Indien satser stort på energieffektivitet

Et stort anlagt reformprogram skal i de kommende år sikre inderne den nødvendige energi til industrialisering og økonomisk vækst, uden at CO2-udledningen stikker af. Det er en oplagt mulighed for danske virksomheder.

Anandita Prakash, junior officer, Innovation Centre Denmark, Bangalore

Da The International Energy Agency for nyligt afholdt seminar om energieffektivitet i udviklingslande, var der et navn, der blev nævnt af næsten alle oplægsholdere, hvad end det var folk fra IEA, OECD eller ambassadører: ”Ujala”.

Ujala er et program, der drives af det indiske energiministerium, og som har til formål at fremme energieffektive husholdningsapparater. På programmets hjemmeside kan man følge en liveoptælling af alle de energibesparende LED-lyspærer, der er blevet leveret gennem Ujala – over 300 millioner pærer siden 2015, svarende til en energibesparelse i omegnen af 40.000 kWh årligt.

Ujalas succes har ført til, at lignende programmer er blevet indført i Storbritannien og Malaysia.

Indien står over for en kompleks udfordring på energiområdet. Inderne udgør 18% af den globale befolkning, men bruger kun 6% af verdens primære energi, og efterspørgslen er hastigt stigende.

Der er et kæmpe behov for at øge tilgængeligheden af energi for at sætte skub i industrialiseringen og den økonomiske vækst, men samtidig skal CO2-udslippet holdes på et minimum.

For at give inderne universel adgang til elektricitet har regeringen forpligtiget sig til at øge produktionen af bæredygtig energi markant, men det kan ikke stå alene.

Derfor er et andet fokusområde øget energieffektivitet. Altså at få mere ud af mindre og at spare penge for forbrugerne ved at maksimere udbyttet af den energi, der anvendes. Det er en økonomisk overkommelig og relativt enkel måde at fremme bæredygtighed. Alt i alt passer strategien glimrende til det pressede indiske marked.

Regeringen har etableret National Mission for Enhanced Energy Efficiency (NIMEE), der skal støtte udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger. Missionen har iværksat adskillige politiske tiltag omkring energiintensive industrier, bygnings- og belysningseffektivitet, samt standarder og mærkning.

Verdensbanken har netop underskrevet en låneaftale på 220 millioner dollar for at fremme energieffektivisering sammen med EESL (Energy Efficiency Services Limited), et statsligt energiselskab i Indien.

Verdensbanken anslår, at markedet for energieffektivisering i Indien udgør ca. 23 milliarder dollar – omkring 150 milliarder kroner.

De digitale løsninger rykker ind

Arbejdet med at energieffektivisere hænger tæt sammen med den nationale Smart Cities Mission – et initiativ, som skal bringe bæredygtig højteknologisk udvikling til 100 udvalgte byer i Indien.

Indien har en yderst veludviklet it-industri, og smart city-initiativet har fået teknologiske giganter, kommunale og lokale myndigheder samt nystartede virksomheder til at skabe et spændende økosystem for innovation rettet mod at løse problemer relateret til bæredygtig udvikling.

Nye teknologier som Internet of Things (IoT), blockchain og machine learning er blevet en del af Indiens bestræbelser på at skabe smarte, bæredygtige byer.

Kunstig intelligens kan eksempelvis effektivisere energiforbruget ved at styre selvhelende forsyningsnet, forbedre vedligeholdelsen og beskytte mod nedbrud.

Den store indiske energivirksomhed Tata Power installerer lige nu – i et joint venture med delstatsregeringen i Delhi – næsten 250.000 IoT-baserede målere i byen. De håber at skalere dette initiativ til 1.600.000 målere i 2025.

Men det indiske drive mod energieffektivisering har ikke kun mobiliseret giganter som Tata. Det har også gennemsyret det indiske startup-økosystem, hvilket giver anledning til en lang række interessante nystartede virksomheder.

Zenatix bruger machine learning til at hjælpe store virksomheder som Vodafone og Domino's Pizza med at reducere deres energiforbrug med op til 30%. Smart Joules, en anden opstartsvirksomhed, bruger indlejrede systemer sammen med machine learning algoritmer til at spare omkostninger for hospitaler.

Andre startups bruger IoT til at skabe efterspørgsels- og indkøbsprognosemodeller, som kan forbedre styringen af energiforbruget.

Markedet for energieffektivisering i Indien er klar til vækst. Indiens vedtagelse af teknologiorienterede og energibesparende foranstaltninger skaber ideelle betingelser for danske spillere på markedet.

Lige nu er der glimrende betingelser for samarbejde, forskning og pilotprogrammer i et enormt og meget forskelligartet testmarked.

Forrige artikel Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.