For 20 år siden konkurrerede Grundfos med andre pumpeproducenter og virksomheder med fokus på vandløsninger. I dag er øjnene især rettet mod store it-giganter som Google, Microsoft og Samsung.

“Kigger vi i retning af de traditionelle konkurrenter, kigger vi det forkerte sted hen,” konstaterer Rasmus Blom, der er ansvarlig for nye teknologier og direktør for Grundfos Connect.

Grundfos er ikke den eneste industrivirksomhed, der i disse år ændrer sit konkurrentbillede.

Klassiske industrivirksomheder bliver med stadig større fart hvirvlet ind i en omsiggribende digitaliserings-tornado, der tegner til at blive en af de største trusler mod eksisterende forretningsmodeller i nyere tid på industriområdet.

Tornadoen har fået navnet Internet of Things, eller Tingenes Internet i den danske oversættelse. Her bliver fysiske produkter – som f.eks. Grundfos’ pumper – koblet på internettet, så det bliver muligt at lægge et nyt lag af digital service på toppen. Samtidig er døren åbnet for, at softwaregiganter – som Google og Microsoft – deltager i konkurrencen.

Udviklingen har kæmpe økonomisk potentiale for virksomheder, der kan tilbyde helt nye forretningsmodeller, spare omkostninger og få en ny kilde til innovation. Og det offentlige vil ifølge McKinsey kunne reducere spild med 20 pct. Men det er også en udvikling, der spiller direkte ind i den igangværende debat om datasikkerhed eller mangel på samme, som Nets-skandalen har rejst. For uden big data og en udbredt indsamling og brug af data bliver der intet Internet of Things.

Ikke desto mindre fortsætter tornadoen med fuld fart og giver hovedbrud i virksomhederne. Løsningen for de klassiske industrivirksomheder er nemlig ikke ligetil – vi har at gøre med uprøvet land, fortæller Rasmus Blom fra Grundfos:

“Vi er på vej ind et sted, hvor ingen har været før. Der er ingen facitliste. Derfor er der tale om en form for rekognosceringsarbejde, hvor vi bevæger os frem og først efter hvert skridt bliver klar over, hvor vi skal tage det næste skridt,” siger han.

Google ånder Danfoss i nakken

Et af de mest aktuelle eksempler på, at Internet of Things vinder frem, er Googles nye computerbriller, der blev præsenteret i Danmark for første gang for to uger siden. Google Glass er et sæt briller, der har indbygget en lille computer med en skærm, en højttaler, et kamera og en mikrofon. Brillerne styres med stemmen. En klassisk død ting som en brille er med andre ord koblet på internettet med et væld af sensorer.

Men ud over de mere spektakulære demonstrationsprojekter som brillerne – og de selvkørende biler, som Google også arbejder på – gemmer det sande potentiale i ting på internettet sig i nær sagt alle andre mekaniske apparater i husholdningen og inde i virksomheder. Og det ved Google allerede. Google købte i begyndelsen af året den nystartede amerikanske termostatproducent Nest Labs for 3,2 mia. dollar. Nest Labs’ termostat udmærker sig ved over tid at lagre data om sine brugeres adfærd og justere sig efter dem. Derfor kan den blive en vigtig brik for Google i udviklingen af et internetkontrolleret hjem.

Den danske producent af termostater til verdensmarkedet, Danfoss, har tidligere afvist, at man ser Googles opkøb som den store trussel. Men købet vidner dog om, at det er slut med at sidde tungt på sit eget domæne alene i kraft af stærke ingeniørkompetencer.

En del af en større digital revolution

Internet of Things er ikke et enkeltstående fænomen, men en af de store komponenter i en samlet digital revolution. Med til revolutionen hører også mulighederne for at analysere på big data – bl.a. data fra ting, der er på internettet – samt mobile teknologier og cloud computing.

[graph title="Tingenes Internet" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2ef0a-arb_fig01_internettet-bliver-tingenes-internet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4d1f8-arb_fig01_internettet-bliver-tingenes-internet.png" text="Analysehuset Gartner forventer, at antallet af ting, der er koblet til internettet, vil vokse med 30 gange i 2020 i forhold til 2009."]Kilde: Gartner, 2014. [/graph]

For de klassiske industrivirksomheder er det nye i Internet of Things således ikke, at deres produkter skal have et teknologisk og intelligent lag, for sådan har det reelt været længe. Det nye er, at produkterne skal være åbne og tilgængelige, så de kan indgå i større løsninger, eksempelvis i et smart digitalt hjem.

Pumperne fra Grundfos skal dermed kunne indgå i et større koncept, som Grundfos ikke nødvendigvis er herre over, fortæller Rasmus Blom:

“I vores industri har man traditionelt arbejdet med egne it-standarder, hvor man skulle købe alt fra den enkelte producent. Sådan bliver det ikke fremover,” siger han og sammenligner udviklingen med at gå fra at bure sig inde i sin egen have til at bevæge sig ind i en åben park.

Den nye åbenhed stiller krav til organisationerne. Og det mærker Grundfos også. Det stiller bl.a. krav til nye kompetencer fra udviklingsafdelingen over produktionen til salg og marketing.

Fuld kraft frem

Internet of Things-tornadoen får stadig mere fart og synes ustoppelig. Analyser fra toneangivende konsulenthuse levner ingen tvivl om, at der venter kæmpegevinster på flere niveauer.

It-analysehuset Gartner spår, at 26 milliarder ting vil være koblet på internettet i 2020 mod 0,9 milliarder ting for blot få år siden. Netværksproducenten Cisco går endnu videre og anslår tallet til 50 milliarder ting.

