Hele verdens chefredaktør hedder Mark Zuckerberg

Facebooks såkaldte åbenhed er en by i Rusland, når det handler om at diskutere det sociale medies handlinger. Ingen andre virksomheder med den enorme indflydelse kan tillade sig en sådan arrogance.

Historien om Facebook er ikke bare historien om en teknologivirksomhed med en sympatisk mission om at skabe en bedre, mere åben og mere forbundet verden, hvor alle mennesker har mulighed for at dele informationer med hinanden. Det er en stærkt kommerciel virksomhed på stadig jagt efter global ekspansion og nye markeder til at understøtte kravet om fortsat økonomisk vækst i selskabet og afkast til aktionærerne. Det i sig selv er jo også fuldstændig efter bogen.

Det er en virksomhed, som kalder sig teknologivirksomhed, men som i stigende omfang er en medievirksomhed med alt, hvad det indebærer af publicistiske forpligtelser, etiske problemstillinger og stærkt forskellige værdier og kulturer verden rundt, hvad angår begreber som ytringsfrihed og moral. Det er en stifter, Mark Zuckerberg, med en mission cementeret i hele symbolikken omkring et frit og åbent internet, som mere og mere udfordres af angreb fra brugere, politikere og meningsdannere for at udøve censur. I nogle tilfælde helt absurd censur på klassiske kunstværker eller ikoniske pressebilleder. Læg dertil mislykkede forsøg på gennem kommercielle partnerskaber og en politisk charmeoffensiv at øge hastigheden på udbredelse af internettet og Facebook til nye millioner af brugere i lavindkomstmarkeder som Indien. Det blev til Facebooks største forretningsmæssige tilbageslag nogensinde, at den indiske regering sagde nej til Facebooks forretningsmodel, som tilbød fri adgang til nettet og til en begrænset del af Facebook og andre særligt udvalgte digitale servicer. Den indiske regering fandt det i strid med et frit og åbent internet, og den indiske debat kom til at handle om digital nykolonisering.

Rundt om Facebook

Det er en virksomhed, som fortæller historien om, hvordan teknologierne og algoritmerne styrer det hele. Men sandheden er, at Mark Zuckerberg er blevet hele verdens ansvarshavende chefredaktør. Og driver man en publiceringsplatform som Facebook, så kan man ikke tage den menneskelige faktor ud af ligningen. Facebook er helt afhængig af kunstig intelligens for at udvikle og styre alle de algoritmer, Facebook-platformen arbejder med, men det er stadig mennesker, der skriver algoritmerne og træner dem til brug på forskellige former for data. Dertil kommer, at moderationen i systemet – overvågningen af de globale etiske standarder – er helt afhængig af en kombination af automatisering og mennesker, som i sidste ende kan tage stilling.

FACEBOOK OG MARK ZUCKERBERG HAR EN GIGANTISK indflydelse på vores globale sammenhæng, vores kultur, vores værdier, vores demokratiske debat og vores samtale med familie og venner. Det er hans platform, vi bruger til det hele, og hans algoritmer, vi er underlagt. Det er Facebooks fornemmelse for en global etik, der skal passe til både Danmark, Saudi-Arabien, Irak, Yemen, Kina og USA eller et hvilken som helst andet sted i verden, vi skal acceptere.

Som chefredaktør har han selvfølgelig retten til at bestemme, hvad der må publiceres. Som i alle andre medievirksomheder. Hvis bare han ville erkende, at Facebook er en medievirksomhed, der med teknologiske redskaber faktisk træffer tusindvis af publicistiske valg hver dag. Normale medievirksomheder stilles til ansvar for deres valg og har en åbenhed omkring de nogle gange svære overvejelser og fravalg, det indebærer. Facebook har – på trods af sin mission om åbenhed – ingen som helst åbenhed eller appelmulighed, når det gælder deres redigeringsproces, som er uigennemskuelig og uden dialog. Kun voldsomme shitstorme og protester synes at vække giganten til at ombestemme tåbelige beslutninger om at fjerne historiske billeder eller kunst med nøgenhed iblandet.

Naturligvis og selvfølgelig skal Facebook kontrollere, at deres platform ikke misbruges til børneporno, hate speech eller terrorvirksomhed. Det er faktisk et helt simpelt publicistisk ansvar om end særdeles udfordrende på en global platform med 1,7 milliarder publicister ved tasterne. Men Facebooks såkaldte åbenhed er en by i Rusland, når det handler om at diskutere deres handlinger. Ingen andre virksomheder med den enorme indflydelse kan tillade sig en sådan arrogance.

De globale virksomheder fortjener et stort fokus både politisk og i den offentlige debat på grund af deres magtpositioner. Facebook er indtjeningsmæssigt en dværg ved siden af Google. Google tredoblede sin annonceindtjening sidste år til 70 milliarder dollars mod Facebooks 20 milliarder dollars. Men intet tyder på, at væksten hos de to firmaer svækkes, og de har tilsammen kolossal indflydelse på mediemarkeder i hele verden. Her taler vi ikke om en begyndende disruption, men om at nationale annoncemarkeder helt domineres af de to globale spillere.

Derfor bør vi have fokus på hele tiden kritisk at følge, hvordan Zuckerberg administrerer sin rolle som hele verdens chefredaktør. Og det bør være et offentligt og politisk anliggende at drøfte, hvad det er, vi overlader til Facebook, når skolebestyrelsen, kommunen, Danmarks Radio, statsministeren og alle andre anvender Zuckerbergs maskineri til vores vigtige personlige eller offentlige informationer. Når en alt for stor del af befolkningen efterhånden bruger Facebook som nyhedskilde med Zuckerberg som chefredaktør og hans globale censurprincipper som rettesnor. Hvis politikerne blot betragter Facebook som en markedsføringskanal til vælgerne, så svigter de deres ansvar. Det er deres forpligtelse at italesætte problemstillingerne ved, at vores ytringsfrihed ligger i lommen på Zuckerberg.

Forrige artikel Kreative erhverv skaber fremtidens job Kreative erhverv skaber fremtidens job Næste artikel Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.