Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd

Passion og faglig erfaring driver i høj grad filantropiske foreningers og fondes indsatser. I takt med at problemfelterne bliver mere komplekse og projekterne længere, bliver måling og data i stigende grad afgørende – både før, under og efter.

At bedrive filantropi har alle dage været passion kombineret med erfaring og grundigt forarbejde. Som filantropisk forening eller fond har man noget, man brænder for og gerne vil understøtte. For Realdania er det at skabe øget livskvalitet gennem forskellige indsatser i det, vi kalder det byggede miljø.

Siden Realdania så dagens lys for lidt mere end 16 år siden, har vi støttet flere end 3.000 projekter – lige fra store komplicerede byudviklingsprojekter til små ildsjæleprojekter, hvor en mindre håndsrækning kan få et projekt helt i mål.

Vores arbejdsfelt er det byggede miljø – de fysiske rammer for vores liv. I Realdania tror vi på, at disse rammer er en effektiv motor for forandring og problemløsning i samfundet. Det gælder, uanset om vi arbejder med udsatte boligområder, Danmarks yderområder eller en truet bygningsarv. Et eksempel: Når vi i udsatte boligområder f.eks. arbejder med at skabe bedre fysiske forbindelser mellem områderne og resten af byen, skaber det også en positiv social udvikling. Der bliver en større mangfoldighed af beboere og besøgende i områderne, hvilket er med til at give en bedre social balance, tryghed og robusthed.

I de senere år er Realdanias indsats, ligesom en række andre filantropiske aktørers, blevet mere og mere orienteret imod nogle af samfundets mest komplekse problemer. Det er problemstillinger, vi skal være mange parter sammen om dels at identificere, dels at finde løsninger på. Og det er problemer, hvor der ikke er nogen quickfix – det er det lange seje træk, der tæller, hvor der også kan komme bump på vejen.

I takt med denne fokusering er data blevet en mere og mere central ingrediens i den filantropiske cocktail. Det gælder både før, under og efter projektet. Når parterne rundt om bordet skal identificere problemet og finde ud af, hvordan det skal angribes. Når vi, i de nogle gange mangeårige projekter, skal gøre status, pejle og justere. Og når projektet er færdigt, og vi skal måle på, hvad vores indsats så har udrettet.

Vi har i en årrække arbejdet meget vidensbaseret med vores filantropiske indsats. Vi har støttet masser af forskning, og i mange af vores projekter arbejder vi med både grundige foranalyser og modningsprojekter. Data er blot endnu en sten, vi kan lægge oven i denne tilgang. Og et af de nye og meget nyttige dataredskaber er muligheden for at generere og forholde os til realtidsdata undervejs i projekterne.

I indsatser, der strækker sig over flere år, og som har mange involverede, bliver aktuelle data afgørende for fremtidens filantropi. Vi kan måle løbende undervejs i projektet og se, om vores indsats virker efter hensigten. Kort sagt: Se, om vi er på rette vej. Og hvis dette ikke er tilfældet, så har vi et udgangspunkt for at justere på tingene. Aktuelle og opdaterede data er et rigtig godt udgangspunkt for at forventningsafstemme mellem flere parter og tage beslutninger. Det er på den måde med til at skabe et grundlag for, at vi – og dermed samfundet – får mest muligt ud af de filantropiske kroner.

Data fra Tøndermarsken

Lad mig i det følgende udfolde et konkret eksempel på det, vi kalder dataunderstøttet filantropi. Som led i Realdanias indsats for at styrke yderområdernes potentiale og sikre kulturarven er vi sammen med A.P. Møller Fonden og Tønder Kommune i færd med et omfattende initiativ i Tøndermarsken og Højer by. Byen og området skal udvikles, så turismen øges, erhvervslivet styrkes, og det bliver endnu mere attraktivt at bo i og besøge området. Mulighederne er til stede. Området er kendt for sine enorme fugletræk, kaldet ’sort sol’, og Vadehavet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Allerede inden vi besluttede initiativet, der løber over fem år, brugte vi data til at identificere udviklingsbehovene. De viste et fald i befolkningstallet på 23 pct. i Højer og på 13 pct. i Tønder Kommune i perioden 2000-2015, en stigende andel af ældre borgere og generelt lave indkomster. Samtidig faldt boligpriserne, og mange huse stod tomme.

