gæld, så snart de bliver voksne.

50.000 unge mellem 18 og 30 år var i 2016 registreret i RKI som dårlige betalere. Selv om det er et fald på 5.000 personer sammenlignet med 2012, mere end antyder det, at mange unge kan have svært ved at forstå og tage ansvar for egen økonomi, når penge ikke længere er noget fysisk, men udelukkende et tal på en skærm.

68 pct. af forældrene angiver i undersøgelsen fra Finans Danmark, at deres barn får lommepenge for at give barnet en forståelse og et medansvar for egen økonomi. 53 pct. svarer, at lommepengene gives, for at barnet selv kan købe produkter, mens 49 pct. af de unge får lommepenge for at udføre huslige pligter. 

Dog viser undersøgelsen fra Danske Bank, at det blot er 11 pct. af forældrene, som i høj eller meget høj grad blander sig i deres børns økonomi. 

De fleste betalingsløsninger henvendt til børn er betinget af, at forældrene deltager aktivt i børnenes økonomi. Digitale betalingsløsninger kan derfor være en mulighed for at koble børn og forældre mere økonomisk sammen og dermed forebygge, at de unge gældsætter sig, når de bliver gamle nok til at låne.

Forrige artikel Dit digitale omdømme er din nye valuta Dit digitale omdømme er din nye valuta Næste artikel Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.