Indien satser stort på energieffektivitet

Et stort anlagt reformprogram skal i de kommende år sikre inderne den nødvendige energi til industrialisering og økonomisk vækst, uden at CO2-udledningen stikker af. Det er en oplagt mulighed for danske virksomheder.

Anandita Prakash, junior officer, Innovation Centre Denmark, Bangalore

Da The International Energy Agency for nyligt afholdt seminar om energieffektivitet i udviklingslande, var der et navn, der blev nævnt af næsten alle oplægsholdere, hvad end det var folk fra IEA, OECD eller ambassadører: ”Ujala”.

Ujala er et program, der drives af det indiske energiministerium, og som har til formål at fremme energieffektive husholdningsapparater. På programmets hjemmeside kan man følge en liveoptælling af alle de energibesparende LED-lyspærer, der er blevet leveret gennem Ujala – over 300 millioner pærer siden 2015, svarende til en energibesparelse i omegnen af 40.000 kWh årligt.

Ujalas succes har ført til, at lignende programmer er blevet indført i Storbritannien og Malaysia.

Indien står over for en kompleks udfordring på energiområdet. Inderne udgør 18% af den globale befolkning, men bruger kun 6% af verdens primære energi, og efterspørgslen er hastigt stigende.

Der er et kæmpe behov for at øge tilgængeligheden af energi for at sætte skub i industrialiseringen og den økonomiske vækst, men samtidig skal CO2-udslippet holdes på et minimum.

For at give inderne universel adgang til elektricitet har regeringen forpligtiget sig til at øge produktionen af bæredygtig energi markant, men det kan ikke stå alene.

Derfor er et andet fokusområde øget energieffektivitet. Altså at få mere ud af mindre og at spare penge for forbrugerne ved at maksimere udbyttet af den energi, der anvendes. Det er en økonomisk overkommelig og relativt enkel måde at fremme bæredygtighed. Alt i alt passer strategien glimrende til det pressede indiske marked.

Regeringen har etableret National Mission for Enhanced Energy Efficiency (NIMEE), der skal støtte udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger. Missionen har iværksat adskillige politiske tiltag omkring energiintensive industrier, bygnings- og belysningseffektivitet, samt standarder og mærkning.

Verdensbanken har netop underskrevet en låneaftale på 220 millioner dollar for at fremme energieffektivisering sammen med EESL (Energy Efficiency Services Limited), et statsligt energiselskab i Indien.

Verdensbanken anslår, at markedet for energieffektivisering i Indien udgør ca. 23 milliarder dollar – omkring 150 milliarder kroner.

De digitale løsninger rykker ind

Arbejdet med at energieffektivisere hænger tæt sammen med den nationale Smart Cities Mission – et initiativ, som skal bringe bæredygtig højteknologisk udvikling til 100 udvalgte byer i Indien.

Indien har en yderst veludviklet it-industri, og smart city-initiativet har fået teknologiske giganter, kommunale og lokale myndigheder samt nystartede virksomheder til at skabe et spændende økosystem for innovation rettet mod at løse problemer relateret til bæredygtig udvikling.

Nye teknologier som Internet of Things (IoT), blockchain og machine learning er blevet en del af Indiens bestræbelser på at skabe smarte, bæredygtige byer.

Kunstig intelligens kan eksempelvis effektivisere energiforbruget ved at styre selvhelende forsyningsnet, forbedre vedligeholdelsen og beskytte mod nedbrud.

Den store indiske energivirksomhed Tata Power installerer lige nu – i et joint venture med delstatsregeringen i Delhi – næsten 250.000 IoT-baserede målere i byen. De håber at skalere dette initiativ til 1.600.000 målere i 2025.

Men det indiske drive mod energieffektivisering har ikke kun mobiliseret giganter som Tata. Det har også gennemsyret det indiske startup-økosystem, hvilket giver anledning til en lang række interessante nystartede virksomheder.

Zenatix bruger machine learning til at hjælpe store virksomheder som Vodafone og Domino's Pizza med at reducere deres energiforbrug med op til 30%. Smart Joules, en anden opstartsvirksomhed, bruger indlejrede systemer sammen med machine learning algoritmer til at spare omkostninger for hospitaler.

Andre startups bruger IoT til at skabe efterspørgsels- og indkøbsprognosemodeller, som kan forbedre styringen af energiforbruget.

Markedet for energieffektivisering i Indien er klar til vækst. Indiens vedtagelse af teknologiorienterede og energibesparende foranstaltninger skaber ideelle betingelser for danske spillere på markedet.

Lige nu er der glimrende betingelser for samarbejde, forskning og pilotprogrammer i et enormt og meget forskelligartet testmarked.

Forrige artikel Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?