Gør Samuelsen til vækstminister

Den nye blå trekløverregering bør udpege en vækstminister til at sætte ny retning på Danmarks ineffektive, milliarddyre erhvervsfremmeindsats.

Vækst bliver et afgørende omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde for en ny blå trekløverregering, og hvorfor ikke udnævne LA’s Anders Samuelsen til netop den opgave med særligt fokus på scaleup-virksomhederne. At gøre en partileder for det næststørste parti i den nye regering til netop vækstminister sender et klart signal om prioritering og retning.

Allerede inden Lars Løkke (V) i forrige weekend sendte invitationer til Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape (K) om at indtræde i regeringen, stod det klart, at det er nødvendigt at sætte dansk vækstpolitik i et helt nyt gear. Således har gentagne redegørelser fra den siddende regering konstateret, at Danmark er fanget i et lavvækstscenario. Og en nærmere analyse af redegørelserne afslører, ikke underligt, at årsagen er, at vi har for få store virksomheder til at hæve produktiviteten og for få vækstvirksomheder til at drive skabelsen af ny vækst og nye arbejdspladser.

Senest har en række konsulenthuse med McKinsey i spidsen på regeringens foranledning påvist, at Danmarks erhvervsfremmesystem er en tung bureaukratisk maskine, som helt overser det lag i erhvervslivet, som skaber allermest vækst: De såkaldte scaleup-virksomheder. Det er internationalt konkurrerende virksomheder, som – med en årlig vækst på minimum 20 procent over tre år – har påvist et ekstraordinært stort vækstpotentiale. Danske regioner og Mandag Morgen har netop fremlagt en stor rapport om potentialet i scaleup-virksomhederne. Disse virksomheder går, ifølge McKinseys analyse, i dag fuldstændigt under radaren på det danske erhvervsfremmesystem. I stedet rettes systemet mod unge iværksættere og ældre småvirksomheder, som ikke tidligere har vist vækstpotentiale.

Systemet er tilmed ineffektivt, uoverskueligt og dyrt. Alt i alt koster det danske erhvervsfremmesystem skatteyderne knap fem milliarder kroner om året. På tværs af nation, regioner og kommuner holdes hele 250 offentlige erhvervsfremmeaktører gang i, som sorterer under tre ministerier og tilsammen beskæftiger knap 2.000 ansatte. Det gør det uoverskueligt for virksomhederne, der på regionalt niveau præsenteres for over 80 forskellige operatører. Tilmed afslører McKinsey-analysen, at der i mange tilfælde er tale om ”uklare snitflader”, ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” og ”suboptimalt ressourceforbrug”.

Den viden bør en ny blå trekløverregering nu bruge til at forenkle, modernisere og fokusere dansk vækstpolitik. Vi har brug for en minister for vækst med scaleup-fokus. Med inspiration fra lande som New Zealand, Holland, Finland og England bør regeringen arbejde på at skrue et system sammen, som i langt højere grad rettes mod at indfri højvækstvirksomheders potentiale for at skalere og vokse sig større. Nøglen bør, som den internationale ekspert Verne Harnish foreslog på Mandag Morgens vækstkonference i sidste uge, være at bruge lige så mange ressourcer på virksomheder med skaleringspotentiale, som vi i dag bruger på startup-virksomheder. Det behøver ikke at koste flere skatteyderpenge. Der vil være penge nok at hente på at rydde ud i bureaukrati, overlappende ordninger og tilbud til virksomheder, der reelt ikke har noget vækstpotentiale.

MOMENTUM FOR AT GØRE DANMARK TIL EN SCALEUP-NATION er der lige nu, hvor ministerier og ressortområder er kastet op i luften for at gøre plads til LA’s og K’s folkevalgte i regeringen. Det giver plads til at oprette et ressortområde – eller måske endda et ministerium – som ene og alene bør fokusere på at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for danske virksomheder i almindelighed og scaleup-virksomheder i særdeleshed.

Netop denne model bliver i øjeblikket diskuteret i England, der er det land i Europa, der er længst med at udvikle en regulær scaleup-vækstpolitik. Det såkaldte ScaleUp Institute – et privat initiativ, der er etableret af serieiværksætteren Sherry Coutu og støttet af den britiske regering – foreslår således, at der udpeges en britisk scaleup-minister, som skal sikre, at ny lovgivning tager højde for scaleup-virksomheders behov. Det gælder ikke mindst, hvad angår regler for import af arbejdskraft, tilrettelæggelse af uddannelser, klyngeinitiativer samt intelligent udnyttelse af offentlige indkøb.

Endnu er englænderne ikke kommet længere end til at diskutere dette forslag. Og lige nu har det britiske parlament nok at gøre med at udvikle en Brexit-strategi. Men i Danmark ligger det lige for at gøre skalering af virksomheder til et selvstændigt politisk fokusområde nu, hvor den politiske prioritering og ikke mindst erhvervsfremmesystemet alligevel skal nytænkes.

LA’s Anders Samuelsen er i den sammenhæng den oplagte kandidat til scaleup-ministerposten. Han har på forhånd erklæret, at en ny regering skal have som mål at skabe vækst i Danmark. Og han har brug for et nyt mantra, efter at kravet om topskattelettelser på 5 pct. er skudt i sænk.

Vil Anders Samuelsen være tro mod det formål, han har sat for regeringen, bør han derfor rette sit stålsatte blik mod Danmarks vækstlag af scaleup-virksomheder. Og er Lars Løkke smart, lader han ham gøre det ved at gøre skalering af virksomheder til en del af Samuelsens ressortområde som vækstminister. Går han lige så ihærdigt til stålet med at identificere og lette scaleup-virksomhedernes byrder, som han hidtil har brugt energi på at italesætte skattelettelser for Danmarks rigeste, så er der et reelt håb for Danmarks vækst.

Forrige artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Næste artikel Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.