Indien satser stort på energieffektivitet

Et stort anlagt reformprogram skal i de kommende år sikre inderne den nødvendige energi til industrialisering og økonomisk vækst, uden at CO2-udledningen stikker af. Det er en oplagt mulighed for danske virksomheder.

Anandita Prakash, junior officer, Innovation Centre Denmark, Bangalore

Da The International Energy Agency for nyligt afholdt seminar om energieffektivitet i udviklingslande, var der et navn, der blev nævnt af næsten alle oplægsholdere, hvad end det var folk fra IEA, OECD eller ambassadører: ”Ujala”.

Ujala er et program, der drives af det indiske energiministerium, og som har til formål at fremme energieffektive husholdningsapparater. På programmets hjemmeside kan man følge en liveoptælling af alle de energibesparende LED-lyspærer, der er blevet leveret gennem Ujala – over 300 millioner pærer siden 2015, svarende til en energibesparelse i omegnen af 40.000 kWh årligt.

Ujalas succes har ført til, at lignende programmer er blevet indført i Storbritannien og Malaysia.

Indien står over for en kompleks udfordring på energiområdet. Inderne udgør 18% af den globale befolkning, men bruger kun 6% af verdens primære energi, og efterspørgslen er hastigt stigende.

Der er et kæmpe behov for at øge tilgængeligheden af energi for at sætte skub i industrialiseringen og den økonomiske vækst, men samtidig skal CO2-udslippet holdes på et minimum.

For at give inderne universel adgang til elektricitet har regeringen forpligtiget sig til at øge produktionen af bæredygtig energi markant, men det kan ikke stå alene.

Derfor er et andet fokusområde øget energieffektivitet. Altså at få mere ud af mindre og at spare penge for forbrugerne ved at maksimere udbyttet af den energi, der anvendes. Det er en økonomisk overkommelig og relativt enkel måde at fremme bæredygtighed. Alt i alt passer strategien glimrende til det pressede indiske marked.

Regeringen har etableret National Mission for Enhanced Energy Efficiency (NIMEE), der skal støtte udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger. Missionen har iværksat adskillige politiske tiltag omkring energiintensive industrier, bygnings- og belysningseffektivitet, samt standarder og mærkning.

Verdensbanken har netop underskrevet en låneaftale på 220 millioner dollar for at fremme energieffektivisering sammen med EESL (Energy Efficiency Services Limited), et statsligt energiselskab i Indien.

Verdensbanken anslår, at markedet for energieffektivisering i Indien udgør ca. 23 milliarder dollar – omkring 150 milliarder kroner.

De digitale løsninger rykker ind

Arbejdet med at energieffektivisere hænger tæt sammen med den nationale Smart Cities Mission – et initiativ, som skal bringe bæredygtig højteknologisk udvikling til 100 udvalgte byer i Indien.

Indien har en yderst veludviklet it-industri, og smart city-initiativet har fået teknologiske giganter, kommunale og lokale myndigheder samt nystartede virksomheder til at skabe et spændende økosystem for innovation rettet mod at løse problemer relateret til bæredygtig udvikling.

Nye teknologier som Internet of Things (IoT), blockchain og machine learning er blevet en del af Indiens bestræbelser på at skabe smarte, bæredygtige byer.

Kunstig intelligens kan eksempelvis effektivisere energiforbruget ved at styre selvhelende forsyningsnet, forbedre vedligeholdelsen og beskytte mod nedbrud.

Den store indiske energivirksomhed Tata Power installerer lige nu – i et joint venture med delstatsregeringen i Delhi – næsten 250.000 IoT-baserede målere i byen. De håber at skalere dette initiativ til 1.600.000 målere i 2025.

Men det indiske drive mod energieffektivisering har ikke kun mobiliseret giganter som Tata. Det har også gennemsyret det indiske startup-økosystem, hvilket giver anledning til en lang række interessante nystartede virksomheder.

Zenatix bruger machine learning til at hjælpe store virksomheder som Vodafone og Domino's Pizza med at reducere deres energiforbrug med op til 30%. Smart Joules, en anden opstartsvirksomhed, bruger indlejrede systemer sammen med machine learning algoritmer til at spare omkostninger for hospitaler.

Andre startups bruger IoT til at skabe efterspørgsels- og indkøbsprognosemodeller, som kan forbedre styringen af energiforbruget.

Markedet for energieffektivisering i Indien er klar til vækst. Indiens vedtagelse af teknologiorienterede og energibesparende foranstaltninger skaber ideelle betingelser for danske spillere på markedet.

Lige nu er der glimrende betingelser for samarbejde, forskning og pilotprogrammer i et enormt og meget forskelligartet testmarked.

Forrige artikel Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.