Hvert år til nytår kaster mange medier sig ud i at kåre årets ord. Allerede nu er der en oplagt kandidat, når 2018 engang skal gøres op: GDPR.

GDPR? Første gang man hører det, virker det utilnærmeligt, skræmmende, besværligt. Det hjælper ikke med en venlig uddybning om at det er en forkortelse for EU's nye persondataforordning …

Ikke desto mindre, GDPR er kæmpestort, og over hele Europa har alle organisationer og virksomheder travlt med at rette deres procedurer for indsamling af data til, så de klar, når forordningen træder i kraft den 25. maj.

Vi har et helt tema om GDPR denne gang. Vi fortæller bl.a. hvordan udsigten til massive bøder for overtrædelse af reglerne om databeskyttelse skaber panik blandt virksomheder - og en gylden forretning for rådgivere. Vi skal alle sammen på kursus nu.

Der er også opstået et helt nyt job; en Data Protection Officer. Sådan én skal findes i alle virksomheder over en vis størrelse. Rigspolitiet har ansat en af de første, og vi har en snak med ham om opgaverne.

Morten Helveg Petersen har deltaget i udarbejdelsen af forordningen som medlem af Europa Parlamentet. I vores interview med ham konstaterer han, at brugen af data har været et Wild West hidtil, men nu får vi større regulering og opmærksomhed på sikkerhed.

Smart, smart, smart – det er også et nøgleord for tiden. Vores hjem bliver hastigt smartere, lige så hurtigt som vi kan hive nye dimser hjem fra El-giganten og koble dem på nettet. Men som Frank Rosengreen Lorenzen fra Kring Innovation skriver i sin klumme, handler det ikke om enkeltstående apparater, men om de muligheder der opstår, når de spiller sammen.

Det kræver ikke bare tekniske kompetencer, men også at firmaerne, der leverer grejet kan samarbejde med hinanden – og at langt flere fagligheder, end vi er vant til, kan gå sammen om at skabe løsninger.

En af de store forandringer, når byer bliver smarte, er at de begynder at fungere mere i real-time. I dag følger busserne køreplanen, gadelyset tænder og slukker til tiden og affaldet tømmes på faste ugedage.

Men i den smarte by kan rammerne og skemaerne blive afløst af tjenester, som løbende tilpasses det faktiske behov – baseret på big data. Som man kan læse i dagens artikel, arbejder man allerede med at udvikle real-time tjenester i Albertslund og Aarhus.

Hvis man skal pege på en enkelt person, som har præget udviklingen af real-time byer er det den italienske arkitekt Carlo Ratti. Han leder MIT’s Senseable city lab, og han står bag stribevis af banebrydende og smukt udførte projekter, der udnytter byers data på nye måder.

Som journalist er det særdeles tilfredsstillende at skaffe et interview med folk af den kaliber. Læs det her.

God fornøjelse!

Peter Hesseldahl

Redaktør, MM Next