Det er ikke nyt, at dansk viden om vand udnævnes til nyt eksporteventyr. Allerede i 2012 fremlagde det regeringsnedsatte vækstteam for vand, bio og miljøløsninger en række anbefalinger for, hvordan dansk viden om vand kan omsættes til dansk vækst og eksport. Danske virksomheder inden for vandteknologi ligger i dag nummer to i Europa målt på eksport af vandteknologi ud af den samlede eksport. Anført af Grundfos og andre tunge aktører som Kamstrup og AVK er vandområdet et vækstområde domineret af stærke nicheoperatører inden for produktion af komponenter til sikring af rent vand.

”Vi har masser af gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Nu skal vi bare rykke videre end de enkelte eksempler. Det skal gå hurtigere, og de skal skaleres op,” siger Jørn Jespersen, der er direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi.

Danske vandvirksomheder er udfordrede af faldende markedsandele. Og behovet for innovative og samlede løsninger øger behovet for at konsolidere i branchen. Se figur 2.

Vand er i dag højt på agendaen globalt. Særligt hvor manglen på rent vand og ordentlige sanitære forhold mærkes mest. 1 ud af 9 mennesker i verden har i dag ikke adgang til drikkevand af ordentlig kvalitet, og 1 ud af 3 mangler adgang til ordentlige sanitære forhold. Det forårsager ifølge FN omkring 3,5 millioner dødsfald om året. Og problemerne vokser. FN estimerer, at to tredjedele af verdens befolkning i 2025 vil opleve problemer med at få adgang til rent vand. Se figur 3 nedenfor. Herhjemme er platformen mindre brændende. Vand som kritisk ressource har endnu ikke fået plads på agendaen, som eksempelvis klima har det. Derfor har miljøminister Kirsten Brosbøl øremærket 2015 til at gøre en indsats for at styrke Danmarks position på området.

”Hvis vi bare får 1 pct. af verdensmarkedet på området, kan vi skabe mere end 4.000 danske job. I dag får vi en del af krummerne, men en større bid af kagen vil give rigtig mange gode grønne danske arbejdspladser,” siger miljøministeren.

Vand er det nye vindeventyr

Den danske vandbranche er på virksomhedssiden i dag kendetegnet ved, at enkelte store nichespillere trækker størstedelen af eksporten. Pumper fra bl.a. Grundfos udgør en tredjedel af eksporten, mens ventiler fra bl.a. AVK Gummi står for knap 20 pct. Og så rummer eksporten endda mørketal, da de største danske selskaber sælger direkte fra deres datterselskaber og derfor ikke indgår i eksportstatistikkerne. Sværere er det for de mange mindre og mellemstore selskaber inden for vandområdet at få fodfæste i udlandet og få del i det enorme globale potentiale, der er i vand globalt.

[graph title="Dansk topplacering under pres" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/b96f8-mak_fig03_dansk-toppplacering-under-pres.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6d56e-mak_fig03_dansk-toppplacering-under-pres.png" text="Danmarks forspring inden for vandløsninger er under pres."]Kilde: “Dansk eksport af vandteknologi 2013”, Miljøministeriet. [/graph]

”Vand er større end både vind og olie/gas. Det har vi erkendt. Desværre har vi tabt lidt af pusten, hvor vi var førende for ti år siden,” siger Ulrik Dahl, der er adm. direktør i Eksportforeningen, der har et stort netværk af virksomheder inden for vandområdet. Han efterlyser, at flere virksomheder får øje på det store potentiale.

”Der er godt tyve virksomheder, der går forrest på området. Udenom er der 60-80 virksomheder, der også gør noget ved det. Så det er ikke mange virksomheder, den danske vandeksport er baseret på. Det burde være muligt at få aktiveret 500 danske selskaber her. Så ville det virkelig batte og give indtjening, vækst og arbejdspladser herhjemme,” siger Ulrik Dahl.

Han peger på en lang række virksomheder, der i dag ikke er i vandbranchen, men som leverer produkter og ydelser til f.eks. olie- og gasindustrien, og som sagtens kunne gå ind i vandområdet. ”Det handler rigtig meget om at få synliggjort potentialet,” siger han.

Hvem skal drive udviklingen?

Men nogen skal drive udviklingen. I vindindustrien trak de store danske vindmølleproducenter en stribe underleverandører og serviceleverandører med ud. Sådan har det ikke været i vandbranchen. Men der er et uudnyttet potentiale i at supplere de stærke nicheoperatørers produkter med eksport af totalløsninger og systemeksport, påpeger en række eksperter.

