Gennembrud på vej for sociale virksomheder

Regeringen vil have de socialøkonomiske virksomheder til at spille en langt større rolle på arbejdsmarkedet. Virksomheden Specialisterne har vist vejen og er nu til stede i otte lande. Flere kommuner har også fået øjnene op for potentialet. Men en række barrierer skal ryddes af vejen, før sociale virksomheder kan blive en hjørnesten i fremtidens velfærdssamfund.

Torben K. Andersen

Steen Thygesen har en drøm. Han drømmer om, at op imod en million mennesker i verden med autisme kan finde en plads på arbejdsmarkedet.

Han er direktør i Specialist People Foundation, der ejer Danmarks mest kendte og succesrige socialøkonomiske virksomhed, Specialisterne. Dermed er han selv med til at føre den ambitiøse drøm ud i livet. Og foreløbig har virksomheden stor succes med at folde sin vision ud på den globale scene.

Specialisterne er nu til stede i lande som Norge, Island, USA, Storbritannien, Schweiz, Irland og Østrig. Den er i kontakt med personer og organisationer i cirka 60 lande over hele verden, som også ønsker at etablere Specialisterne i deres land.

Virksomheden er dermed et unikt eksempel på, hvordan sociale forretningsfolk kan skabe en succesrig dansk systemeksport på velfærdsområdet. Internationale medier som Der Spiegel, BBC og Harvard Business Review har omtalt den danske virksomheds evner til at få en stor udsat gruppe ind på arbejdsmarkedet.

"Danmark er vores laboratorium. Det er her, vi er længst fremme med at gøre de ting, vi gerne vil gøre andre steder i verden. Vi har et mål i Danmark om at vækste meget over de næste år. Når vi for alvor kommer i gang i USA, har vi et delmål om at få skabt 100.000 job alene derovre. Vi vil ikke komme til at skabe dem alle sammen selv. For kunsten består i at inspirere og dele vores viden med andre aktører. Ikke mindst de virksomheder, som leder efter det rette talent til job, der kræver de unikke ’specialistkompetencer’, vi arbejder med. Og på den måde kan der virkelig skabes momentum for en global bevægelse om at skabe job for mennesker med autisme og lignende udfordringer," siger Steen Thygesen.

Virksomheden, der blev oprettet for 10 år siden af Thorkil Sonne, tilbyder konsulentydelser inden for bl.a. test af it-systemer og programmering. Tre ud af fire medarbejdere har en autisme-diagnose, men ydelserne sælges på helt almindelige markedsvilkår. Kunderne omfatter både det offentlige og mange private firmaer som Lundbeck, TDC, Nordea og Siemens. Specialisterne har også etableret en ungdomsuddannelse for studerende med autisme.

Steen Thygesen betegner selv målet om en million job som et Big Hairy Audacious Goal – altså en erklæring, som andre kan opfatte som fræk og meget udfordrende. Men man tror selv på ambitionen, som er det langsigtede strategiske mål, virksomheden arbejder efter.

"En million mennesker lyder af meget. Men det er ikke urealistisk. Der er omkring 70 millioner mennesker på verdensplan, som enten har eller kan kvalificere sig til en autisme-diagnose. Vores analyser viser, at der i hvert fald er 2-3 millioner mennesker, som vi umiddelbart kan gøre noget for. De har den fornødne arbejdsevne, kompetence og interesse, men har blot brug for ekstra support," siger Steen Thygesen.

Større rolle til virksomhederne

Specialisterne er bare et eksempel på, hvordan socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig større rolle i velfærdssamfundet.

Virksomheden formår at give handicappede, psykisk syge og andre udsatte grupper nye muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, udnytte deres potentiale og skabe fornyet livsglæde. De er et vigtigt laboratorium for innovative velfærdsløsninger og sparer samfundet for store velfærdsudgifter. Se figur 1.

Socialøkonomiske virksomheder" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/edd81-tka_fig02_de_varmeste_hjerter.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dbc35-tka_fig02_de_varmeste_hjerter.png | Forstør   Luk

Den Sociale Kapitalfond er lille sammenlignet med de store europæiske fonde i specielt Storbritannien og Frankrig.

Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil nu have socialøkonomiske virksomheder til at spille en langt større rolle i bestræbelserne på at sluse folk ind på arbejdsmarkedet.

