I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål

En pragmatisk tilgang og et tæt integreret samarbejde mellem forskning og industri er kendetegnende for den tyske udvikling af kunstig intelligens. Det har bl.a. fået amerikanske AI-giganter til at kigge mod Sydtyskland.

I Tyskland går man pragmatisk til værks i forhold til kunstig intelligens.

Det er en gennemgående vending, når industrien mødes, at kunstig intelligens hverken er raketvidenskab eller magi. Man er ikke bange for Terminator-skrækscenarier, og der er en forståelse for, at den teknologiske udvikling ikke kun er et industrielt men også et socialt projekt.

Der er et stort fokus på, at nye teknologier som industri 4.0 og kunstig intelligens ikke kun skal komme virksomheder men også virksomhedernes ansatte og samfundet til gode. I det nye tyske regeringsgrundlag står der således, at Tyskland skal være verdensførende inden for kunstig intelligens.

Men det nævnes også, at samfundsvidenskaber og humaniora er vigtige forskningsområder, som skal bistå de teknologiske fremskridt.

Balance mellem menneske og maskine

De temaer, som aktuelt overvejes i Tyskland omkring kunstig intelligens, er i høj grad også relevante i Danmark.

Hvordan kan et lands samlede økonomi f.eks. bedst få gavn af kunstig intelligens? Her ses kunstig intelligens i Tyskland som en teknologi, der kan transformere virksomheder i alle størrelser og gøre dem klar til fremtiden, f.eks. i forhold til vækstpotentiale, datahåndtering og effektivisering. Derfor står samarbejde mellem uddannelser, forskere og industri i centrum.

Hvordan kan kunstig intelligens bruges til at optimere menneskelig arbejdsindsats? Det er en klar målsætning, at kunstig intelligens skal automatisere arbejdsprocesser, så der bliver mere tid til intellektuelle og kreative opgaver. Vejen frem er at finde en balance mellem menneske og maskine, som ikke overflødiggør menneskelig arbejdsindsats, men optimerer denne.

Økosystem rykker

De store samfundsspørgsmål står ikke i vejen for, at industrien allerede har taget teknologien til sig. Man behøver bare at kigge tilbage på de seneste par år for at se, hvor meget det tyske økosystem for kunstig intelligens har rykket sig:

  • Amerikanske Google, NVIDIA og Pure Storage har for nylig indgået partnerskab med Technische Universität München (TUM) og dets entreprenørskabscenter UnternehmerTUM om programmet ’appliedAI’. Initiativet fungerer som platform for studerende, forskere, startups og virksomheder fra hele verden.
  • IBM Watson åbnede deres nye IoT-hovedkontor i München i 2017.
  • Volkswagen introducerede i 2017 deres Data:lab i München, hvor der forskes i AI-baserede løsninger inden for mobilitetssektoren.
  • I Karlsruhe i delstaten Baden-Württemberg finder man Tysklands officielle AI-hub samt CyberForum, et af Europas største hightech businessnetværker.
  • AI-virksomheden Konux fra München er af World Economic Forum blev fremhævet som en af de 30 mest lovende techvirksomheder på globalt plan. Virksomheden er blandt andet med til at modernisere Deutsche Bahns jernbanenetværk gennem brugen af kunstig intelligens.

En af de virksomheder, som har været med til at sætte dagsordenen for industriel anvendelse af kunstig intelligens, er Siemens. Virksomheden introducerede de første neurale netværk i sine stålmøller for 20 år siden og bruger i dag kunstig intelligens inden for en bred vifte af industriområder som energiforsyning, elmotorer og transport. Siemens bruger eksempelvis kunstig intelligens til at opdage og forudsige anormaliteter i jernbanesystemer, og dermed kan man effektivisere vedligeholdelsen.

I Tyskland valser kunstig intelligens stål

Et andet godt eksempel på, hvordan kunstig intelligens kan transformere industrien, er stålfabrikken Achenbach Buschhütten, som har eksisteret siden 1846. Virksomheden har i samarbejde med softwarefirmaet SOTEC moderniseret sine produktionsfaciliteter, herunder maskiner helt tilbage fra 1904.

Achenbach Buschhütten bruger nu maskinlæring til at analysere data fra maskinerne for at gøre produktionen mere effektiv og fleksibel og for at sikre bedre vedligeholdelse, eksempelvis ved at forudsige behovet for reparationer, inden maskinerne går i stykker.

Netop denne tilgang er kendetegnende for Tyskland. Ny teknologi som kunstig intelligens anses ikke primært for at være en trussel, som truer med at sætte virksomheder ud af spil, men som et redskab til at transformere den gamle, industrielle infrastruktur og føre traditionsrige virksomheder ind i fremtidens industrilandskab, industri 4.0.

I Tyskland spiller kunstig intelligens derfor ikke skak, den valser stål.

Forrige artikel Du bliver, hvad du viser – digitaliseringens udfald er op til dig Du bliver, hvad du viser – digitaliseringens udfald er op til dig Næste artikel En europæisk model for kunstig intelligens En europæisk model for kunstig intelligens