Gør Samuelsen til vækstminister

Den nye blå trekløverregering bør udpege en vækstminister til at sætte ny retning på Danmarks ineffektive, milliarddyre erhvervsfremmeindsats.

Vækst bliver et afgørende omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde for en ny blå trekløverregering, og hvorfor ikke udnævne LA’s Anders Samuelsen til netop den opgave med særligt fokus på scaleup-virksomhederne. At gøre en partileder for det næststørste parti i den nye regering til netop vækstminister sender et klart signal om prioritering og retning.

Allerede inden Lars Løkke (V) i forrige weekend sendte invitationer til Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape (K) om at indtræde i regeringen, stod det klart, at det er nødvendigt at sætte dansk vækstpolitik i et helt nyt gear. Således har gentagne redegørelser fra den siddende regering konstateret, at Danmark er fanget i et lavvækstscenario. Og en nærmere analyse af redegørelserne afslører, ikke underligt, at årsagen er, at vi har for få store virksomheder til at hæve produktiviteten og for få vækstvirksomheder til at drive skabelsen af ny vækst og nye arbejdspladser.

Senest har en række konsulenthuse med McKinsey i spidsen på regeringens foranledning påvist, at Danmarks erhvervsfremmesystem er en tung bureaukratisk maskine, som helt overser det lag i erhvervslivet, som skaber allermest vækst: De såkaldte scaleup-virksomheder. Det er internationalt konkurrerende virksomheder, som – med en årlig vækst på minimum 20 procent over tre år – har påvist et ekstraordinært stort vækstpotentiale. Danske regioner og Mandag Morgen har netop fremlagt en stor rapport om potentialet i scaleup-virksomhederne. Disse virksomheder går, ifølge McKinseys analyse, i dag fuldstændigt under radaren på det danske erhvervsfremmesystem. I stedet rettes systemet mod unge iværksættere og ældre småvirksomheder, som ikke tidligere har vist vækstpotentiale.

Systemet er tilmed ineffektivt, uoverskueligt og dyrt. Alt i alt koster det danske erhvervsfremmesystem skatteyderne knap fem milliarder kroner om året. På tværs af nation, regioner og kommuner holdes hele 250 offentlige erhvervsfremmeaktører gang i, som sorterer under tre ministerier og tilsammen beskæftiger knap 2.000 ansatte. Det gør det uoverskueligt for virksomhederne, der på regionalt niveau præsenteres for over 80 forskellige operatører. Tilmed afslører McKinsey-analysen, at der i mange tilfælde er tale om ”uklare snitflader”, ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” og ”suboptimalt ressourceforbrug”.

Den viden bør en ny blå trekløverregering nu bruge til at forenkle, modernisere og fokusere dansk vækstpolitik. Vi har brug for en minister for vækst med scaleup-fokus. Med inspiration fra lande som New Zealand, Holland, Finland og England bør regeringen arbejde på at skrue et system sammen, som i langt højere grad rettes mod at indfri højvækstvirksomheders potentiale for at skalere og vokse sig større. Nøglen bør, som den internationale ekspert Verne Harnish foreslog på Mandag Morgens vækstkonference i sidste uge, være at bruge lige så mange ressourcer på virksomheder med skaleringspotentiale, som vi i dag bruger på startup-virksomheder. Det behøver ikke at koste flere skatteyderpenge. Der vil være penge nok at hente på at rydde ud i bureaukrati, overlappende ordninger og tilbud til virksomheder, der reelt ikke har noget vækstpotentiale.

MOMENTUM FOR AT GØRE DANMARK TIL EN SCALEUP-NATION er der lige nu, hvor ministerier og ressortområder er kastet op i luften for at gøre plads til LA’s og K’s folkevalgte i regeringen. Det giver plads til at oprette et ressortområde – eller måske endda et ministerium – som ene og alene bør fokusere på at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for danske virksomheder i almindelighed og scaleup-virksomheder i særdeleshed.

Netop denne model bliver i øjeblikket diskuteret i England, der er det land i Europa, der er længst med at udvikle en regulær scaleup-vækstpolitik. Det såkaldte ScaleUp Institute – et privat initiativ, der er etableret af serieiværksætteren Sherry Coutu og støttet af den britiske regering – foreslår således, at der udpeges en britisk scaleup-minister, som skal sikre, at ny lovgivning tager højde for scaleup-virksomheders behov. Det gælder ikke mindst, hvad angår regler for import af arbejdskraft, tilrettelæggelse af uddannelser, klyngeinitiativer samt intelligent udnyttelse af offentlige indkøb.

Endnu er englænderne ikke kommet længere end til at diskutere dette forslag. Og lige nu har det britiske parlament nok at gøre med at udvikle en Brexit-strategi. Men i Danmark ligger det lige for at gøre skalering af virksomheder til et selvstændigt politisk fokusområde nu, hvor den politiske prioritering og ikke mindst erhvervsfremmesystemet alligevel skal nytænkes.

LA’s Anders Samuelsen er i den sammenhæng den oplagte kandidat til scaleup-ministerposten. Han har på forhånd erklæret, at en ny regering skal have som mål at skabe vækst i Danmark. Og han har brug for et nyt mantra, efter at kravet om topskattelettelser på 5 pct. er skudt i sænk.

Vil Anders Samuelsen være tro mod det formål, han har sat for regeringen, bør han derfor rette sit stålsatte blik mod Danmarks vækstlag af scaleup-virksomheder. Og er Lars Løkke smart, lader han ham gøre det ved at gøre skalering af virksomheder til en del af Samuelsens ressortområde som vækstminister. Går han lige så ihærdigt til stålet med at identificere og lette scaleup-virksomhedernes byrder, som han hidtil har brugt energi på at italesætte skattelettelser for Danmarks rigeste, så er der et reelt håb for Danmarks vækst.

Forrige artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Næste artikel Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.