"Der er en stor gruppe, hvor vi har behov for at tænke i et alternativt arbejdsmarked, hvis de skal have foden indenfor. Her spiller socialøkonomiske virksomheder en meget vigtig rolle. Det fantastiske ved disse virksomheder er den gnist, man ser i menneskers øjne, når de har siddet 17 år uden for arbejdsmarkedet og nærmest har været overladt til sig selv, men nu pludselig kommer på arbejde, får nye kolleger, skal smøre madpakker om morgenen, og der er nogen, der regner med dem, fordi der er en helt anden tålmodighed og omsorg. De gemmer på en rigtig stor ressource. Hvis vi kan bringe den i spil, vil det have enorm værdi for både det enkelte menneske, familien derhjemme og samfundsøkonomien," siger hun.

Den store reform af førtidspension og fleksjob er et eksempel på, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan få en større rolle i fremtidens velfærdssamfund. Reformen trådte i kraft ved årsskiftet og skal forhindre, at så mange danskere ender på sidelinjen. Fremover kan folk under 40 år ikke længere få førtidspension, medmindre de er meget syge. Har de bare den mindste arbejdsevne, skal det udnyttes.

De skal igennem såkaldte ressourceforløb på op til fem år. En del af disse ressourceforløb kan foregå i socialøkonomiske virksomheder. De kan hjælpe folk til at træne sig op på en arbejdsplads sammen med andre kolleger i trygge rammer, hvor der er ekstra stor omsorg, og hvor der bliver taget særlig hensyn til folk nedsatte arbejdsevne.

Samme tænkning kommer til at præge regeringens store kontanthjælpsreform, som bliver præsenteret senere på foråret. Mette Frederiksen forestiller sig, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan sluses stille og roligt ud på arbejdsmarkedet via socialøkonomiske virksomheder og samtidig blive holdt i hånden af det offentlige.

"Jeg vil komme til at udfordre dem, som mener, at alle sociale problemer skal være løst, inden folk kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Folk kan f.eks. godt starte op så småt i en socialøkonomisk virksomhed eller en virksomhed, som er villig til at løfte et socialt ansvar. Men hvor Claus Hjort slap dem, fordi han troede, at alt nu var godt, siger jeg nej. Nogle har selvfølgelig brug for at blive holdt længere i hånden end andre. For selv om folk har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, skal velfærdssamfundet stadig rykke ind og hjælpe f.eks. misbrugere med behandling, sårbare folk med psykiatrisk hjælp og sociale dagtilbud eller unge enlige mødre med at få familielivet til at fungere," siger Mette Frederiksen.

Socialøkonomiske virksomheder kan spare samfundet for milliarder af kroner, hvis det lykkes at integrere dem som en naturlig del af den danske beskæftigelsespolitik.

Samfundet kan f.eks. spare 400 millioner kr. om året, hvis ca. 4.000 psykisk sårbare personer kunne ansættes i fleksjob i sociale iværksætterfirmaer frem for at modtage førtidspension og dermed blive parkeret på samfundets sidelinje. Det viser beregninger, som Sindslidendes Vilkår og Proremus har foretaget for Mandag Morgen. Beløbet ville være langt større, hvis det lykkedes nogle af dem at blive ansat på ordinære vilkår.

Hvad Specialisterne angår, giver hver eneste euro, der bliver investeret i firmaet, et "afkast" på 6 euro i form af sparede samfundsudgifter til f.eks. overførselsindkomster, aktivering og beskæftigelsestilbud samt ekstra skatteindtægter. Det fremgår af en cost-benefit-analyse, som Specialisterne fik lavet i forbindelse med opstarten i Østrig.

Forholdene i alpelandet kan ikke uden videre overføres til Danmark. Men det indikerer, at Specialisterne er en god forretning for samfundet. Og nu er firmaet ved at få lavet en lignende analyse for at kunne dokumentere den samfundsøkonomiske gevinst for Danmark og en række andre lande som USA, Tyskland, Irland og Storbritannien.

I Storbritannien spiller socialøkonomiske virksomheder en stadig større rolle. Den britiske sundhedsstyrelse, Department of Health, har forsøgt at måle værdien af fem konkrete sociale virksomheders arbejde. Konklusionen er, at hver gang man investerer et pund i en af disse virksomheder, kommer der mellem 2,52 og 5,67 pund retur. Markedet for socialøkonomiske virksomheder er da også i hastig vækst i Europa. En række sociale investeringsfonde som Bridge Venture, Alter Equity og Karmijn Capital råder over kæmpestore pengetanke til sociale iværksættere. Se figur 2.

[graph title="De varmeste hjerter" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Europa-Kommissionen. 

