Hvordan lærer vi robotterne at opføre sig ordentligt?

En robot, der forholder sig til dig som menneske, og som genkender dine følelser og responderer herefter. Spørgsmålet er, om vi kan nå at oplære den godt nok, inden vi overlader den til at træffe beslutninger om liv eller død, vurderer Martin Mose Bentzen, adjunkt og forsker i robotetik ved DTU.

Receptionistrobotten har allerede erstattet den nydelige unge herre eller kvinde på hoteller i Japan. Flere steder i verden transporterer førerløse biler passagerer rundt, omend i afgrænsede områder. Og kæledyrsrobotter bringer glæde og tryghed til folk, der ikke er i stand til at tage vare på et levende væsen.

”De sociale robotter er her allerede i simple udgaver. I kontrast til industrirobotter parerer de ikke kun ordrer fra men interagerer også med os mennesker. Og der kommer hele tiden nye til. Der er kæmpestor efterspørgsel på undervisningsrobotter; Pentagon bruger mange milliarder på soldater- og dræberrobotter; og sexrobotter har helt sikkert også et marked,” siger Martin Mose Bentzen, ph.d. i logik og filosofi, der forsker i robotetik på DTU.

I årtier har vi bedt robotterne om at klare vores fysiske arbejde. Robotten er hurtigere og mere præcis. Og så keder den sig aldrig. Til det ensformige arbejde har vi endda opfundet betegnelsen ’maskinel’ som et udtryk for, at her ville det nok være mere hensigtsmæssigt, at en robot håndterede opgaven. I takt med computerkraftens indtog og i erkendelsen af, at selv de klogeste iblandt os taber – eksempelvis i skak – til et stykke software med den rigtige algoritme, knokler vi nu målrettet for lave robotter, der også kan træffe ’selvstændige’ beslutninger på baggrund af indhentet information.

”Det helt store spørgsmål lige nu er – eller bør i hvert fald være: Hvordan får vi de sociale robotter til at opføre sig ordentligt? Hvordan laver vi fælles standarder og etiske principper på tværs af samfund, hvor mennesker har svært ved at blive enige om disse? Og hvordan skal en robot forholde sig til en verden, der ikke som den selv bygger på logik? Hvordan skal den reagere i situationer, hvor forskellige regler og værdier er i konflikt med hinanden?” lyder det fra Martin Mose Bentzen.

Ratslør i bilindustrien

Låget er taget af diskussionen i bilindustrien, hvor et kapløb af sjældent sete dimensioner om at lancere den første serie af selvkørende biler for længst er begyndt. For inden bilerne bliver sendt ud i trafikken, skal der træffes en beslutning om, hvem bilen skal programmeres til at køre ned, hvis den f.eks. kun har valget mellem en håndfuld vejarbejdere i den ene side af vejen, en børnehave på udflugt i den anden og en lastbil fyldt med atomaffald ret forude.

I august skabte en udtalelse fra en leder hos Mercedes en del furore, da han sagde, at den selvkørende Mercedes altid vil prioritere at beskytte chaufføren.

”Men det er jo ikke så lidt problematisk. Bilisten sidder temmelig godt beskyttet i sin metalkasse og vil med størst sandsynlighed nok overleve en tur i grøften for at undvige den fodgænger, der til gengæld er i overhængende livsfare ved udsigten til at blive ramt af en bil. Og hvad så med eksempler som i Nice (terrorangrebet 14. juli, hvor en gerningsmand i lastbil påkørte og dræbte 85 mennesker, red.)? Bør vi så ikke programmere vores biler, så det er umuligt for dem at køre hen over en folkemængde?,” siger Martin Mose Bentzen.

Balladen fik Mercedes til at trække i land med en blød udtalelse om vigtigheden af at beskytte alle trafikanter. Men det er ikke vanskeligt at trække lignende dilemmaer ind i andre industrier, der på ingen måde har taget hul på de etiske diskussioner, selv om industrierne er langt fremme på robotfronten.

”Må en plejerobot lyve for en patient for at få vedkommende til at tage den livsnødvendige medicin? Eller måske ligefrem tvinge pillen ned i halsen på vedkommende? Skal undervisningsrobotten blive ved med at repetere syvtabellen, selv om barnet nu stortuder? Må den tage fat i barnet, sætte det på stolen og insistere på at fortsætte undervisningen, når barnet nu ganske tydeligt har givet udtryk for, at det hellere vil ud at lege,” spørger Martin Mose Bentzen og sætter trumf på:

”Politikerne verden over må se at komme på banen. For lige nu er etiske principper hos robotter ’Det Vilde Vesten’. Og hvis vi ikke får styr på robotternes værdisæt og laver fælles standarder – ikke mindst for sikkerhed – risikerer vi en ændring i folkets opbakning, som vi oplevede det med atomkraft. Et ’robot-Tjernobyl’ ville utvivlsomt sætte en stopper for en spændende og samfundsgavnlig udvikling, og det ville være trist.”

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?