Her er Danmarks oversete vækstlag

Knap 1.250 virksomheder har med en årlig vækst i omsætning eller bruttoavance på mindst 20 pct. i de seneste 3 år haft særlig betydning for Danmarks vækst. En ny rapport fra Mandag Morgen kortlægger landets scaleup-virksomheder – et vækstlag, der hidtil er blevet overset i dansk vækstpolitik.

De findes i alle brancher, alle størrelser, alle aldre og alle regioner: internationalt konkurrerende virksomheder med mindst 10 ansatte, der i de seneste 3 regnskabsår har haft en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller bruttofortjeneste på minimum 20 pct.

Fra startup- til scaleup-nation

I Danmark findes der 1.246 sådanne virksomheder, som internationalt går under betegnelsen ’scaleups’, fordi de har et stort potentiale for at vokse og skabe nye job. De har med andre ord stor betydning for Danmarks vækst. Men hidtil har de været klemt mellem startups og store virksomheder i kampen om politikernes opmærksomhed. Og det er en af grundene til, at Danmark fortsat er i lavvækst.

Det viser en ny rapport, som innovationshuset Mandag Morgen har udarbejdet for Danske Regioner.

Rapporten, som offentliggøres på en vækstkonference i København i næste uge, kortlægger for første gang Danmarks scaleup-vækstlag. Se tekstboks. Den viser, at de danske virksomheder, der har størst potentiale for at skalere og skabe nye job, hidtil er gået under vækst- og erhvervsfremmesystemets radar. Dermed går Danmark glip af et stort vækstpotentiale.

Danske scaleups kan nemlig hverken sættes i bås som iværksættere eller som små virksomheder, som ifølge en ny evaluering fra konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics hidtil har været den primære målgruppe for erhvervsfremmeinitiativer. Evalueringen anslår, at kun ca. syv pct. af de virksomheder, der i dag deltager i erhvervsfremmeinitiativer, er potentielle scaleups, selv om konsulenterne konstaterer, at ”der er betydelige udfordringer ved opskalering af virksomheder, hvor erhvervsfremmeindsatsen kan spille en rolle”.

Scaleup i alle afskygninger

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmarks scaleup-vækstlag består af virksomheder i alle størrelser og aldre. Den typiske scaleup-virksomhed har 22 ansatte og er stiftet eller ejerskiftet for 13 år siden.

Kilde: Mandag Morgen

Mandag Morgens kortlægning viser i den forbindelse, at de danske scaleups langt fra er en homogen masse. Størrelsesmæssigt spænder de fra 10 til over 1.000 ansatte og mere end hver 4. er over 20 år gammel. Målt som median af samtlige 1.246 virksomheder er den typiske danske scaleup 13 år gammel og har 22 ansatte. Se figur 1.

Blandt de mest kendte scaleups figurerer vækstsucceser som Universal Robots på Fyn stiftet i 2005 og det københavnske softwarehus Sitecore stiftet i 2001. Førstnævnte er på rekordtid vokset til 270 ansatte og en omsætning på knap en halv milliard kroner. Sidstnævnte blev i foråret solgt til kapitalfonden EQT og rykkede i den sammenhæng op i en helt særlig global vækstelite: de såkaldte unicorns – dvs. hurtigt voksende techselskaber med en vurderet markedsværdi på over 1 milliard dollars.

Internationalt konkurrerende virksomheder

De er blandt ledestjernerne for det danske scaleup-vækstlag, som primært består af virksomheder, der endnu kun har indfriet en brøkdel af deres vækstpotentiale, og som ikke nyder nær så meget synlighed som Universal Robots og Sitecore.

Vestdanske virksomheder vokser mest

Mandag Morgens kortlægning viser, at 3,4 pct. af Danmarks knap 36.300 internationalt konkurrerende virksomheder, der er stiftet i 2012 eller tidligere, i dag er kommet ind i et scaleup-vækstforløb. Se tekstboks. Virksomhederne findes overalt i Danmark. Men der er flere markante forskelle på de fem regioners respektive scaleup-vækstlag, når det gælder antal, størrelse, alder og branche. Se figur 2.

Spredningen, størrelsen og typen af de knap 1.250 danske scaleups indikerer på forskellig vis egenarten af de regionale økosystemer, og dermed hvor stærkt vækstmiljøet i regionen er. Stærke økosystemer med nem adgang til medarbejdere, viden, kapital, underleverancer, offentlige ydelser, marked m.m. understøtter bedst vækstudviklingen hos virksomhederne.

