Selv om konfliktsøgende medier i Danmark, Storbritannien og USA forsøger at fremmane en truende og nærmest uoverstigelig politisk-økonomisk konflikt mellem Francois Hollande og Angela Merkel, står det klart, at der er endog meget gode muligheder for en fælles forståelse mellem Frankrigs nye socialistiske præsident og Tysklands konservative kansler om den fremtidige politisk-økonomiske kurs for Europa.

Francois Hollande, der ventes på besøg i Berlin onsdag i næste uge, foreslår i sit første omfattende interview efter valgsejren i søndags, at Tyskland og Frankrig enes om et europæisk vækstinitiativ, der tager udgangspunkt i en regulær europæisering af den europæiske energipolitik.

Hollande foreslår, at de to lande stiller sig i spidsen for en såkaldt vækstpagt i form af en ny mellemstatslig ’traktat vedrørende vækst, beskæftigelse og energi’, på samme måde som de har stillet sig i spidsen for ’traktaten om stabilitet, samordning og styring i den Økonomiske og Monetære Union’ – også kaldet finanspagten.

Ifølge Hollande kan en europæisering af energipolitikken, herunder den grønne omstilling, være dén modige politiske vision, der både kan genskabe Europas konkurrenceevne og befolkningernes tilslutning til det europæiske samarbejde. Angela Merkel har gjort udfasningen af atomkraften og omstillingen til vedvarende energi til Tysklands centrale politisk-økonomiske projekt i de kommende 10 år – et projekt, som hun har stor opbakning til både i egne borgerlige rækker og fra den rød-grønne opposition af SPD og De Grønne. Hollande har i forbindelse med sit valgforbund med De Grønne i Frankrig indgået en aftale om at reducere atomkraftens andel af elproduktionen i Frankrig fra 75 pct. i dag til 50 pct. i 2025, og han lægger op til yderligere fokus på den grønne omstilling, som forgængeren Nicolas Sarkozy allerede har sat i gang.

Uddrag af interviewet med Francois Hollande:

”Jeg vil gerne sige det klart. Og præsidentvalget har sendt et klart signal: Hvis ikke der sker en genetablering af tilliden mellem folkene og Europa, vil vi blive vidner til en vækst i populismen, som vil ende med at udradere det europæiske projekt og en dag bringe eurozonen til fald. Derfor er det nødvendigt at tage et ekstra skridt fremad. Det er nødvendigt at sætte gang i nye projekter og at beskytte borgerne […] I stedet for at søge nye fremskridt vedrørende det politiske Europa foreslår jeg, at vi tager en ny udfordring op: Efter Kul- og Stålunionens Europa i 1960’erne og det indre marked i 1980’erne er det Energiens Europa med fælles målsætninger om energibesparelser, vedvarende energi og forsyningssikkerhed.”

De afviser altså muligheden for nye traktater?

“Ja i dag vil det være svært at få ratificeret enhver institutionel traktat uden en genetablering af tilliden mellem folkene og unionen. Derimod kunne en traktat om vækst, beskæftigelse og energi mobilisere befolkningerne. Frankrig og Tyskland kunne også vise vejen 50 år efter Elysée-traktaten (fra januar 1963, red.), særligt hvad angår uddannelse, universiteter og kulturelle spørgsmål.”

Deres forslag til relancering af vækst synes at være anderledes end dem, som Mario Draghi og Angela Merkel er fortalere for…?

“Vi bliver nødt til at gennemføre strukturelle reformer for at forbedre konkurrenceevnen, reformere skattesystemet og styrke vores industri. Det er ånden i den produktivitetspagt, jeg har foreslået. En udbudsøkonomi kan ikke adskilles fra en direkte stimulering af efterspørgslen. Men dette kan ikke ske med fortidens keynesianske modeller: Vi kan ikke øge de offentlige udgifter yderligere, men er nødt til at kontrollere dem. Og det kan ikke være skattelempelser, som er os forbudt. Men det kan være at bringe instrumenter i spil på europæisk niveau: En forøgelse af Den Europæiske Investeringsbanks kapital, mobilisering af strukturfondene og skatten på finansielle transaktioner til at finansiere infrastrukturarbejder. Endelig kan Europa beslutte sig for at optage lån – det er jo det, de såkaldte euroobligationer og de såkaldte ’projektobligationer’ handler om."

Den tyske kansler har modsat sig denne sidste løsning…?

”På dette område har vi diskussioner med vore partnere og særligt med vore tyske venner – men de kan ikke lukke begge disse to fronter på én gang: I forhold til euroobligationer og i forhold til en direkte refinansiering af gældsposterne via ECB.”

Interviewet med Hollande på slate.fr er lavet af blandt andre Jean-Marie Colombani, tidligere chefredaktør ved den velanskrevne avis Le Monde.