Giv byens fremtid en tur i computeren

Lad mig lægge ud med et spørgsmål: Hvad har den spanske by Guernica år 1937 til fælles med New York i 2012 og en by som Shanghai i 2039? Det er der sandsynligvis en del korrekte svar på, men det, vi skal have fat i her, er, at de alle tre senere i dette århundrede på forskellig vis vil blive opfattet som vigtige trædesten på vejen til en verden, hvor computerstyring og rutinebrug af Big Data bliver allestedsnærværende, afgørende for en sund global økonomi og i stigende grad noget, vi tager for givet.

Prøv at kigge ned på Jorden fra et fly om natten og se byområderne som skinnende sprøjt, striber eller net af lys, der ligger spredt ud over planetens mørke overflade. Mindre synlige er de enorme strømme af data og information, som nu binder vores økonomier sammen. Hvis man vil spore, hvor det lys stammer fra, så må man tilbage til Thomas Edisons laboratorium i 1870’erne. Men hvad nu, hvis man var på udkig efter kilden til de amazonagtige datastrømme?

Mærkeligt nok ville et godt sted at starte sin søgning være de rygende ruiner efter byen Guernica under den spanske borgerkrig. De tyske bombeflys bombetogt for den fascistiske general Franco inspirerede Pablo Picasso til en af hans største mesterværker. Men bombetogtet udløste også en tsunami af bekymring ud over Europa, da regeringer brat vågnede op til den ubehagelige sandhed, at deres byer nu var sårbare over for total udslettelse fra luften.

En ikke tilsigtet konsekvens var, at bestræbelserne på at knække de nazistiske styrkers kodede beskeder fik nyt liv. Polske eksperter knækkede de tyske Enigma-koder i 1932, men senere kæmpede de med krypteringer og sikkerhedsprocedurer, der var blevet mere sofistikerede. De første beregninger af kodebrydernes chancer for succes lød på 158 millioner millioner millioner til 1 – hvilket giver en god fornemmelse af den store opgave, de stod over for.

Da nazisterne forberedte deres invasion af Polen, overdrog polakkerne heldigvis den hemmelige viden om, hvordan Enigma-koderne skulle knækkes, til efterretningstjenesterne i Frankrig og Storbritannien. Alle dette kom jeg i tanke om for her i efteråret, da vi var nogle stykker, der tog toget nordpå for at besøge Bletchley Park, det engang tophemmelige - men nu mere og mere berømte – center for briternes kodebrydere under Anden Verdenskrig.

Da Bletchley Park var på toppen, var flere end 8.000 mennesker beskæftiget med at bryde de tyske og japanske koder. Det siges, at deres indsats medvirkede til at forkorte krigen med hele to år.

En nøgleperson på Bletchley Park var den usædvanlige matematiker Alan Turing, der i dag opfattes som den digitale teknologis ophavsmand. Som lederen af Bletchley Park, Iain Standen, fortalte os, skitserede Turing i 1930’erne den fremtidige databehandling, på samme måde som maleren Leonardo da Vinci tegnede helikoptere helt tilbage i 1493. I Turings tilfælde var det dog kun et spørgsmål om år, før hans vision begyndte at blive til virkelighed.

Det er en ekstraordinær oplevelse at gå omkring mellem computerne og det andet udstyr, som Bletchley-forskerne udviklede for at fange, analysere og afkode signalerne fra hele verden. På stedet findes også Det nationale computermuseum, som kan prale af at have Europas største samling af fungerende, historiske computere – herunder en version af Bletchleys Colossus som var verdens første elektronisk programmerbare computer.

Museet giver én mulighed for at følge udviklingen af computerbrug fra 1940’ernes ultrahemmelige pionertider, over 1960’erne og 1970’ernes main frames, til pc’erne kom frem i 1980’erne. For mig, der har brugt computere i over tre årtier, var det ekstraordinært at se maskiner, som jeg engang brugte og satte stor pris på – og som dengang blev betragtet som højdepunktet af den teknologiske udvikling. Det får alt sammen én til at spekulere på, hvor teknologier som kunstig intelligens bringer os hen, når vi når midten af dette århundrede.

