I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål

En pragmatisk tilgang og et tæt integreret samarbejde mellem forskning og industri er kendetegnende for den tyske udvikling af kunstig intelligens. Det har bl.a. fået amerikanske AI-giganter til at kigge mod Sydtyskland.

I Tyskland går man pragmatisk til værks i forhold til kunstig intelligens.

Det er en gennemgående vending, når industrien mødes, at kunstig intelligens hverken er raketvidenskab eller magi. Man er ikke bange for Terminator-skrækscenarier, og der er en forståelse for, at den teknologiske udvikling ikke kun er et industrielt men også et socialt projekt.

Der er et stort fokus på, at nye teknologier som industri 4.0 og kunstig intelligens ikke kun skal komme virksomheder men også virksomhedernes ansatte og samfundet til gode. I det nye tyske regeringsgrundlag står der således, at Tyskland skal være verdensførende inden for kunstig intelligens.

Men det nævnes også, at samfundsvidenskaber og humaniora er vigtige forskningsområder, som skal bistå de teknologiske fremskridt.

Balance mellem menneske og maskine

De temaer, som aktuelt overvejes i Tyskland omkring kunstig intelligens, er i høj grad også relevante i Danmark.

Hvordan kan et lands samlede økonomi f.eks. bedst få gavn af kunstig intelligens? Her ses kunstig intelligens i Tyskland som en teknologi, der kan transformere virksomheder i alle størrelser og gøre dem klar til fremtiden, f.eks. i forhold til vækstpotentiale, datahåndtering og effektivisering. Derfor står samarbejde mellem uddannelser, forskere og industri i centrum.

Hvordan kan kunstig intelligens bruges til at optimere menneskelig arbejdsindsats? Det er en klar målsætning, at kunstig intelligens skal automatisere arbejdsprocesser, så der bliver mere tid til intellektuelle og kreative opgaver. Vejen frem er at finde en balance mellem menneske og maskine, som ikke overflødiggør menneskelig arbejdsindsats, men optimerer denne.

Økosystem rykker

De store samfundsspørgsmål står ikke i vejen for, at industrien allerede har taget teknologien til sig. Man behøver bare at kigge tilbage på de seneste par år for at se, hvor meget det tyske økosystem for kunstig intelligens har rykket sig:

  • Amerikanske Google, NVIDIA og Pure Storage har for nylig indgået partnerskab med Technische Universität München (TUM) og dets entreprenørskabscenter UnternehmerTUM om programmet ’appliedAI’. Initiativet fungerer som platform for studerende, forskere, startups og virksomheder fra hele verden.
  • IBM Watson åbnede deres nye IoT-hovedkontor i München i 2017.
  • Volkswagen introducerede i 2017 deres Data:lab i München, hvor der forskes i AI-baserede løsninger inden for mobilitetssektoren.
  • I Karlsruhe i delstaten Baden-Württemberg finder man Tysklands officielle AI-hub samt CyberForum, et af Europas største hightech businessnetværker.
  • AI-virksomheden Konux fra München er af World Economic Forum blev fremhævet som en af de 30 mest lovende techvirksomheder på globalt plan. Virksomheden er blandt andet med til at modernisere Deutsche Bahns jernbanenetværk gennem brugen af kunstig intelligens.

En af de virksomheder, som har været med til at sætte dagsordenen for industriel anvendelse af kunstig intelligens, er Siemens. Virksomheden introducerede de første neurale netværk i sine stålmøller for 20 år siden og bruger i dag kunstig intelligens inden for en bred vifte af industriområder som energiforsyning, elmotorer og transport. Siemens bruger eksempelvis kunstig intelligens til at opdage og forudsige anormaliteter i jernbanesystemer, og dermed kan man effektivisere vedligeholdelsen.

I Tyskland valser kunstig intelligens stål

Et andet godt eksempel på, hvordan kunstig intelligens kan transformere industrien, er stålfabrikken Achenbach Buschhütten, som har eksisteret siden 1846. Virksomheden har i samarbejde med softwarefirmaet SOTEC moderniseret sine produktionsfaciliteter, herunder maskiner helt tilbage fra 1904.

Achenbach Buschhütten bruger nu maskinlæring til at analysere data fra maskinerne for at gøre produktionen mere effektiv og fleksibel og for at sikre bedre vedligeholdelse, eksempelvis ved at forudsige behovet for reparationer, inden maskinerne går i stykker.

Netop denne tilgang er kendetegnende for Tyskland. Ny teknologi som kunstig intelligens anses ikke primært for at være en trussel, som truer med at sætte virksomheder ud af spil, men som et redskab til at transformere den gamle, industrielle infrastruktur og føre traditionsrige virksomheder ind i fremtidens industrilandskab, industri 4.0.

I Tyskland spiller kunstig intelligens derfor ikke skak, den valser stål.

Forrige artikel Du bliver, hvad du viser – digitaliseringens udfald er op til dig Du bliver, hvad du viser – digitaliseringens udfald er op til dig Næste artikel En europæisk model for kunstig intelligens En europæisk model for kunstig intelligens
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.