Fremtidens skærme vil ændre vores fysiske verden

I fremtiden vil definitionen af, hvad en skærm er og kan, blive langt mere flydende, fordi alle flader i princippet kan fungere som adgang til vores data.

I sidste uge gik jeg sammen med min datter på Times Square i New York, som er samlingspunkt for turister og de altid travle newyorkere. Pludselig kunne jeg se vores ansigter på én af de mange store elektroniske billboards, der fylder byens facader. På skærmen var der et ur, der fra 10 talte ned til et Kiss.

Kosmetikfirmaet Revlon kører i øjeblikket en rebrandingkampagne, de kalder “LoveIsOn”, hvor de benytter augmented reality til at filme par, der går på gaden, og herefter giver dem 10 sekunder til at dele deres “Love” i fuld offentlighed på en af Manhattans skyskrabere. Og nu var det så blevet min og min datters tur.

Der var en horde af mennesker, der stod og så på skærmen og de par, der blev indfanget af kameraet. Det er ikke kun de 10 sekunder på en storskærm, der tiltrækker masserne, men det faktum, at vi bliver inddraget i de omgivelser, vi befinder os i.

Dette er et eksempel på et af de mange skærmscenarier, vi inden længe skal vænne os til at møde, blot koblet med endnu mere data, interaktion og intelligens, end det sker i dag.

Vindue til den digitale verden

Skærme – dvs. alt fra tv-skærme, bærbare computere, tablets, phablets og smartphones – er vores vindue til den digitale og virtuelle verden. I fremtiden vil definitionen af, hvad en skærm er og kan, blive langt mere flydende, fordi alle flader i princippet kan fungere som adgang til vores data.

[quote align="left" author=""]Det åbner for nye måder at vise reklamer på, hvor brands kan invitere kunderne ind i en 3D-verden med deres budskab i centrum.[/quote]

Forbrugernes første møde med ægte mobilitet opstod, da smartphones blev lanceret tilbage i 2007. Dengang kunne vi med ét tilgå alt det, der tidligere kun var forbeholdt statiske enheder og skærme, når det passede os.

I dag er det ikke kun vores mobiltelefoner, der er blevet smarte og intelligente. Det samme er en række andre teknologier som biometrics, augmented og virtual reality, 3D-kameraer, hologrammer samt udviklingen inden for big data og IoT (Internet of Things). Tilsammen kan de nye teknologier give os intelligente løsninger, der understøtter menneskers adfærd og kommer tættere på vores kognitive formåen. For selv med en smartphone i hånden er der stadig masser af plads til forbedringer af de måder, hvor på vi interagerer med data i det offentlige rum. 

Udviklingen inden for skærme vil ændre sig drastisk, fordi materialet bliver tyndere, bøjeligt og på alle måder mere fleksibelt. Chipproducenten Qualcomm har f.eks. lanceret en 3D-fingeraftrykteknologi baseret på ultrasonisk teknologi og biometrics-protokoller, som lader os benytte vores biologiske passwords –fingeraftryk, iris, stemme, ansigtstræk og endda elektrokardiografiske signaler – til at verificere vores identitet.

I Intels RealSense Lab er missionen, at vi skal interagere med vores digitale enheder på samme måde, som vi interagerer med hinanden. For selv om vi er blevet vant til at bruge en mus og et keyboard, så er det unaturlige redskaber, men dog den bedste løsning i mangel af bedre. Børn, der aldrig har brugt en computer, kan ikke bruge en mus eller et keyboard intuitivt. De kan til gengæld bruge en tablet og smartphone med hånden.

Fremtiden vil bringe os tættere på at udnytte vores naturlige måde at kommunikere på. Interaktion med data og digitale enheder vil ske gennem kroppens egne “medier” og sanser, uden at vi behøver at kigge ned i vores mobilskærm med alle de farer, det kan indebære. Vi kan i stedet se op og finde en flade f.eks. ved busstoppestedet eller køledisken i supermarkedet, der præsenterer de data, vi har brug for i realtid.

Nye kommercielle muligheder

Med augmented og virtual reality kan der skabes helt nye dimensioner af vores fysiske og virtuelle univers med smartphones, tablets, briller eller headsets som indgang.

Om kort tid kommer den Facebook-ejede Oculus Rift på gaden med et virtual reality-headset primært målrettet mod spilleindustrien, men før eller siden vil det trække nye spor ind i den kommercielle verden. Det åbner for nye måder at vise reklamer på, hvor brands kan invitere kunderne ind i en 3D-verden med deres budskab i centrum.

Firmaet Blippar er en af de virksomheder, der eksperimenterer med at skabe levende reklamer, f.eks. virtuelle fodboldsspillere på Pepsi-dåser. Det er fortsat primitive løsninger, der udvikles på disse platforme, men det giver et billede af, hvad der venter os.

Forestil dig f.eks. din næste tur i IKEA med din smartphone eller tablet i hånden, der viser dig en 3-dimensionel målfast plantegning over dit hjem. Når du ser den sofa, du ønsker at købe, trækker du møblet ind i ”stuen” og får besked, hvis målene ikke passer. For ikke at tale om hvor nemt det bliver at samle møblerne med augmented reality som en 3-dimensionel guide. Med tiden kan det blive et essentielt redskab i de industrier, hvor komplekse elementer skal samles eller repareres.

Teknologien tilpasser sig os

I fremtiden vil de fleste flader være potentielle skærme, lige fra vinduet i din (førerløse) bil, dine spejle, borde, sædet foran dig i bussen, toget og flyveren til enhver bygning og ethvert butiksvindue, du passerer. Timingen er som altid svær at forudsige med teknologi, for vi har det med at overvurdere, hvad der sker om fem år, og undervurdere, hvad der sker om et år.

De mange teknologier, der skal understøtte en fremtid med skærme, befinder sig i dag stadig på et tidligt stadie. Men med den hastighed, de udvikler sig i, vil nye dimensioner af vores offline-verden snart udfolde sig i den virtuelle verden og give os en øget multifunktionel mobilitet.

Skærmen er og bliver vores digitale øjne, der har adgang til individets data og adfærd, koblet med den situation vi befinder os i, hvad enten vi prøver tøj i en butik eller bygger en ny carport. Selv om det fortsat kan lyde som science fiction, så er den meget positive tendens, at teknologi og digitale enheder konstant vil blive bedre til at tilpasse sig mennesket og vores adfærd og kropssprog, fremfor at vi som hidtil har skullet lære at tilpasse os teknologien.

Forrige artikel Tre strategier, der tegner fremtidens journalistik Næste artikel Svigter vi Generation Facedown?
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.