”Hvis vi forestiller os, at vi i Danmark kan eksportere systemløsninger som f.eks. nettoenergiproducerende rensningsanlæg, hvor der indgår energieffektive pumper fra Grundfos, ventiler fra AVK, som er mere holdbare og derfor mere økonomiske på sigt, og lattergasmåling fra Unisense, så har vi en løsning, det er svært for andre at hamle op med,” siger Jørn Jespersen, fra Dansk Miljøteknologi.

Han påpeger, at de gode eksempler allerede er der, også på konsortier og totalløsninger. Men de skal skaleres op og udbredes. Og det skal branchen have bedre muligheder for i form af gode rammevilkår og mere direkte teknologiudviklingssamarbejde, mener han.

I Eksportforeningen oplever leder sektornetværket Water Technology Group Ilse Korsvang, at danske systemløsninger på vandområdet er interessante for det globale marked. Men det er svært i praksis at styre en hel entreprise for en komponentleverandør, hvis spidskompetence ikke er at styre og udføre en samlet entreprise. Og så oplever hun generelt en udfordring i, at de mindre virksomheder mangler eksportkompetencer, så selv om de er stærke på produkt og teknologi, så risikerer de at fejle, fordi de ikke har kræfter og viden til at få skaleret en lovende teknologi op og få den ud på markedet.

”Forskningen viser, at en tredjedel af eksportvirksomhedernes omkostninger går til produktion, mens de resterende to tredjedele er eksportomkostninger. Derfor kræver eksport også, at der er volumen i salget,” siger Ilse Korsvang.

Hun vurderer, at den danske vandbranche i dag består af omkring 250 virksomheder. Men at der er endnu flere selskaber, som leverer til branchen uden at være en direkte del af den, eller som har produkter og servicer, der kan bruges i løsningen af de globale vandudfordringer.

Stærkt fundament

Blandt branchefolk er der enighed om, at vi i Danmark har et stærkt grundlag for at realisere potentialet. Danske styrker inden for håndtering af vand tæller bl.a. det at kunne få vand op af undergrunden, at kunne kortlægge og beregne, hvor store mængder regnvand – monsterregn – løber hen, at håndtere og rense spildevand og at minimere spild af vand i rørsystemer. Op mod halvdelen af det vand, der ledes gennem storbyers rørsystemer ude i verden, går i dag tabt pga. utætte rør, mens vi i Danmark har verdensrekord i at mindske spild af vand i rør. Bl.a. Grundfos har udviklet en teknologi, der ved hjælp af tryk i rørsystemernes pumper kan reducere vandspildet, uden at de gamle utætte rør skal graves op og skiftes. Dertil kommer alle de enkelte nichevirksomheder, som Kamstrup, der laver intelligent vandmåling, og nye aktører som Unisense Environment. Og så er der alle de nye totalløsninger og konsortier, som har potentiale til at blive eksportsuccesser. Som samarbejdet mellem Grundfos, Norconsult, Stjernholm og vandværkerne Aarhus Vand, Herning Vand og Horsens Vand. Her arbejder man med at genindvinde fosfor, som i stigende grad bliver en knap ressource. I dag kan man i rensningsanlægget i Åby ved Aarhus trække fosforholdigt struvit ud af slammet i så ren en form, at det direkte kan bruges som gødning i landbruget. Aarhus Vand har netop underskrevet en samarbejdsaftale med et forsyningsselskab i Chicago, om at amerikanerne skal blive klogere på, hvordan anlæg i Danmark arbejder med at blive mere ressourceeffektive. Det skal gerne bane vejen for mere eksport af dansk viden og udstyr.

I Billund har samarbejdet med virksomheden Krüger ført til Billund BioRefinery, som i stedet for at bruge en masse energi, som rensningsanlæg normalt gør, sparer energi ved at anvende noget af den energi, der findes i slammet. Den type innovation gør Danmark attraktiv inden for vandområdet. Men mere samarbejde på tværs af offentlige og private aktører og mellem forskellige virksomheder kræver, at parterne kan se gevinsterne i at gå sammen.

”Alle virksomhederne er jo stærke i netop deres niche, derfor skal der være incitament for dem til at gå nye veje efter vækst,” påpeger Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi. For selv om den danske branche selv kunne gøre mere for at gå sammen ad nye veje, så hjælper det med incitamenter til at gøre det.

Et af områderne kunne ifølge Jørn Jespersen være smart regulering, der skubber miljøvenlig teknologi frem. Som f.eks. et krav om, at rensningsanlæggene skal få styr på udledningen af lattergas. Eller krav om at udnytte den mulige teknologi til at genindvinde knappe ressourcer som fosfor. Også i den revidering af vandsektorloven, der lige nu forhandles om politisk, peger vandbranchen på, at der kan skabes bedre rammer for at lette samarbejdet mellem private og offentlige aktører og for at udnytte dansk viden i eksportøjemed.