Inden for få år vil det kun koste omkring 5.000 kr. at få testet sine gener for lurende sygdomme. Sådan lyder prognosen fra en topchef i amerikanske Knome, en af de gentestvirksomheder, der er længst fremme på området. Og ikke nok med, at prisen falder – kvaliteten går den modsatte vej.

Det er sød musik i ørene på de trængte kassemestre, der forsøger at tøjle galopperende sundhedsudgifter i de vestlige lande. For med et testresultat i hånden bliver det nemmere at afgøre, i hvor høj grad den enkelte patient vil have gavn af en given behandling, eller om det bedre kan betale sig at prøve med helt andre midler. Det betyder, at man kan spare milliarder på uvirksom medicin, og at man hurtigt og effektivt kan få patienten på benene igen. Det vil  give både færre indlæggelsesdage og færre fraværsdage. Testene kan også afsløre, om den syge er i risikozonen for at udvikle alvorlige bivirkninger af en medicinsk behandling – bivirkninger som i nogle tilfælde kan være langt alvorligere og mere bekostelige end den oprindelige sygdom.

I de seneste år er prisen på gentest raslet ned. I 2007 tog Knome 2 millioner kr. for en gentest. I dag er selskabets pris lidt over 200.000 kr., mens konkurrenten Complete Genomics gør det for 60.000 kr. Prisen dækker en gennemgang af 90 pct. af en persons gener.

De faldende priser har åbnet stadig flere amerikanske virksomheders øjne for teknologiens muligheder. De bruger testene, inden de poster millioner af dollar i dyr medicin til deres ansatte. Og ifølge den seneste udgave af The Economist bliver godt hver tiende lægemiddel til behandling af kræft, epilepsi samt blodfortyndende medicin i USA i dag ledsaget af en advarsel om, at behandlingen bør suppleres med en gentest.

Farvel til blockbusters 

Medicinalindustrien deler ikke jublen over udsigterne til bedre og billigere gentest. For farmakogenomics – som området hedder – udhuler muligheden for at udvikle ét lægemiddel, der kan blive et hit hos alle patienter med samme lidelse.

I stedet må industrien udvikle målrettede behandlinger til små grupper af patienter. Og da det er en dyr affære, får medicinalvirksomhederne travlt med at finde en ny forretningsmodel, der kan overleve de skærpede kundekrav.

Hidtil har industrien lunet sig ved, at kvaliteten af gentest er overordentlig svingende, lige som fortolkningerne af resultaterne ofte er ubrugelige, fordi de kommer fra marketingfolk og sælgere. I en ny rapport fra vagthunden i USAs offentlige sektor, the Government Accountability Office, GAO, er der eksempler på firmaer, der slår sig op på at kunne forudsige, hvilke sportsgrene et barn bliver god til senere i livet, ved hjælp af barnets dna. I et andet tilfælde fik en kunde at vide, at hun med stor sandsynlighed ville udvikle brystkræft, hvilket ifølge eksperterne i GAO er en voldsom overdrivelse.

GAOs undersøgelse har fået diskussionen om gentestenes relevans til at rase i USA, og politikere og myndigheder ser i øjeblikket på muligheder for at regulere området. Meget tyder på, at brugen af gentest vil skulle leve op til samme stramme krav som lægemidler.

På trods af gentestenes nuværende børnesygdomme er virksomhederne på området i øjeblikket i fuld gang med at rekruttere kendisser, som skal afprøve og markedsføre teknologien. Ozzy Osbourne er en af dem, som Knome har kigget i generne. Også konkurrenten 23andMe har afholdt spytfester for de rige og kendte. Spytslikkeri er ved at tage en ny og meget konkret form.

Kilde: The Economist