Globaliseringens nye vækstmotorer

Selvom omfanget af global handel i kølvandet på finanskrisen er faldet, er der lys forude. Mængden af globale handelsstrømme vil nemlig vokse med 50-75 pct. frem mod 2025.

Det vurderer konsulenthuset McKinsey, der i undersøgelsen ”Harnessing the power of shifting global flows” har skitseret fremtidens globalisering, og hvad der skal til, for at virksomheder kan få del i den vækstskabelse, som globaliseringen medfører. 

Driverne af den nye globalisering er især de nye vækstnationers voksende fodaftryk på den globale handel. Mere købekraft i udviklingslande giver nye typer af efterspørgsel. Især samhandel mellem udviklingslande udfylder nu det hul, som de vestlige lande har efterladt under og efter krisen.

[graph title="Tredobling i global handel i 2025" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/06d83-next_fig01_tredobling-i-global-handel-i-2025.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5c926-next_fig01_tredobling-i-global-handel-i-2025.png" text="I 2012 udgjorde den globale handel 26 billioner dollar. McKinsey estimerer, at den globale handel i det mest væksthidsige af de tre scenarier vil være tredoblet i 2025. "]Kilde: McKinsey. [/graph]

Digitalisering er en anden afgørende driver, der radikalt vil forandre vilkår og muligheder for at deltage i den globale samhandel. Nye digitale platforme gør det muligt for SMV’er at træde direkte ud på det globale marked og udfordre de etablerede spilleres ydelser.

Ifølge McKinsey kan digitale platforme barbere helt op til 83 pct. af virksomhedernes eksportomkostninger set i forhold til mere traditionelle eksportkanaler. Og samtidig gør stadig bedre dataforbindelser det muligt at nå længere ud med videnstunge digitale varer og tjenester. Eksempler er bl.a. det nigerianske e-handelsselskab Jumia, der i dag driver forretning i syv afrikanske lande, og teleselskabet M-Pesa, der har revolutioneret banksektoren i Afrika og Asien.

Ifølge konsulenthuset ligger der et stort uudnyttet potentiale i, at flere virksomheder tilpasser sig fremtidens globalisering. Se tekstboks nederst. Det er en omstillingsproces, der indeholder fem fokusområder:

1. Dyrk globale økosystemer. Med digitale platforme kan virksomheder koble sig op på klynger af leverandører, distributører og servicepartnere. Fordelene er bl.a. lavere indkøbspriser og adgang til viden, selskabet ikke selv kan generere. Et eksempel er medicinalvirksomheden AstraZenecas åbne innovationsplatform, som kobler selskabet direkte op til professorer og eksperter i forskningsinstitutioner verden over.

2. Udvælg de bedste hubs. Hvis man ikke allerede er til stede i de regionale kraftcentre, der findes inden for virksomhedens forretningsområder, bør man ifølge McKinsey kraftigt overveje at etablere sig der. F.eks. har Amsterdam profileret sig på at være blandt de hurtigste og billigste i verden, hvad angår bredbånd, og er dermed blevet en magnet for internetselskaber.

3. Opbyg og brug digitale platforme. Digitale platforme gør det muligt for virksomheder at få mere ud af deres forretning og digitale aktiver. Crowdsourcing-platformen InnoCentive har i dag 300.000 medlemmer, der fungerer som problemknusere i mere end 200 forskellige lande. Medlemmerne har hjulpet en række forsknings- og udviklingstunge selskaber med at løse problemer, der ellers internt var karakteriseret som uløselige. E-handelsplatformen Alibaba havde i 2013 varer til salg online til en værdi af 248 milliarder dollar, og Googles søgealgoritme og Amazons anbefalingsmaskine generer masser er mersalg for selskaberne.

4. Forbered dig på nye konkurrenter og forretningsmodeller. Med internettet er adgangsbarren blevet sænket betydeligt for nye konkurrenter. Virksomheder, der for ti år siden revolutionerede deres branche, bliver nu selv revolutioneret. Webbaserede rejseselskaber udfordres nu af deleplatforme som Airbnb. Konkurrencen kommer fra tre sider: etablerede selskaber i udviklingslande, der indtager den globale arena, mindre selskaber verden over, der kan konkurrere globalt på nichemarkeder takket være digitale platforme, og ikke mindst vil nye spillere komme på banen og forandre hele industrier for altid.

5. Skab ny forretning, der kombinerer og transformerer de globale strømme. Mange fysiske varer er i dag digitale, fra bøger til musik og film. Bedre 3D-printermuligheder vil give grobund for nye selskaber a la Amazon og Alibaba inden for fysiske varer og reducere omkostninger til transport og lager markant.

Kilde – ”Harnessing the power of shifting global flows”, McKinsey, 2015

Et nyt globalt landskab

Forrige artikel Vise mænd i vildrede Næste artikel Dansk vandbranche i fælles front mod tabt eksport
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.