Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.

Peter Hesseldahl

”Der er en voksende kløft mellem den hastighed, som teknologien udvikler sig og forandrer samfundet med, og hvor hurtigt vi kan tage beslutninger og føre regulering ud i livet.” 

Det konstaterer Amandeep Gill, der er sekretariatschef for FN’s high level-panel for digitalt samarbejde.

I disse måneder rejser Giil, der også er Indiens ambassadør ved FN’s nedrustningskonference i Genève, kloden rundt for at samle input og diskutere med et væld af interessenter om, hvad der kan være elementerne i en form for fælles regelsæt, der kan styre den globale regulering af teknologi.

Blandt de 20 eksperter i FN-panelet sidder bl.a. Jack Ma, stifteren af den kinesiske techgigant Alibaba, og Melinda Gates, der sammen med sin mand, Microsoft-medstifter Bill Gates, leder verdens vigtigste filantropiske organisation, Bill & Melinda Gates Foundation.

I World Economic Forum (WEF), som bl.a. står bag det årlige Davos-møde, arbejder danske Anne Marie Engtoft Larsen som knowledge lead med WEF’s arbejde med at beskrive, hvordan fremtidens samarbejdsformer i en verden præget af den fjerde industrielle revolution kan se ud. 

”Efter Anden Verdenskrig etablerede verdenssamfundet en række globale institutioner, såsom FN-systemet og Den Internationale Valutafond, der skulle håndtere regulering på globalt niveau. Men de gamle institutioner er udfordrede, fordi den teknologiske udvikling er så kompleks. Kunstig intelligens, 3D-print, bioteknologi, robotter osv. griber ind i hinanden og skaber helt uforudsigelige effekter,” siger Anne Marie Engtoft Larsen og uddyber:

”Det har en massiv indvirkning på verden og vores økonomiske og sociale systemer, fordi det påvirker på tværs af alle sektorer, og det skalerer ekstremt hurtigt. Derfor er vi nødt til at kunne reagere og regulere langt hurtigere og mere holistisk end hidtil, og den form for regulering ser markant anderledes ud.”

Teknologisk diplomati

Samtidig med at den digitale udvikling giver os fantastiske muligheder for at kommunikere, koordinere og skabe nye løsninger, præsenterer den os løbende for vanskelige og væsentlige dilemmaer:

Hvem skal eje de enorme mængder data? Hvordan omstiller og uddanner man arbejdsstyrken, når automatisering gør job overflødige? Hvordan bevarer man åbenhed og tillid i et samfund, samtidig med at man afværger cyberkriminalitet, cyberkrigsførelse og manipulation af demokratiet? Hvordan sikrer man, at mennesker bevarer kontrol og handlekraft i forhold til stadig kraftigere kunstig intelligens? 

Det er komplekse problemstillinger, som rummer både enorme muligheder og enorme risici på globalt plan, men hvor det ikke står klart, hvem der kan og skal styre udviklingen. Eller hvem der skal opstille rammerne for, hvad der er ønskeligt og acceptabelt.

Det danske svar på udfordringen har været at oprette en hel ny funktion i diplomatiet, en såkaldt techambassadør, der på linje med de øvrige mere traditionelle ambassadører knytter kontakter og skaber internationale aftaler, men med den afgørende forskel, at teknologiske virksomheder og organisationer er relevante og magtfulde spillere på linje med nationalstater.

Det danske ’techplomati’ antyder et af kendetegnene ved fremtidens governance: at en langt bredere gruppe af interessenter vil blive inddraget i beslutningsprocesserne. Det gælder ikke mindst techgiganterne i Kina og USA, der er vokset til en hidtil uset størrelse i den globale økonomi. Apple og Amazon har begge en værdi på over 1.000 mia. dollar. Kun 16 lande i verden har et årligt BNP, der er større.

”Vi vil meget gerne have, at de store virksomheder tager et større ansvar,” siger Danmarks techambassadør, Casper Klynge. 

