Henriette Weber: Vækst as a service

Tøj, elektricitet, musik og bøger. Disruptionen stortrives på områder, hvor fremsynede virksomheder tager eksisterende produkter og laver dem om til services.

Den bedste måde at forstå disruption er ved at kigge lidt i bakspejlet. For er disruption i virkeligheden ikke bare, at virksomheder og samfund forandrer markedet for alle de andre? Og er de, der disrupter, ikke bare nogen, der tør satse stort og putte penge i at satse på forretningsområder ud over kerneforretningen?

Er MobilePay f.eks. disruption? Ja, hvis man ser det fra det danske marked, men internationalt ville man ikke kalde MobilePay for ‘disruptiv’, fordi der allerede er lignende alternativer på lokalt plan rundt om i verden. Alligevel er MobilePay disruptivt på den måde, at det har ændret finansbranchen på mange måder, bl.a. ved at se et ’hul’ i markedet, gå efter det, og dermed efterlade en slagmark af forretningsmodeller bygget på betalingsgebyrer bag sig.

Jeg mener, at disruption skal ses ud fra et givent markeds kontekst. Derudover mener jeg, at disruption kun eksisterer der, hvor virksomheder bliver udfordret, og nye markeder bliver skabt, hvis det altså giver mening at kalde dem for markeder længere.

For hvad er det mest disruptive, der er sket for f.eks. salget af bøger og musik? Det er, at alt er blevet ‘as a service’. Det betyder, at musik på store stræk ikke længere er ting, man ‘køber’, men ting, man køber rettigheder til. Både Tidal, Spotify og Wimp er eksempler på ‘music as a service’. Men ikke musik som i noget, man kan tage med sig og låne ud til andre eller overspille eller kopiere til forskellige devices.

Et nyt vilkår for samtalen

Det samme er sket med bøger. En af mine yndlingsting, dengang jeg var yngre, var at efterlade læste eksemplarer af bøger på cafeer rundt omkring i verden. Jeg kan huske, at en veninde og jeg placerede et eksemplar af en bog på Académie des beaux-arts i Paris, og at vi brugte lang tid på at tænke over, hvem der mon ville læse den, eller om den bare ville blive liggende i en solrig vindueskarm på 1. sal til evig tid. Hvem ved, måske er den der endnu.

Det er jo ikke, fordi vi er stoppet med at tale om bøger eller musik. Det, der er forskellen, som jeg ser det, er, at der rent faktisk kommer et markedsvilkår ind i samtalen, der betyder, at jeg ikke bare kan råde kvit og frit over mine digitale bøger eller min digitale musik. Hvis mine venner vil læse den bog, som jeg har fortalt dem om, eller lytte til den musik, jeg synger med på, så må de købe dem selv. Med mindre altså at kunstneren og pladeselskabet vælger at være ‘oldschool’ og udgive deres musik på vinyl/CD.

En af de smukkeste ting ved at lave en større publikation som en ‘håndholdt’ bog eller en vinylplade er, at der er en stor ubekendt, nemlig hvor mange der læser eller lytter til den. Selvfølgelig kan man altid få adgang til salgsdata, men det er også der, at ‘værdikæden’ slutter. For ingen ved, hvor mange håndholdte bøger, der bliver læst 1, 5 eller 10 gange per eksemplar. Den del af markedet eksisterer ikke rigtig mere. Og jeg vil også tro, at de der publicerer ting, ikke har lyst til at eksistere mere, med mindre altså at f.eks. en startup beslutter sig for at udvikle en chip, man kan klistre på sine ‘ting‘, og dermed måle, hvor tit de bliver brugt.

En sådan teknologi ville, hvis den blev virkeliggjort, igen ændre markeder ved at gøre ting, der tidligere var umålbare til data, og fokusere på at tage eksisterende produkter og lave dem om til services.

Tøj og strøm som service

Kan tøj f.eks. gøres til en service? Ja, det har vi set i det små med en virksomhed som vigga.us, der har gjort op med den normale værdikæde for børnetøj og gjort det til en service, der sparer ressourcer og penge for forbrugerne, fordi børnetøjet bliver genbrugt og sendt tilbage til vigga.us, når ungen er vokset ud af det.

Kan elektricitet ’på farten’ gøres til en service? Det har danske Volt gjort ved at forsyne folk med ekstra strøm til smartphones m.m. på f.eks. festivaler ved hjælp af et batteri. Det seneste er, at man kan bytte sit brugte Volt-batteri i 7-Eleven-butikker over hele Danmark til et opladt og dermed have ekstra strøm med i baglommen på stranden, i toget osv. Ikke nogen dum forretningside med tanke på de kommende årgange, der ønsker at være ’på’ og connected at all times.

Og nu til det store spørgsmål: Hvad har vores evige ‘as a service’-tankegang betydet for arbejdsmarkedet? Jeg vil argumentere for, at det har kostet rigtig mange arbejdspladser, og at det kommer til at koste flere. Vi har simpelthen ‘out-smarted’ markederne og medarbejderne selv. I takt med at flere og flere produktionsprocesser er blevet digitale, bliver produktionsjob nedlagt eller rykket til udlandet, og man hører konstant om, at nu står den og den branche for skud for disruption.

Når jeg hører nogen tale om vækst, tænker jeg ofte, at nu er der igen nogen, der er blevet alt for kloge; de har simpelthen udviklet smarte teknologier og bygget smarte robotter, der gør, at andre dele af samfundet ikke kan følge med.

Spørgsmål, der kræver svar

Hvordan vækster man så disruptivt? Hvordan outsmarter man data? Hvad gør teknologien ved markeder og omvendt? Skal vi frygte eller omfavne digitaliseringen, eller skal vi gøre begge dele? Hvor farligt er det at lade sine data ligge i skyen eller at fortælle Facebook, Google og LinkedIn alt om os og vores liv og virksomheder? Hvad gør det ved vores måde at lave forretninger på osv., når ens salgstaktik mere består af likes og kommentarer i stedet for håndtryk og smil?

Det er nogle af de spørgsmål og emner, jeg vil behandle på min MM-blog. Dette er mit første opråb, og jeg håber, at det har sat tankerne i gang derude.

Forrige artikel De snapchatter, men mangler digitale kompetencer Næste artikel Når dagens utopi bliver til morgendagens virkelighed
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.