I den sammenhæng er det interessant at konstatere, at virksomheder i Vestdanmark i højere grad udvikler sig til potentielle scaleups, end virksomheder i Østdanmark gør.

Vækstens Danmarkskort

Figur 2 | Forstør   Luk

1.246 danske virksomheder er i øjeblikket inde i et højvækstforløb med stort potentiale for at skabe nye job. I Vestdanmark er chancen for, at virksomheder kommer i et højvækstforløb størst. I Nordjylland ligger den hele 16,5 procent over landsgennemsnittet.

Kilde: Mandag Morgen.

Konkret viser kortlægningen, at godt 3,7 pct. af Vestdanmarks internationalt konkurrerende virksomheder i øjeblikket er inde i et scaleup-vækstforløb. Det gælder kun 3,1 pct. af de internationalt konkurrerende virksomheder, der har adresse i Østdanmark.

Hvis en lige så stor andel virksomheder øst for Storebælt havde opfyldt scaleup-kriterierne som vest for Storebælt, ville Østdanmark have 112 flere virksomheder med stort potentiale for at vokse og skabe nye job.

Stærke og svage scaleup-regioner

Nordjylland er den region i Danmark, hvor relativt flest virksomheder kommer i højvækstforløb. 4 pct. af regionens 3.000 internationalt konkurrerende virksomheder har udviklet sig til potentielle scaleup-virksomheder.

En del af forklaringen på det er regionens stærke klynger inden for IKT og maritim industri. Men kortlægningen viser imidlertid også, at Nordjylland er den region med færrest internationalt konkurrerende virksomheder, og at virksomhederne i regionen er mindre end landsgennemsnittet. Se figur 3.

Region Nordjyllands scaleup-demografi

Figur 3 | Forstør   Luk

Region Nordjylland har den stærkeste scaleup-profil af Danmarks fem regioner med 16,5 procent flere scaleups, end hvis den havde fulgt landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen.

Skal virksomhedernes scaleup-potentiale udnyttes, kræver det ifølge bestyrelsesformanden for Nordjyllands IKT-klynge, Claus Falk, at regionen bliver bedre til at tiltrække investorer: ”Set med mine briller er Nordjyllands største udfordring at tiltrække den finansiering, der skal til for at skabe større virksomheder og mere vækst. Vi har virksomhederne og kompetencerne, men vi skal have mere risikovillig kapital,” siger Claus Falk.

I den anden ende af skalaen ligger Region Sjælland, som er den region, hvor relativt færrest virksomheder udvikler sig til scaleups. Selv om regionen har næsten 1.000 flere internationalt konkurrerende virksomheder end Region Nordjylland, er kun 97 af dem – eller hvad der svarer til 2,5 pct. – inde i et scaleup-vækstforløb. Se figur 4.

Region Sjællands scaleup-demografi

Figur 4 | Forstør   Luk

Region Sjælland er den region, der har det største potentiale for at skabe flere scaleups. Regionens scaleup-andel ligger således hele 28 pct. under landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen

Hvis en lige så stor andel af virksomhederne i regionen havde indfriet scaleup-kriterierne som på landsplan, ville Sjælland have 134 scaleups – eller næsten 28 pct. flere, end der er i dag. Og havde regionen præsteret på niveau med Nordjylland, ville den have haft hele 156 scaleups.

I Region Sjælland er man fuldt bevidst om udfordringen.

”Vi er opmærksomme på, at der ikke er så mange scaleup-virksomheder i regionen. Derfor vil vi sætte forskellige programmer i gang, så listen over scaleups er længere næste gang,” siger regionens udviklingsdirektør, Tue David Bak.

Hovedstaden får baghjul

Også Region Hovedstaden får baghjul af de vestdanske regioner.

Regionen er qua sin størrelse og sin massive koncentration af virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, infrastruktur m.m. en vækstmotor for det øvrige Danmark. Det er også den region i Danmark, der har klart flest scaleups - 479 i alt. Men målt i forhold til antallet af internationalt konkurrerende virksomheder i regionen, svarer det kun til 3,3 procent. Se figur 5.

Region Hovedstadens scaleup-demografi

Figur 5 | Forstør   Luk

Med knap 40 pct. af Danmarks scaleups og internationalt konkurrerende virksomheder er Region Hovedstadens scaleup-performance tæt på landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen.

Havde en lige så stor andel af hovedstadens virksomheder opfyldt scaleup-kriterierne som gennemsnittet af de tre vestdanske regioner, ville hovedstaden have 62 flere scaleup-virksomheder. Og havde regionen præsteret som Region Nordjylland, ville i alt 578 virksomheder i hovedstaden – over 20 procent flere end i dag - være scaleup-virksomheder.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor stor en andel af de regionens internationalt konkurrerende virksomheder, der kommer i scaleup-vækstforløb, når man ser det på kommunalt niveau.. I de mest centrale kommuner omkring København er scaleup-andelen, således langt højere end landsgennemsnittet.

Knap 200 af regionens scaleup-virksomheder har adresse i Københavns Kommune. Det svarer til ca. 4,2 pct. af kommunens internationalt konkurrerende virksomheder. Den stækeste scaleup-koncentration i regionen findes i Ballerup og Høje-Taastrup kommuner, hvor henholdsvis 6,6 pct. og 6,3 pct. af de internationalt konkurrerende virksomheder er inde i et scaleup-vækstforløb.

Andelen af scaleups falder til gengæld, jo længere man kommer væk fra Køben­havn. Således er scaleup-andelen i de fjernestliggende kommuner, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Helsingør, alle nede på under tre pct.

Bornholm, der også hører under Region Hovedstaden, men har sit eget vækstforum, stikker i den sammenhæng lidt ud. Her har 3,5 pct. af virksomhederne udviklet sig til scaleups, hvorved regionskommunen præsterer langt bedre end kommuner, der er væsentligt tættere på København.

Kompetencer og kapital

Mens vækstlaget således varierer meget fra region til region, er der mange lighedspunkter mellem, hvad scaleup-virksomhederne oplever som barrierer for deres fortsatte vækst.

Mandag Morgen har interviewet 50 scaleups – 10 fra hver region – om, hvad de oplever som henholdsvis ’bremse’ og ’gaspedal’ for deres vækst. Her nævnes bl.a. mangel på kompetencer og mangel på kapital som gennemgående vækstbarrierer.

Særligt små og mellemstore scaleups oplever, at de har svært ved at få finansieret vækstskabende aktiviteter. Det gælder bl.a. den knap 50 mand store bio­tekvirksomhed Gubra fra Region Hovedstaden, som over de seneste tre år har tredoblet sin omsætning i form af kontraktforskningsopgaver inden for stof­skiftesygdomme.

“Vores fortsatte vækst er koblet til de rigtige rammevilkår og adgang til medfinansiering af forskning og udvikling. Det kan være i form af erhvervs-ph.d.er, innovationsmidler eller lignende ordninger. Men i dag oplever vi, at det er blevet sværere at få den slags aktiviteter medfinansieret end for blot få år siden. Det er virkelig en skam, for det er der, vi skaber grundlaget for de kommende års vækst,” siger Henrik Blou, direktør for Gubra.

Bjerringbro-virksomheden KSN Industri oplever kompetencemangel som den største barriere for vækst. Virksomheden har over de seneste 3 regnskabsår øget antallet af ansatte fra 44 til 60 og mere end fordoblet sin omsætning fra knap 41 millioner kr. til over 82 millioner kr. Men skal den indfri sin målsætning om at øge omsætningen til mindst 100 millioner kr. i 2018, er det betinget af, at virksomheden kan få de rette kompetencer.

”Ellers må vi takke nej til ordrer,” siger KSN Industris adm. direktør, Henrik Larsen, der vurderer, at det vil kræve ansættelse af yderligere 10 medarbejdere.

Han erkender i øvrigt, at det også vil kræve nye ledelseskompetencer at udfolde virksomhedens fulde scaleup-potentiale.

”Jeg får svært ved at løfte virksomheden yderligere,” siger Henrik Larsen, der erkender, at virksomheden nærmer sig en størrelse, hvor han ”ikke har evnerne til at lede den”.

Scale-up Denmark

Nogle af disse barrierer kan en offensiv, scaleup-orienteret vækstpolitik være med til at nedbryde, så virksomhederne kan indfri deres fulde vækstpotentiale til gavn for det samfund, de er en del af. Det er i hvert fald erkendelsen i Storbritannien og flere andre vestlige økonomier, hvor man er begyndt at arbejde intensivt med skalering af virksomheder som et nyt vækstparadigme. Se tekstboks.

