Indien satser stort på energieffektivitet

Et stort anlagt reformprogram skal i de kommende år sikre inderne den nødvendige energi til industrialisering og økonomisk vækst, uden at CO2-udledningen stikker af. Det er en oplagt mulighed for danske virksomheder.

Anandita Prakash, junior officer, Innovation Centre Denmark, Bangalore

Da The International Energy Agency for nyligt afholdt seminar om energieffektivitet i udviklingslande, var der et navn, der blev nævnt af næsten alle oplægsholdere, hvad end det var folk fra IEA, OECD eller ambassadører: ”Ujala”.

Ujala er et program, der drives af det indiske energiministerium, og som har til formål at fremme energieffektive husholdningsapparater. På programmets hjemmeside kan man følge en liveoptælling af alle de energibesparende LED-lyspærer, der er blevet leveret gennem Ujala – over 300 millioner pærer siden 2015, svarende til en energibesparelse i omegnen af 40.000 kWh årligt.

Ujalas succes har ført til, at lignende programmer er blevet indført i Storbritannien og Malaysia.

Indien står over for en kompleks udfordring på energiområdet. Inderne udgør 18% af den globale befolkning, men bruger kun 6% af verdens primære energi, og efterspørgslen er hastigt stigende.

Der er et kæmpe behov for at øge tilgængeligheden af energi for at sætte skub i industrialiseringen og den økonomiske vækst, men samtidig skal CO2-udslippet holdes på et minimum.

For at give inderne universel adgang til elektricitet har regeringen forpligtiget sig til at øge produktionen af bæredygtig energi markant, men det kan ikke stå alene.

Derfor er et andet fokusområde øget energieffektivitet. Altså at få mere ud af mindre og at spare penge for forbrugerne ved at maksimere udbyttet af den energi, der anvendes. Det er en økonomisk overkommelig og relativt enkel måde at fremme bæredygtighed. Alt i alt passer strategien glimrende til det pressede indiske marked.

Regeringen har etableret National Mission for Enhanced Energy Efficiency (NIMEE), der skal støtte udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger. Missionen har iværksat adskillige politiske tiltag omkring energiintensive industrier, bygnings- og belysningseffektivitet, samt standarder og mærkning.

Verdensbanken har netop underskrevet en låneaftale på 220 millioner dollar for at fremme energieffektivisering sammen med EESL (Energy Efficiency Services Limited), et statsligt energiselskab i Indien.

Verdensbanken anslår, at markedet for energieffektivisering i Indien udgør ca. 23 milliarder dollar – omkring 150 milliarder kroner.

De digitale løsninger rykker ind

Arbejdet med at energieffektivisere hænger tæt sammen med den nationale Smart Cities Mission – et initiativ, som skal bringe bæredygtig højteknologisk udvikling til 100 udvalgte byer i Indien.

Indien har en yderst veludviklet it-industri, og smart city-initiativet har fået teknologiske giganter, kommunale og lokale myndigheder samt nystartede virksomheder til at skabe et spændende økosystem for innovation rettet mod at løse problemer relateret til bæredygtig udvikling.

Nye teknologier som Internet of Things (IoT), blockchain og machine learning er blevet en del af Indiens bestræbelser på at skabe smarte, bæredygtige byer.

Kunstig intelligens kan eksempelvis effektivisere energiforbruget ved at styre selvhelende forsyningsnet, forbedre vedligeholdelsen og beskytte mod nedbrud.

Den store indiske energivirksomhed Tata Power installerer lige nu – i et joint venture med delstatsregeringen i Delhi – næsten 250.000 IoT-baserede målere i byen. De håber at skalere dette initiativ til 1.600.000 målere i 2025.

Men det indiske drive mod energieffektivisering har ikke kun mobiliseret giganter som Tata. Det har også gennemsyret det indiske startup-økosystem, hvilket giver anledning til en lang række interessante nystartede virksomheder.

Zenatix bruger machine learning til at hjælpe store virksomheder som Vodafone og Domino's Pizza med at reducere deres energiforbrug med op til 30%. Smart Joules, en anden opstartsvirksomhed, bruger indlejrede systemer sammen med machine learning algoritmer til at spare omkostninger for hospitaler.

Andre startups bruger IoT til at skabe efterspørgsels- og indkøbsprognosemodeller, som kan forbedre styringen af energiforbruget.

Markedet for energieffektivisering i Indien er klar til vækst. Indiens vedtagelse af teknologiorienterede og energibesparende foranstaltninger skaber ideelle betingelser for danske spillere på markedet.

Lige nu er der glimrende betingelser for samarbejde, forskning og pilotprogrammer i et enormt og meget forskelligartet testmarked.

Forrige artikel Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.