Nyere analyser viste på den anden side, at særligt tyske turister efterspørger kultur- og naturoplevelser og kulinariske tilbud, men at tilbuddene i Vadehavsregionen var for ringe i forhold til prisen. Samtidig har Højer en høj andel af bevaringsværdige huse. Og vi ved fra bl.a. Christiansfeld og Ribe, at bygningsarven, hvis den vedligeholdes rigtigt, rummer et stort potentiale i henseende til udvikling, turisme, boligpriser og lokal stolthed.

Data og analyser viste nogle problemfelter – og ikke mindst en masse potentiale – og gjorde det muligt for kommunen, A.P. Møller Fonden og os at blive enige om udfordringen og målet. Initiativet skal bl.a. sikre, at Højer by får et løft, at bygninger bliver renoveret, og at marsken gøres mere tilgængelig, ved at der anlægges ruter i området, samt at formidlingen af stedet styrkes. Derudover skal en turismeplan bl.a. sikre, at området markedsfører sig over for netop de grupper, der sætter pris på de kvaliteter, som området byder på.

Mål og justér

Realdania har andre steder haft succes med en række af de redskaber, som vi nu sætter i spil i Tøndermarsken. Med andre ord har vi en faglig erfaring med, at det virker. Men vi har jo aldrig gjort det lige præcis i dette område. Og vi har samtidig ønsket undervejs at blive klogere på, hvordan både lokale og besøgende bevæger sig i det område, vi arbejder med.

Derfor følger vi udviklingen tæt bl.a. gennem en række realtidsdata, der selvfølgelig er anonymiseret. Vi opstiller sensorer i Tøndermarsken, så vi løbende ved, om der kommer flere besøgende. Vi kan se, hvilket land de besøgende biler kommer fra, så vi kan måle, om der eksempelvis kommer flere tyske turister. Altså om markedsføringsindsatserne virker, eller om der skal ændres på planerne.

Dertil kommer, at vi vil monitorere, om Højer og Tøndermarsken får flere omtaler på sociale medier som Facebook og Instagram, og om der bliver søgt mere på området på Google. Vi følger turisternes kunderejse fra søgningen på nettet til besøget i området. Endelig vil vi følge udviklingen i befolkningstal og boligernes salgspriser og liggetider samt hente data på antallet af overnatninger fra områdets hoteller og sommerhuse.

Det er alt sammen data, som sætter os i stand til løbende at justere kursen, så Tøndermarsken og Højer by får maksimalt udbytte af initiativet. Netop ved at monitorere projektets udvikling med realtidsdata sikrer de tre partnere desuden, at vi også undervejs har det rigtige grundlag at træffe de nødvendige beslutninger på.

I 2021, hvor initiativet slutter, vil vi så bruge data til at evaluere: Hvad virker, og hvad virker ikke, og hvad kan andre lære af vores erfaringer. Den viden kan både Realdania og andre aktører efterfølgende anvende i lignende indsatser rundt omkring i Danmark.

I Realdania arbejder vi med at skabe eksempelprojekter – projekter, andre kan kopiere eller lade sig inspirere af. Sådan er indsatsen i Tøndermarsken også tænkt. Det er altid et mål for os at dele vores viden og erfaringer, så andre kan få glæde af dem. Vi forventer, at både nogle af de konkrete tal og målinger samt hele måden at arbejde med data i projektet kan være interessant for andre, f.eks. kommuner, både undervejs i projektet og efterfølgende.

Realdania kan desværre ikke løfte alle yderområder i landet, ligesom vi heller ikke kan løse udfordringerne i alle landets udsatte boligområder. Men vi kan ved at gå ind i projekter med tålmodighed, viden og økonomisk støtte være med til at skabe ideer, endnu mere viden, solide data og gode eksempler til efterfølgelse og inspiration.

Det er i vores øjne en vigtig opgave for filantropiske aktører nu og fremover, og vi er ikke i tvivl om, at data i en række forskellige afskygninger vil være et centralt og vigtigt redskab for at nå målet.

Forrige artikel Den magiske tillidsmaskine Næste artikel Slip din fantastiske hjerne fri
Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.