”Genindustrialisering er en meget kritisk udfordring for Danmarks fremadrettede vækst og konkurrenceevne. I bliver nødt til at producere mere, der kan eksporteres – så simpelt er det.”

Så kontant formulerer Stéphane Garelli sig om Danmarks største udfordring i forhold til atter at sparke gang i væksten. Økonomiprofessoren ved den anerkendte schweiziske handelshøjskole IMD er ansvarlig for IMD’s årlige rangliste, World Competitiveness Yearbook, som i sin 2013-udgave viser, at dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997.

Læs også: Dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997

Garelli mener, at Danmarks voksende produktivitets- og vækstproblemer skyldes, at vi som samfund de seneste 20 år har udviklet os mere i retning af at være et ”forbrugersamfund” end et ”produktionssamfund”.

”Og så har I, som flere andre europæiske nationer, udviklet et mindset, der fokuserer stadig mere på fritid og stadig mindre på arbejde. Det er en farlig cocktail, som i sidste ende går ud over konkurrenceevnen,” siger han.

Ifølge Garelli bør Danmark fokusere sin fremadrettede indsats på tre hovedtemaer, for at styrke sin internationale konkurrenceevne og øge væksten:

Mangfoldighed og udsyn. Hovedandelen af dansk eksport bindes i dag op på store produktionsvirksomheder, som Novo Nordisk, Grundfos, Danfoss og Mærsk Olie og Gas. Men det er, ifølge Stéphane Garelli, ”ikke nok til at trække en økonomi, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder”:

”Danmarks mindre virksomheder er ofte meget lokale i deres orientering. De kommer ikke i tilstrækkelig grad ud over grænserne,” siger Garelli. Han efterspørger, at Danmark dyrker en højere grad af mangfoldighed i sin store underskov af smv’er.

”Her tænker jeg både på mangfoldighed i forhold til, at erhvervslivet spreder sig over flere industrisektorer, og mangfoldighed, hvad angår markeder. Med den nuværende teknologiske og logistiske udvikling er det muligt for selv små virksomheder at være globale. De behøver ikke begrænse sig til kun at sælge til naboerne,” siger Stéphane Garelli.

Kvalitet for pengene. Danmark er et højomkostningsland. Skal vi blive ved med at være det, skal værdien af det, erhvervslivet skaber, overgå de omkostninger, virksomhederne har ved at drive forretning i landet.

”Det mener jeg ikke der i dag er balance i. Og det gør det vanskeligt for virksomhederne at konkurrere på eksportmarkederne,” siger Stéphane Garelli og fortsætter: ”Opgaven er enten at sænke omkostningerne eller øge kvaliteten gennem innovation. Sandsynligvis en kombination af de to.”

Nyt mindset. En nøgleudfordring for Danmark er, ifølge Stéphane Garelli, at vi, som flere andre europæiske nationer, har bevæget os fra et mindset, der siger ”arbejd hårdt og bliv rig”, til et mindset, der siger ”få plads til mere fritid”.

”Mere fokus på work-life-balance er fint – men det store spørgsmål er i dag: Har vi råd til det?” spørger Stéphane Garelli retorisk. Han mener, det er en nøgleudfordring, der kræver sine helt egne reformer.

”Og det er langt sværere at reformere borgernes holdninger end at reformere de økonomiske spilleregler. I skal sikre jer, at borgerne forstår, at verden forandrer sig. Og at de erkender, at de bliver nødt til at arbejde mere, og at det bliver nødvendigt at involvere flere mennesker i økonomien.”

Lær af Tyskland, Sverige og Schweiz

IMD’s seneste World Competitiveness Yearbook viser, at mange andre nationer i Europa har tilsvarende eller større udfordringer med økonomien og konkurrenceevnen end Danmark. Flere er faldet mere end fem placeringer ned ad ranglisten, siden undersøgelsen også inddrog de nye vækstøkonomier i 1997. Faktisk er mere end halvdelen af de nationer, der har tabt over fem placeringer, fra Europa, hvilket er endnu et tegn på, at Europas konkurrencedygtighed generelt er for nedadgående.

