Gør Samuelsen til vækstminister

Den nye blå trekløverregering bør udpege en vækstminister til at sætte ny retning på Danmarks ineffektive, milliarddyre erhvervsfremmeindsats.

Vækst bliver et afgørende omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde for en ny blå trekløverregering, og hvorfor ikke udnævne LA’s Anders Samuelsen til netop den opgave med særligt fokus på scaleup-virksomhederne. At gøre en partileder for det næststørste parti i den nye regering til netop vækstminister sender et klart signal om prioritering og retning.

Allerede inden Lars Løkke (V) i forrige weekend sendte invitationer til Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape (K) om at indtræde i regeringen, stod det klart, at det er nødvendigt at sætte dansk vækstpolitik i et helt nyt gear. Således har gentagne redegørelser fra den siddende regering konstateret, at Danmark er fanget i et lavvækstscenario. Og en nærmere analyse af redegørelserne afslører, ikke underligt, at årsagen er, at vi har for få store virksomheder til at hæve produktiviteten og for få vækstvirksomheder til at drive skabelsen af ny vækst og nye arbejdspladser.

Senest har en række konsulenthuse med McKinsey i spidsen på regeringens foranledning påvist, at Danmarks erhvervsfremmesystem er en tung bureaukratisk maskine, som helt overser det lag i erhvervslivet, som skaber allermest vækst: De såkaldte scaleup-virksomheder. Det er internationalt konkurrerende virksomheder, som – med en årlig vækst på minimum 20 procent over tre år – har påvist et ekstraordinært stort vækstpotentiale. Danske regioner og Mandag Morgen har netop fremlagt en stor rapport om potentialet i scaleup-virksomhederne. Disse virksomheder går, ifølge McKinseys analyse, i dag fuldstændigt under radaren på det danske erhvervsfremmesystem. I stedet rettes systemet mod unge iværksættere og ældre småvirksomheder, som ikke tidligere har vist vækstpotentiale.

Systemet er tilmed ineffektivt, uoverskueligt og dyrt. Alt i alt koster det danske erhvervsfremmesystem skatteyderne knap fem milliarder kroner om året. På tværs af nation, regioner og kommuner holdes hele 250 offentlige erhvervsfremmeaktører gang i, som sorterer under tre ministerier og tilsammen beskæftiger knap 2.000 ansatte. Det gør det uoverskueligt for virksomhederne, der på regionalt niveau præsenteres for over 80 forskellige operatører. Tilmed afslører McKinsey-analysen, at der i mange tilfælde er tale om ”uklare snitflader”, ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” og ”suboptimalt ressourceforbrug”.

Den viden bør en ny blå trekløverregering nu bruge til at forenkle, modernisere og fokusere dansk vækstpolitik. Vi har brug for en minister for vækst med scaleup-fokus. Med inspiration fra lande som New Zealand, Holland, Finland og England bør regeringen arbejde på at skrue et system sammen, som i langt højere grad rettes mod at indfri højvækstvirksomheders potentiale for at skalere og vokse sig større. Nøglen bør, som den internationale ekspert Verne Harnish foreslog på Mandag Morgens vækstkonference i sidste uge, være at bruge lige så mange ressourcer på virksomheder med skaleringspotentiale, som vi i dag bruger på startup-virksomheder. Det behøver ikke at koste flere skatteyderpenge. Der vil være penge nok at hente på at rydde ud i bureaukrati, overlappende ordninger og tilbud til virksomheder, der reelt ikke har noget vækstpotentiale.

MOMENTUM FOR AT GØRE DANMARK TIL EN SCALEUP-NATION er der lige nu, hvor ministerier og ressortområder er kastet op i luften for at gøre plads til LA’s og K’s folkevalgte i regeringen. Det giver plads til at oprette et ressortområde – eller måske endda et ministerium – som ene og alene bør fokusere på at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for danske virksomheder i almindelighed og scaleup-virksomheder i særdeleshed.

Netop denne model bliver i øjeblikket diskuteret i England, der er det land i Europa, der er længst med at udvikle en regulær scaleup-vækstpolitik. Det såkaldte ScaleUp Institute – et privat initiativ, der er etableret af serieiværksætteren Sherry Coutu og støttet af den britiske regering – foreslår således, at der udpeges en britisk scaleup-minister, som skal sikre, at ny lovgivning tager højde for scaleup-virksomheders behov. Det gælder ikke mindst, hvad angår regler for import af arbejdskraft, tilrettelæggelse af uddannelser, klyngeinitiativer samt intelligent udnyttelse af offentlige indkøb.

Endnu er englænderne ikke kommet længere end til at diskutere dette forslag. Og lige nu har det britiske parlament nok at gøre med at udvikle en Brexit-strategi. Men i Danmark ligger det lige for at gøre skalering af virksomheder til et selvstændigt politisk fokusområde nu, hvor den politiske prioritering og ikke mindst erhvervsfremmesystemet alligevel skal nytænkes.

LA’s Anders Samuelsen er i den sammenhæng den oplagte kandidat til scaleup-ministerposten. Han har på forhånd erklæret, at en ny regering skal have som mål at skabe vækst i Danmark. Og han har brug for et nyt mantra, efter at kravet om topskattelettelser på 5 pct. er skudt i sænk.

Vil Anders Samuelsen være tro mod det formål, han har sat for regeringen, bør han derfor rette sit stålsatte blik mod Danmarks vækstlag af scaleup-virksomheder. Og er Lars Løkke smart, lader han ham gøre det ved at gøre skalering af virksomheder til en del af Samuelsens ressortområde som vækstminister. Går han lige så ihærdigt til stålet med at identificere og lette scaleup-virksomhedernes byrder, som han hidtil har brugt energi på at italesætte skattelettelser for Danmarks rigeste, så er der et reelt håb for Danmarks vækst.

Forrige artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Næste artikel Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?