George Dyson fortæller i sin glimrende bog ”Turings katedral – det digitale univers’ oprindelse” på vidunderlig vis, hvordan nutidens computere har rødder tilbage til arbejdet i Bletchley Park og senere til forskerne på Princeton Universitys Institute for Advanced Study, som deltog i kapløbet om at udvikle verdens første hydrogenbombe. Fra disse menneskers relativt enkle hardware og kodning har alt fra smartphone-applikationer til Googles altfavnende algoritmer udviklet sig.

For så vidt angår forbindelsen til New York var det kraftfulde computere, der var med til at beregne orkanen Sandy, da den voksede ude over Atlanten for siden at ramle sammen med den amerikanske østkyst og mere spektakulært med New York City. Alene omkostningerne ved de skader, den forvoldte, sikrer, at andre store summer nu bliver investeret i at udvikle computerberegninger og early warning- systemer, som kan bidrage til at minimere effekten af superstorme og andre symptomer på den globale opvarmning.

For så vidt angår byer som Shanghai i 2039, så er det 100-året for Bletchley Parks første efterretningsarbejde. Til den tid har det udviklingsræs, som Turing og andre kodeknækkere satte i gang, formentlig nået niveauer af computerkraft og kunstig intelligence, som vi nærmest ikke kan forestille os i dag. Og ligesom Shanghai, der er voldsomt sårbar over for den stigende vandstand i verdenshavene, vil et voksende antal byer bruge højt avanceret it-udstyr for at mindske deres CO2-aftryk og styre virkningerne af klimaforandringerne.

Over to tredjedele af verdens største byer menes nu at være i stigende fare, fordi havene stiger. Et initiativ, der er designet til at reducere skaden, er ”Connecting Delta Cities”, som er et netværk af deltabyer, der udforsker nye svar på klimaforandringerne. Og en ting står klart: Data, informationer og efterretningssystemer bliver afgørende i forhold til at sikre, at befolkninger og virksomheder langs kysterne klarer sig gennem det 21. århundrede i god behold.

En ny Atkins-rapport, ”Fremtidssikring af byerne”, vurderer, at ikke færre end 129 byer er i risikozonen. Fra megabyer som Bangkok til mindre byer som Zaria i Afrika. Blandt de vigtigste tendenser, rapporten fokuserer på, er den udvikling, at der i 2020 sandsynligvis bor næsten 900 millioner mennesker i selvbestaltede bosættelser, som for manges vedkommende vil være særligt sårbare over for effekterne af klimaforandringerne og forandringerne i priser og adgangen til kritiske ressourcer som energi, vand og mad.

Atkins-undersøgelsen giver risikoprofiler for forskellige byer og forskellige bytyper med henvisninger til den seneste forskning i farerne ved klimaforandringer, ressourceknaphed og skader på økosystemerne. Jeg vil tro, at borgmestre, planlæggere, arkitekter, ingeniører og andre, der har ansvaret for at fremtidssikre verdens byer, vil være glade for at vide, at de har valget mellem over 100 forskellige praktiske løsninger. Nu da mere end halvdelen af vores art bor i byer og byområder, kunne der nærmest ikke være mere på spil.

Træk tråden bagud, og så bliver det klart, at ligesom Alan Turing og analytikerne på Bletchley knækkede koden, der styrede et ondt imperium, sådan er en ny bølge af designere, forskere og ingeniører nu ved at udtænke styresystemer til en mere bæredygtig global økonomi.

Nogle af disse mennesker ser verdens voksende antal byer som morgendagens open-air, live-in computere, hvor alting er forbundet og stadig større mængder data bliver behandlet. Måske, hvis vi er heldige, så tager de digitale baner og teknologiske slægtskaber, som – antændt af Guernicas bombardement – begyndte på Bletchley, igen fart, når byer konkurrerer om at mindske deres miljøbelastning og i almindelighed går lidt klogere til fremtiden.

Forrige artikel Gennembrud på vej for sociale virksomheder Næste artikel Borgeren bliver, hvad han klikker
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.