IDA-formand: ”Det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille”

Den teknologiske udvikling går nu så stærkt, at selv ingeniører har svært ved at følge med. Ingeniørforeningen IDA har derfor for længst stiftet sit eget disruptionråd: SIRI-kommissionen. ”Alle bliver nødt til at forholde sig til den fjerde industrielle revolution,” siger IDA-formand, Thomas Damkjær Petersen.
Bjarke Wiegand

”Jeg kender ikke fremtiden. Jeg ved ikke, hvordan verden ser ud om 20 år. Men jeg ved, at der allerede er sket voldsomt meget de foregående 20 år, og at den teknologiske udvikling går endnu hurtigere nu. Det er det dilemma, vi står i, og hvis ikke vi gør noget, så går det galt.”

Så opløftende lyder budskabet fra Ingeniørforeningen IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen. Som formand for 100.000 ingeniører, der dagligt arbejder med frontteknologier i såvel den private som den offentlige sektor, har han den teknologiske udvikling tæt inde på arbejdslivet. Alligevel trækker han blankt på spørgsmålet om, hvad den såkaldte fjerde industrielle revolution helt præcist kommer til at betyde for Danmark.

”Jeg har ikke løsningen på dit spørgsmål. Men det er helt sikkert, at vi alle kommer til at skulle omstille os, så det eneste, du ikke kan tillade dig, er at sidde stille,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Mandag Morgen har sat IDA’s formand stævne til en snak om, hvordan Danmark skal finde sin rolle i den nye globale arbejdsdeling, der netop nu er ved at blive defineret af en hastig global udbredelse af nye produktions – og automationsteknologier, herunder nye landvindinger inden for digitalisering og kunstig intelligens.

Det er en dagsorden, der med sidste uges etablering af ’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’, hvor otte ministre deltager med statsminister Lars Løkke for bordenden, er kommet helt op i toppen af den politiske agenda. I den sammenhæng er Thomas Damkjær Petersen og IDA blevet topaktuel af to årsager:

For det første er kommissoriet for regeringens disruptionråd nærmest en tro kopi af dagsordenen for den såkaldte SIRI-kommission, som Ingeniørforeningen stiftede allerede sidste sommer sammen med folketingsmedlem for Radikale Venstre Ida Auken. Se tekstboks.

Det alternative disruptionråd

SIRI-kommissionen blev stiftet som et samarbejde mellem Ingeniørforeningen IDA og folketingsmedlem for det Radikale Venstre Ida Auken i august 2016. Kommissionen er opkaldt efter Apples stemmestyringsfunktion Siri, som er en indikation på, at kunstig intelligens ikke er ren fremtidsmusik, men allerede er en del af vores hverdag.

Formålet med kommissionen er at skabe opmærksomhed om de forandringer, kunstig intelligens og digital disruption skaber i vores samfund i almindelighed og på vores arbejdsmarked i særdeleshed – herunder hvad forandringerne betyder for os som mennesker. Ligeledes er det et mål at kortlægge, hvordan Danmark kan blive førende i at udnytte de vækst- og jobmuligheder, som den fjerde industrielle revolution skaber, samt belyse hvilke mulige nye job det kan skabe, samt hvilke typer af uddannelser der vil blive efterspurgt i fremtiden.

Disse formål er stort set blevet kopieret af regeringens disruptionråd, der mødtes for første gang i sidste uge.

Og for det andet har det vakt røre, at hverken IDA eller akademikernes hovedorganisation AC har repræsentanter med i regeringens disruptionråd, på trods af at de repræsenterer en stor og vigtig del af de faggrupper, der skal udvikle danske svar på Industri 4.0-udfordringen.

”Jeg synes, at politikerne på det punkt har lavet en fejl. De skriver jo, at det er et partnerskab om Danmarks udvikling og nævner bl.a. universiteterne som vigtige aktører. Det er jo akademikernes område, og IDA alene har 100.000 medlemmer, som arbejder med teknologi, implementering og udnyttelse. I praksis er vores medlemmer med til at udvikle de Industri 4.0-teknologier, vi taler om,” understreger Thomas Damkjær Petersen.

At IDA, som organisation, er blevet udelukket fra det gode selskab, betyder imidlertid ikke, at de trækker følehornene til sig i debatten. Tværtimod. Såvel IDA som SIRI-kommissionen vil fortsat arbejde på højtryk med at producere indspark til disruptionrådet for at påvirke den vej, vi som samfund skal tage for bedst muligt at omstille os til fremtidens globale arbejdsdeling. Det gælder også i forhold til de kommende trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse, som Thomas Damkjær Petersen ser som en afgørende komponent i det Industri 4.0-fundament, Danmark nu skal støbe.