EU-Kommissionen anslår, at op imod 11 millioner europæere i dag arbejder i forskellige former for sociale virksomheder. Lande som Italien og Storbritannien har i over 10 år haft nationale strategier for sociale iværksættere. Og ifølge en række skøn foretaget af bl.a. investeringsbanken J.P. Morgan vil sociale investeringer kunne udvikle sig til et marked i størrelsesordenen 100 milliarder euro.

Samarbejde med kommunerne

Flere og flere kommuner er også begyndt at få øjnene op for potentialet i de socialøkonomiske virksomheder.

Kolding og København var nogle af de første kommuner til at lægge strategier for samarbejdet med disse virksomheder. Siden er mange andre kommet til.

To ud af tre kommuner har i dag et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder med et beskæftigelsesfremmende sigte. Over halvdelen af dem forventer at øge samarbejdet, viser en undersøgelse fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, CABI.

Over halvdelen af de kommuner, som ikke har et samarbejde i dag, begrunder det med, at de ikke har kendskab til, at der findes socialøkonomiske virksomheder i deres geografiske område.

Seniorkonsulent Ellen Jensen fra CABI mener, at de socialøkonomiske virksomheder udgør et vigtigt bidrag til at skabe job for udsatte borgere med begrænset arbejdsevne.

"Vores undersøgelse viser, at der er basis for etablering af flere socialøkonomiske virksomheder. Deres ydelser bliver efterspurgt af de kommuner, der har kendskab til dem, da de kan noget i forhold til borgere med en meget begrænset arbejdsevne, hvad enten det er socialt, psykisk eller fysisk. Men undersøgelsen viser også, at der er behov for at udbrede kendskabet til de socialøkonomiske virksomheder," siger Ellen Jensen.

Mange barrierer

Hvis socialøkonomiske virksomheders store potentiale på beskæftigelsesområdet for alvor skal foldes ud og blive en byggesten i fremtidens velfærdssamfund, er der dog behov for et paradigmeskifte.

[graph title="Paradigmeskifte" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/17064-tka_fig03_paradimeskifte.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/79a47-tka_fig03_paradimeskifte.png" text="Der er brug for et nyt mindset omkring socialøkonomiske virksomheder, hvis de skal blive en byggesten i fremtidens velfærdssamfund."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Det lettere eksotiske fænomen skal forvandles til en naturlig, professionel og systematisk samarbejdspartner i velfærdssamfundet. Der er behov for at få flere sociale iværksættere i gang, styrke "køb socialt-markedet" i Danmark og sikre bedre samarbejde med den offentlige sektor, mener administrerende direktør Lars Jannick Johansen fra Danmarks første sociale venturefond, Den Sociale Kapitalfond.

"Feltet er fortsat lille, og det er især vigtigt, at vi får styrket vækstlaget. Vi får mange henvendelser fra sociale iværksættere, som søger intensiv og kvalificeret sparring til at færdigudvikle deres forretningsmodeller for at finde fodfæste på markedet. Mange af disse små og nystartede socialøkonomiske virksomheder kan med den rette hjælp og støtte accelerere deres udvikling fra opstart til solid etablering på markedet," siger Lars Jannick Johansen.

Han mener også, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og kommunerne. Flere socialøkonomiske virksomheder har f.eks. svært ved at rekruttere socialt udsatte ledige fra særlige målgrupper til afklarings- og opkvalificeringsforløb i virksomhederne, selv om der er gode muligheder for senere ansættelse.

"Det er en anden væsentlig barriere. Hvis Danmark skal udnytte potentialet blandt de socialøkonomiske virksomheder, er det nødvendigt at få disse partnerskaber med kommunerne til at fungere," siger Lars Jannick Johansen.

De nuværende selskabsretlige rammer er også en bremseklods for at fremme socialøkonomiske virksomheder. Regeringen har derfor nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skal kortlægge barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, i håb om at skabe et større marked og oprette flere virksomheder.

"En ting er, hvad de socialøkonomiske virksomheder kan gøre for borgerne. Men det bliver først for alvor interessant, når deres varer eller ydelser kan afsættes på et marked. Det mangler vi i dag, og det skal udvalget bl.a. være med til at løse," siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Planen er, at udvalget skal skrue en model sammen til en ny særlig virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed. Arbejdet forventes færdigt i midten af 2013, hvorefter regeringen vil fremsætte et lovforslag.

Kilder:

Fokus på socialøkonomiske virksomheder. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, CABI. 2012

Measuring social value. How five social enterprises did it. Department of Health. 2011

Uden for nummer. Dansk Socialrådgiverforening. Nr. 25, 2012

Velfærdens iværksættere – en dansk strategi for social iværksætteri. Mandag Morgen. 2010

Enterprise and Industry. EU-Kommissionen. 2012


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu