Indiens digitale drøm

Indiens premierminister Narendra Modi har netop gennemført en stribe reformer, der skal transformere landet til en digital tiger. Blandt initiativerne er biometriske id-kort til landets 1,3 mia. borgere, et nationalt mobile pay, den største skattereform siden 1947 og afskaffelse af pengesedler.
Jens Jørgen Madsen

Det kom fuldstændig som et chok for landets befolkning, da den indiske premierminister Narendra Modi den 8. november sidste år pludselig meddelte, at de mest benyttede pengesedler i landet ikke længere var gyldige. Med øjeblikkelig virkning blev en historisk pengeombytning iværksat som led i en større masterplan om at ville ændre Indien til et kontantløst samfund.

Initiativet var i første omgang rettet mod Indiens to største pengesedler RS500 og RS1000, som på daværende tidspunkt udgjorde 86 pct. af alle penge i omløb, og blev lanceret som et forsøg på bl.a. at få bugt med en del af den sorte økonomi.

Pengeombytningen var dog kun en enkelt brik i den langt større plan om at gennemføre en komplet digital transformation af landet, som blev indledt allerede to år tidligere med dels en omfattende promoveringskampagne ’Make in India’, der satte turbo på den indiske økonomi, og dels indførelsen af et helt nyt nationalt id-kort i stil med det danske centrale personnummerregister. Det nye indiske identifikationskort er dog på mange måder langt mere avanceret, da det bl.a. indeholder biometriske data – heriblandt alle 10 fingeraftryk, scanning af iris på begge øjne og ansigtsfoto.

Oveni kommer så flere andre regeringsinitiativer, der ligeledes har som mål at bringe Indien i front som Asiens nye økonomiske og digitale tiger. Det drejer sig eksempelvis om en national ’mobile pay’-løsning samt et nyt betalingssystem, som gør det muligt for alle borgere at få en almindelig bankkonto og senest også en helt ny skattereform – The Goods, Service and Tax Bill – der trådte i kraft den 1. juli. Se figur 1.

Digitale transaktioner i Indien

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af digitale pengetransaktioner i Indien er vokset med 55 pct. på et år. Måler man over en tre-årig periode er antallet tredoblet.

Kilde: Den indiske regerings website.

”Indien har gennemført de størst tænkelige forandringer i forhold til identifikation og monetarisering, som landet – og i virkeligheden også det meste af verden – nogensinde har set med indførelsen af en national id-database og ved i høj grad at eliminere fysiske penge. Det er så stort, at det har potentiale til at transformere resten af verden,” skriver journalist og forfatter Tom Ward fra World Economic Forum.

Tager man alene den nylige skattereform, der er den største siden Indien blev et selvstændigt land for 70 år siden, så er der overordnet tale om en massiv forenkling af landets nuværende mange centrale og lokale skatter og afgifter, som ifølge kritikerne har skadet og lammet konkurrenceevnen og tillige blokeret for at få flere løftet ud af fattigdom. Det drejer sig eksempelvis om mindre toldgebyrer og check ved alle de interne grænser mellem Indiens 29 delstater, som hidtil har været et helvede for lastbilers varetransport. Ligesom der er blevet ryddet op i 37 årlige blanketter for alle 29 stater.

I knap to måneder har man nu i stedet haft et samlet skattesystem, det såkaldte GST, med blot fire overordnede skatteniveauer, der varierer alt efter typen af varer og ydelser, og som ikke alene booster skatteinddrivningen, men som reelt skaber et gigantisk fælles indre marked i Indien, eftersom alle 29 indiske delstater nu opererer under én fælles lovgivning.

Dermed opnår man et marked, som er større end USA, Europa, Brasilien, Mexico og Japan – tilsammen.

”Det svarer reelt til, at Indien har indgået en frihandelsaftale med sig selv,” siger Girija Pande, administrerende formand for Apex Avalon Consulting til det amerikanske erhvervsmedie, CNBC.

Verdens hurtigst voksende økonomi

  • Indiens bruttonationalprodukt steg 7,6 pct. i 2015-16 og var på det tidspunkt verdens hurtigst voksende økonomi.

  • I 2017 er den økonomiske fremgang en anelse mindre, men ser stadig ud til at vokse med 6,1 pct. i år.

