Gyldne muligheder i Sydkorea for danske smart city-udviklere

Sydkoreas regering investerer for tiden massivt i smart city-løsninger, og mulighederne for samarbejder mellem danske aktører og sydkoreanske smart city-entreprenører har aldrig været større.

Af Martin Rune Hoxer, Executive Director på Innovation Centre Denmark, Seoul

Sydkorea har sat sig i førersædet for overgangen til den 4. industrielle revolution. Sydkoreas digitale infrastruktur er i topklasse, og befolkningen er den mest opkoblede i verden. 95 procent af de voksne sydkoreanere ejer en smartphone, mens 96 procent af dem er på internettet.

I april 2019 blev Sydkorea den første nation til kommercielt at udrulle 5G-netværk, der er mindst 10 gange hurtigere end 4G.

Sydkorea er også et af få lande, der kan producere elektricitet af så høj kvalitet og med så stor frekvens, at det kan bære de tunge teknologier forbundet med Industri 4.0.

Præsident Moon Jae-ins regering har fremlagt en ambitiøs plan for at føre landet succesfuldt ind i en ny teknologisk æra, den såkaldte ”I-Korea 4.0”-strategi, og smart city-perspektivet har en prominent placering.

Byerne Busan og Sejong danner rammen om det, der i løbet af de næste fem år skal blive til to verdensklasse state-of-the-art smart cities.

Sejong ligger 120 kilometer syd for Seoul og er udråbt til Sydkoreas nye administrationshub.

Byen er relativt ny, krydses af fire motorveje og tre jernbaner og huser 300.000 indbyggere. Intelligente energibesparende systemer er det primære smart city-koncept for byen.

Sydkoreas næststørste by, Busan, huser 3,5 mio. indbyggere og er et centrum for både national og international transport, industri og logistik. Her er smart water det helt store buzzword, og vandbaseret teknologi og energi skal tegne millionhavnebyens funktionalitet fremover.

Teknologi i form af sensorer, overvågning, databehandling, automatisering og ICT skal holde styr på alt fra oversvømmelser, regnskyl til ressourcer, forbrug, rensning og kvalitet.

Den danske virksomhed Scalgo har set mulighederne for at blive en del af udviklingen og har etableret sig i Sydkorea med en lokal afdeling i 2019.

Scalgo sælger præcise prognoser og analyser af f.eks. vand eller erosion baseret på tredimensionelle kort over jordens overflade, som er udarbejdet med sensorer og avancerede algoritmer og databehandlingsteknologier.

Disse analyser har potentiale til at ændre, hvordan ingeniører, byplanlæggere, arkitekter og myndigheder arbejder med geografisk information, og dermed hvordan byområder og havneanlæg planlægges smartere ved brug af nye databaserede modeller.  

Sydkoreanske urbane udfordringer

De ambitiøse sydkoreanske udfoldelser på smart city-området bunder ikke mindst i, at landet står over for en række urbane udfordringer.

Den sydkoreanske befolkning er en af verdens mest aldrende, og fødselsraten er i tilgift meget lav. Det betyder både, at arbejdstyrken skrumper, og at der vil være brug for bedre og mere ældrepleje i fremtiden.

En anden problemstilling er den stigende forurening af både luft- og byrum, hvilket kalder på bæredygtige og innovative forbrugsløsninger, hvad angår eksempelvis energi og vand.

Det er begge områder, hvor der allerede er stor dansk ekspertise, og derfor er det oplagt for danske forskningsmiljøer, innovative startups og SMV’er med smart city-erfaringer at kigge mod Sydkorea, der som få nationer rummer de helt rette gunstige betingelser for smart city-udvikling, innovation og entreprenørskab.

Oplagte muligheder for danske eksperter

Danske virksomheder vil kunne bruge Sydkoreas smart city-ambitioner og landets generelle urbane udfordringer som en prøvebænk for diverse smart city-projekter, men løsninger, som danske og sydkoreanske selskaber udvikler i fællesskab, kan også have større internationalt potentiale. 

