Da Berlinmuren faldt for 25 år siden, den 9. november 1989, begyndte en ny fase i verdenshistorien: Globaliseringens tidsalder. Med den kommunistiske kommandoøkonomis kollaps blev den øgede samhandel og økonomiske integration, der havde præget den vestlige verden siden Anden Verdenskrig, udbredt til den gamle sovjetiske interessesfære. Hermed var der åbnet for en egentlig global markedsøkonomi. Og den sidste store bastion faldt i 1997, da den private ejendomsret blev indskrevet i Kinas forfatning. 

Samtidig begyndte også en intens og ubarmhjertig international konkurrence imellem verdens lande og virksomheder om at sikre sig størst mulig andel i den globale velstand. 

Globaliseringen har været katalysator for et historisk vækstspring. Men den har også sat virksomheder og nationer over hele verden under et stadig mere voldsomt konkurrencepres – hvor markeder og konkurrencefordele ikke respekterer landegrænser.

Siden Murens fald er globaliseringen blevet stadig mere omfattende, dyb og intens. På alle parametre er udviklingen accelereret med nærmest eksponentiel hastighed. 

Eksplosion i international handel og investeringer

Siden 1989 er en veritabel flodbølge af liberalisering, deregulering og privatisering skyllet ind over verdens avancerede økonomier, der støt har åbnet deres økonomier og nationale markeder for international handel og investeringer. 

Det fik bl.a. The Economist til at erklære det amerikanske århundrede overstået og udnævne den nye tid til det asiatiske århundrede. De såkaldte emerging economies, anført af BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), tegner sig i dag for næsten halvdelen af det globale BNP. Hvor det tilbage i 1990 var en forsvindende lille andel af verdens samlede investeringer, der blev placeret uden for OECD, var det i 2012 næsten halvdelen. Se figur 2.

Teknologiske fremskridt

Den voksende verdenshandel er siden 1989 båret frem af en række landvindinger inden for produktions-, transport- og (især) kommunikationsteknologi. Nye teknologiske gennembrud har støt forbedret virksomheders muligheder for at placere deres produktion og udviklingsaktiviteter der på kloden, hvor det er mest rentabelt og fordelagtigt. Produktionsvirksomheder indgår i dag i højt specialiserede og sofistikerede globale værdi- og innovationskæder. 

Siden 1990’erne er Danmarks samlede eksport firedoblet. Og hvor Danmark op igennem 1970’erne og 1980’erne kæmpede med massive underskud på både betalings- og handelsbalancen, er billedet i dag et ganske andet. Siden 1990’erne har hvert år – med en enkelt undtagelse – budt på overskud. Og siden 2010 har overskuddet tangeret hele 6 pct. af BNP. I 2013 betød det et samlet overskud på 134,7 mia. kroner.   

Sammenligner man Danmark med de mest velstående og højtudviklede lande – f.eks. USA, Tyskland, Sverige og Storbritannien – på en række forskellige parametre, står det klart, at Danmark også præsterer pænt, omend de senere års danske vækstrater stadig lader noget tilbage at ønske.

I disse år udfolder der sig blandt økonomer både nationalt og internationalt en intens debat om, hvordan et samfunds økonomiske formåen og velstand overhovedet bør opgøres. Bruttonationalproduktet – eller BNP – har siden Anden Verdenskrig udgjort en central målestok og omdrejningspunkt for megen offentlig politisk og økonomisk debat. 

Men allerede dets opfinder – Simon Kuznets – advarede i 1934 om at gøre BNP til et mål for samfundsmæssig succes. Og økonomer har længe været optagede af at identificere mere retvisende og præcise mål. Senest fremsatte f.eks. de internationale topøkonomer Joseph Stiglitz og Amartya Sen – på daværende præsident Sarkozys foranledning – en kraftig og opsigtsvækkende kritik af BNP-begrebets blinde vinkler.  

Ifølge de nyeste tal fra IMF er Danmark i 2014 det tolvte-mest velstående land i OECD målt på BNP pr. indbygger – hvilket giver os en lidet prangende midterplacering blandt OECD’s lande. Både Sverige, Tyskland og Holland er i dag mere velstående lande målt på BNP. Og siden 1990’erne har Danmark gradvist tabt terræn i det internationale vækst-kapløb.

Billedet af Danmarks egentlige velstandsniveau nuanceres dog yderligere, hvis man tager mediane disponible indkomster i betragtning. Dette alternative mål for velstand beskriver de forbrugsmuligheder, som den dansker, der er placeret præcis midt i velstandsfordelingen, kan forvente. Og det er sandsynligvis en bedre beskrivelse af, hvorvidt den almindelige dansker faktisk nyder godt af et lands velstandsfremgang. 

Målt sådan præsterer Danmark bedre, end hvis man måler det ved BNP. Og ifølge de nyeste beregninger fra OECD glider Danmark forbi lande som Tyskland, Sverige, Holland og Irland, for at placere sig på en komfortabel ottendeplads i konkurrencen om at blive verdens mest velstående land. Se figur 6.

Kort sagt afhænger vurderingen af et lands velstand i høj grad af den metode, hvormed man måler den. Uanset opgørelsesmetode og til trods for tilbagegangen holder Danmark sig ikke desto mindre til i den internationale velstands top-10 (når man fraregner Schweiz, Norge og Luxembourg, som det af strukturelle grunde ikke giver mening at sammenligne med).

Dansk beskæftigelse har også nydt godt af globaliseringen. Priskonkurrencen på danske ufaglærte og faglærte produktionsjob er ganske vist vokset, og flere jobkategorier er blevet overflødiggjorte af ny teknologi. Ifølge Danmarks Statistik er der herhjemme nedlagt 150.000 arbejdspladser i industrien siden 1990. 

De senere år har fremkomsten af en række forskellige nye internationale indeks gjort sådanne bredere sammenligninger mulige.

F.eks. har OECD siden 2011 publiceret årlige målinger af befolkningens trivsel i verdens mest avancerede lande. Ud over en række klassiske økonomiske parametre som f.eks. beskæftigelse, lønindkomst og uddannelse inkluderer OECD en række mere kvalitative parametre som f.eks. følelsen af personlig tryghed, velvære, work-life balance, sundhed og sociale relationer. 

Samlet fremstår Danmark – sammen med Sverige – som en af de absolutte supermagter, når det gælder bløde parametre som arbejds- og familieliv, social forbundenhed og personlig tryghed. Se figur 8. 

På samme vis har det Harvard-baserede Institute for Strategy and Competitiveness under ledelse af Michael Porter siden 2013 publiceret et årligt Social Progress Index. Indekset måler og sammenligner lande på deres relative evne til at skabe sociale fremskridt som f.eks. større sundhed, bedre adgang til rent drikkevand og sanitet, økosystemer og produktionsmetoder. 

I 2014 indtog Danmark en samlet niendeplads på Social Progress Index. En position lige under både Sverige, Norge og Finland, men foran Tyskland, England og endelig USA, der indtager 16.-pladsen. Se figur 9.

Selv om Danmark i 2014 stadig står konfronteret med en række uløste udfordringer, må landets politiske og økonomiske udvikling de sidste 25 år for en samlet betragtning alligevel betegnes som en klar succes. Det er lykkedes at integrere en række hensyn i en stærk og bæredygtig samfundsmodel, der kombinerer en robust og konkurrencedygtig økonomi med en høj grad af lighed og social sammenhængskraft.

Det var bl.a. på den baggrund, at The Economist i 2013 udråbte Danmark til “the next supermodel”. “Hvis man som menneske skulle blive genfødt med gennemsnitlige talenter og indkomst, så skulle man ønske sig at blive genfødt som viking. De nordiske lande klumper sig sammen i toppen af alle ranglister for stort set alt – fra økonomisk konkurrenceevne til social sundhed til lykke,” skrev magasinet.

Den internationalt anerkendte samfundsteoretiker og filosof Francis Fukuyama har ligefrem formuleret et mål om “Getting to Denmark” – at nå til Danmark – som et vigtigt pejlemærke for udviklingslande. 

Det er tydeligt, at verden omkring os i stigende grad er begyndt at få øjnene op for den danske model – og er begyndt at aflure den dens hemmeligheder. 

Paradoksalt nok har der herhjemme været langt mindre interesse for at kortlægge den danske konkurrencemodel, analysere de faktorer, der ligger bag de seneste 25 års velstandsspring, og bringe dem på en strategisk formel, der kan bruges fremadrettet i den globale konkurrence.