Nyt globalt vækstparadigme

Overalt i verden er der stigende opmærksomhed på scaleup-virksomheder. Erkendelsen er, at nøglen til økonomisk vækst og jobskabelse ligger hos virksomheder, som er kommet succesfuldt igennem startup-fasen og nu står foran at skalere internationalt. Og stadig flere byer, regioner og lande er begyndt at iværksætte programmer, der skal identificere, afkode og understøtte disse virksomheders vækst. I Storbritannien har det såkaldte Scaleup Institute – et privat initiativ, der er etableret af serieiværksætteren Sherry Coutu og er støttet af den britiske regering – beregnet, at landet på kort sigt kan øge sit BNP med 2 pct. og skabe 238.000 nye job, hvis blot antallet af scaleup-virksomheder stiger med 1 procentpoint.

I dag jagter Storbritannien med Scaleup Institute i spidsen målrettet dette potentiale og institutioner som London Stock Exchange (LSE) er i erkendelse af scaleup-virksomheders store betydning for økonomien begyndt at udarbejde en liste over Storbritanniens hurtigst voksende selskaber: ’1000 Companies to Inspire’. Den omfatter 1.000 elite-scaleups med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 50 pct. ”Disse virksomheder er motoren i Storbritanniens økonomi,” erklærede topchefen for LSE, Xavier Rolet, i forordet til den seneste udgave, hvor han udråber 2016 til ’scaleup-virksomhedernes år’.

I USA har den amerikanske Small Business Administration (SBA) sat initiativet ’ScaleUp America’ i søen, som ligesom det britiske initiativ satser på at hjælpe virksomheder med højt vækstpotentiale til at skalere. American Express og kreditvurderingsselskabet Dun & Bradstreet står bag et andet initiativ, der fokuserer på at skabe mere synlighed på mellemstore vækstvirksomheders rolle for USA’s økonomi. I rapporten The Middle Market Power Index: Catalyzing U.S. Economic Growth fastslår de, at mellemstore virksomheder udgør under 1 pct. af amerikanske virksomheder, men tegner sig for over 20 pct. af den samlede omsætning og 28 pct. af arbejdsstyrken i den private sektor.

På globalt plan står det amerikanske konsulenthus Gazelles bag initiativet ScaleUpU, som handler om at styrke byers og regioners scaleup-øko­systemer. Der er i dag iværksat ScaleupU-pilotprojekter i flere amerikanske byer, og i de kommende måneder startes projekter i Storbritannien, Tyskland, Holland og Finland.

I Finland satses der desuden målrettet på tech-scaleups gennem initiativer som konferencerne SLUSH og Kaski. Sidstnævnte står nonprofitorganisationen Kasvuryhmä bag. Organisationen er også ved at opbygge et netværk for mellemstore finske scaleup­virksomheder. Knap 200 virksomheder med en omsætning på mellem 10 millioner og 1 milliard euro deltager på nuværende tidspunkt i netværket, hvor de forpligter hinanden til at forfølge ambitiøse vækstmål.

Også i Danmark er scaleup-vækstparadigmet på vej ind på den politiske dagsorden.

McKinseys og Damvads evaluering er et vidnesbyrd om, at man er begyndt at overveje at ændre erhvervsfremmesystemet, så det i højere grad tilgodeser scaleup-virksomheder.

I sin nye vækstplan fra august, “Et stærkere Danmark – Vækst 2016”, konstaterer regeringen, at der er behov for at “gøre det lettere for danske virksomheder at vokse”. Og er­hvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har sågar opstillet et mål om, at Danmark inden 2020 skal have 32 nye virksomheder med over 1.000 ansatte.

Hvordan målsætningen præcis skal indfris, står endnu ikke klart. Af vækstplanen fremgår det, at regeringen bl.a. vil lempe skatten på aktie- og kapitalindkomst, gøre det lettere for iværksættere og vækstvirksomheder at skaffe risikovillig kapital, og så foreslår man at ændre erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere sammenhængende og i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Den mest konkrete og ambitiøse danske satsning på scaleups er indtil videre det tværregionale initiativ ’Scale-up Denmark’, der har et budget på 165 millioner kr., og som netop nu står for at blive foldet ud i Danmarks fem regioner. Se tekstboks.

”Vores fælles ambi­tion i de danske regioner er at få flere højvækstvirksomheder. Derfor har vi sammen med de regionale vækstfora og Erhvervs- og Vækstministeriet søsat ’Scale-up Denmark’, hvor vækstvirksomheder vil få målrettet sparring med men­torer fra succesfulde større virksomheder, værdifulde kontakter til investorer, viden om nye markeder og me­get mere,” siger Jens Stenbæk, formand for Region Sjælland og næstformand i Danske Regioner.

