Gør Samuelsen til vækstminister

Den nye blå trekløverregering bør udpege en vækstminister til at sætte ny retning på Danmarks ineffektive, milliarddyre erhvervsfremmeindsats.

Vækst bliver et afgørende omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde for en ny blå trekløverregering, og hvorfor ikke udnævne LA’s Anders Samuelsen til netop den opgave med særligt fokus på scaleup-virksomhederne. At gøre en partileder for det næststørste parti i den nye regering til netop vækstminister sender et klart signal om prioritering og retning.

Allerede inden Lars Løkke (V) i forrige weekend sendte invitationer til Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape (K) om at indtræde i regeringen, stod det klart, at det er nødvendigt at sætte dansk vækstpolitik i et helt nyt gear. Således har gentagne redegørelser fra den siddende regering konstateret, at Danmark er fanget i et lavvækstscenario. Og en nærmere analyse af redegørelserne afslører, ikke underligt, at årsagen er, at vi har for få store virksomheder til at hæve produktiviteten og for få vækstvirksomheder til at drive skabelsen af ny vækst og nye arbejdspladser.

Senest har en række konsulenthuse med McKinsey i spidsen på regeringens foranledning påvist, at Danmarks erhvervsfremmesystem er en tung bureaukratisk maskine, som helt overser det lag i erhvervslivet, som skaber allermest vækst: De såkaldte scaleup-virksomheder. Det er internationalt konkurrerende virksomheder, som – med en årlig vækst på minimum 20 procent over tre år – har påvist et ekstraordinært stort vækstpotentiale. Danske regioner og Mandag Morgen har netop fremlagt en stor rapport om potentialet i scaleup-virksomhederne. Disse virksomheder går, ifølge McKinseys analyse, i dag fuldstændigt under radaren på det danske erhvervsfremmesystem. I stedet rettes systemet mod unge iværksættere og ældre småvirksomheder, som ikke tidligere har vist vækstpotentiale.

Systemet er tilmed ineffektivt, uoverskueligt og dyrt. Alt i alt koster det danske erhvervsfremmesystem skatteyderne knap fem milliarder kroner om året. På tværs af nation, regioner og kommuner holdes hele 250 offentlige erhvervsfremmeaktører gang i, som sorterer under tre ministerier og tilsammen beskæftiger knap 2.000 ansatte. Det gør det uoverskueligt for virksomhederne, der på regionalt niveau præsenteres for over 80 forskellige operatører. Tilmed afslører McKinsey-analysen, at der i mange tilfælde er tale om ”uklare snitflader”, ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” og ”suboptimalt ressourceforbrug”.

Den viden bør en ny blå trekløverregering nu bruge til at forenkle, modernisere og fokusere dansk vækstpolitik. Vi har brug for en minister for vækst med scaleup-fokus. Med inspiration fra lande som New Zealand, Holland, Finland og England bør regeringen arbejde på at skrue et system sammen, som i langt højere grad rettes mod at indfri højvækstvirksomheders potentiale for at skalere og vokse sig større. Nøglen bør, som den internationale ekspert Verne Harnish foreslog på Mandag Morgens vækstkonference i sidste uge, være at bruge lige så mange ressourcer på virksomheder med skaleringspotentiale, som vi i dag bruger på startup-virksomheder. Det behøver ikke at koste flere skatteyderpenge. Der vil være penge nok at hente på at rydde ud i bureaukrati, overlappende ordninger og tilbud til virksomheder, der reelt ikke har noget vækstpotentiale.

MOMENTUM FOR AT GØRE DANMARK TIL EN SCALEUP-NATION er der lige nu, hvor ministerier og ressortområder er kastet op i luften for at gøre plads til LA’s og K’s folkevalgte i regeringen. Det giver plads til at oprette et ressortområde – eller måske endda et ministerium – som ene og alene bør fokusere på at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for danske virksomheder i almindelighed og scaleup-virksomheder i særdeleshed.

Netop denne model bliver i øjeblikket diskuteret i England, der er det land i Europa, der er længst med at udvikle en regulær scaleup-vækstpolitik. Det såkaldte ScaleUp Institute – et privat initiativ, der er etableret af serieiværksætteren Sherry Coutu og støttet af den britiske regering – foreslår således, at der udpeges en britisk scaleup-minister, som skal sikre, at ny lovgivning tager højde for scaleup-virksomheders behov. Det gælder ikke mindst, hvad angår regler for import af arbejdskraft, tilrettelæggelse af uddannelser, klyngeinitiativer samt intelligent udnyttelse af offentlige indkøb.

Endnu er englænderne ikke kommet længere end til at diskutere dette forslag. Og lige nu har det britiske parlament nok at gøre med at udvikle en Brexit-strategi. Men i Danmark ligger det lige for at gøre skalering af virksomheder til et selvstændigt politisk fokusområde nu, hvor den politiske prioritering og ikke mindst erhvervsfremmesystemet alligevel skal nytænkes.

LA’s Anders Samuelsen er i den sammenhæng den oplagte kandidat til scaleup-ministerposten. Han har på forhånd erklæret, at en ny regering skal have som mål at skabe vækst i Danmark. Og han har brug for et nyt mantra, efter at kravet om topskattelettelser på 5 pct. er skudt i sænk.

Vil Anders Samuelsen være tro mod det formål, han har sat for regeringen, bør han derfor rette sit stålsatte blik mod Danmarks vækstlag af scaleup-virksomheder. Og er Lars Løkke smart, lader han ham gøre det ved at gøre skalering af virksomheder til en del af Samuelsens ressortområde som vækstminister. Går han lige så ihærdigt til stålet med at identificere og lette scaleup-virksomhedernes byrder, som han hidtil har brugt energi på at italesætte skattelettelser for Danmarks rigeste, så er der et reelt håb for Danmarks vækst.

Forrige artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Næste artikel Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.