Fremtidens industriarbejdere skal være it-nørder med sprogøre
Bjarke Wiegand
Glem alle forestillinger om industrien som en rummelig opsamlingskasse for borgere, der er bogligt – og ofte også kommunikativt – ”udfordrede”, og som kan søge ly i pasning af fuldautomatiserede industrianlæg, der bare skal fodres med nye emner.
Fremtidens industrimedarbejdere skal i langt højere grad end i dag have indsigt i nye digitale teknologier, kunne kommunikere på flere platforme, sprog og fagniveauer, have forretningsforståelse og ikke mindst være initiativrige, innovative og omstillingsparate.
Det viser Mandag Morgens analyse, der er baseret på en gennemgang af de seneste undersøgelser og anbefalinger for udvikling af Danmark som produktionsland samt samtaler med eksperter inden for produktion og konkurrenceevne.
Fællesnævneren for initiativerne, der tæller såvel sidste uges anbefalinger fra erhvervstænketanken Big Future 2025, forrige uges slutrapportering fra regeringens Produktionspanel, det pågående arbejde i forskningsprojektet Manufacturing Academy of Denmark (MADE) samt projekterne ”Industrielle Succesvirksomheder” og ”Medarbejdere i Verdensklasse”, er, at Danmarks konkurrencekraft skal sikres gennem højteknologisk, digitaliseret og globaliseret produktion.
Teknologi alene kan imidlertid ikke gøre det. I sidste ende er det medarbejderne, der er afgørende for, om Danmark kan vride mere ud af produktionsteknologien end konkurrerende virksomheder i andre lande. Og derfor er der behov for en ambitiøs opgradering af den danske arbejdsstyrke, hvis missionen skal lykkes.
Som erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen formulerer det:
”Det er ikke en romantisk tilbagevending til den produktion, vi har udflaget, der er undervejs. Det er en helt anden form for produktion, vi skal konkurrere på fremover, og det stiller helt nye krav til medarbejdere i produktionsvirksomheder.”
Ifølge Lone Folmer Berthelsen skal fremtidens industriarbejdere både have bredere og dybere tekniske kompetencer end i dag. Der er således behov for, at de har en dyb forståelse for de nye produktionsteknologier, de skal arbejde med. Men der er også behov for, at de forstår at kommunikere med andre faggrupper om at optimere anvendelsen af teknologierne.
”Det er vigtigt at erkende, at industriarbejdere har indgående viden om produkter og processer, som det er vigtigt at få bragt i spil i forbindelse med udvikling af produktionen, produktet og servicer. Derfor bliver industriarbejdernes evne til at kommunikere med andre faggrupper stadig mere essentiel. Samtidig betyder digitaliseringen, at man skal blive bedre til at modtage, dokumentere, fejlsøge og handle på digitale data, ligesom globaliseringen betyder, at man i højere grad skal kunne kommunikere på engelsk,” siger Lone Folmer Berthelsen.
Verdens bedste produktionsmedarbejdere
Udfordringen er imidlertid, at det endnu er uvist, hvad det præcis er for en teknologisk, ledelses- og procesmæssig fremtid, medarbejderne skal omstilles til. Ligesom resten af Europa vrider og vender Danmark sig i øjeblikket for at finde sin plads i fremtidens globale arbejdsdeling inden for produktion af varer og maskiner. Og endnu er det ikke lykkedes at definere en unik rolle for dansk produktion, der kan sætte en prop i styrtblødningen af industriaktiviteter, der siden 2008 har barberet antallet af industrijob i Danmark ned med 75.000 til samlet set 286.000 arbejdspladser – halvdelen af, hvad dansk produktionsindustri bestod af i 1966.
Produktionspanelet foreslår derfor, at også indholdet på relevante tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser i højere grad målrettes kompetencebehovet i produktionsvirksomhederne.
Udfordringen bliver imidlertid at præcisere, hvad det helt præcist er for kompetencebehov, der skal imødekommes på de forskellige niveauer i virksomheden. Her kan man blandt andet søge inspiration i erfaringerne fra seks sjællandske produktionsvirksomheders innovative samarbejde om kompetenceudvikling.
Virksomhederne, der blandt andre tæller verdens største pektinproducent, CP Kelco i Lille Skensved, bryggeriet Royal Unibrew i Faxe og storskærmsproducenten DNP Denmark i Karlslunde, har i en treårig periode fra april 2011 til april 2014 samarbejdet om at definere kompetenceprofiler på alle medarbejdere i virksomhederne lige fra industrioperatøren til toplederen. Formålet var at sikre ”medarbejdere i verdensklasse”, hvilket også var projekttitlen for samarbejdet, der blev støttet med godt 33 millioner kroner fra EU’s Socialfond. Og deres bud på verdensklassekompetencer har indtil videre bidraget til at sikre, at virksomhederne har holdt produktionen i Danmark. Se figur 2.
Ifølge erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen er det vigtigste for Danmarks produktionsvirksomheder imidlertid, at de bliver klar på, om de har kompetencerne til at udnytte mulighederne i ny produktionsteknologi.
”Man skal huske at investere i både teknologi og kompetencer. Udfordringen er, at virksomhederne med rettidig omhu får udviklet de kompetencer, der er nødvendige for at udnytte teknologien,” siger hun.