  • Der er samtidig et enormt potentiale for yderligere vækst, da Indien er det fattigste land blandt verdens 20 største økonomier.

  • En fjerdedel af Indiens befolkning tilhører verdens allerfattigste.

  • Omkring en tredjedel af alle unge indere er uden uddannelse eller arbejde.

  • Landet er snart verdens folkerigeste nation. I øjeblikket er Kina stadig størst med en befolkning på 1,389 mia., mens der i Indien bor 1,345 mia. Indiens befolkning vokser dog støt med 7 pct. årligt.

  • Samtidig kommer der 1 mio. nye indere ud på arbejdsmarkedet hver måned.

  • 500 nye fintech-selskaber er lanceret inden for de seneste to år.

  • Indiens digitale økonomi ventes at nå 4 mia. dollar i løbet af de næste fire år

  • Ifølge Boston Consulting Group vil over halvdelen af Indiens internetbrugere gøre brug af digital betaling i 2020.

Raghbendra Jha, der er chef for The Economics Department på Australian National University, betegner reformen som intet mindre end en ”skatterevolution”.

”Den indirekte skattestruktur i Indien var tidligere håbløst kaotisk. Men det enorme omfang af den igangværende skattereform er virkelig overvældende,” siger han til Bloomberg.

Billigere produktion

Forventningerne til skattereformen er, at det vil gøre produktionsfremstillingen i landet langt billigere, fordi der blandt andet bliver færre udgifter til logistik, bl.a. mindskes lager- og transportomkostningerne. Endvidere bliver det lettere og mere interessant for virksomheder at investere i hele Indien fordi de kan flytte rundt uden at blive ramt af en lind strøm af lokale og centrale statsafgifter. Endelig vil en stor del af skatteopkrævningen og alle refusioner ske elektronisk via den nye nationale online skatteportal GST Network, som led i premierminister Modis ønske om at digitalisere hele Indien.

Det vil dog tage flere år, før den fulde effekt af den historiske reform materialiserer sig, vurderer Vishnu Varathan, der er chef for Economics & Strategy ved Mizuho Bank.

”Reformen har potentiale til at sætte markant skub i væksten. Det er helt sikkert. Men vi taler om det lange perspektiv – mere end fem år og måske 8-10 år,” siger han til CNBC.

Nok så centralt for transformationen af det indiske samfund i disse år er det nævnte nye 12-cifrede biometriske identitetskort, der går under betegnelsen Aadhaar, som frit oversat betyder ”fundament” eller ”basis”.

Regeringen lancerede Aadhaar med det formål at bekæmpe svindel og lod det fra start være frivilligt, om man ønskede at få det nye id-kort. Den første simple version er fra før Modis regeringstiltrædelse i 2014, men i 2016 fulgte en ny avanceret udgave, der knytter det personlige identitetsnummer sammen med både demografiske og biometriske data i kortet med indførelsen af Aadhaar Biometric Database. Softwareplatformen India Stack, der er en del af regeringsprogrammet Digital India, gjorde det samtidig muligt for landets borgere at gemme en række personlige informationer i tilknytning til id-kortet – eksempelvis adresser, bankoplysninger, selvangivelse, ansættelsesforhold m.m. Og dermed råder Indien nu over det, som Verdensbankens cheføkonom, Paul Romer, betegner som ”den største og mest sofistikerede id-database i verden”, ifølge erhvervsmediet Quartz.

Men ikke nok med det. Med en teknisk kobling til softwareplatformen India Stack har alle indere med det nye id-kort fået direkte adgang til at oprette en konto i en af i alt 11 udvalgte banker, som er koblet på systemet. Dermed har alle i samfundet fået en genial genvej til blot det at få en bankkonto og dermed kunne gennemføre elektroniske betalinger og pengeoverførsler, på nær dog regulære lån. Se figur 2.

Mobilbetaling boomer i Indien

Figur 2 | Forstør   Luk

De sidste tre år er mobile pengeoverførsler eksploderet.

Kilde: Bharatiya Janata Party (BJP)

For regeringen har fidusen til gengæld været, at når man eliminerede en stor del af pengene i samfundet, så blev befolkningen i høj grad tvunget til at adoptere den nye digitale infrastruktur, hvilket har fået 270 mio. indere til at åbne en bankkonto og samtidig indsætte 10 mia. dollar, hvorved det nye system ret hurtigt fik momentum.

