Her er teknologierne bag fremtidens virksomheder

Inden for de næste to år vil otte teknologier få en disruptiv effekt på verdens virksomheder. Og de virksomhedsledere, der formår at springe på bølgen og gribe den teknologiske udvikling, kommer til at skabe fremtidens forretningssucceser, viser ny rapport fra Deloitte.

Du tager dig god tid til at kigge tøjet igennem i butikken, og når du finder lige præcis den bluse, som du længe har ønsket dig, behøver du ikke stå i kø for at prøve den. Du sidder nemlig hjemme i stuen, samtidig med at du befinder dig i butikkens prøverum. Allerede i dag gør virtual reality-teknologi det muligt at ose i butikker og lade din avatar, den digitale udgave af dig, prøve tøj eller f.eks. prøvekøre den seneste stationcar hos bilforhandleren. Virtual reality er blot ét eksempel på ny teknologi, som vil forandre virkeligheden for virksomheder og mennesker verden over i de kommende år.

Den teknologiske udviklings rivende fart gør imidlertid, at det kan virke uoverskueligt for virksomheder og ledere at tage den nye teknologi til sig og bruge den i virksomhedens hverdag. Det er dog en opgave, man som virksomhedsleder må tage på sig. På fremtidens digitale markeder er det nemlig ikke nok bare at fortsætte som hidtil og hvile på fordums succeser. Hvis man vil skabe fremtidens virksomhed, må man gribe morgendagens teknologi.

Konsulentfirmaet Deloitte udpeger i rapporten Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era følgende otte områder, hvor den teknologiske udvikling vil få en særlig disruptiv effekt for verdens virksomheder over de næste to år.

Nye teknologier gør vejen fra tanke til handling kortere

Figur 1 | Forstør   Luk

Tidligere gik teknologisk interaktion igennem et stykke hardware som f.eks. et tastatur. Derefter blev det muligt at bruge skærmen som “tastatur”, mens den seneste udvikling indebærer, at gestik som f.eks. en løftet pegefinger kan opfanges af en digital enhed. Det øger både innovation og effektivitet.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

1. Vælg den rigtige it-hastighed. Det er ikke nok kun at se it-hastighed som påvirket af to modsatrettede hensyn. Altså at forbindelsen på den ene side skal være til at stole på og på den anden side også give mulighed for eksperimenter og opdagelser. Derfor er det nødvendigt at indsætte flere forskellige gear, der kan sammenkoble de to ender. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af målrettede investeringer i proces, teknologi og talent. Virksomheder har brug for, at der er en bedre balance mellem højhastigheds-it til driftsdelen af virksomheden og højaccelerations-it til innovationsdelen. Behovet varierer, alt efter hvilket produkt der er tale om. Så alt efter om det drejer sig om et idéudviklingsprojekt eller en leveringsopgave, er det forskelligt, hvilken slags it der er optimal. Det medfører et behov for it med mere end to gear.

2. Fremtiden ligger i virtual reality. Mobile virtual reality-enheder vil fremover ikke kun give mennesker mulighed for at tage et virtuelt smut til månen, de vil også forandre vores arbejdsopgaver og måden, vi arbejder på. Teknologien giver nemlig helt nye muligheder for mere intuitiv kommunikation gennem enheder, der f.eks. responderer på ens kropssprog. Også træning og simulering af særlige arbejdssituationer, så f.eks. farlige og dyre træningssituationer kan øves igennem meget lettere og mere ufarligt. Jagerpiloter kan for eksempel flyvetræne i en simulator, ligesom teknikere med samme teknologi kan uddannes i at reparere flyene.

3. Internet of Things – fra at føle til at gøre. Flere og flere produkter og enheder bliver udstyret med software, sensorer osv., der forbinder dem til internettet. Dermed skabes et internet af ting. I 2016 vil 5,5 mio. nye ting blive forbundet til internettet hver eneste dag. Alt det skaber store mængder af information, og det er værdifuldt for virksomheder, fordi de får ny viden om deres kunder. Den viden rummer stor kontant værdi og skal omsættes til handling. Det kan f.eks. ske i form af fuldautomatiserede processer, der aktivt bruger feedback fra de tilkoblede enheder.