Han understreger, at der ’heldigvis’ er noget at bygge videre på:

”Rapporten fra Mandag Morgen dokumenterer, at der findes virksomheder med stort vækstpotentiale i hele landet. Nu skal vi få flere af dem til at indfri deres vækstpotentiale, så vi kan få en ny generation af C20-virksomheder.”

Træningscentre for scaleups

’Scale-up Denmark’ er et samarbejde mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen om at opbygge såkaldte scaleup-centre i tilknytning til de styrkeområder, som de respektive vækstfora har identificeret i de enkelte regioner. Til at begynde med oprettes 10 scaleup-centre, som skal drives af en række specialiserede konsortier.

355 potentielle scaleup-virksomheder skal over de kommende 3 år igennem intensive accelerator- og opskaleringsforløb i centrenes regi. I øjeblikket er de nyudpegede konsortier ved at identificere de virksomheder, der skal indgå i forløbene. Det sker i samarbejde med blandt andre de regionale væksthuse, innovationsmiljøer, klyngeorganisationer og lokale erhvervsservicekontorer. Målgruppen er virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale inden for et af de regionale styrkeområder – men i øvrigt kan virksomhederne komme fra hele landet eller sågar fra udlandet.

Ideen er at tiltrække potentielle vækstvirksomheder til de eksisterende styrkeområder, som typisk er kendetegnet ved tilstedeværelsen af store internationalt orienterede virksomheder, førende forsknings- og vidensmiljøer, særlige medarbejderkompetencer eller kapitalmuligheder, som virksomhederne både kan profitere af og være med til at udvikle.

Programmet har et budget på 165 millioner kr., som kommer fra regionernes erhvervsudviklingsmidler, EU’s regionalfondsmidler samt privat medfinansiering. Initiativet støttes af en række store, veletablerede virksomheder som A. P. Møller – Maersk, Blue Water Shipping, B&O, Grundfos og Novo Nordisk. Målet er at skabe 1.200 nye arbejdspladser og en meromsætning på 2 milliarder kr. på tværs af de deltagende virksomheder over de næste 3 år.

 

Forrige artikel Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Næste artikel Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre
  • Anmeld

    Nicole Gonzales

    Men hidtil har de været

    Men hidtil har de været klemt mellem startups og store virksomheder i kampen om politikernes opmærksomhed. Og det er en af grundene til, at Danmark fortsat er i lavvækst. https://run3free.com

  • Anmeld

    Robert Wadera · Hvordan målsætningen

    Hvordan målsætningen præcis skal indfris,

    Hvordan målsætningen præcis skal indfris, står endnu ikke klart. Af vækstplanen fremgår det, at regeringen bl.a. vil lempe skatten på aktie- og kapitalindkomst, gøre det lettere for iværksættere og vækstvirksomheder at skaffe risikovillig kapital, og så foreslår man at ændre erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere sammenhængende og i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
    http://rollingskygame.com

  • Anmeld

    Sonu · kumar

    good

    This is really very interesting

  • Anmeld

    Rachel

    Interesting!

    Fantastisk at høre, at Danmark nu vokser. De har et stort potentiale for at vokse og skabe nye job. https://games.lol/android/

  • Anmeld

    candy crush soda · candy

    tonny

    Store oplysninger Jeg vil se Danmark er godt matchet til verden
    https://candycrushsoda.co

  • Anmeld

    twinkali

    twinkal

    I really like the way you have shared such kind of article and I was wondering for this such a long time.
    http://freegiftcardgenrator.com ||
    http://onlinefreegiftcodesgenerator.com ||
    http://realgiftcardgenerator.com ||
    http://topvideodownloader.com ||

  • Anmeld

    digitalhikess · DigitalMarketing

    best digital marketing training institute

    This is really informative article, I have some doubts it solve that I wanna be updated with you in the near future also. Dear friends, I would like to infom you all that we provide training in digital marketing, live seo training for making your future and after doing this you will get a more job opportunity.

  • Anmeld

    seotraining · DigitalMarketing

    best seo training institute in delhi

    This is a really informative article, I have some doubts solve that I will be updated with you in the near future as well. Dear friends, I would like to inform you all that we provide training in digital marketing, live seo training for making your future and after doing this you will get a more job opportunity https://digitalhikes.hatenablog.com

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?