”Nogle af de her virksomheder er meget store, og deres platforme er enormt indflydelsesrige. Det vil vi også gerne se afspejlet i deres samfundsansvar, f.eks. i forhold til sikkerhed, politiefterforskning, beskatning, databeskyttelse osv. Fra regeringerne og de internationale organisationers side kunne man vælge at stikke hovedet i busken og lade, som om de store virksomheder ikke har nogen indflydelse – men det har de. Så hvis staterne vil fastholde muligheden for governance, er vi nødt til at gå i dialog på højt niveau med virksomhederne,” siger Casper Klynge.

LÆS OGSÅ: Tech-ambassadør: Europa skal presse på for en menneskelig tilgang til teknologien

Uregulerede tomrum

Ifølge Anne Marie Engtoft Larsen er en af de helt store udfordringer, at netop de, der skal lovgive om de nye teknologier, ikke selv forstår og evner at overskue teknologiernes muligheder og konsekvenser.

”Det var tydeligt under det amerikanske senats høring med Mark Zuckerberg (stifter af Facebook, red.), at politikerne var fuldstændig bagud i forhold til at forstå den teknologi, de skulle lovgive omkring. Globalt set har politikere og lovgivere meget vanskeligt ved at vurdere de langsigtede og afledte effekter af de hastigt voksende teknologier. Den private sektor har en langt større viden end lovgiverne,” siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Det uregulerede tomrum omkring nye teknologier kan føre til, at private virksomheder indtager roller, som normalt ville være statslige og under demokratisk kontrol. Dermed kan reguleringen komme til at ske ud fra rent kommercielle hensyn.

Platforme som Facebook og Google fungerer f.eks. i stigende grad som censorer af den offentlige debat, fordi det er overladt til Facebook og Google selv at afgøre, hvad der må optræde på deres platforme.

Som et eksempel på, at det kan lykkes at skabe samarbejder mellem det offentlige og skaberne af nye teknologier, nævner Anne Marie Engtoft Larsen, at bystyret i Amsterdam har arbejdet tæt sammen med Airbnb for at finde en regulering, der ikke definerede Airbnb som en hotelkæde men heller ikke som en platform for rene amatører. Samarbejdet betyder bl.a., at Airbnb har påtaget sig opgaven med at opkræve skatter for udlejning af boliger via deres platform.

I den anden ende af skalaen er Amandeep Gill fra FN optaget af også at inddrage almindelige borgere i beslutningsprocessen:

”Vi forsøger at finde måder at sænke tærsklen for at deltage. Vi vil gerne have det maksimale antal interessenter involveret,” siger han.

Det er en tilgang, som ofte kaldes crowdsourced policy making. Det kan gøres ved hjælp af åbne digitale platforme, hvor enhver borger kan bidrage med ideer og deltage i vejledende afstemninger om nye tiltag.

Islands hovedstad, Reykjavik, har succes med en meget aktiv platform for byens borgere, og der er lignende systemer andre steder, bl.a. i Finland og herhjemme, hvor de fleste kommuner forsøger sig med at inddrage borgerne i den lokale planlægning.

Smidig, responsiv, kvik

World Economic Forum bruger vendingen ’agile governance’, smidig regulering, for at beskrive den nye form for politisk regulering, som organisationen mener, der er behov for. For at kunne reagere tilstrækkelig hurtigt på de forandringer, teknologien skaber, er reguleringen nødt til at være mere smidig og fleksibel end i dag.

Anne Marie Engtoft Larsen forklarer, at en af måderne at opnå en mere responsiv regulering på er at have mindre fokus på detaljer og specifikke tekniske krav. I stedet skal man udstikke mere overordnede principper og retningslinjer for, hvad det er, man ønsker og ikke ønsker, at en teknologi skal føre til.

”Og dermed skifter lovgivningen fra at regulere input til at forholde sig til outcomes,” siger hun. 

Et eksempel er FN’s bæredygtighedsmål, SDG’erne. De 17 overordnede mål og 169 delmål er udtryk for, at man globalt er enedes om fælles værdier og mål for, hvordan verden kan være bedre i 2030. Målene angiver en generel retning for udviklingen, som stater og virksomheder kan forholde sig til, men FN har ikke sagt noget om, hvordan målene præcis skal opnås. Det er op til offentlige og private aktører over hele verden at gøre det, som de nu engang mener er mest effektivt. 

