Globaliseringens nye vækstmotorer
- Aldersdiskrimination: ”Det er svært at tro, at der bare er tale om tilfældigheder”
- Sådan talentudvikler og fastholder du seniormedarbejdere
- Seniorernes egne erfaringer: ”Man skal jo lytte til hinanden”
- Fordomme og usikker ledelse blokerer for seniorstyrken
- Karrierekamæleonen Antorini prikker hul på arbejdslivets fastlåste forestillinger
Mandag Morgen
Selvom omfanget af global handel i kølvandet på finanskrisen er faldet, er der lys forude. Mængden af globale handelsstrømme vil nemlig vokse med 50-75 pct. frem mod 2025.
Det vurderer konsulenthuset McKinsey, der i undersøgelsen ”Harnessing the power of shifting global flows” har skitseret fremtidens globalisering, og hvad der skal til, for at virksomheder kan få del i den vækstskabelse, som globaliseringen medfører.
Driverne af den nye globalisering er især de nye vækstnationers voksende fodaftryk på den globale handel. Mere købekraft i udviklingslande giver nye typer af efterspørgsel. Især samhandel mellem udviklingslande udfylder nu det hul, som de vestlige lande har efterladt under og efter krisen.
[graph title="Tredobling i global handel i 2025" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/06d83-next_fig01_tredobling-i-global-handel-i-2025.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5c926-next_fig01_tredobling-i-global-handel-i-2025.png" text="I 2012 udgjorde den globale handel 26 billioner dollar. McKinsey estimerer, at den globale handel i det mest væksthidsige af de tre scenarier vil være tredoblet i 2025. "]Kilde: McKinsey. [/graph]Digitalisering er en anden afgørende driver, der radikalt vil forandre vilkår og muligheder for at deltage i den globale samhandel. Nye digitale platforme gør det muligt for SMV’er at træde direkte ud på det globale marked og udfordre de etablerede spilleres ydelser.
Ifølge McKinsey kan digitale platforme barbere helt op til 83 pct. af virksomhedernes eksportomkostninger set i forhold til mere traditionelle eksportkanaler. Og samtidig gør stadig bedre dataforbindelser det muligt at nå længere ud med videnstunge digitale varer og tjenester. Eksempler er bl.a. det nigerianske e-handelsselskab Jumia, der i dag driver forretning i syv afrikanske lande, og teleselskabet M-Pesa, der har revolutioneret banksektoren i Afrika og Asien.
Ifølge konsulenthuset ligger der et stort uudnyttet potentiale i, at flere virksomheder tilpasser sig fremtidens globalisering. Se tekstboks nederst. Det er en omstillingsproces, der indeholder fem fokusområder:
1. Dyrk globale økosystemer. Med digitale platforme kan virksomheder koble sig op på klynger af leverandører, distributører og servicepartnere. Fordelene er bl.a. lavere indkøbspriser og adgang til viden, selskabet ikke selv kan generere. Et eksempel er medicinalvirksomheden AstraZenecas åbne innovationsplatform, som kobler selskabet direkte op til professorer og eksperter i forskningsinstitutioner verden over.
2. Udvælg de bedste hubs. Hvis man ikke allerede er til stede i de regionale kraftcentre, der findes inden for virksomhedens forretningsområder, bør man ifølge McKinsey kraftigt overveje at etablere sig der. F.eks. har Amsterdam profileret sig på at være blandt de hurtigste og billigste i verden, hvad angår bredbånd, og er dermed blevet en magnet for internetselskaber.
3. Opbyg og brug digitale platforme. Digitale platforme gør det muligt for virksomheder at få mere ud af deres forretning og digitale aktiver. Crowdsourcing-platformen InnoCentive har i dag 300.000 medlemmer, der fungerer som problemknusere i mere end 200 forskellige lande. Medlemmerne har hjulpet en række forsknings- og udviklingstunge selskaber med at løse problemer, der ellers internt var karakteriseret som uløselige. E-handelsplatformen Alibaba havde i 2013 varer til salg online til en værdi af 248 milliarder dollar, og Googles søgealgoritme og Amazons anbefalingsmaskine generer masser er mersalg for selskaberne.
4. Forbered dig på nye konkurrenter og forretningsmodeller. Med internettet er adgangsbarren blevet sænket betydeligt for nye konkurrenter. Virksomheder, der for ti år siden revolutionerede deres branche, bliver nu selv revolutioneret. Webbaserede rejseselskaber udfordres nu af deleplatforme som Airbnb. Konkurrencen kommer fra tre sider: etablerede selskaber i udviklingslande, der indtager den globale arena, mindre selskaber verden over, der kan konkurrere globalt på nichemarkeder takket være digitale platforme, og ikke mindst vil nye spillere komme på banen og forandre hele industrier for altid.
5. Skab ny forretning, der kombinerer og transformerer de globale strømme. Mange fysiske varer er i dag digitale, fra bøger til musik og film. Bedre 3D-printermuligheder vil give grobund for nye selskaber a la Amazon og Alibaba inden for fysiske varer og reducere omkostninger til transport og lager markant.
Kilde – ”Harnessing the power of shifting global flows”, McKinsey, 2015
Globaliseringen vil ifølge konsulenthuset McKinsey fremover være kendetegnet af fem parametre:
1. Mere til større værdi. I 2012 udgjorde værdien af den globale handel med varer, servicer og finansielle ydelser 36 pct. af det globale BNP. I 1990 lå det på 23 pct. Selv i konsulenthusets mest konservative scenarier vil de globale handelsstrømme fordobles eller ligefrem tredobles frem mod 2025. Se figur 1. Globaliseringen er altså ikke gået i stå med finanskrisen – den har bare ændret karakter og hastighed.
2. Digitalisering driver globalisering. Internettrafik over grænser er vokset med 1.800 pct. siden 2005, og McKinsey forventer, at den vil være yderligere ottedoblet i 2025. Væksten i internettrafikken ændrer globaliseringen på tre måder: Fysiske varer erstattes af digitale. Globale forsyningskæder effektiviseres af, at fysiske varer i stigende grad kan følges og spores digitalt. Og digitale platforme gør det muligt for SMV’er og iværksættere at træde direkte ind på den globale scene.
3. Viden frem for arbejdskraft og kapital. Tidligere drivkræfter for globalisering som adgang til billig arbejdskraft, råstoffer og investeringer i udlandet erstattes af massive strømme af vidensintensive produkter og servicer. Allerede i dag udgør teknologi- og vidensbaserede produkter og servicer halvdelen af de globale varestrømme. Området vokser hurtigere end nogen anden type international handel.
4. Nye dynamikker og strukturer. Udviklingsøkonomier står i dag bag 38 pct. af de globale strømme af varer, servicer og finansielle ydelser. Det er mere end en tredobling af deres andel i forhold til 1990. Handel med varer mellem udviklingsøkonomier er især i vækst og er vokset fra 6 pct. af verdens handel i 1990 til 25 pct. i dag.
5. Mere vækst til de globaliseringsparate. 15 til 25 pct. af det globale BNP kommer hvert år fra globale handelsstrømme. Ifølge McKinsey vil væksten stige kraftigt både i hastighed og omfang. De lande, der er koblet på flest globale handelsforbindelser, vil opleve, at globaliseringen vil få op til 40 pct. større indflydelse på landets BNP-vækst end lande, der ikke er koblet op på de nye handelsstrømme.