”Dermed er der basis for, hvad der kan blive verdens første kontantløse samfund,” noterer World Economic Forum.

Regeringens ønske er i øvrigt, at Aadhaar skal bruges til stort set alt, der handler om at sikre den rette identitet – eksempelvis ved alle valghandlinger. Men id-kortet skal også gøre det nemmere at opkræve skatter og identificere eksempelvis de godt 100 mio. af indiske billister, som hidtil angiveligt har benyttet sig af falske kørekort. Alle de nødvendige biometriske data indsamles på skoler, hospitaler, i børnehaver og særlige lejre. Og skal man tro Aadhaars egen hjemmeside, så er godt 90 pct. af befolkningen nu registreret og udstyreret med det avancerede id-kort. Det svarer til lidt over 1,167 mia. indere, selv om kritikere dog har stillet spørgsmål ved, om det vitterlig er så mange.

Når man i øvrigt først er blevet registreret og har fået sit Aadhaar-kort, så forbliver det unikke 12-ciferede identitetsnummer ens for resten af livet – præcis som det danske cpr-nummer. Kortet har samtidig opnået så høj status, at det reelt er umuligt at gennemføre finansielle transaktioner uden det nye id-kort – eksempelvis at åbne en bankkonto eller indlevere selvangivelse.

Endnu er Aadhaar stadig frivilligt, hvilket i øvrigt blev fastholdt ved en højesteretsdom i juli i år, men der har været røster fremme om, at det skulle gøres tvungent.

Kritikere advarer

Da hele tænkningen om et centralt register er så ny i Indien, og tilliden til datasikkerhed ikke just er formidabel høj, så har flere kritikere dog kraftigt advaret mod, at kortet kan og vil blive brugt til overvågning af borgerne, og at regeringen måske også vil kunne tvinge inderne til at dele deres biometriske data. Tilmed har der været røster fremme om, at det måske kan være et brud på FN’s menneskerettigheder, mens andre – dybdeborende journalister – har forsøgt at kortlægge, at der skulle være tale om ”verdens største overvågningsmaskine”.

Den indiske regering synes dog ikke at have opgivet retningen. Narendra Modi klør på med sin drøm om et digitalt Indien og kontantløst samfund, som i de foreløbige tre første år som premierminister er blevet præsenteret med voldsom pomp og pragt – eksempelvis Digital India Week.

Til den lange række af initiativer er det videre værd at nævne den nye nationale mobile pay-løsning, BHIM, som bl.a. gør det muligt at overføre penge fra mobiltelefoner ved blot et enkelt fingeraftryk.

Fra sidelinjen er der til gengæld blevet skudt en del på Narendra Modi. The Economist noterede for nylig, at den indiske premierminister er en udmærket administrator, men måske i virkeligheden ikke den hårde reformator, når det kommer til stykket. Magasinet efterlyser bl.a. vidtgående arbejdsmarkedsreformer og citerer økonomer for, at den nyligt gennemførte skattereform burde have været endnu skrappere.

The Economist påpeger dog, at Modi reelt har bragt makroøkonomisk stabilitet til landet og på visse punkter mindsket korruptionen. Tillige er det lykkedes at tiltrække rekordstore summer af udenlandske penge, aktiemarkedet er boomet og tech-giganter som Apple og Amazon udpeger begge Indien som det næste store sted at satse. Eksempelvis valgte Amazon for nylig at pumpe yderligere tre mia. dollar ind i Amazons indiske forretningseventyr. Og endelig vurderer The Economist, at den nye biometriske Aadhaar-platform med identifikationskort knyttet til bankkonti med tiden vil få afgørende betydning for landets økonomiske udvikling.

Med andre ord, så vil de mange reformer få betydning, men man skal have lidt tålmodighed.

Andre bemærker da også, at det måske er lige vel tidligt at kræve, at den indiske regering med et snuptag skulle have vendt hele udviklingen i et land med over 1,3 mia. indbyggere.

Og endelig noterer bl.a. The Wire, at man i virkeligheden bør give den tidligere regering æren for en del af de nuværende reformer og dermed det igangværende boost af landets økonomi og kursen mod det digitale samfund.

Uanset hvem, der tillægges ansvaret eller skylden, så er Indien i gang med en historisk transformation af landet både hvad angår økonomien og digitaliseringen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu