Henriette Weber: Vækst as a service

Tøj, elektricitet, musik og bøger. Disruptionen stortrives på områder, hvor fremsynede virksomheder tager eksisterende produkter og laver dem om til services.

Den bedste måde at forstå disruption er ved at kigge lidt i bakspejlet. For er disruption i virkeligheden ikke bare, at virksomheder og samfund forandrer markedet for alle de andre? Og er de, der disrupter, ikke bare nogen, der tør satse stort og putte penge i at satse på forretningsområder ud over kerneforretningen?

Er MobilePay f.eks. disruption? Ja, hvis man ser det fra det danske marked, men internationalt ville man ikke kalde MobilePay for ‘disruptiv’, fordi der allerede er lignende alternativer på lokalt plan rundt om i verden. Alligevel er MobilePay disruptivt på den måde, at det har ændret finansbranchen på mange måder, bl.a. ved at se et ’hul’ i markedet, gå efter det, og dermed efterlade en slagmark af forretningsmodeller bygget på betalingsgebyrer bag sig.

Jeg mener, at disruption skal ses ud fra et givent markeds kontekst. Derudover mener jeg, at disruption kun eksisterer der, hvor virksomheder bliver udfordret, og nye markeder bliver skabt, hvis det altså giver mening at kalde dem for markeder længere.

For hvad er det mest disruptive, der er sket for f.eks. salget af bøger og musik? Det er, at alt er blevet ‘as a service’. Det betyder, at musik på store stræk ikke længere er ting, man ‘køber’, men ting, man køber rettigheder til. Både Tidal, Spotify og Wimp er eksempler på ‘music as a service’. Men ikke musik som i noget, man kan tage med sig og låne ud til andre eller overspille eller kopiere til forskellige devices.

Et nyt vilkår for samtalen

Det samme er sket med bøger. En af mine yndlingsting, dengang jeg var yngre, var at efterlade læste eksemplarer af bøger på cafeer rundt omkring i verden. Jeg kan huske, at en veninde og jeg placerede et eksemplar af en bog på Académie des beaux-arts i Paris, og at vi brugte lang tid på at tænke over, hvem der mon ville læse den, eller om den bare ville blive liggende i en solrig vindueskarm på 1. sal til evig tid. Hvem ved, måske er den der endnu.

Det er jo ikke, fordi vi er stoppet med at tale om bøger eller musik. Det, der er forskellen, som jeg ser det, er, at der rent faktisk kommer et markedsvilkår ind i samtalen, der betyder, at jeg ikke bare kan råde kvit og frit over mine digitale bøger eller min digitale musik. Hvis mine venner vil læse den bog, som jeg har fortalt dem om, eller lytte til den musik, jeg synger med på, så må de købe dem selv. Med mindre altså at kunstneren og pladeselskabet vælger at være ‘oldschool’ og udgive deres musik på vinyl/CD.

En af de smukkeste ting ved at lave en større publikation som en ‘håndholdt’ bog eller en vinylplade er, at der er en stor ubekendt, nemlig hvor mange der læser eller lytter til den. Selvfølgelig kan man altid få adgang til salgsdata, men det er også der, at ‘værdikæden’ slutter. For ingen ved, hvor mange håndholdte bøger, der bliver læst 1, 5 eller 10 gange per eksemplar. Den del af markedet eksisterer ikke rigtig mere. Og jeg vil også tro, at de der publicerer ting, ikke har lyst til at eksistere mere, med mindre altså at f.eks. en startup beslutter sig for at udvikle en chip, man kan klistre på sine ‘ting‘, og dermed måle, hvor tit de bliver brugt.

En sådan teknologi ville, hvis den blev virkeliggjort, igen ændre markeder ved at gøre ting, der tidligere var umålbare til data, og fokusere på at tage eksisterende produkter og lave dem om til services.

Tøj og strøm som service

Kan tøj f.eks. gøres til en service? Ja, det har vi set i det små med en virksomhed som vigga.us, der har gjort op med den normale værdikæde for børnetøj og gjort det til en service, der sparer ressourcer og penge for forbrugerne, fordi børnetøjet bliver genbrugt og sendt tilbage til vigga.us, når ungen er vokset ud af det.

Kan elektricitet ’på farten’ gøres til en service? Det har danske Volt gjort ved at forsyne folk med ekstra strøm til smartphones m.m. på f.eks. festivaler ved hjælp af et batteri. Det seneste er, at man kan bytte sit brugte Volt-batteri i 7-Eleven-butikker over hele Danmark til et opladt og dermed have ekstra strøm med i baglommen på stranden, i toget osv. Ikke nogen dum forretningside med tanke på de kommende årgange, der ønsker at være ’på’ og connected at all times.

Og nu til det store spørgsmål: Hvad har vores evige ‘as a service’-tankegang betydet for arbejdsmarkedet? Jeg vil argumentere for, at det har kostet rigtig mange arbejdspladser, og at det kommer til at koste flere. Vi har simpelthen ‘out-smarted’ markederne og medarbejderne selv. I takt med at flere og flere produktionsprocesser er blevet digitale, bliver produktionsjob nedlagt eller rykket til udlandet, og man hører konstant om, at nu står den og den branche for skud for disruption.

Når jeg hører nogen tale om vækst, tænker jeg ofte, at nu er der igen nogen, der er blevet alt for kloge; de har simpelthen udviklet smarte teknologier og bygget smarte robotter, der gør, at andre dele af samfundet ikke kan følge med.

Spørgsmål, der kræver svar

Hvordan vækster man så disruptivt? Hvordan outsmarter man data? Hvad gør teknologien ved markeder og omvendt? Skal vi frygte eller omfavne digitaliseringen, eller skal vi gøre begge dele? Hvor farligt er det at lade sine data ligge i skyen eller at fortælle Facebook, Google og LinkedIn alt om os og vores liv og virksomheder? Hvad gør det ved vores måde at lave forretninger på osv., når ens salgstaktik mere består af likes og kommentarer i stedet for håndtryk og smil?

Det er nogle af de spørgsmål og emner, jeg vil behandle på min MM-blog. Dette er mit første opråb, og jeg håber, at det har sat tankerne i gang derude.

Forrige artikel De snapchatter, men mangler digitale kompetencer Næste artikel Når dagens utopi bliver til morgendagens virkelighed
7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.