4. Gentænk kernesystemerne. Hjertet i mange virksomheder udgøres af et kernesystem, som styrer processerne i virksomheden. Det består dog ofte af systemer, der stammer helt tilbage fra 1970’erne. Kernesystemet er det, der tillader nye initiativer at spille sammen med eksisterende data og forbinder de forskellige dele og kæder i virksomheden. Men den nye udvikling og de nye muligheder kræver, at kernen gentænkes, så abstrakte tekniske forhold kan gøres konkrete og medregnes i den samlede forretningsmodel. Kernesystemet skal ikke styres af, hvad der var umuligt i går, men efter hvad der er muligt i dag. Man kan f.eks. opgradere platformen, give plads til bedre og mere dataanalyse eller integrere nye løsninger og features.

5. Autonome platforme giver arbejdsfri it. Mere og mere it kan i dag udtrykkes som kode, og det giver muligheder for opbygning af nye mønstre og en autonom arkitektur. Det kan både handle om den underliggende infrastruktur i ens virksomhed og specifikke opgaver i en bestemt afdeling. En autonom platform bygger på software-defined everything, en betegnelse, som dækker over softwaredefinerede computerteknologier, der styrer gennem automatiseret software frem for hardware. Platformen bygger også på DevOps (DevelopmentOperations), som er en bevægelse, der lægger vægt på automatisering af softwareleverance og infrastrukturændringer. Det muliggør, at systemer fremover i langt højere grad kan konfigurere, optimere og reparere sig selv, og det frigiver arbejdstimer.

Fremtidens forretningssucceser er baseret på big data

Figur 2 | Forstør   Luk

Fra midten af 1990’erne og frem til 2009 blev dataanalyse set som en silo i virksomheden, men med bl.a. big data er der kommet et fornyet fokus på betydningen af systematisk analyse. Analytics har i dag en disruptiv effekt, som i fremtiden vil lede til en økonomi bygget på indsigter fra analyse.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

6. Blockchain er udtryk for demokratiseret tillid. Tillid mellem mennesker er svær at vedligeholde i en digitaliseret, global verden, hvor megen kontakt mennesker imellem ikke foregår ansigt til ansigt, men digitalt. Den udfordring kan Blockchain være med til at overvinde. Det er et system, der kan skabe tillid uden om den traditionelle vej. Blockchain er databasen bag bitcoin, og det fungerer ved at vedligeholde et stadig voksende datasæt uden at gribe ind i det. Medlemmerne kan gå tilbage i tiden og se hidtidige transaktioner, mens de nye lægger sig som en blok i enden på den lange kæde af transaktioner. Computerne eller serverne i netværket godkender transaktionen med det samme og vurderer den efter et sæt regler, der er aftalt i netværket. Blockchain kan dermed være en meget brugbar teknologi for virksomheder, men det er et stort system, der kræver tid og ressourcer.

7. Industrialiseret, systematisk analyse er vejen frem. De senere år er analytics, det vil sige systematisk analyse af store mængder data, blevet uundværligt for mange virksomheder. Det kan skabe nye måder at involvere kunder på, forøge medarbejdernes viden og udvikle nye produkter og servicer. Men det er ikke nok kun at bruge data til f.eks. vidensudvikling, fremover skal virksomheder drives på baggrund af indsigter fra analytics. Det kræver, at der er tilstrækkelig teknologisk kapacitet, og det kan kun sikres gennem investeringer. Data skal ikke kun bruges til at beskrive, men også til at forudsige, hvordan virksomheden skal handle, og i sidste ende skal det hele kunne foregå uden menneskelig indblanding.

8. Eksponentielle teknologier har social effekt. Virksomheder kan både bruge den nye teknologiske udvikling til at imødekomme kommercielle mål og til at skabe positiv social påvirkning. Teknologien udvikler sig eksponentielt. Nye opfindelser kommer dog ikke automatisk alle til gode, men er ulige fordelt. Hos virksomheder er der i de senere år kommet mere fokus på bæredygtighed og social påvirkning. Et eksempel kunne være 3D-printere, der har mulighed for at blive en stor hjælp for den fattigste del af verdens befolkning, fordi den kan give dem lettere adgang til basale fornødenheder.

Der er nok at gribe fat i for lederne rundt om i landets virksomheder. Deloitte lægger i rapporten gennemgående vægt på, at virksomhedslederne skal turde have store ambitioner, men generelt gribe udviklingen an trin for trin. Grundig talentpleje er også med til at lægge fundamentet for morgendagens forretningssucces. Lige nu er der mangel på talentmasse, så det gælder om at gå foran, hvis man skal tiltrække de bedste. Og det kan man blandt andet gøre ved at satse stort på den nye teknologiske udvikling og bruge den til at omstille virksomheden til fremtiden.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte.

Forrige artikel GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere Næste artikel Den Den "hypede" disruption
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.