Sydkoreanerne ser smart city-projekterne som en ny vækstmotor for den sydkoreanske økonomi og en måde, hvorpå man kan tilbyde resten af verden nye smarte og techunderstøttede bygninger, bussystemer etc.

I Danmark er vi især langt fremme, når det kommer til den offentlige digitalisering. I 2018 var Danmark intet mindre end nummer et på FN’s liste over ledende e-governance-nationer.

Ifølge rapporten ”Growing Smart Cities” fra ARUP er antallet af medarbejdere i Danmark, som beskæftiger sig med smart cities, støt stigende, og over 50 procent af de danske kommuner arbejder med smart city-projekter i den ene eller anden forstand. 

Et eksempel på en dansk virksomhed med internationale ambitioner inden for smart cities er startuppen Obital.

De arbejder med eyetracking og kvalificerede sig sidste år til finalen i den sydkoreanske Citypreneurs-konkurrence, der var udskrevet af Seouls bystyre. En konkurrence, hvor ICDK Seoul igen i år tilbyder danske techstartups muligheden for at deltage.

Obitals løsning tilbyder multihandicappede at kunne styre f.eks. lys, lyd og tv i eget hjem ved hjælp af eyetracking. 

Dansk-sydkoreansk smart city-samarbejde

En anden case er klyngeorganisationen CLEAN, som tilbage i oktober 2018 underskrev en samarbejdsaftale med Green Technology Center Korea.

CLEAN er sammen med Innovation Centre Denmark Seoul primus motor i arbejdet med at skabe samarbejder mellem danske og sydkoreanske aktører på tværs af sektorer, byer og organisationer. F.eks. undersøger det, om danske virksomheder kan bidrage til dataprojekter om f.eks. trafik, forbrug og forsyning, som kan give de sydkoreanske smart city-master planners og beslutningstagere en bedre forståelse af borgerens brug af byen. Målet er at udvikle byer og områder, der er så ressourceeffektive og “liveable” som muligt.      

Ved IoT Week Aarhus i slutningen af juni deltager Inhyok Cha fra den sydkoreanske præsidentielle Smart City Underkomite. Efter hans mening er gode smart city-løsninger afgørende for menneskers fremtid:

"For første gang i historien vil mennesker være i stand til at designe og anvende mekanismer med en blændende intelligens, der vil strømme gennem alle aspekter af byers systemer på både kollektivt niveau, samfundsniveau og individuelt niveau.

Hvordan vi vælger at designe og drive de systemer, når det gælder inklusion, ansvarlighed og bæredygtighed, vil afgøre, om vores byer fortsat vil stå som et fyrtårn for menneskelig præstation og fremskridt,” siger Inhyok Cha.

Når danske eksperter i smart cities har relevans i Sydkorea, er det således i høj grad, fordi danske løsninger ses som mere holistiske og bevidste om livskvalitet og bæredygtighed.

Innovation Centre Denmark Seoul har netop lagt sidste hånd på en længere og udførlig rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet angående smart cities, hvor potentialerne gennemgås i flere detaljer. Rapporten kan læses her. 

Innovation Centre Denmark Seoul afholder også en ”Urban Solution Camp” fra 3. til 7. september i forlængelse af Smart City Summit Asia 2019 i Seoul, det største smart city-event i Asien.

Campen er for danske SMV’er inden for cleantech, IoT og ICT og har fokus på at bringe danske og sydkoreanske smart city-frontløbere sammen i potentielle frugtbare smart city-samarbejder og -investeringer.

For mere information, kontakt Martin Rune Hoxer, Innovation Centre Denmark Seoul. 

Forrige artikel Elektriske jets og selvkørende biler i fremtidens München Elektriske jets og selvkørende biler i fremtidens München Næste artikel Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.