Internet of Things-udviklingen får brændstof af forventningerne om konkret værdi på bundlinjen. McKinsey vurderer eksempelvis, at fremstillingsindustrien alene vil kunne spare mellem 900 milliarder dollar og 2,3 billioner dollar i driftsomkostninger med øget brug af sensorer.

Ciscos topchef, John Chambers, spåede på verdens største elektronikmesse, CES i Las Vegas i januar, at teknologien vil kunne få virksomheders indtjening til at stige med 21 pct. i 2022.

Også miljøet kommer til at nyde godt af teknologien – ikke mindst i verdens ressourcepressede storbyer. McKinsey spår, at den offentlige sektor vil kunne nedbringe sit spild med 20 pct. årligt.

Internet of Things får stor betydning forretningsmæssigt, vurderer professor Jan Damsgaard fra CBS:

“En kæmpestor del af værdiforøgelsen, vi vil se på produkter, kommer på den digitale del. Allerede i dag kan man opgradere softwaren på sit fjernsyn, men også kaffemaskiner og støvsugere vil fremover blive opdateret og forbedret løbende,” siger han.

“Man kan også forestille sig, at man som bilejer kan købe ekstra hestekræfter fra bilfabrikanten som en service i form af chip-tuning, når man f.eks. har brug for at komme rask igennem Kassel Bakker,” siger Jan Damsgaard.

Åbner for nye muligheder

Udviklingen giver grund til en del hovedbrud i de traditionelle virksomheder. Men den åbner også for en masse nye muligheder:

• Internet of Things vil kunne skabe helt nye relationer mellem industrivirksomheder og kunder. Hvor der tidligere har været et mellemled mellem producent og kunder i form af en grossist, vil producenten nu få en direkte relation til kunden. Producenten vil have mulighed for at tilbyde nye services til kunderne – eksempelvis at maskinerne kører, når strømmen er billig.
• Når ting kobles på internettet, åbner det for nye forretningsmodeller. Frem for at købe pumper, kan man forestille sig, at kunden køber en bestemt service og ”oppetid”, hvor Grundfos har kontrollen, og hvor kunden betaler efter forbrug.
• Udviklingen giver også plads til nye iværksættervirksomheder, der alene med softwarekompetencer kan lægge et værdiskabende lag oven på eksisterende produkter. Alene i Danmark – der i forhold til størrelse er helt i front med Internet of Things – er der en række mindre iværksættervirksomheder, der eksperimenterer med de nye teknologier.
• Internet of Things er også muligheden for at løse udfordringer i storbyer. Med et væld af sensorer er det muligt at guide trafikken ad mere hensigtsmæssige ruter. Eksempelvis kan man omlægge busdriften alt efter, hvor behovet opstår akut, frem for at bruge statiske modeller for ruteplanlægningen. Det vil med andre ord også kunne bidrage til at mindske miljøbelastningen. Allerede nu er det personlige ruteplanlægningsværktøj Waze et mikroeksempel på potentialerne. Se tekstboks.

Sikkerheden skal være i orden

Data fra ting på internettet er altså en udvikling, der ruller, og som alene på grund af sit store potentiale formentlig er ustoppelig. Men den vil som al anden brug af data også møde modstand. Og det sker allerede.

Sikkerhedsproducenten Mocana var forleden ude med en advarsel om, at Internet of Things vil blive internet of headaches, hvis sikkerheden ikke er i orden. Og på en konference arrangeret af IDC om Internet of Things i begyndelsen af juni i København, vil et af emnerne omhandle, hvordan data kan bruges til at kortlægge enkeltpersoners færden på nettet, og hvor lidt kontrol man har over, hvilke spor man sætter digitalt.

Dermed skriver Internet of Things sig også ind i den helt aktuelle debat om den lemfældige omgang med data hos betalingsvirksomheden NETS i kølvandet på skandalen om lækkede kreditkortoplysninger til Se og Hør.

Grundfos eksperimenterer med kunderne

Sikkerhedsaspektet vil – som i al anden digital udvikling – blive en udfordring. Men de mange forjættende muligheder i den digitale udvikling betyder, at bekymringer for datasikkerhed næppe kan bremse udviklingen. Hos Grundfos er der heller ikke tegn på, at man går tilbage til sin gamle rolle som producent af mekanik.

Allerede nu eksperimenterer Grundfos med nye forretningsmodeller hos sine store kunder især i forretningssegmentet. Det kan være store industrivirksomheder, der har brug for komplette vandløsninger.

“Vil laver innovationspiloter hos en række kunder. Vi laver eksempelvis løsninger, der inkluderer flere andre datakilder om prisniveauet på vand og energi, hvilket giver et bedre overblik og muligheder for besparelser hos kunderne,” siger Rasmus Blom.

Men Grundfos har i en strategiproces også arbejdet intenst med at definere sin egen rolle og sine egne begrænsninger i den nye og ukendte digitale udvikling. På baggrund af den proces står det klart, at det næppe bliver i private hjem – der typisk kun har et par mindre cirkulationspumper fra Grundfos – at virksomheden kommer til at levere de store komplekse overvågningsløsninger til et nyt smart home. På det område handler det i stedet om at lave pumper, hvis teknologi formår at spille med i de globale it-giganters løsninger til styring af hjemmet.

“Allerede i dag har vi meget intelligens bygget ind i pumperne, og vi har en vigtig rolle at spille på vand- og energidelen i et hus. Men at tro, at vi kan være den førende smart home-platform, vil være en fejl. Derfor har vi en anden tilgang. Vi skal stadig være det foretrukne valg af pumper, så her er vores opgave at være lette at arbejde sammen med,” siger Rasmus Blom.