Men ikke hele Europa har et problem. Lande som Sverige, Norge, Tyskland og Schweiz er under den globale økonomiske krise gået mod strømmen og har formået at styrke deres konkurrenceevne, så alle disse nationer i dag ligger i den globale top-10.

Hvad er deres hemmelighed? Og hvordan kan det være, at lande som Sverige og Tyskland, der omkranser Danmark, set over en længere periode er gået frem, mens Danmark har stået stille og dermed relativt er gået tilbage?

”Tyskland og Sverige har langt hen ad vejen gjort det, jeg nu anbefaler Danmark at gøre. Deres erhvervsliv er meget mangfoldigt og dækker i dag stort set alle industrisektorer. De har bevaret deres industri- og produktionskompetencer. De har en meget aktiv og involverende smv-politik. De eksporterer til hele verden. Og de har formået at skabe et mindset i befolkningen, der siger: ’Vi når vores mål gennem hårdt arbejde’. Ser vi på mit eget land, Schweiz, er det en lignende strategi, der har fået os helt op i toppen af ranglisten som nummer 2. Sammenlignet med Danmark er vi også bedre til at involvere flere borgere i økonomien. Hvor Danmarks arbejdsstyrke ligger på 50 pct., målt som andel beskæftigede i forhold til befolkningens størrelse, er den i Schweiz på 58 pct.”

Mere uddannelse – men ikke fra universitetet

En del af forklaringen på det efterslæb er måske, at mange danske borgere er under uddannelse. Og Danmark scorer jo topkarakter i jeres undersøgelse, når det gælder uddannelsesmæssig infrastruktur?

”Ja, I ligger nummer 2 på det felt. Men en af de helt store problemstillinger er, om I fremadrettet uddanner de rigtige. Og der har I, som mange europæiske lande, en stor udfordring i forhold til den nødvendige genindustrialisering af Europa. Der vil rigtigt nok være behov for veluddannet arbejdskraft for at styrke innovation og produktivitet i erhvervslivet. Men den behøver ikke nødvendigvis komme fra universitetssporet. I Danmark, som i mange andre lande, vil der være behov for at styrke de erhvervsrettede uddannelser. Og industrien vil i den forbindelse ikke have brug for samme type arbejdskraft, som den tidligere har mistet i konkurrencen med de nye vækstnationer. Der vil være behov for stærkere kompetencer inden for it, automation og robotteknologi. Problemet er, at der mange steder i dag er et misforhold mellem de kompetencer, virksomhederne efterspørger for at kunne producere i Europa, og de kompetencer uddannelsessystemet fokuserer på.”

Sats på grøn mangfoldighed

En anden af Stéphane Garellis anbefalinger, der rammer et ømt punkt i den danske vækstdebat, er, at Danmark skal satse på mangfoldighed i erhvervslivet. Debatten har de senere år kredset om, at vi er for lille et land til at kunne være konkurrencedygtige inden for alle områder. Derfor har en udbredt logik været, at vi skal identificere, hvad det er, vi er bedst til, og så fokusere vores begrænsede midler til at nå verdensklasse inden for de områder.

Mener du, at det er en fejlslagen strategi?

”Nej. Men jeg mener, det er en risikabel strategi. Det kræver, at man er meget sikker på, hvad man definerer, at man er god til. For er man ikke god til det, er det et fandens problem. Når jeg ser på Danmarks traditionelle styrkeområder inden for bioteknologi, design m.m., giver det mening at fokusere her. Men jeg mener, at det er en klog strategi i dag at have en underskov af mindre startups, der er mangfoldige, fordi vi ikke ved, hvem morgendagens vindere er. Det tror jeg vi skal lade økonomien finde ud af. Kombinationen af at satse på mangfoldighed og på at styrke smv’erne generelt er kritisk for succes. Det gør, at man som land har mange heste at spille på i økonomien. Hvis én branche fejler, har man masser på sidelinjen, som fortsat kan være succesfulde.”

