Gavnligt kontroltab

Med de sociale mediers fremvækst må erhvervslivet finde sig i, at kritiske forbrugere kigger dem i kortene. Vinderne er dem, der bestræber sig på øget gennemsigtighed, skriver John Elkington, medstifter af Sustain­Ability og Volans

Utroligt! Facebook-regimet “hvem kan få flest online-venner” har overhalet Google-regimet “vi organiserer og håber på at kunne kontrollere alverdens information” Og dog ... Facebooks tjenester kunne kun bryste sig af flere hits end Googles i en enkelt uge i midten af marts, og målingen blev alene gennemført i USA.

Alligevel ser det ud til, at nettet for alvor er ved at ændre karakter. Ligegyldigt hvor du befinder dig, kommer du til at mærke det.

Nogle ser kampen mellem Facebook og Google som en forløber for en bipolær magtstruktur – i stil med Coca-Cola vs. Pepsi-krigen. Andre ser online-giganternes fremvækst som et tegn på, at nettets uendelige potentiale er ved at blive erstattet af capitalism-as-usual. Begge konklusioner kan vise sig at være delvis rigtige. Men i mine øjne er web 2.0-teknologiernes fremvækst især en budbringer om et seismisk skift i måden, kapitalisterne forholder sig til deres  omgivelser på.

Login