Helhed og fælles dagsorden, tak

Trekløverregeringen tager forsigtigt fat om de store udfordringer. Men der mangler helhed, sammenhæng og en fælles dagsorden for globaliseringsudfordringen.  

Den nye trekløverregering tager for første gang i et regeringsgrundlag forsigtigt fat om nogle af de kæmpestore udfordringer og følelser i folkedybet, som martrer politikere over det meste af verden. Konsekvenserne af globaliseringen med risiko for stigende ulighed og tab af arbejdspladser. Konsekvenserne af digitaliseringen med risiko for stigende arbejdsløshed og tab af kontrol med fremtiden og den personlige frihed. Konsekvenserne af utryghed og usikkerhed ved fremtiden, som styrker nationalistiske og populistiske bevægelser. Og konsekvenserne af potentielt ustyrlige immigrationsbølger i fremtiden, fordi krige, sult, nød, manglende uddannelse og mangel på fremtidsperspektiv driver mennesker i stort antal på flugt efter et bedre liv.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde i sin redegørelse til Folketinget i torsdags op til, at Danmark skal gøres til vinder i globaliseringen, ”fordi vi magtede at få alle med”. Det er en stor og god ambition. Det er det også at tage fat dér, hvor grundlaget for fremtidens tabere bliver lagt, nemlig i uddannelsessektoren og senere på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke er dygtige nok til at få alle med.

Danmark har med vores velfærdssystem og vores tradition for et trygt, homogent fællesskab gode chancer for at gøre globaliseringen til en mulighed i stedet for en trussel. Hvis vi udvikler vores uddannelsessystem rigtigt til at matche fremtidens kompetencer og fremtidens virksomheder. Hvis vi udvikler vores arbejdsmarked, så det kan skabe det fleksible grundlag og gode vilkår for vækst. Hvis vi bruger vores tradition for et frugtbart samspil mellem et veludbygget offentligt velfærdssystem og en privat sektor. Og hvis virksomhederne omstiller sig i tide, så de udnytter digitaliseringens enorme potentiale og satser på innovativt at arbejde med på at skabe moderne, bæredygtige løsninger og på at udnytte de nye teknologiske muligheder.

Danmark har potentialet til at blive rollemodel for, hvordan et lille, innovativt land kan udnytte både globaliseringen og digitaliseringen på den rigtige måde. Hvis vi lærer at arbejde med udfordringerne og visualisere mulighederne i dem. Og hvis vi formår at få afmonteret globaliseringstruslen og påmonteret globaliseringsmulighederne helt konkret for den enkelte dansker – for ham eller hende ude på fabriksgulvet, i servicesektoren eller den offentlige sektor. Men hvis det forbliver en dialog mellem elitens repræsentanter, så lykkes ambitionen ikke.

Der er endnu et betydeligt stykke vej fra regeringsgrundlaget til, at historiefortællingen om Danmark som globaliseringens vinder er inden for synsvidde. Og der er endnu et stykke vej til, at rammerne for den høje ambition om at få alle med på globaliserings- og digitaliseringsbølgen synes inden for rækkevidde.

Der ligger en lang række forslag og initiativer i det nye regeringsgrundlag, som lige nu er varm luft og gode hensigter om gang i væksten og en drøm om, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden i hastig forandring. Det sidste kan ingen jo være imod. Problemet med mange af initiativerne er bare, at regeringsgrundlaget virker som en stabel gode forslag taget fra hid og did, der til sidst er blevet forsynet med en hæfteklamme i ryggen – og at mange af initiativerne er en syltekrukke med nedsættelse af nye råd og kommissioner, som først skal i arbejde, før vi kan komme videre. Som eksperter påpeger i dag i Mandag Morgen, er de fleste sten omkring Danmarks vækstudfordring allerede vendt af diverse ekspertpaneler, råd, udvalg og kommissioner. Så nedsættelsen af fem nye råd, udvalg og kommissioner handler mere om at involvere og engagere parterne på arbejdsmarkedet og andre relevante aktører i forhold til opbakning til de løsninger, der skal samles politisk flertal for hos DF eller S, end om at få nye forslag frem.

Samtidig kommunikerer statsministeren i interview, på pressemøder og i folketingssalen med stort personligt engagement for ambitionerne i regeringsgrundlaget. Men han har brug for mere hjælp end det, der ligger i regeringsgrundlaget, for at få det til at lykkes.

Der skal nedsættes et disruptionsråd, som skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked, så alle får del i velstandsudviklingen som følge af globalisering og ny teknologi. Der etableres et digitalt vækstpanel, som skal drøfte muligheder for et generelt digitalt løft af virksomhederne, erhvervslivets behov for digitale kompetencer og det offentliges rolle for at understøtte digitale forretningsmodeller. Der skal kigges på deleøkonomi, på digital infrastruktur, på uddannelsessektorens udbud af uddannelser og meget mere.

Der tales i regeringsgrundlaget meget om partnerskab mellem ministerier, regioner, kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Helt efter opskriften for den danske model. Men der mangler to ting i planen: Helheden og den fælles dagsorden.


  • Helheden. Det, der skal skabe sammenhæng mellem uddannelserne og efteruddannelsesudbuddet og de kompetencer, der efterspørges til de fremtidige virksomheders behov.
    Den modernisering af erhvervspolitikken og erhvervsstøtteordningerne, som skal understøtte væksten på globaliseringens og digitaliseringens vilkår.
    Den plan, som får danske virksomheder til at se potentialet i de nye og måske mere uprøvede markeder, og som kan danne grundlag for de kommende eksporteventyr og de næste spydspidser for Danmark på det globale marked efter cleantech- og vindmøllesucceserne.

  • Den fælles dagsorden. Det, der skal skabe den fælles danske vej til at blive globaliseringens vindere. Det er i høj grad fagbevægelsen, der her har en ny og stor opgave at løfte i forhold til medlemmerne, og det er politikere, erhvervsledere og faglige ledere, som må finde sammen om at forny den danske model, så den giver optimisme og tro på fremtiden og skaber en tryghed om, at alle er med.


Nu har den nye trekløverregering spillet ud med sit første bud på en ny dagsorden for Danmark. Nu mangler vi at se Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis – landets to største partier – bud på Danmarks vej i globaliseringens og digitaliseringens årti.

Forrige artikel Regeringen sender vækstpolitikken til paneldebat Regeringen sender vækstpolitikken til paneldebat Næste artikel 300 iværksættere skal forløse Trygs innovation 300 iværksættere skal forløse Trygs innovation
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.