Pick-the-challenge

Som altid, når spørgsmålet om strategisk erhvervspolitik kommer på banen, begynder ”pick the winner”-lamperne at blinke. For skal politikerne udpege specifikke brancher og teknologier, der skal bære dansk økonomi? Eller skal de snarere være med til at udpege, hvilke problemstillinger det kunne være hensigtsmæssigt, at vi specialiserede os i at løse – en ”pick the challenge”-strategi. Globale megatrends som voksende befolkningstal, ressourceknaphed, klimaforandringer og energiforsyning ser ud til at være leveringsdygtige i nok uløste problemstillinger til, at det vil kunne drive en industri.

På EU-niveau har man bl.a. udpeget vedvarende energi og energieffektivitet til fokusområder, der skal bidrage til at gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Mener du, at de fokusområder er forenelige med præmissen om mangfoldighed i erhvervslivet? Og mener du, at Danmark kan opnå en konkurrencefordel i den forbindelse?

”Ud fra et økonomisk og konkurrencemæssigt synspunkt er det vigtigt at skelne mellem bæredygtighed og energieffektivitet bredt set og vedvarende energi som branche. Som det ser ud lige nu, er sektoren for vedvarende energi, herunder produktion af vindmøller, solpaneler m.m., ikke økonomisk bæredygtig, medmindre den får subsidier. På den anden side er der en global bevægelse mod at gøre alle virksomheder, uanset branchetilhørsforhold, mere grønne og mere bæredygtige. Og det, vurderer jeg, er en enormt kraftfuld økonomisk driver.”

”En af de største udfordringer i den forbindelse er energirenæssancen i USA i form af udnyttelsen af skifergas og -olie. Prognosen er, at USA i 2015 vil producere mere gas end Rusland og i 2020 mere olie end Saudi-Arabien. Det vil få omkostningerne for elektricitet i USA til at rutsje ned, så de i 2020 muligvis kun er halvt så høje som i Europa. Derfor vil energieffektivitet, i alt hvad vi laver, være fuldstændigt afgørende for Europas fremadrettede konkurrenceevne. Så mit korte svar må være, at den store vækstdriver og konkurrencefordel ligger i at inkorporere grønne teknologier og energieffektivitet i eksisterende virksomheder – ikke i at satse på en stand alone-industrisektor inden for vedvarende energi.”

Dansk fordel på cleantech

Den analyse stemmer fint overens med den udvikling, som eksperter inden for bæredygtig erhvervsudvikling spår er på vej på cleantech-området. Eksempelvis fremhævede den europæiske direktør for det anerkendte amerikanske analyse- og konsulenthus Cleantech Group, Richard Youngman, for nylig, at cleantech ikke er en homogen sektor eller en branche i sig selv.

”Det er et innovations- og investeringstema, der går på tværs af alle brancher,” sagde Richard Youngman i et interview med Mandag Morgen. Her forudså han, at en ny grøn revolution er på vej i kraft af et globalt skifte fra fokus på store, offentlige infrastrukturprojekter inden for vedvarende energi til et langt mere markedsdrevet fokus på, at alle virksomheder, uanset branche, vil have inkorporeret cleantech-løsninger blandt andet for at blive mere energieffektive.

Men spørgsmålet er, om Danmark har en konkurrencefordel og kan øge sin relative konkurrencedygtighed i forhold til den revolution?

”Ja, det tror jeg absolut er tilfældet. I har kompetencerne, og I har også imaget. Men det er vigtigt, at det gøres til en dagsorden, som styrker hele industrien og ikke kun en særlig branche af ”grønne” virksomheder,” fastslår Stéphane Garelli.