Fremtidens industriarbejdere skal være it-nørder med sprogøre

Fremtidens industriarbejdere skal have dyb indsigt i nye digitale teknologier og være i stand til at kommunikere på flere platforme og sprog, hvis Danmark skal være et produktionsland, lyder det fra DI. Det stiller nye krav til erhvervsskolerne, mener formanden for CO-Industri.
Bjarke Wiegand

Glem alle forestillinger om industrien som en rummelig opsamlingskasse for borgere, der er bogligt – og ofte også kommunikativt – ”udfordrede”, og som kan søge ly i pasning af fuldautomatiserede industrianlæg, der bare skal fodres med nye emner.

Fremtidens industrimedarbejdere skal i langt højere grad end i dag have indsigt i nye digitale teknologier, kunne kommunikere på flere platforme, sprog og fagniveauer, have forretningsforståelse og ikke mindst være initiativrige, innovative og omstillingsparate.

Det viser Mandag Morgens analyse, der er baseret på en gennemgang af de seneste undersøgelser og anbefalinger for udvikling af Danmark som produktionsland samt samtaler med eksperter inden for produktion og konkurrenceevne.

Fællesnævneren for initiativerne, der tæller såvel sidste uges anbefalinger fra erhvervstænketanken Big Future 2025, forrige uges slutrapportering fra regeringens Produktionspanel, det pågående arbejde i forskningsprojektet Manufacturing Academy of Denmark (MADE) samt projekterne ”Industrielle Succesvirksomheder” og ”Medarbejdere i Verdensklasse”, er, at Danmarks konkurrencekraft skal sikres gennem højteknologisk, digitaliseret og globaliseret produktion.

Teknologi alene kan imidlertid ikke gøre det. I sidste ende er det medarbejderne, der er afgørende for, om Danmark kan vride mere ud af produktionsteknologien end konkurrerende virksomheder i andre lande. Og derfor er der behov for en ambitiøs opgradering af den danske arbejdsstyrke, hvis missionen skal lykkes.

Som erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen formulerer det:

”Det er ikke en romantisk tilbagevending til den produktion, vi har udflaget, der er undervejs. Det er en helt anden form for produktion, vi skal konkurrere på fremover, og det stiller helt nye krav til medarbejdere i produktionsvirksomheder.”

Ifølge Lone Folmer Berthelsen skal fremtidens industriarbejdere både have bredere og dybere tekniske kompetencer end i dag. Der er således behov for, at de har en dyb forståelse for de nye produktionsteknologier, de skal arbejde med. Men der er også behov for, at de forstår at kommunikere med andre faggrupper om at optimere anvendelsen af teknologierne.

”Det er vigtigt at erkende, at industriarbejdere har indgående viden om produkter og processer, som det er vigtigt at få bragt i spil i forbindelse med udvikling af produktionen, produktet og servicer. Derfor bliver industriarbejdernes evne til at kommunikere med andre faggrupper stadig mere essentiel. Samtidig betyder digitaliseringen, at man skal blive bedre til at modtage, dokumentere, fejlsøge og handle på digitale data, ligesom globaliseringen betyder, at man i højere grad skal kunne kommunikere på engelsk,” siger Lone Folmer Berthelsen.

Verdens bedste produktionsmedarbejdere

Udfordringen er imidlertid, at det endnu er uvist, hvad det præcis er for en teknologisk, ledelses- og procesmæssig fremtid, medarbejderne skal omstilles til. Ligesom resten af Europa vrider og vender Danmark sig i øjeblikket for at finde sin plads i fremtidens globale arbejdsdeling inden for produktion af varer og maskiner. Og endnu er det ikke lykkedes at definere en unik rolle for dansk produktion, der kan sætte en prop i styrtblødningen af industriaktiviteter, der siden 2008 har barberet antallet af industrijob i Danmark ned med 75.000 til samlet set 286.000 arbejdspladser – halvdelen af, hvad dansk produktionsindustri bestod af i 1966.

Industrien skal på skolebænken" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/aded2-bw_fig02_kompetencer-i-verdensklasse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0eb2f-bw_fig02_kompetencer-i-verdensklasse.png | Forstør   Luk

Faglighed er vigtig. Men det er ifølge projektet ”Medarbejdere i verdensklasse” kun 1 ud af 13 kompetencer, der tilsammen er afgørende for at sikre danske produktionsvirksomheders konkurrencekraft.

Kilde: “Gode job”, Produktionspanelet, maj 2015. [/graph]

Flere tiltag er dog i gang for at vende den udvikling. Heriblandt projektet MADE, der med et budget på knap 200 millioner kroner arbejder på at udvikle et nyt produktionsparadigme for dansk industri, hvor anvendelse af ny produktionsteknologi, digitalisering og automatisering er afgørende ingredienser. For at speede dette arbejde op anbefaler Produktionspanelet, at der postes yderligere 500 millioner kroner i MADE, eller hvad der svarer til 100 millioner kroner om året. Derudover anbefaler panelet, at Danmark sætter sig for at uddanne ”verdens bedste produktionsmedarbejdere.”

”Dygtige medarbejdere er en nødvendighed, hvis danske virksomheder skal kunne udnytte de nye muligheder, som opstår med ny produktionsteknologi, nye materialer, automatisering og digitalisering,” konstaterer Produktionspanelet.

”Der er behov for en målrettet indsats for styrkede produktionskompetencer på alle niveauer af det danske uddannelsessystem,” fremgår det af panelets anbefalinger.

Som udgangspunkt er det en mission i det hele taget at løfte uddannelsesniveauet i industrien. Ifølge Produktionspanelet ligger Danmark kun lige på gennemsnittet i OECD20, hvad angår andelen af ansatte i industrien med en erhvervsfaglig uddannelse eller en ungdomsuddannelse. Og vi er særligt udfordret, når det gælder andelen af ansatte i industrien med en videregående uddannelse. Se figur 1.

Teknisk skole eller teknisk museum

Ifølge formanden for CO-industri, Claus Jensen, er det i øvrigt en udfordring, at danske erhvervsuddannelser ikke er opdateret med den teknologi, som bruges ude i virksomhederne.

”Nogle steder tror man jo nærmest, at man er kommet på teknisk museum og ikke på teknisk skole,” siger Claus Jensen, der er af den opfattelse, at erhvervsuddannelserne er blevet ”stedmoderligt behandlet”.

”Den tekniske side på skolerne har været nedtonet i for mange år. De har ikke fået investeret i de teknologier, der skal til for at holde virksomhederne konkurrencedygtige, og derfor uddanner flere skoler i dag de unge i håndtering af forældet teknologi,” siger Claus Jensen.

Han mener, at nye teknologier og nye materialer bør prioriteres meget højere på erhvervsuddannelserne, end det sker i dag.

”Vi kommer til at arbejde med nye materialer, der er både stærkere og bedre end dem, vi har i dag. Det stiller nye krav til de mennesker, der skal arbejde med materialerne. De skal vide, hvordan materialerne opfører sig, og hvilke muligheder de giver. Det samme gælder ny maskinteknologi. Så der gælder det om, at vi bliver skarpere på de tekniske uddannelser,” siger Claus Jensen.

På andre områder mener han, at erhvervsuddannelserne er en af Danmarks helt store styrker, fordi de fremmer nogle af de kompetencer, der ligger i den danske kultur.

”Det er blandt andet kompetencer i forhold til at tænke innovativt, og til at turde gå videre med de innovative ideer, man har til andre led i virksomheden. I Danmark skelner vi ikke imellem, om man er ingeniør, mellemleder, tekniker eller håndværker. Har man en god idé, går man hen til sin nærmeste foresatte og fortæller om det. Den idérigdom og mentalitet er en enorm fordel for danske virksomheder – og det er skolerne gode til at underbygge,” siger Claus Jensen.

Ligesom Lone Folmer Berthelsen fremhæver han i øvrigt, at sprog, kommunikation og it bliver stadig vigtigere kompetencer på alle niveauer i en produktionsvirksomhed.

”Det er i det hele taget vigtigt, at alle medarbejdere i en virksomhed har et blik for slutproduktet. Man kan ikke længere blot nøjes med at passe sin egen maskine. Alle medarbejdere har andel i det produkt, virksomheden skaber og sælger til kunden. Og det er vigtigt, at man har forståelse for det for at kunne optimere såvel produkt som produktionsproces,” siger Claus Jensen.

At det kan være opskriften på succes, viser en nyere undersøgelse fra tænketanken REG LAB. Her har man undersøgt fællestrækkene hos nogle af de produktionsvirksomheder, der har formået at gå imod strømmen og har hyret industrimedarbejdere, hvor andre har fyret.

”Et helt gennemgående træk for disse virksomheder er, at de investerer i ny teknologi, og at medarbejderne arbejder tæt sammen i tværgående teams om at optimere det fælles produkt. Det har været afgørende for at få mere ud af ressourcerne, udvikle produkter hurtigere og få dem hurtigere på markedet,” siger direktør for REG LAB Bjarne E. Jensen.

Medarbejdere på alle niveauer

Det er naturligvis ikke kun medarbejderne på produktionsgulvet, der står for at skulle tilpasse sig et nyt produktionsparadigme. Hvis produktionsaktiviteter skal være konkurrencedygtige i Danmark, skal medarbejdere på alle niveauer spille tæt sammen om det nye paradigme. Og det kræver, at også de videregående uddannelser bliver bedre til at sætte nye produktionskompetencer på dagsordenen.

Som Produktionspanelet konstaterer i sin nye rapport: ”De kompetencer, som i praksis indgår i arbejdet med moderne og avanceret produktion, går ofte på tværs af de skel og niveauer, som uddannelsessystemet er bygget op omkring.”[graph title="Kompetencer i verdensklasse" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Projektet ”Medarbejdere i Verdensklasse”. 

Produktionspanelet foreslår derfor, at også indholdet på relevante tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser i højere grad målrettes kompetencebehovet i produktionsvirksomhederne.

Udfordringen bliver imidlertid at præcisere, hvad det helt præcist er for kompetencebehov, der skal imødekommes på de forskellige niveauer i virksomheden. Her kan man blandt andet søge inspiration i erfaringerne fra seks sjællandske produktionsvirksomheders innovative samarbejde om kompetenceudvikling.

Virksomhederne, der blandt andre tæller verdens største pektinproducent, CP Kelco i Lille Skensved, bryggeriet Royal Unibrew i Faxe og storskærmsproducenten DNP Denmark i Karlslunde, har i en treårig periode fra april 2011 til april 2014 samarbejdet om at definere kompetenceprofiler på alle medarbejdere i virksomhederne lige fra industrioperatøren til toplederen. Formålet var at sikre ”medarbejdere i verdensklasse”, hvilket også var projekttitlen for samarbejdet, der blev støttet med godt 33 millioner kroner fra EU’s Socialfond. Og deres bud på verdensklassekompetencer har indtil videre bidraget til at sikre, at virksomhederne har holdt produktionen i Danmark. Se figur 2.

Ifølge erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen er det vigtigste for Danmarks produktionsvirksomheder imidlertid, at de bliver klar på, om de har kompetencerne til at udnytte mulighederne i ny produktionsteknologi.

”Man skal huske at investere i både teknologi og kompetencer. Udfordringen er, at virksomhederne med rettidig omhu får udviklet de kompetencer, der er nødvendige for at udnytte teknologien,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu