Indiens vej mod det kontantløse samfund

Ved at omfavne nye teknologiske muligheder har Indien fundet vejen mod det kontantløse samfund. Det er i dag en udbredt opfattelse blandt aktørerne i det finansielle system, at Indien på lidt over et år er sprunget mindst et halvt årti frem i sin digitaliseringsrejse, skriver Molshree Pandey, leder af Innovation Centre Denmark i New Delhi.

Den ekstremt hurtige udvikling af den indiske finanssektor hviler på fem teknologier, der i de seneste år er blevet udbredt over hele det store land.

Bharat Interface for Money, BHIM, blev lanceret af den indiske premierminister i december 2016 og har været en slags ’heureka’-øjeblik i udviklingen. BHIM er en mobilapp, der gør det muligt at foretage enkle og øjeblikkelige bankoverførsler. Appen fungerer på 12 af Indiens mange forskellige sprog, og på både Android og iOS.

Med introduktionen af BHIM er der i dag næsten ingen omkostninger forbundet med digitale betalinger i Indien, hvilket tidligere var en grundlæggende udfordring for især mindre detailhandlere. Der gennemføres nu mere end 80 millioner småværditransaktioner pr. måned på tværs af mere end 60 banker, hvilket af alle interessenter anses for at være en rungende succes.

Opbygning af kundeloyalitet, styrket konkurrence, attraktive betalingsbetingelser og nye regler for bilæggelse af tvister vil yderligere styrke platformen i den kommende tid.

Bharat QR koden har sænket transaktionsomkostningerne ved elektroniske betalinger radikalt, og dermed har omsætningen hurtigt kunnet skalere. Ved at erstatte de traditionelle PoS-terminaler med en simpel og standardiseret QR-kode har Indien kunnet udvide digitaliseringen af betalingssteder med meget begrænsede investeringer. Bankerne har hermed en løsning, der kan bruges på steder, hvor en PoS-terminal ikke er kommercielt levedygtig.

Aadhaar Enabled Payment System, AEPS, der fungerer som et CPR-system med knap 1,2 mia. indere registreret, har været et kæmpe skridt i retning af at inddrage den del af befolkningen, der på grund af tekniske vanskeligheder eller læse-/talvanskeligheder ikke har være en del af banksystemet. Den omstændighed, at størstedelen af den indiske befolkning nu har en pålidelig digital identifikation, har åbnet betaling via bankerne op og samtidig gjort systemet mere sikkert og mindre ressourcekrævende.

Debetkort afløser kreditkort. I midten af 2012 foregik 65 pct. af alle elektroniske betalinger med kreditkort, men takket være en målrettet strategi fra de indiske myndigheders side sker 50 pct. af transaktionerne i dag ved hjælp af debetkort – altså kort, hvor betalinger trækkes direkte fra indeståendet på brugerens bankkonto. I mellemtiden er det samlede betalingsmarked vokset næsten seks gange.

Indiens nye momssystem, Good & Services Tax, GST, forventes at ændre måden, banker foretager udlån på, fra traditionel sikkerhedsstillelse til lån baseret på cash flow. Banker vil kunne kreditvurdere små og mellemstore virksomheder ved løbende at trække cash flow-data baseret på det nye digitale momssystem. Dermed vil stort set alle smv’er i Indien pludselig få adgang til den formelle banksektors kreditmuligheder i stedet for dyre alternativer.

Endelig er forventningen i 2018, at de såkaldte E-Mandates vil understøtte elektronisk betaling af skolepenge, el, vand og gas samt taxa og andre on demand-tjenester. E-Mandates skal erstatte betaling via check og det geografisk opdelte ECS-debetsystem. Dermed får man samlet og effektiviseret faste betalinger i en landsdækkende digital service.

Dataforbruget eksploderer

Indien har i dag ca. 430 millioner internetabonnenter ud af en samlet befolkning på ca. 1,35 mia. mennesker. Mindre end 5 pct. er via kablede forbindelser – i stedet går adgangen til internet primært via mobiltelefoner, og det gennemsnitlige dataforbrug per person er på ca. 1,6 GB om måneden.

Den nuværende smartphone penetration på 30 pct. forventes at blive fordoblet inden 2022. Teleindustrien anslår selv, at der er 890 millioner smartphones med datatrafik i Indien, og at dataforbruget per smartphone vil nå knap 11 GB per måned inden for de næste 5 år. Det er især efterspørgslen i landområderne, der forventes at drive væksten i de kommende år.

Dansk fintech på spring

I løbet af det seneste halvandet år er den indiske digitale infrastruktur således blevet transformeret, og der er bred enighed om, at landet allerede har taget et stort spring på den digitale rejse.

Det er ikke længere en fjern ambition, at Indiens digitale økonomi skal nå én billion dollar. Det er et mål, der skal nås i løbet af de næste fem år.

Innovation Centre Denmark New Delhi er begejstret over at være en del af denne udvikling, og vi ser betydelige læringsmuligheder for Danmark i Indien. Indien gennemgår for tiden en af de vigtigste faser i sin historie siden liberaliseringen i 1992, og det er en spændende udvikling, som danske virksomheder bør følge tæt.

Innovationscentret har netop afholdt et program for danske fintech-virksomheder i samarbejde med Copenhagen FinTech. Der er store muligheder for danske startups i at udvikle produkter til det indiske marked.

Innovationscentret samarbejder med en af de førende indiske banker, Yes Bank, om at fremme fintech-innovation. En af planerne for samarbejdet er at etablere et acceleratorprogram for danske startups i Indien.

Forrige artikel Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Næste artikel Kina - fra piratkopist til førende inden for innovation Kina - fra piratkopist til førende inden for innovation
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.