Indiens digitale drøm

Indiens premierminister Narendra Modi har netop gennemført en stribe reformer, der skal transformere landet til en digital tiger. Blandt initiativerne er biometriske id-kort til landets 1,3 mia. borgere, et nationalt mobile pay, den største skattereform siden 1947 og afskaffelse af pengesedler.

Det kom fuldstændig som et chok for landets befolkning, da den indiske premierminister Narendra Modi den 8. november sidste år pludselig meddelte, at de mest benyttede pengesedler i landet ikke længere var gyldige. Med øjeblikkelig virkning blev en historisk pengeombytning iværksat som led i en større masterplan om at ville ændre Indien til et kontantløst samfund.

Initiativet var i første omgang rettet mod Indiens to største pengesedler RS500 og RS1000, som på daværende tidspunkt udgjorde 86 pct. af alle penge i omløb, og blev lanceret som et forsøg på bl.a. at få bugt med en del af den sorte økonomi.

Pengeombytningen var dog kun en enkelt brik i den langt større plan om at gennemføre en komplet digital transformation af landet, som blev indledt allerede to år tidligere med dels en omfattende promoveringskampagne ’Make in India’, der satte turbo på den indiske økonomi, og dels indførelsen af et helt nyt nationalt id-kort i stil med det danske centrale personnummerregister. Det nye indiske identifikationskort er dog på mange måder langt mere avanceret, da det bl.a. indeholder biometriske data – heriblandt alle 10 fingeraftryk, scanning af iris på begge øjne og ansigtsfoto.

Oveni kommer så flere andre regeringsinitiativer, der ligeledes har som mål at bringe Indien i front som Asiens nye økonomiske og digitale tiger. Det drejer sig eksempelvis om en national ’mobile pay’-løsning samt et nyt betalingssystem, som gør det muligt for alle borgere at få en almindelig bankkonto og senest også en helt ny skattereform – The Goods, Service and Tax Bill – der trådte i kraft den 1. juli. Se figur 1.

Digitale transaktioner i Indien

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af digitale pengetransaktioner i Indien er vokset med 55 pct. på et år. Måler man over en tre-årig periode er antallet tredoblet.

Kilde: Den indiske regerings website.

”Indien har gennemført de størst tænkelige forandringer i forhold til identifikation og monetarisering, som landet – og i virkeligheden også det meste af verden – nogensinde har set med indførelsen af en national id-database og ved i høj grad at eliminere fysiske penge. Det er så stort, at det har potentiale til at transformere resten af verden,” skriver journalist og forfatter Tom Ward fra World Economic Forum.

Tager man alene den nylige skattereform, der er den største siden Indien blev et selvstændigt land for 70 år siden, så er der overordnet tale om en massiv forenkling af landets nuværende mange centrale og lokale skatter og afgifter, som ifølge kritikerne har skadet og lammet konkurrenceevnen og tillige blokeret for at få flere løftet ud af fattigdom. Det drejer sig eksempelvis om mindre toldgebyrer og check ved alle de interne grænser mellem Indiens 29 delstater, som hidtil har været et helvede for lastbilers varetransport. Ligesom der er blevet ryddet op i 37 årlige blanketter for alle 29 stater.

I knap to måneder har man nu i stedet haft et samlet skattesystem, det såkaldte GST, med blot fire overordnede skatteniveauer, der varierer alt efter typen af varer og ydelser, og som ikke alene booster skatteinddrivningen, men som reelt skaber et gigantisk fælles indre marked i Indien, eftersom alle 29 indiske delstater nu opererer under én fælles lovgivning.

Dermed opnår man et marked, som er større end USA, Europa, Brasilien, Mexico og Japan – tilsammen.

”Det svarer reelt til, at Indien har indgået en frihandelsaftale med sig selv,” siger Girija Pande, administrerende formand for Apex Avalon Consulting til det amerikanske erhvervsmedie, CNBC.

Verdens hurtigst voksende økonomi

Raghbendra Jha, der er chef for The Economics Department på Australian National University, betegner reformen som intet mindre end en ”skatterevolution”.

”Den indirekte skattestruktur i Indien var tidligere håbløst kaotisk. Men det enorme omfang af den igangværende skattereform er virkelig overvældende,” siger han til Bloomberg.

Billigere produktion

Forventningerne til skattereformen er, at det vil gøre produktionsfremstillingen i landet langt billigere, fordi der blandt andet bliver færre udgifter til logistik, bl.a. mindskes lager- og transportomkostningerne. Endvidere bliver det lettere og mere interessant for virksomheder at investere i hele Indien fordi de kan flytte rundt uden at blive ramt af en lind strøm af lokale og centrale statsafgifter. Endelig vil en stor del af skatteopkrævningen og alle refusioner ske elektronisk via den nye nationale online skatteportal GST Network, som led i premierminister Modis ønske om at digitalisere hele Indien.

Det vil dog tage flere år, før den fulde effekt af den historiske reform materialiserer sig, vurderer Vishnu Varathan, der er chef for Economics & Strategy ved Mizuho Bank.

”Reformen har potentiale til at sætte markant skub i væksten. Det er helt sikkert. Men vi taler om det lange perspektiv – mere end fem år og måske 8-10 år,” siger han til CNBC.

Nok så centralt for transformationen af det indiske samfund i disse år er det nævnte nye 12-cifrede biometriske identitetskort, der går under betegnelsen Aadhaar, som frit oversat betyder ”fundament” eller ”basis”.

Regeringen lancerede Aadhaar med det formål at bekæmpe svindel og lod det fra start være frivilligt, om man ønskede at få det nye id-kort. Den første simple version er fra før Modis regeringstiltrædelse i 2014, men i 2016 fulgte en ny avanceret udgave, der knytter det personlige identitetsnummer sammen med både demografiske og biometriske data i kortet med indførelsen af Aadhaar Biometric Database. Softwareplatformen India Stack, der er en del af regeringsprogrammet Digital India, gjorde det samtidig muligt for landets borgere at gemme en række personlige informationer i tilknytning til id-kortet – eksempelvis adresser, bankoplysninger, selvangivelse, ansættelsesforhold m.m. Og dermed råder Indien nu over det, som Verdensbankens cheføkonom, Paul Romer, betegner som ”den største og mest sofistikerede id-database i verden”, ifølge erhvervsmediet Quartz.

Men ikke nok med det. Med en teknisk kobling til softwareplatformen India Stack har alle indere med det nye id-kort fået direkte adgang til at oprette en konto i en af i alt 11 udvalgte banker, som er koblet på systemet. Dermed har alle i samfundet fået en genial genvej til blot det at få en bankkonto og dermed kunne gennemføre elektroniske betalinger og pengeoverførsler, på nær dog regulære lån. Se figur 2.

Mobilbetaling boomer i Indien

Figur 2 | Forstør   Luk

De sidste tre år er mobile pengeoverførsler eksploderet.

Kilde: Bharatiya Janata Party (BJP)

For regeringen har fidusen til gengæld været, at når man eliminerede en stor del af pengene i samfundet, så blev befolkningen i høj grad tvunget til at adoptere den nye digitale infrastruktur, hvilket har fået 270 mio. indere til at åbne en bankkonto og samtidig indsætte 10 mia. dollar, hvorved det nye system ret hurtigt fik momentum.

”Dermed er der basis for, hvad der kan blive verdens første kontantløse samfund,” noterer World Economic Forum.

Regeringens ønske er i øvrigt, at Aadhaar skal bruges til stort set alt, der handler om at sikre den rette identitet – eksempelvis ved alle valghandlinger. Men id-kortet skal også gøre det nemmere at opkræve skatter og identificere eksempelvis de godt 100 mio. af indiske billister, som hidtil angiveligt har benyttet sig af falske kørekort. Alle de nødvendige biometriske data indsamles på skoler, hospitaler, i børnehaver og særlige lejre. Og skal man tro Aadhaars egen hjemmeside, så er godt 90 pct. af befolkningen nu registreret og udstyreret med det avancerede id-kort. Det svarer til lidt over 1,167 mia. indere, selv om kritikere dog har stillet spørgsmål ved, om det vitterlig er så mange.

Når man i øvrigt først er blevet registreret og har fået sit Aadhaar-kort, så forbliver det unikke 12-ciferede identitetsnummer ens for resten af livet – præcis som det danske cpr-nummer. Kortet har samtidig opnået så høj status, at det reelt er umuligt at gennemføre finansielle transaktioner uden det nye id-kort – eksempelvis at åbne en bankkonto eller indlevere selvangivelse.

Endnu er Aadhaar stadig frivilligt, hvilket i øvrigt blev fastholdt ved en højesteretsdom i juli i år, men der har været røster fremme om, at det skulle gøres tvungent.

Kritikere advarer

Da hele tænkningen om et centralt register er så ny i Indien, og tilliden til datasikkerhed ikke just er formidabel høj, så har flere kritikere dog kraftigt advaret mod, at kortet kan og vil blive brugt til overvågning af borgerne, og at regeringen måske også vil kunne tvinge inderne til at dele deres biometriske data. Tilmed har der været røster fremme om, at det måske kan være et brud på FN’s menneskerettigheder, mens andre – dybdeborende journalister – har forsøgt at kortlægge, at der skulle være tale om ”verdens største overvågningsmaskine”.

Den indiske regering synes dog ikke at have opgivet retningen. Narendra Modi klør på med sin drøm om et digitalt Indien og kontantløst samfund, som i de foreløbige tre første år som premierminister er blevet præsenteret med voldsom pomp og pragt – eksempelvis Digital India Week.

Til den lange række af initiativer er det videre værd at nævne den nye nationale mobile pay-løsning, BHIM, som bl.a. gør det muligt at overføre penge fra mobiltelefoner ved blot et enkelt fingeraftryk.

Fra sidelinjen er der til gengæld blevet skudt en del på Narendra Modi. The Economist noterede for nylig, at den indiske premierminister er en udmærket administrator, men måske i virkeligheden ikke den hårde reformator, når det kommer til stykket. Magasinet efterlyser bl.a. vidtgående arbejdsmarkedsreformer og citerer økonomer for, at den nyligt gennemførte skattereform burde have været endnu skrappere.

The Economist påpeger dog, at Modi reelt har bragt makroøkonomisk stabilitet til landet og på visse punkter mindsket korruptionen. Tillige er det lykkedes at tiltrække rekordstore summer af udenlandske penge, aktiemarkedet er boomet og tech-giganter som Apple og Amazon udpeger begge Indien som det næste store sted at satse. Eksempelvis valgte Amazon for nylig at pumpe yderligere tre mia. dollar ind i Amazons indiske forretningseventyr. Og endelig vurderer The Economist, at den nye biometriske Aadhaar-platform med identifikationskort knyttet til bankkonti med tiden vil få afgørende betydning for landets økonomiske udvikling.

Med andre ord, så vil de mange reformer få betydning, men man skal have lidt tålmodighed.

Andre bemærker da også, at det måske er lige vel tidligt at kræve, at den indiske regering med et snuptag skulle have vendt hele udviklingen i et land med over 1,3 mia. indbyggere.

Og endelig noterer bl.a. The Wire, at man i virkeligheden bør give den tidligere regering æren for en del af de nuværende reformer og dermed det igangværende boost af landets økonomi og kursen mod det digitale samfund.

Uanset hvem, der tillægges ansvaret eller skylden, så er Indien i gang med en historisk transformation af landet både hvad angår økonomien og digitaliseringen.

Forrige artikel Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Næste artikel Erhvervsudspil er peanuts på vejen mod en vækststrategi Erhvervsudspil er peanuts på vejen mod en vækststrategi
En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.