”Hele efter- og videreuddannelsesdelen er vigtig. Det gælder alle, og der er det vigtigt, at akademikerne – herunder ingeniørerne – ikke bliver glemt, når vi nu skal i gang med trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse. Du er ikke færdiguddannet, ligegyldig om du er faglært eller akademiker. Så snart du har fået dit svendebrev eller bevis på, at du er ingeniør, skal du straks i gang med at efter- og videreuddanne dig,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Vi har ikke set det før

Udfordringen i den sammenhæng er, hvad man skal efter- og videreuddanne sig til. Det er nogle af de svar såvel disruptionrådet som SIRI-kommissionen arbejder på at finde. Det kræver, at der skabes et bedre overblik over, hvad det er for udfordringer og muligheder, vi står over for, og en indsigt i, hvilke kompetencer det kræver at overvinde og udnytte dem.

Thomas Damkjær Petersen,

Født 1955

1981: Uddannet civilingeniør, DTU (By- og trafikplanlægning)

1983-2016: Ansat i HT, HUR, Movia, Trafikplanlægning

1993-2016: Næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget/Hovedudvalget i Movia

1998-2008: Landsformand i Skole og Samfund (nu Skole og Forældre)

2001-2009 og 2013-2016: Formand for IDA’s offentlige forhandlingsudvalg og medlem af AC’s offentlige forhandlingsudvalg

2016-: Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Spørgsmålet er, om vi kan lære noget af den måde, arbejdsmarkedet tidligere har tilpasset sig nye teknologier på. Det spørgsmål blev disruptionrådets medlemmer sat til at diskutere på sidste uges opstartsmøde.

Hvad er dit svar på det spørgsmål? Har vi set det her før?

”Vi har ikke set det her før. Derfor er det i virkeligheden også lidt underligt, at vi kalder det Industri 4.0, fordi det her ligger ikke i forlængelse af de tre andre industrielle revolutioner. Vi burde opfinde et nyt begreb, f.eks. Future 1.0. Grunden til, at det ikke kan sammenlignes, er, at i de tre foregående industrielle revolutioner havde man rigtig god tid til at tænke sig om. Alligevel var der nogle, der valgte forkert og f.eks. byggede nye dampdrevne maskiner, fordi de ikke troede på, at elektriciteten ville slå så meget igennem. Denne gang er udfordringen langt større, for der er ikke nær så god tid til at tænke sig om. Udviklingen går lynhurtigt. Samtidig har vi en anden ny trend med, at teknologien bryder grænser ned. Vi har en informationsstrøm, som ikke kender til grænser overhovedet. Det, du opdager i Australien, er kendt i Danmark splitsekundet efter, og det, vi sidder og taler om her i Danmark, kan man ligeså godt løse i Indien, USA, Kina eller Rusland. Den store udfordring – og mulighed – i den forbindelse er, at vi world wide samtidig arbejder på at forholde os til det.”

I folkemunde bliver Industri 4.0/Future 1.0 forbundet med kunstig intelligens, digitalisering, robotter, 3D-printere med mere. Hvordan vil du afgrænse det teknologifænomen, vi ser nu?

”Der er ikke en klar afgrænsning af den teknologiske udvikling. Og det får man nok heller ikke held med at definere. Derfor taler man ofte om Industri 4.0 som et meget, meget bredt område. Når vi taler om det i IDA, så tænker vi på den eksponentielle udvikling, der er inden for datakraft, og hvordan man kan bruge data. Det er det, der er meget anderledes i forhold til Industri 1-2-3.”

Fokuser på muligheder

Den opgave, disruptionrådet og SIRI-kommissionen står over for, minder med andre ord om en koks, når han skal udvikle en ny ret: Der findes ingen opskrift. Den skal udvikles, mens kokken så at sige rører i gryden. Forskellen er så, at mens kokken typisk har god tid til at udvikle nye retter, sidder gæsterne i dette tilfælde og venter på maden – og de er sultne.

Alligevel mener Thomas Damkjær Petersen, at Danmark er bedre stillet end mange andre nationer i forhold til den opgave.

”Det står sådan set meget godt til i Danmark. Vi er rigtig gode til at digitalisere, og vi er et samfund, der er åbent over for at afprøve nye ting. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med aftaler mellem parterne. Vi er med andre ord agile, og det er en vigtig egenskab i det her tilfælde,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Så du ser optimistisk på Danmarks muligheder i fremtidens globale Industri 4.0-arbejdsdeling?

”Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan udnytte mulighederne i den udvikling, som nu kommer væltende ind over os. Det kan i hvert fald ikke nytte noget, at vi lukker øjnene og kryber ned i en kasse, i håb om at det så går over. Så har vi dømt os selv ude og dermed vores velfærdssamfund til at gå ned ad bakke. Vores indgang i IDA er derfor, at vi forholder os positivt til den teknologiske udvikling og fokuserer på, hvordan vi kan få noget godt ud af den. Vi tror på, at teknologien kan bidrage til, at vi får et endnu bedre velfærdssamfund med endnu bedre muligheder for, at borgerne kan leve det liv, som de har lyst til, og hvor alle har et godt arbejde, hvor de er mere produktive og mindre syge.”

Netop sidstnævnte er imidlertid den store ubekendte i forhold til Industri 4.0 – eller Future 1.0 på IDA-lingo. Diverse fremtidsscenarier fra ind – og udland antyder, at mange af de arbejdsfunktioner, vi har i dag, står over for at blive automatiseret, og at det bliver en udfordring at få alle med på fremtidens arbejdsmarked. Desuden er Danmark i skrap konkurrence med andre nationer om at udnytte automatiseringsmulighederne til at skabe højproduktive virksomheder, der kan konkurrere på det internationale marked for på den måde at sikre omsætning til at finansiere velfærdssamfundet.

Det stiller os i et dilemma: Hvordan kan vi på den ene side ruste os til international konkurrence og på den anden side skabe et arbejdsmarked, der får alle med?

”Det kommer til at handle om omstillingsparathed. Den skal vi have ind som et dna i vores måde at tænke arbejdsmarked og uddannelse på. Der står vi heldigvis som udgangspunkt stærkt. Vi har en rigtig god dialog mellem arbejdsmarkedets parter med en fælles forståelse af, at hvad der er godt for virksomheden, er godt for medarbejderne, så de kan være sikre på at få deres løn. Der er ikke nogen, som modarbejder hinanden. Hele den fleksibilitet, som vi har i det danske arbejdsmarked, skal vi passe på, at vi ikke ødelægger. Samtidig er vi nødt til at tænke os om, så vi kan uddanne og tiltrække noget arbejdskraft, som er dygtige på de nye teknologiske områder. Vi skal have et stort fundament af kompetencer inden for teknologiforståelse, digitalisering, og i hvordan man kan bruge teknologien, for det kommer til at få enorm betydning fremadrettet på arbejdsmarkedet.”

Men vi er jo i konkurrence med andre nationer om de samme kompetencer. Hvordan adskiller vi os der?

”En af Danmarks store styrker er, at vi er gode til at arbejde på tværs af kompetencer. Det skal vi udnytte til at skabe synergieffekter og en bredere videnudnyttelse. Man skal turde at tage nogle ind, som ikke tænker som en selv. På den måde kan virksomhederne med et populært udtryk disrupte sig selv, inden andre gør det. Det er også noget af det, vi trækker rigtigt meget på i SIRI-kommission, hvor vi inddrager folk med mange forskellige fagligheder. Det er også rigtigt vigtigt, at vi bliver ved med at være et land med et arbejdsmarked, som er omstillingsparat, og hvor folk hele tiden efter- og videreuddanner sig. Her skal vi være opmærksomme på, at der er et kontinuerligt behov for løfte hele arbejdsstyrken, og alle arbejdstagere skal være opmærksomme på – og villige til – at deres arbejdsområde fremover kommer til at skifte oftere, end det har gjort tidligere.”

Teknologien skal tøjles

Det er ifølge Thomas Damkjær Petersen imidlertid ikke kun et spørgsmål om, at Danmark skal halse efter en fremadstormende global teknologiudvikling.

”Vi skal i høj grad have ambitioner om selv at sætte os i førersædet, hvor vi kan,” siger han.

Det gælder også i forhold til anvendelse af teknologien, hvor IDA-formanden ser et påtrængende behov for at diskutere, hvordan og til hvad nye teknologier kan anvendes. Evt. via oprettelsen af en form for et teknologi-etisk råd.

”Ligesom vi i dag har et etisk råd, som sætter grænser for spørgsmål om liv og død, bliver der et stigende behov for en etisk vurdering af teknologier, hvad de potentielt kan bruges til, og hvad vi kan tillade, de kan bruges til. Nogle skal sætte grænserne for, hvordan man reelt kan bruge teknologierne og sikre, at de ikke bliver misbrugt. Det kan også være med til at dæmme op for teknologiforskrækkelse og sikre, at vi får flest muligt med på at se det her på den positive måde.”

Men det er jo bl.a. IDA’s medlemmer, der har kompetencerne til at vurdere teknologierne. Hvad er jeres og SIRI-kommissionens rolle her?

