Hvordan lærer vi robotterne at opføre sig ordentligt?

En robot, der forholder sig til dig som menneske, og som genkender dine følelser og responderer herefter. Spørgsmålet er, om vi kan nå at oplære den godt nok, inden vi overlader den til at træffe beslutninger om liv eller død, vurderer Martin Mose Bentzen, adjunkt og forsker i robotetik ved DTU.

Receptionistrobotten har allerede erstattet den nydelige unge herre eller kvinde på hoteller i Japan. Flere steder i verden transporterer førerløse biler passagerer rundt, omend i afgrænsede områder. Og kæledyrsrobotter bringer glæde og tryghed til folk, der ikke er i stand til at tage vare på et levende væsen.

”De sociale robotter er her allerede i simple udgaver. I kontrast til industrirobotter parerer de ikke kun ordrer fra men interagerer også med os mennesker. Og der kommer hele tiden nye til. Der er kæmpestor efterspørgsel på undervisningsrobotter; Pentagon bruger mange milliarder på soldater- og dræberrobotter; og sexrobotter har helt sikkert også et marked,” siger Martin Mose Bentzen, ph.d. i logik og filosofi, der forsker i robotetik på DTU.

I årtier har vi bedt robotterne om at klare vores fysiske arbejde. Robotten er hurtigere og mere præcis. Og så keder den sig aldrig. Til det ensformige arbejde har vi endda opfundet betegnelsen ’maskinel’ som et udtryk for, at her ville det nok være mere hensigtsmæssigt, at en robot håndterede opgaven. I takt med computerkraftens indtog og i erkendelsen af, at selv de klogeste iblandt os taber – eksempelvis i skak – til et stykke software med den rigtige algoritme, knokler vi nu målrettet for lave robotter, der også kan træffe ’selvstændige’ beslutninger på baggrund af indhentet information.

”Det helt store spørgsmål lige nu er – eller bør i hvert fald være: Hvordan får vi de sociale robotter til at opføre sig ordentligt? Hvordan laver vi fælles standarder og etiske principper på tværs af samfund, hvor mennesker har svært ved at blive enige om disse? Og hvordan skal en robot forholde sig til en verden, der ikke som den selv bygger på logik? Hvordan skal den reagere i situationer, hvor forskellige regler og værdier er i konflikt med hinanden?” lyder det fra Martin Mose Bentzen.

Ratslør i bilindustrien

Låget er taget af diskussionen i bilindustrien, hvor et kapløb af sjældent sete dimensioner om at lancere den første serie af selvkørende biler for længst er begyndt. For inden bilerne bliver sendt ud i trafikken, skal der træffes en beslutning om, hvem bilen skal programmeres til at køre ned, hvis den f.eks. kun har valget mellem en håndfuld vejarbejdere i den ene side af vejen, en børnehave på udflugt i den anden og en lastbil fyldt med atomaffald ret forude.

I august skabte en udtalelse fra en leder hos Mercedes en del furore, da han sagde, at den selvkørende Mercedes altid vil prioritere at beskytte chaufføren.

”Men det er jo ikke så lidt problematisk. Bilisten sidder temmelig godt beskyttet i sin metalkasse og vil med størst sandsynlighed nok overleve en tur i grøften for at undvige den fodgænger, der til gengæld er i overhængende livsfare ved udsigten til at blive ramt af en bil. Og hvad så med eksempler som i Nice (terrorangrebet 14. juli, hvor en gerningsmand i lastbil påkørte og dræbte 85 mennesker, red.)? Bør vi så ikke programmere vores biler, så det er umuligt for dem at køre hen over en folkemængde?,” siger Martin Mose Bentzen.

Balladen fik Mercedes til at trække i land med en blød udtalelse om vigtigheden af at beskytte alle trafikanter. Men det er ikke vanskeligt at trække lignende dilemmaer ind i andre industrier, der på ingen måde har taget hul på de etiske diskussioner, selv om industrierne er langt fremme på robotfronten.

”Må en plejerobot lyve for en patient for at få vedkommende til at tage den livsnødvendige medicin? Eller måske ligefrem tvinge pillen ned i halsen på vedkommende? Skal undervisningsrobotten blive ved med at repetere syvtabellen, selv om barnet nu stortuder? Må den tage fat i barnet, sætte det på stolen og insistere på at fortsætte undervisningen, når barnet nu ganske tydeligt har givet udtryk for, at det hellere vil ud at lege,” spørger Martin Mose Bentzen og sætter trumf på:

”Politikerne verden over må se at komme på banen. For lige nu er etiske principper hos robotter ’Det Vilde Vesten’. Og hvis vi ikke får styr på robotternes værdisæt og laver fælles standarder – ikke mindst for sikkerhed – risikerer vi en ændring i folkets opbakning, som vi oplevede det med atomkraft. Et ’robot-Tjernobyl’ ville utvivlsomt sætte en stopper for en spændende og samfundsgavnlig udvikling, og det ville være trist.”

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.