Hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte?

Deleøkonomien rummer mange spændende muligheder, men uden nye rammer for ejerskab af arbejdskraften vil den ikke kunne levere de økonomiske fordele, stabilitet og tryghed, der er nødvendige for, at vi kan have en robust og velfungerende middelklasse.

Vi er på vej ind i et årti, hvor der vil være stadig flere freelancere, ’deleøkonomiske selvstændige’, samt i det hele taget en langt større omskiftelighed på arbejdsmarkedet.

På samme tid har vi grundet væksten i økonomierne fået en voksende middelklasse, som ifølge førende økonomer er kilden til al vækst og fremgang i den moderne teknologiske økonomi. Middelklassen er altså vigtig at bevare.

For middelklassen er økonomisk tryghed centralt. Det er den, der gør, at vi ikke skal gå og være bange for, at en fyring eller et sygdomstilfælde kan ende med at føre til, at vi mister både bil, familie og social status. Så længe vi oplever den tryghed, agerer vi stadig rationelt og langsigtet, og det er gavnligt for det danske samfund som helhed.

Men med den forestående udvikling inden for arbejdsmarkedet bliver denne tryghed udfordret. Når det traditionelle forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager ændrer sig, hvor efterlader det så den enkelte?

Vi kunne tage afsæt i et tænkt eksempel, der kan blive den tredje centrale ’samfundsudfordring’ efter Dovne Robert og Fattig-Carina – lad os kalde hende for Dele-Ditte.

Dele-Ditte, eller blot Ditte herfra, er 28 år gammel og arbejder på deltid i en restaurant i Aarhus. Her har hun arbejdet i tre år, og hun er en afholdt medarbejder. Hendes lønforhøjelse årligt er imidlertid minimal, og den holder dårligt trit med inflationen. Med husleje, udgifter til bilen samt egne forsikringer er hun nødt til at se sig om efter yderligere indtægtskilder. Ditte har altid haft det okay med at gøre rent, og derfor tilbyder hun sin hjælp på én af de mange deleøkonomiske platforme, der efterhånden findes på internettet.

Det viser sig at være en god beslutning, og eftersom Ditte hurtigt kommer rigtig tæt på sine kunder, dropper hun mellemmanden (platformen) og sælger sine ydelser direkte til kunderne. Rengøringsarbejdet tager ca. fire timer om ugen, og Ditte får derigennem en ekstra indtægt, der kan supplere jobbet på restauranten.

Til trods for de to job har hun dog stadig problemer med at få budgettet til at holde. Derfor kører hun i weekenderne nogle ture via appen Haxi, selv om hun godt ved, at den ligger i den lovgivningsmæssige gråzone herhjemme. Men nu måtte Uber jo ud af landet. Hendes småture giver lidt ekstra penge oven i det hele, og derudover udlejer Ditte hver måned nogle dage i træk sin lejlighed via Airbnb. I de dage overnatter hun hos forældrene.

Hvis du tror, at Dittes ganske hårde arbejdsindsats, når alt er lagt sammen, giver hende en økonomisk stabil tilværelse, tager du fejl. Ditte har ikke nok penge i banken til at have en opsparingskonto og da slet ikke til at indbetale til en pension. Hun betaler altid husleje til tiden, men tanken om at eje et hus er ikke realistisk. Nogle gange, når hun bliver slemt forkølet, eller når dårligt vejr sætter en stopper for hendes opsplittede deltidsarbejde, er hun nødt til at bruge sit kreditkort til at betale elregningen eller til at købe madvarer. Det kan tage flere måneder at udligne den negative saldo.

Behov for ny social kontrakt

Kontrasten mellem Dele-Ditte og hendes generations oplevelser og så hendes forældres virkelighed er markant. Hendes forældre sluttede sig til arbejdsstyrken med en forventning om, at hårdt arbejde ville blive belønnet med en ordentlig løn, stadig bedre muligheder og en pæn pension. Det var en epoke, hvor de fordele, der kendetegner middelklasselivsstilen, i høj grad blev leveret via ens job, og hvor arbejdsgiverne generelt accepterede, at de havde et ansvar for at sikre deres ansattes velfærd.

Lige så vigtigt er det faktum, at det var en epoke, hvor de fleste danskere med rimelighed kunne forvente, at de kun ville komme til at arbejde for en håndfuld virksomheder i løbet af deres karriere og givetvis kun for én arbejdsgiver ad gangen. Sådan lød den sociale kontrakt i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, og det var en kontrakt, der fremmede den økonomiske tryghed og stabilitet, hvilket gjorde middelklassen i stand til at trives og tillod den danske økonomi og de danske virksomheder at blomstre.

For Dele-Dittes generation findes denne kontrakt imidlertid ikke længere. Den restaurant, hun arbejder for, opfatter hendes løn som enhver anden driftsomkostning, der skal administreres og begrænses, mens de kunder, hun servicerer via rengøringstjenesten Haxi samt Airbnb slet ikke betragter hende som en ansat. Dittes arbejdstider er længere, end hendes forældres nogensinde var, men hun får ikke 50 pct. ekstra i overarbejdsbetaling, har ingen løn under sygdom, optjener ingen feriedage og sparer ikke sammen til almindelig pension.

I den deleøkonomi, som ofte udråbes til vores alles fremtid – en økonomi med arbejde, men ingen job – nægtes Ditte og de i samme gruppe som hende endda den arbejdsløsheds- og arbejdsskadeforsikring, der har udgjort de mest grundlæggende tråde i vores sociale sikkerhedsnet i de sidste 100 år.

Deleøkonomi leverer ikke tryghed

Den lære, vi kan drage af Dittes oplevelser, er, at de traditionelle jobbaserede ordninger ikke længere er tilstrækkelige i en økonomi, hvor færre og færre arbejdere vil have traditionelle job. For selv om deleøkonomien rummer mange nye og spændende muligheder, kan den simpelthen ikke – uden nye rammer for ejerskab af arbejdskraften – levere de økonomiske fordele samt den økonomiske stabilitet og tryghed, der er nødvendig for, at vi kan have en robust og velfungerende middelklasse.

En økonomi baseret på mikrobeskæftigelse kræver en optjening af mikrofordele, og en deleøkonomi fra det 21. århundrede kræver en social kontrakt, der passer til samme århundrede, og som sikrer fælles økonomisk tryghed og bred velstand.

Jeg er ikke økonom eller politiker og sidder ikke inde med SVARET. Jeg er bare en serieiværksætter, som ud fra et iværksætter-kommercielt synspunkt er begejstret for de nye forretningsmodeller, men udmærket kan se de faldgruber, som de åbenlyst rummer for de ’ikke-ansatte’, der skal få de selvsamme forretningsmodeller til at løbe rundt. Derfor er jeg på samme tid begejstret og bekymret, og selv om jeg tror på grundtesen bag den oprindelige deleøkonomi, så bryder jeg mig ikke om Uber og andres bevidste misbrug af kongstanken.

Hvorvidt løsningen på denne udfordring så består af en slags delesikringsordning for danskerne kombineret med nogle delesikringsrettigheder, tør jeg ikke sige. I hvert fald synes den nuværende model utilstrækkelig, da der ikke foretages forholdsmæssige beregninger eller på anden måde er taget højde for mennesker som Dele-Dittes livssituation.

Så hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte? tillader jeg mig at spørge …

Forrige artikel Otte ting der kendetegner den succesfulde deleøkonomiske startup Næste artikel Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis!
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.