Hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte?

Deleøkonomien rummer mange spændende muligheder, men uden nye rammer for ejerskab af arbejdskraften vil den ikke kunne levere de økonomiske fordele, stabilitet og tryghed, der er nødvendige for, at vi kan have en robust og velfungerende middelklasse.

Vi er på vej ind i et årti, hvor der vil være stadig flere freelancere, ’deleøkonomiske selvstændige’, samt i det hele taget en langt større omskiftelighed på arbejdsmarkedet.

På samme tid har vi grundet væksten i økonomierne fået en voksende middelklasse, som ifølge førende økonomer er kilden til al vækst og fremgang i den moderne teknologiske økonomi. Middelklassen er altså vigtig at bevare.

For middelklassen er økonomisk tryghed centralt. Det er den, der gør, at vi ikke skal gå og være bange for, at en fyring eller et sygdomstilfælde kan ende med at føre til, at vi mister både bil, familie og social status. Så længe vi oplever den tryghed, agerer vi stadig rationelt og langsigtet, og det er gavnligt for det danske samfund som helhed.

Men med den forestående udvikling inden for arbejdsmarkedet bliver denne tryghed udfordret. Når det traditionelle forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager ændrer sig, hvor efterlader det så den enkelte?

Vi kunne tage afsæt i et tænkt eksempel, der kan blive den tredje centrale ’samfundsudfordring’ efter Dovne Robert og Fattig-Carina – lad os kalde hende for Dele-Ditte.

Dele-Ditte, eller blot Ditte herfra, er 28 år gammel og arbejder på deltid i en restaurant i Aarhus. Her har hun arbejdet i tre år, og hun er en afholdt medarbejder. Hendes lønforhøjelse årligt er imidlertid minimal, og den holder dårligt trit med inflationen. Med husleje, udgifter til bilen samt egne forsikringer er hun nødt til at se sig om efter yderligere indtægtskilder. Ditte har altid haft det okay med at gøre rent, og derfor tilbyder hun sin hjælp på én af de mange deleøkonomiske platforme, der efterhånden findes på internettet.

Det viser sig at være en god beslutning, og eftersom Ditte hurtigt kommer rigtig tæt på sine kunder, dropper hun mellemmanden (platformen) og sælger sine ydelser direkte til kunderne. Rengøringsarbejdet tager ca. fire timer om ugen, og Ditte får derigennem en ekstra indtægt, der kan supplere jobbet på restauranten.

Til trods for de to job har hun dog stadig problemer med at få budgettet til at holde. Derfor kører hun i weekenderne nogle ture via appen Haxi, selv om hun godt ved, at den ligger i den lovgivningsmæssige gråzone herhjemme. Men nu måtte Uber jo ud af landet. Hendes småture giver lidt ekstra penge oven i det hele, og derudover udlejer Ditte hver måned nogle dage i træk sin lejlighed via Airbnb. I de dage overnatter hun hos forældrene.

Hvis du tror, at Dittes ganske hårde arbejdsindsats, når alt er lagt sammen, giver hende en økonomisk stabil tilværelse, tager du fejl. Ditte har ikke nok penge i banken til at have en opsparingskonto og da slet ikke til at indbetale til en pension. Hun betaler altid husleje til tiden, men tanken om at eje et hus er ikke realistisk. Nogle gange, når hun bliver slemt forkølet, eller når dårligt vejr sætter en stopper for hendes opsplittede deltidsarbejde, er hun nødt til at bruge sit kreditkort til at betale elregningen eller til at købe madvarer. Det kan tage flere måneder at udligne den negative saldo.

Behov for ny social kontrakt

Kontrasten mellem Dele-Ditte og hendes generations oplevelser og så hendes forældres virkelighed er markant. Hendes forældre sluttede sig til arbejdsstyrken med en forventning om, at hårdt arbejde ville blive belønnet med en ordentlig løn, stadig bedre muligheder og en pæn pension. Det var en epoke, hvor de fordele, der kendetegner middelklasselivsstilen, i høj grad blev leveret via ens job, og hvor arbejdsgiverne generelt accepterede, at de havde et ansvar for at sikre deres ansattes velfærd.

Lige så vigtigt er det faktum, at det var en epoke, hvor de fleste danskere med rimelighed kunne forvente, at de kun ville komme til at arbejde for en håndfuld virksomheder i løbet af deres karriere og givetvis kun for én arbejdsgiver ad gangen. Sådan lød den sociale kontrakt i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, og det var en kontrakt, der fremmede den økonomiske tryghed og stabilitet, hvilket gjorde middelklassen i stand til at trives og tillod den danske økonomi og de danske virksomheder at blomstre.

For Dele-Dittes generation findes denne kontrakt imidlertid ikke længere. Den restaurant, hun arbejder for, opfatter hendes løn som enhver anden driftsomkostning, der skal administreres og begrænses, mens de kunder, hun servicerer via rengøringstjenesten Haxi samt Airbnb slet ikke betragter hende som en ansat. Dittes arbejdstider er længere, end hendes forældres nogensinde var, men hun får ikke 50 pct. ekstra i overarbejdsbetaling, har ingen løn under sygdom, optjener ingen feriedage og sparer ikke sammen til almindelig pension.

I den deleøkonomi, som ofte udråbes til vores alles fremtid – en økonomi med arbejde, men ingen job – nægtes Ditte og de i samme gruppe som hende endda den arbejdsløsheds- og arbejdsskadeforsikring, der har udgjort de mest grundlæggende tråde i vores sociale sikkerhedsnet i de sidste 100 år.

Deleøkonomi leverer ikke tryghed

Den lære, vi kan drage af Dittes oplevelser, er, at de traditionelle jobbaserede ordninger ikke længere er tilstrækkelige i en økonomi, hvor færre og færre arbejdere vil have traditionelle job. For selv om deleøkonomien rummer mange nye og spændende muligheder, kan den simpelthen ikke – uden nye rammer for ejerskab af arbejdskraften – levere de økonomiske fordele samt den økonomiske stabilitet og tryghed, der er nødvendig for, at vi kan have en robust og velfungerende middelklasse.

En økonomi baseret på mikrobeskæftigelse kræver en optjening af mikrofordele, og en deleøkonomi fra det 21. århundrede kræver en social kontrakt, der passer til samme århundrede, og som sikrer fælles økonomisk tryghed og bred velstand.

Jeg er ikke økonom eller politiker og sidder ikke inde med SVARET. Jeg er bare en serieiværksætter, som ud fra et iværksætter-kommercielt synspunkt er begejstret for de nye forretningsmodeller, men udmærket kan se de faldgruber, som de åbenlyst rummer for de ’ikke-ansatte’, der skal få de selvsamme forretningsmodeller til at løbe rundt. Derfor er jeg på samme tid begejstret og bekymret, og selv om jeg tror på grundtesen bag den oprindelige deleøkonomi, så bryder jeg mig ikke om Uber og andres bevidste misbrug af kongstanken.

Hvorvidt løsningen på denne udfordring så består af en slags delesikringsordning for danskerne kombineret med nogle delesikringsrettigheder, tør jeg ikke sige. I hvert fald synes den nuværende model utilstrækkelig, da der ikke foretages forholdsmæssige beregninger eller på anden måde er taget højde for mennesker som Dele-Dittes livssituation.

Så hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte? tillader jeg mig at spørge …

Forrige artikel Otte ting der kendetegner den succesfulde deleøkonomiske startup Næste artikel Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis!
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.