Hele verdens chefredaktør hedder Mark Zuckerberg

Facebooks såkaldte åbenhed er en by i Rusland, når det handler om at diskutere det sociale medies handlinger. Ingen andre virksomheder med den enorme indflydelse kan tillade sig en sådan arrogance.

Historien om Facebook er ikke bare historien om en teknologivirksomhed med en sympatisk mission om at skabe en bedre, mere åben og mere forbundet verden, hvor alle mennesker har mulighed for at dele informationer med hinanden. Det er en stærkt kommerciel virksomhed på stadig jagt efter global ekspansion og nye markeder til at understøtte kravet om fortsat økonomisk vækst i selskabet og afkast til aktionærerne. Det i sig selv er jo også fuldstændig efter bogen.

Det er en virksomhed, som kalder sig teknologivirksomhed, men som i stigende omfang er en medievirksomhed med alt, hvad det indebærer af publicistiske forpligtelser, etiske problemstillinger og stærkt forskellige værdier og kulturer verden rundt, hvad angår begreber som ytringsfrihed og moral. Det er en stifter, Mark Zuckerberg, med en mission cementeret i hele symbolikken omkring et frit og åbent internet, som mere og mere udfordres af angreb fra brugere, politikere og meningsdannere for at udøve censur. I nogle tilfælde helt absurd censur på klassiske kunstværker eller ikoniske pressebilleder. Læg dertil mislykkede forsøg på gennem kommercielle partnerskaber og en politisk charmeoffensiv at øge hastigheden på udbredelse af internettet og Facebook til nye millioner af brugere i lavindkomstmarkeder som Indien. Det blev til Facebooks største forretningsmæssige tilbageslag nogensinde, at den indiske regering sagde nej til Facebooks forretningsmodel, som tilbød fri adgang til nettet og til en begrænset del af Facebook og andre særligt udvalgte digitale servicer. Den indiske regering fandt det i strid med et frit og åbent internet, og den indiske debat kom til at handle om digital nykolonisering.

Rundt om Facebook

Det er en virksomhed, som fortæller historien om, hvordan teknologierne og algoritmerne styrer det hele. Men sandheden er, at Mark Zuckerberg er blevet hele verdens ansvarshavende chefredaktør. Og driver man en publiceringsplatform som Facebook, så kan man ikke tage den menneskelige faktor ud af ligningen. Facebook er helt afhængig af kunstig intelligens for at udvikle og styre alle de algoritmer, Facebook-platformen arbejder med, men det er stadig mennesker, der skriver algoritmerne og træner dem til brug på forskellige former for data. Dertil kommer, at moderationen i systemet – overvågningen af de globale etiske standarder – er helt afhængig af en kombination af automatisering og mennesker, som i sidste ende kan tage stilling.

FACEBOOK OG MARK ZUCKERBERG HAR EN GIGANTISK indflydelse på vores globale sammenhæng, vores kultur, vores værdier, vores demokratiske debat og vores samtale med familie og venner. Det er hans platform, vi bruger til det hele, og hans algoritmer, vi er underlagt. Det er Facebooks fornemmelse for en global etik, der skal passe til både Danmark, Saudi-Arabien, Irak, Yemen, Kina og USA eller et hvilken som helst andet sted i verden, vi skal acceptere.

Som chefredaktør har han selvfølgelig retten til at bestemme, hvad der må publiceres. Som i alle andre medievirksomheder. Hvis bare han ville erkende, at Facebook er en medievirksomhed, der med teknologiske redskaber faktisk træffer tusindvis af publicistiske valg hver dag. Normale medievirksomheder stilles til ansvar for deres valg og har en åbenhed omkring de nogle gange svære overvejelser og fravalg, det indebærer. Facebook har – på trods af sin mission om åbenhed – ingen som helst åbenhed eller appelmulighed, når det gælder deres redigeringsproces, som er uigennemskuelig og uden dialog. Kun voldsomme shitstorme og protester synes at vække giganten til at ombestemme tåbelige beslutninger om at fjerne historiske billeder eller kunst med nøgenhed iblandet.

Naturligvis og selvfølgelig skal Facebook kontrollere, at deres platform ikke misbruges til børneporno, hate speech eller terrorvirksomhed. Det er faktisk et helt simpelt publicistisk ansvar om end særdeles udfordrende på en global platform med 1,7 milliarder publicister ved tasterne. Men Facebooks såkaldte åbenhed er en by i Rusland, når det handler om at diskutere deres handlinger. Ingen andre virksomheder med den enorme indflydelse kan tillade sig en sådan arrogance.

De globale virksomheder fortjener et stort fokus både politisk og i den offentlige debat på grund af deres magtpositioner. Facebook er indtjeningsmæssigt en dværg ved siden af Google. Google tredoblede sin annonceindtjening sidste år til 70 milliarder dollars mod Facebooks 20 milliarder dollars. Men intet tyder på, at væksten hos de to firmaer svækkes, og de har tilsammen kolossal indflydelse på mediemarkeder i hele verden. Her taler vi ikke om en begyndende disruption, men om at nationale annoncemarkeder helt domineres af de to globale spillere.

Derfor bør vi have fokus på hele tiden kritisk at følge, hvordan Zuckerberg administrerer sin rolle som hele verdens chefredaktør. Og det bør være et offentligt og politisk anliggende at drøfte, hvad det er, vi overlader til Facebook, når skolebestyrelsen, kommunen, Danmarks Radio, statsministeren og alle andre anvender Zuckerbergs maskineri til vores vigtige personlige eller offentlige informationer. Når en alt for stor del af befolkningen efterhånden bruger Facebook som nyhedskilde med Zuckerberg som chefredaktør og hans globale censurprincipper som rettesnor. Hvis politikerne blot betragter Facebook som en markedsføringskanal til vælgerne, så svigter de deres ansvar. Det er deres forpligtelse at italesætte problemstillingerne ved, at vores ytringsfrihed ligger i lommen på Zuckerberg.

Forrige artikel Kreative erhverv skaber fremtidens job Kreative erhverv skaber fremtidens job Næste artikel Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.