Af Jakob Williams Ørberg, Innovationsattaché, ICDK Delhi og Bangalore

I frokostpausen til en workshop om digitalt landbrug på det enorme ICRISAT (International Crops Research Institute for the Semi-Arid Tropics) campus uden for Hyderabad i det sydlige Indien får vi at vide, at vi ikke bør gå fra langt fra institutbygningerne, hvis vi vil ud og trække vejret efter formiddagens mange præsentationer.

Der er en leopard løs og arrangørerne vil, trods alt, ikke gøre de besøgende danske forskere og it-iværksætteres liv alt for spændende.

Den indiske virkelighed på landbrugsområdet er langt fra den danske. Der er ca. 120 millioner indiske farmere og mindst lige så mange landarbejdere. Mange er fattige og lever af små landbrug.

Det gennemsnitlige indiske landbrug er på blot 1,2 hektar eller 12000 kvadratmeter. I Danmark var tallet i 2015 på 68 hektar og det endda med små hobbybrug indregnet. Men der sker noget i Indien.

Den indiske regering vil fordoble de indiske landmænds indkomst fra 2017-2022, og på mødet i Hyderabad mener mange, at målet er inde for rækkevidde. Midlet er i høj grad IT-understøttet produktion og distribution.

Bønderne skal bruge data

Digitalt landbrug – som er overskriften, vi er samlet under - forventes at være en helt afgørende faktor, hvis Indien skal lykkedes med at skabe bæredygtig og inklusiv vækst for sin enorme befolkning. Og herunder konkret fordoble sine landmænds indtægter på bare fem år.

Til stede på workshoppen, som er finansieret af den danske ambassade i Delhi, er store globale virksomheder på IT-området som IBM og TATA Consultancy Service, som begge har kastet deres enorme ressourcer ind i udviklingen af de informationssystemer og den viden, som den enkelte landmand har brug for i beslutninger om såning, vanding og gødning under de udfordrende og i stigende grad omskiftelige klimamæssige betingelser i Indien.

Den store kooperative indiske virksomhed, IFFCO Kisan, fortæller samtidig, at de satser massivt på levering af skræddersyet data til den enkelte farmer. Oplysninger om regn, sol, markedsforhold og produkter, der skal understøtte og optimere dyrkningsbeslutningerne hos den enkelte landmand leveres som lydbeskeder tre gange dagligt på lokale sprog til foreløbigt 3 millioner landmænd.

AI-forskerne fra Københavns Universitet til stede i lokalet spidser ører, da IFFCO Kisan repræsentanten beskriver mulighederne for at forstå landmændenes brug af servicen gennem data om aflytningsadfærd.

Digitalt landbrug handler nemlig i høj grad om samkøring, udnyttelse og fortolkning af enorme og meget forskelligartede datakilder.  Og om hvordan mulighederne i dataen kan gøres tilgængelig og brugbar i den enkelte farmers beslutninger i marken.

Satelitter, droner og soldrevne servertårne

Nogle af de data skal komme fra rummet. Tilstede i lokalet er både indiske og danske remote sensing start-ups. Danske Sandholt beskriver, hvordan de ved hjælp af satellitbilleder sourcet fra den allerede tilgængelige og kontinuerlige affotografering af jordens overflade leverer kortlægninger af jordbundsforhold – med præcision ned til 20 gange 20 meter.

En indisk start-up inden for samme område fortæller, hvordan deres satellitbilleder indgår i automatiserede analyser af, hvordan landmændenes afgrøders klarer sig. Information der er grundlaget for mere præcise beslutninger, når bankerne skal låne penge til landmændene, med billigere og bedre lån til følge.

På workshoppen deltager også forskere fra plantevidenskab på Københavns Universitet. De bidrager med viden om præcisionslandbrug. Den præcise leverance af vand, pesticider, herbicider og gødning i forhold til planternes behov og – igen – vejrudsigten.

Og så har de et projekt om dronebaseret planteovervågning og –analyse, der på flere måder matcher deltagende indiske projekters brug af billeder fra farmernes mobilkameraer til opdagelse og overvågning af plantesygdomme. Helt essentielle elementer, hvis vi skal bevæge os frem mod lavere vandforbrug og mindre forurening både i Indien og Danmark.

Potentialet er enormt. Men som landbrugskommissæren fra Telangana, den delstat Hyderabad er hovedstad i, understreger: Hvis ikke virksomheder og forskere kommer ud på landmændenes marker med metoder, som de kan bruge praktisk og som kan betales, så sker der ingenting.

Der er store uddannelsesmæssige udfordringer og også udfordringer i forhold til at levere højteknologiske løsninger til brug i lille skala. Flere startups til stede på workshoppen har lavet partnerskaber med små såkaldte produktionsfællesskaber – små andelsforeninger for at komme lidt op i skala.

Men landmændenes mobiltelefoner er også en helt central nøgle. Og også innovative løsninger som f.eks. danske Bluetowns ’All in a Tower’, hvor landsbyer får internet og deres egne lokale cloud-computing løsninger gennem opstilling af små soldrevne server-tårne, kan være et skridt på vejen.

Danske forskere og virksomheder kan bidrage

Både offentlige og private investeringer inden for digitalt landbrug er store i Indien. Inderne er på både forskning og innovation helt fremme.

For de danske forskere og virksomheder drejer det sig om, at finde specifikke kompetencer på områder, hvor vi i Danmark er helt fremme – og så finde de partnerskaber og de steder, hvor de passer ind i og kan hjælpe med at kvalificere og accelerere den indiske udvikling.

En vigtig fordel er her, at danske forskere, virksomheder og landmænd er vant til at arbejde tæt sammen. Der er stadig langt fra de store IT firmaers futuristiske visioner til den enkelte landmands virkelighed.

 Og her er der måske en erfaring i at gøre teknologien praktisk anvendelig, som kan tages med fra Danmark. I hvert fald kom dagens største bifald til en bemærkning under Dansk Teknologisk Instituts præsentation, om det åbenlyse fravær af agronomer i mange IT-udviklingsafdelinger.

…Nå ja. Og hvad skete der så med leoparden?

 Jo, den blev naturligvis overvåget via sensor-styrede kameraer og forsøgt indfanget med avancerede fælder med lokkemad. Aftenen før var der således blevet lagt en hel ged frem til den. Den blev spist, men fældens dør virkede ikke, da det kom til stykket.

For de mange forskere på ICRISAT gjorde det dog ikke så meget. De har nemlig ikke haft problemer med vildsvin på deres forsøgsmarker, siden leoparden er dukket op.