”IDA’s medlemmer har et stort ansvar, fordi de er med til at udvikle disse systemer, og de skal i stigende grad tænke sikkerhed og noget samfundssyn ind i systemerne. Vi kan sætte nogle rammer op for noget teknologi, og så kan vi anvise mulige udfald, men så må nogle andre trække stregen, og det er mest nærliggende, at det bliver politikerne. Foreløbig har vi sat fokus på det i SIRI-kommissionen. Der har vi to temaer, der går på tværs af vores fire foreløbige fokusområder, Transport, Fintec, Sundhedsteknologi og den offentlige sektor: Det ene er efter- og videreuddannelse, og det andet er etiske dilemmaer. Vi har allerede haft en workshop på det etiske område og vil senere komme med et udspil til, hvor ser vi de etiske dilemmaer opstå henne, og hvad lovgiverne bliver nødt til at forholde sig til i den forbindelse.”

No hard feelings

Fokus for det næste udspil fra SIRI-kommissionen bliver dog ikke primært etik, men de udfordringer og muligheder transportsektoren står over for, bl.a. i forbindelse med udbredelse af kunstig intelligens og nye førerløse teknologier. Det tema har kommissionen arbejdet intenst med henover foråret og vil på et møde i næste uge samle de sidste elementer i et nyt udspil, som bliver offentliggjort på Folkemødet på Bornholm i midten af juni.

”Desuden arbejder vi i øjeblikket på et papir på uddannelsesområdet, som skal være lidt tværgående og tænke lidt anderledes, end man har gjort før,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han ønsker ikke at afsløre konkret indhold fra nogle af delene endnu, men understreger, at SIRI-kommissionen ufortrødent vil arbejde på at skabe indspark til regeringen og den debat, der kommer til at foregå i disruptionrådet frem til slutningen af 2018, hvor det efter planen skal nedlægges.

”De har travlt, så vi vil gøre alt for at bidrage positivt til, at de kan komme i mål med noget fornuftigt,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Han understreger, at han er ærgerlig, men ikke sur over ikke at have fået en plads i rådet, og at han ser gode muligheder for, at disruptionrådet og SIRI-kommissionen tilsammen kan sætte endnu mere speed på Danmarks omstilling til den fjerde industrielle revolution.

”Vi er ikke sure – vi er rigtig samarbejdsvillige. Vi tror på, at det er vejen frem for at få Danmark godt igennem den her fjerde industrielle revolution. I den sammenhæng er det kun godt, at disrutionrådet har taget vores dagsorden til sig. SIRI-kommissionen fungerer i øvrigt mere som en open source-arbejdsgruppe end en kommission. Vi vil gerne have input fra alle, der gerne vil bidrage, og udvider løbende kredsen af medlemmer med eksperter inden for de områder, vi diskuterer.  Desuden er der fem gengangere mellem disruptionrådets og SIRI-kommissionens medlemmer. På den måde har vi et godt tilbagespil på, hvad der foregår i disruptionrådet, så vi kan få nogle synergieffekter.” Se tekstboks.

Mens regeringens disruptionråd lukker og slukker med udgangen af 2018, er det er planen, at SIRI-kommissionen fortsætter frem til sommeren 2019.

SIRI-kommissionens medlemmer

Der er 22 medlemmer i SIRI-kommissionen, der kan betragtes som et alternativt disruptionråd. Rådet er sammensat af repræsentanter fra forskellige hjørner af arbejdsmarkedet samt udvalgte eksperter. Fem medlemmer går endda igen i begge råd.

Formandskab:
Ida Auken, erhvervsordfører, MF for Radikale Venstre og Young Global Leader og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA. 

Øvrige medlemmer (understregede er gengangere fra disruptionrådet):
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, Marianne Dahl Steensen, adm. direktør for Microsoft Danmark, Jens Klarskov, adm. direktør for Dansk Erhverv, Mads Rydahl,  Unsilo – og medskaber af SIRI, Christian Bason, adm. direktør for Dansk Design Center, Anders Hvid, Dare Disrupt, Singularity University ambassadør i Danmark, Thomas Bolander, DTU Compute, Henrik Bodskov, adm. direktør for IBM Danmark, John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør i Siemens,
Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, Thomas Ploug, Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, Esben Østergaard, CTO for Universal Robots, Anders Friis, CPO for Corti, Laila Pawlak, CIO for DARE2 og Kim Simonsen, formand for HK. 

Transporteksperter:
Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo, Ken Falk, adm. direktør for Scopito, Henrik Schärfe, adm. direktør for Foundation Autonomous og Svend Tøfting, formand for ITS DK.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu