Giv byens fremtid en tur i computeren

Lad mig lægge ud med et spørgsmål: Hvad har den spanske by Guernica år 1937 til fælles med New York i 2012 og en by som Shanghai i 2039? Det er der sandsynligvis en del korrekte svar på, men det, vi skal have fat i her, er, at de alle tre senere i dette århundrede på forskellig vis vil blive opfattet som vigtige trædesten på vejen til en verden, hvor computerstyring og rutinebrug af Big Data bliver allestedsnærværende, afgørende for en sund global økonomi og i stigende grad noget, vi tager for givet.

Prøv at kigge ned på Jorden fra et fly om natten og se byområderne som skinnende sprøjt, striber eller net af lys, der ligger spredt ud over planetens mørke overflade. Mindre synlige er de enorme strømme af data og information, som nu binder vores økonomier sammen. Hvis man vil spore, hvor det lys stammer fra, så må man tilbage til Thomas Edisons laboratorium i 1870’erne. Men hvad nu, hvis man var på udkig efter kilden til de amazonagtige datastrømme?

Mærkeligt nok ville et godt sted at starte sin søgning være de rygende ruiner efter byen Guernica under den spanske borgerkrig. De tyske bombeflys bombetogt for den fascistiske general Franco inspirerede Pablo Picasso til en af hans største mesterværker. Men bombetogtet udløste også en tsunami af bekymring ud over Europa, da regeringer brat vågnede op til den ubehagelige sandhed, at deres byer nu var sårbare over for total udslettelse fra luften.

En ikke tilsigtet konsekvens var, at bestræbelserne på at knække de nazistiske styrkers kodede beskeder fik nyt liv. Polske eksperter knækkede de tyske Enigma-koder i 1932, men senere kæmpede de med krypteringer og sikkerhedsprocedurer, der var blevet mere sofistikerede. De første beregninger af kodebrydernes chancer for succes lød på 158 millioner millioner millioner til 1 – hvilket giver en god fornemmelse af den store opgave, de stod over for.

Da nazisterne forberedte deres invasion af Polen, overdrog polakkerne heldigvis den hemmelige viden om, hvordan Enigma-koderne skulle knækkes, til efterretningstjenesterne i Frankrig og Storbritannien. Alle dette kom jeg i tanke om for her i efteråret, da vi var nogle stykker, der tog toget nordpå for at besøge Bletchley Park, det engang tophemmelige - men nu mere og mere berømte – center for briternes kodebrydere under Anden Verdenskrig.

Da Bletchley Park var på toppen, var flere end 8.000 mennesker beskæftiget med at bryde de tyske og japanske koder. Det siges, at deres indsats medvirkede til at forkorte krigen med hele to år.

En nøgleperson på Bletchley Park var den usædvanlige matematiker Alan Turing, der i dag opfattes som den digitale teknologis ophavsmand. Som lederen af Bletchley Park, Iain Standen, fortalte os, skitserede Turing i 1930’erne den fremtidige databehandling, på samme måde som maleren Leonardo da Vinci tegnede helikoptere helt tilbage i 1493. I Turings tilfælde var det dog kun et spørgsmål om år, før hans vision begyndte at blive til virkelighed.

Det er en ekstraordinær oplevelse at gå omkring mellem computerne og det andet udstyr, som Bletchley-forskerne udviklede for at fange, analysere og afkode signalerne fra hele verden. På stedet findes også Det nationale computermuseum, som kan prale af at have Europas største samling af fungerende, historiske computere – herunder en version af Bletchleys Colossus som var verdens første elektronisk programmerbare computer.

Museet giver én mulighed for at følge udviklingen af computerbrug fra 1940’ernes ultrahemmelige pionertider, over 1960’erne og 1970’ernes main frames, til pc’erne kom frem i 1980’erne. For mig, der har brugt computere i over tre årtier, var det ekstraordinært at se maskiner, som jeg engang brugte og satte stor pris på – og som dengang blev betragtet som højdepunktet af den teknologiske udvikling. Det får alt sammen én til at spekulere på, hvor teknologier som kunstig intelligens bringer os hen, når vi når midten af dette århundrede.

George Dyson fortæller i sin glimrende bog ”Turings katedral – det digitale univers’ oprindelse” på vidunderlig vis, hvordan nutidens computere har rødder tilbage til arbejdet i Bletchley Park og senere til forskerne på Princeton Universitys Institute for Advanced Study, som deltog i kapløbet om at udvikle verdens første hydrogenbombe. Fra disse menneskers relativt enkle hardware og kodning har alt fra smartphone-applikationer til Googles altfavnende algoritmer udviklet sig.

For så vidt angår forbindelsen til New York var det kraftfulde computere, der var med til at beregne orkanen Sandy, da den voksede ude over Atlanten for siden at ramle sammen med den amerikanske østkyst og mere spektakulært med New York City. Alene omkostningerne ved de skader, den forvoldte, sikrer, at andre store summer nu bliver investeret i at udvikle computerberegninger og early warning- systemer, som kan bidrage til at minimere effekten af superstorme og andre symptomer på den globale opvarmning.

For så vidt angår byer som Shanghai i 2039, så er det 100-året for Bletchley Parks første efterretningsarbejde. Til den tid har det udviklingsræs, som Turing og andre kodeknækkere satte i gang, formentlig nået niveauer af computerkraft og kunstig intelligence, som vi nærmest ikke kan forestille os i dag. Og ligesom Shanghai, der er voldsomt sårbar over for den stigende vandstand i verdenshavene, vil et voksende antal byer bruge højt avanceret it-udstyr for at mindske deres CO2-aftryk og styre virkningerne af klimaforandringerne.

Over to tredjedele af verdens største byer menes nu at være i stigende fare, fordi havene stiger. Et initiativ, der er designet til at reducere skaden, er ”Connecting Delta Cities”, som er et netværk af deltabyer, der udforsker nye svar på klimaforandringerne. Og en ting står klart: Data, informationer og efterretningssystemer bliver afgørende i forhold til at sikre, at befolkninger og virksomheder langs kysterne klarer sig gennem det 21. århundrede i god behold.

En ny Atkins-rapport, ”Fremtidssikring af byerne”, vurderer, at ikke færre end 129 byer er i risikozonen. Fra megabyer som Bangkok til mindre byer som Zaria i Afrika. Blandt de vigtigste tendenser, rapporten fokuserer på, er den udvikling, at der i 2020 sandsynligvis bor næsten 900 millioner mennesker i selvbestaltede bosættelser, som for manges vedkommende vil være særligt sårbare over for effekterne af klimaforandringerne og forandringerne i priser og adgangen til kritiske ressourcer som energi, vand og mad.

Atkins-undersøgelsen giver risikoprofiler for forskellige byer og forskellige bytyper med henvisninger til den seneste forskning i farerne ved klimaforandringer, ressourceknaphed og skader på økosystemerne. Jeg vil tro, at borgmestre, planlæggere, arkitekter, ingeniører og andre, der har ansvaret for at fremtidssikre verdens byer, vil være glade for at vide, at de har valget mellem over 100 forskellige praktiske løsninger. Nu da mere end halvdelen af vores art bor i byer og byområder, kunne der nærmest ikke være mere på spil.

Træk tråden bagud, og så bliver det klart, at ligesom Alan Turing og analytikerne på Bletchley knækkede koden, der styrede et ondt imperium, sådan er en ny bølge af designere, forskere og ingeniører nu ved at udtænke styresystemer til en mere bæredygtig global økonomi.

Nogle af disse mennesker ser verdens voksende antal byer som morgendagens open-air, live-in computere, hvor alting er forbundet og stadig større mængder data bliver behandlet. Måske, hvis vi er heldige, så tager de digitale baner og teknologiske slægtskaber, som – antændt af Guernicas bombardement – begyndte på Bletchley, igen fart, når byer konkurrerer om at mindske deres miljøbelastning og i almindelighed går lidt klogere til fremtiden.

Forrige artikel Gennembrud på vej for sociale virksomheder Næste artikel Borgeren bliver, hvad han klikker
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.