”Vi ser ofte med nye teknologier, at den manglende forståelse for dem betyder, at man vælger et af to paradigmer: Enten ingen regulering, som vi ser med de sociale medier, eller en meget stram regulering som med Uber i Danmark,” siger Anne Marie Engtoft Larsen og uddyber:

Agile governance lægger sig et sted midt imellem, hvor man på den ene side eksperimenterer og tillader innovation, men på den anden side sikrer sig mod at blive løbet over ende af teknologier, der pludselig er blevet for store eller integrerede til igen at kunne rulles tilbage. Effekterne på samfundet af teknologier som gentest, droner, selvkørende biler og deleøkonomiske platforme er ikke nødvendigvis positive, men de vil brede sig uanset hvad. Hvis man blot forbyder dem uden at forsøge at forme deres udvikling i en retning, der er mere gavnlig for hele samfundet, ja, så vil de alligevel få en indflydelse på vores markeder og liv.”

Anne Marie Engtoft Larsen forestiller sig, at reguleringen af teknologier som kunstig intelligens, sociale medier eller autonome køretøjer kan ske ved, at man fra politisk side opstiller de brede rammer for, hvad man ønsker at opnå. Derefter kan detaljerne for opfølgning, implementering og den løbende tilpasning af teknologien varetages af industrien selv, og overvåges gennem industrisamarbejder, offentlig-privat-dialog eller ngo’er, som står for at opstille standarder og certificere.

”Den måde, man i Danmark har reguleret og adapteret arbejdsmarkedet igennem trepartssamarbejdet, kan også være en inspiration. Det er en tilgang, som kræver et meget tættere samspil og samarbejde mellem politikere og lovgivere, teknologiudviklere og virksomheder samt borgere og civilsamfund,” mener Anne Marie Engtoft Larsen.

En sandkasse til fri leg

En af de muligheder, som World Economic Forum ser på, er de såkaldte ’regulerede sandkasser’. Herhjemme kender vi princippet fra frikommuneordningen, hvor man i enkelte kommuner kan få lov til at se bort fra eksisterende regler for at kunne eksperimentere inden for f.eks. undervisning eller sundhed.

Tilsvarende har en del lande skabt ’sandkasser’ i begrænsede dele af banksektoren, hvor der er friere rammer til at lege med nye fintech-løsninger. Nogle amerikanske stater, bl.a. Arizona og Pennsylvania, har også skabt ’sandkasser’ for at støtte udviklingen af selvkørende biler.

Anne Marie Engtoft Larsen forudser, at fremtidens governance vil være præget af designtænkning og dermed minde om den tilgang til udvikling, som man kender fra virksomhedernes produktudviklingsafdelinger.

I designtænkning tager man udgangspunkt i brugernes behov, og man lægger stor vægt på at forstå og inddrage dem, som skal anvende en løsning i praksis. Et andet element af designtænkning er, at man meget hurtigt laver prototyper og afprøver ideer til løsninger. Altså, at man bevæger sig fremad gennem hyppige eksperimenter og justeringer.

En løsere og mere fleksibel form for governance, der giver plads til eksperimenter og løbende justeringer, kræver imidlertid mod, både af de, der regulerer, og af de, der bliver reguleret, siger Anne Marie Engtoft Larsen:

”Det kræver en kultur, hvor man har lyst og mod til at fejle. Man skal selvfølgelig holde dem, der tager beslutningerne ansvarlige, men der er nødt til at være en lidt større tolerance over for, at man ikke rammer rigtigt med det samme. Hvis der skal være større tolerance, kræver det imidlertid også, at man føler, at man bliver hørt, og at man er inddraget. Det er dér, det inkluderende element i processen kommer ind,” siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Selv om behovet for bedre regulering af digital teknologi afspejler sig tydeligt i de jævnlige skandaler om fake news, datalækager, hackerangreb og den stigende utryghed ved techgiganternes størrelse og magt, er hverken FN, WEF eller den danske techambassadør klar med en plan for fremtidens governance.

Til WEF’s møde i Davos til januar vil resultaterne af arbejdet med at finde metoder og eksempler på agile governance både nationalt og internationalt blive fremlagt og diskuteret som et væsentligt emne under hovedtemaet Globalisering 4.0. FN’s high level-panel for digitalt samarbejde vil fremlægge deres rapport i løbet af foråret.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu