Gazellerne er en truet art

Jeg har aldrig fattet det storartede i at blive kåret som ”Gazelle”. Hvis det nogensinde skete for min virksomhed, ville jeg tage det som et dårligt tegn på, at jeg havde overudnyttet et potentiale for at score en midlertidig gevinst.

Ingen gider spise en tomat, der har fået et læs kunstig gødning og er blevet pumpet stor på rekordtid. De smager jo ikke af noget. Hvorfor har alle så til gengæld umådelig travlt med at investere i virksomheder, der er vokset uorganisk på en masse tilsætningsstoffer og venturekapital og har overhalet vækstbetingelserne med flere længder?

Det ses oven i købet som særligt værdifuldt, hvis virksomheden kører på masser af kunstige tilsætningsstoffer skiller sig ud fra, hvad der normalt kan forventes.

Jeg fatter ikke, at iværksættere og direktører drømmer om at få deres virksomhed kåret som ”Gazelle”?

I naturen er gazellen et truet dyr. Den er ubegribeligt uintelligent og skræmmes let.  Afrikanske jægere er glade for gazeller. Gazeller spurter nemlig op, når man jager dem, og selvom de kan løbe superstærkt, falder de udmattede om efter kort tid.

[quote align="left" author=""]Ikke andre steder end i psykiatrien ser man samme grad af selvreferentiel virkelighedsforskydning.[/quote]

Faktisk GÅR de afrikanske jægere gazellerne ned. De sørger bare for slentrende at følge Gazelle-sporene, som så leder hen til en gispende klump, der har fyret al sin energi af i spurten på de første 500 meter. Måske ikke så underligt, at det er en truet dyreart.

Problemet er, at aktiemarkeder præmierer fluktationer, ikke værdiskabelse. Der er derfor, man straffer solide selskaber ved at sælge ud af aktierne, hvis ikke selskaber overrasker positivt. Apple har sat sin helt egen spiral i gang, hvor der skal sættes rekord i selve overraskelsen hver gang for ikke at tabe børsværdi.

Det er hysteri. Dermed kan man med en vis ret sige, at en aktie som investeringsobjekt mere og mere lever sit eget liv. Her er det aktiens værdi som potentiel genstand for spekulation, dvs. handel, der er afgørende, langt mere end hvilken værdi, selskabet bagved leverer.

Problemet forstærkes i den daglige ledelse, der er indsat af bestyrelsen, som de hormonvækst-begejstrede aktionærer vælger. Hvem har nogensinde hørt om ledelsesbonus for værdiskabelse over en fem- eller tiårig periode? Man har knap nok undersøgt, hvordan man kan måle det. Så hellere kvartalsbonus, der – for at gøre slutte ringen – er målt på aktiekursen.

[quote align="right" author=""]Det må forblive et mysterium, at der er rift om at blive Gazelle, selvom man selv kunne vælge, hvilket dyr i skoven man ville være.[/quote]

Ikke andre steder end i psykiatrien ser man samme grad af selvreferentiel virkelighedsforskydning. Ikke så sært, at de store, familieejede danske virksomheder kæmper for at holde sig ude af aktionærenes vold.

Vi har med andre ord skabt et marked for handel med pumpede tomater. Handel, ikke salg. For ingen gider i sidste ende spise dem. Og hvad der er kommet hurtigt til, falder som regel også hurtigt fra igen, så der kigges hele tiden på nye rekordagtige bøftomater. Det er skidt, når det gælder smag og mad, men sært nok godt, når det gælder aktier.

Eksemplerne er mange. Senest er den børsvirksomhed med størst vækst nogensinde, amerikanske Groupon, faldet pladask fra tinderne. Hvorfor i alverden er der ikke en stærkere slow food-bevægelse inden for virksomhedskultur? En Long Profit Movement, der udveksler opskrifter på hvordan de bedste virksomhedsafkast skal tilberedes og lader retterne simre og blive til langsigtede profitskabelser.

Men Gazeller er sjældent aktievirksomheder. Så det må forblive et mysterium, at der er rift om at blive Gazelle, selvom man selv kunne vælge, hvilket dyr i skoven man ville være. Eneste forklaring må være, at Gazelle-titlen lyder bedre end ”Årets mest hårdt pumpede tomat”.

Og ja, gazeller smager da også herligt. De rigtige derude vokser nemlig langsommere end opdrættet kvæg.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vi skal prioritere vores styrkepositioner Næste artikel Vækstpagt skal føre til private investeringer
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.