Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv

I en højteknologisk og automatiseret verden er menneskekendskab nu afgørende. Alligevel misser humaniora en historisk chance for at cementere sin berettigelse.

Det er blevet moderne at gå baglæns fremad. 

Verden mangler transportchauffører, og i USA alene mangler man 150.000. Ergo må der være noget nær jobgaranti ved at uddanne sig til lastbilchauffør. Hvis altså det ikke lige var, fordi alle producenter fra Volvo til Tesla står på spring med chaufførløse, selvkørende trucks, hvoraf de første allerede tøffer rundt.

Rockwool Fondens dugfriske undersøgelse af samfundsomkostninger ved humanistiske uddannelser er ren sprint i baglæns fremgang. Tilsyneladende kan vi spare samfundsmilliarder ved at droppe humanistiske uddannelser til fordel for flere tekniske, som der er stort behov for lige nu.

Ligesom der var enormt behov for olieingeniører i Norge for et par år og oliekurshop siden, og ligesom der altså lige nu er et skrigende behov for chauffører.

Jack Ma: Gå ikke i robotternes fodspor

Mens vi læser om samfundsmæssige milliardgevinster ved at om-uddanne humanister til ingeniører, trådte milliardæren Jack Ma, der har skabt verdens største kommercielle platform, kinesiske Alibaba, for et par uger siden frem i Davos og sagde, at vi fejlagtigt uddanner mennesker via tekniske videnskaber til at træde i robotternes fodspor.

I stedet skal vi uddanne til noget ’unikt’. Altså noget særlig menneskeligt – humanistisk, kunne man måske lige frem kalde det.

Jack Ma er ikke det eneste eksempel. Stewart Butterfield, stifteren af Slack, den hurtigst udbredte platform til forretningskommunikation, har selv en baggrund inden for filosofi og sværger til at ansætte folk med brede, empatiske baggrunde – typisk ’humanister’.

Yancey Strickler, der har startet verdens største og mest udbredte crowdfunding-platform, Kickstarter, har en baggrund i musik. Punk. Men drømte kun om at blive forfatter, indtil han skrev sig ind i forretningshistorien. 

Hot i Silicon Valley

Allerede for tre år siden gjorde en artikel i businessmagasinet Forbes opmærksom på, at ’den ellers ubrugelige humanistuddannelse’ var blevet den hotteste billet til et topjob i Silicon Valley.

I takt med automatiseringen og maskinernes voksende evne til at passe sig selv havde man fundet ud af, at man havde mere brug for færdigheder i at kunne læse markeder i evig bevægelse, skabe relationer i en netværksøkonomi og arbejde frit efter løse formålsbestemmelser end færdigheder i at udføre (dyre) præcise instruktioner.

I overgangen fra maskintilpassede mennesker til mennesketilpassede maskiner er der mere end nogensinde brug for humanistiske færdigheder. I digitaliseringens højteknologiske slipstrøm er det filosofferne, der skal skabe formål i organisationerne, og psykologerne, der skal hive os fra at delegere til at motivere, så dyre mellemlederlag og ubærligt bureaukrati ikke tynger.

Antropologer skal forstå markeder og borgere, og litterater skal sammenstykke sammenhængende produktuniverser. Der er kun ét lille problem: Humanisterne fatter det ikke selv.

I mine snart 20 år som efterspurgt humanist i erhvervslivet har jeg boltret mig i mit eget blue ocean. Kolleger har troet, at jeg var genial, når jeg kunne læse en organisation med et øjekast – men så prøv at finde vej gennem en roman af Georges Perec. Og når jeg kunne stykke en sides læseværdig prosa sammen på 30 minutter, var det, som da Skt. Augustin blev helgenkåret for sin mirakuløse evne til at læse uden at bevæge læberne. Magi! Well, not so much. 

Men mest målløs er jeg blevet, hver gang jeg har genbesøgt de humanistiske studier og oplevet, hvordan forskning stadig er det ubetinget højeste, med undervisning som et slags medfølgende nødvendigt onde, hvorefter der venter en god stilling i det offentlige. Trøstepræmien er et job i det private.

Business over for humaniora

I Rockwool Fondens rapport er humanistiske uddannelser sat over for businessuddannelser. Uhyre meget desværre. Sådan ser humaniora nemlig med stolthed sig selv: som en forsværger af jordiske måleenheder for værdiskabelse og en lykkelig-fattig men åndeligt beriget modsætning til business.

Hvis man ser uddannelse i teknologiudviklingens lys, kan pladserne hurtigt byttes om. De mekanistiske, tekniske og eksakte fralæringer er guf for algoritmer, som er sultne på at spise verden. Bogholderi, rå jura, basismarketing og bankpraksis er allerede ved at blive spist af systemer, som kan selv – kunstige intelligenser. 

Alt imens strides man på humanistiske fakulteter om antal publicerede linjer, selv om man omsider har fået alle muligheder for at slå på de brede menneskeparametre og fremhæve sin store forretningsaktualitet og businessbeskæftigelsesgaranti. Hvis man altså gad interessere sig for begreber som ’relevans’ og verden efter Saussure.

Jeg tror, at det bliver businessverdenen, der bliver humanistisk, før humaniora bliver bevidst om sit forretningspotentiale. Jeg tror, at næste generation programmører får filosofi på skemaet, og at ingeniører skal skoles i etik. Jeg tror, at psykologi bliver grundpillen i businessfag, mens cand.psych.’erne svømmer væk i navler og klinisk coaching.

Hvis jeg tager fejl, vil jeg glæde mig alligevel.

Forrige artikel Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Næste artikel Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer?
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.