Indiens vej mod det kontantløse samfund

Ved at omfavne nye teknologiske muligheder har Indien fundet vejen mod det kontantløse samfund. Det er i dag en udbredt opfattelse blandt aktørerne i det finansielle system, at Indien på lidt over et år er sprunget mindst et halvt årti frem i sin digitaliseringsrejse, skriver Molshree Pandey, leder af Innovation Centre Denmark i New Delhi.

Den ekstremt hurtige udvikling af den indiske finanssektor hviler på fem teknologier, der i de seneste år er blevet udbredt over hele det store land.

Bharat Interface for Money, BHIM, blev lanceret af den indiske premierminister i december 2016 og har været en slags ’heureka’-øjeblik i udviklingen. BHIM er en mobilapp, der gør det muligt at foretage enkle og øjeblikkelige bankoverførsler. Appen fungerer på 12 af Indiens mange forskellige sprog, og på både Android og iOS.

Med introduktionen af BHIM er der i dag næsten ingen omkostninger forbundet med digitale betalinger i Indien, hvilket tidligere var en grundlæggende udfordring for især mindre detailhandlere. Der gennemføres nu mere end 80 millioner småværditransaktioner pr. måned på tværs af mere end 60 banker, hvilket af alle interessenter anses for at være en rungende succes.

Opbygning af kundeloyalitet, styrket konkurrence, attraktive betalingsbetingelser og nye regler for bilæggelse af tvister vil yderligere styrke platformen i den kommende tid.

Bharat QR koden har sænket transaktionsomkostningerne ved elektroniske betalinger radikalt, og dermed har omsætningen hurtigt kunnet skalere. Ved at erstatte de traditionelle PoS-terminaler med en simpel og standardiseret QR-kode har Indien kunnet udvide digitaliseringen af betalingssteder med meget begrænsede investeringer. Bankerne har hermed en løsning, der kan bruges på steder, hvor en PoS-terminal ikke er kommercielt levedygtig.

Aadhaar Enabled Payment System, AEPS, der fungerer som et CPR-system med knap 1,2 mia. indere registreret, har været et kæmpe skridt i retning af at inddrage den del af befolkningen, der på grund af tekniske vanskeligheder eller læse-/talvanskeligheder ikke har være en del af banksystemet. Den omstændighed, at størstedelen af den indiske befolkning nu har en pålidelig digital identifikation, har åbnet betaling via bankerne op og samtidig gjort systemet mere sikkert og mindre ressourcekrævende.

Debetkort afløser kreditkort. I midten af 2012 foregik 65 pct. af alle elektroniske betalinger med kreditkort, men takket være en målrettet strategi fra de indiske myndigheders side sker 50 pct. af transaktionerne i dag ved hjælp af debetkort – altså kort, hvor betalinger trækkes direkte fra indeståendet på brugerens bankkonto. I mellemtiden er det samlede betalingsmarked vokset næsten seks gange.

Indiens nye momssystem, Good & Services Tax, GST, forventes at ændre måden, banker foretager udlån på, fra traditionel sikkerhedsstillelse til lån baseret på cash flow. Banker vil kunne kreditvurdere små og mellemstore virksomheder ved løbende at trække cash flow-data baseret på det nye digitale momssystem. Dermed vil stort set alle smv’er i Indien pludselig få adgang til den formelle banksektors kreditmuligheder i stedet for dyre alternativer.

Endelig er forventningen i 2018, at de såkaldte E-Mandates vil understøtte elektronisk betaling af skolepenge, el, vand og gas samt taxa og andre on demand-tjenester. E-Mandates skal erstatte betaling via check og det geografisk opdelte ECS-debetsystem. Dermed får man samlet og effektiviseret faste betalinger i en landsdækkende digital service.

Dataforbruget eksploderer

Indien har i dag ca. 430 millioner internetabonnenter ud af en samlet befolkning på ca. 1,35 mia. mennesker. Mindre end 5 pct. er via kablede forbindelser – i stedet går adgangen til internet primært via mobiltelefoner, og det gennemsnitlige dataforbrug per person er på ca. 1,6 GB om måneden.

Den nuværende smartphone penetration på 30 pct. forventes at blive fordoblet inden 2022. Teleindustrien anslår selv, at der er 890 millioner smartphones med datatrafik i Indien, og at dataforbruget per smartphone vil nå knap 11 GB per måned inden for de næste 5 år. Det er især efterspørgslen i landområderne, der forventes at drive væksten i de kommende år.

Dansk fintech på spring

I løbet af det seneste halvandet år er den indiske digitale infrastruktur således blevet transformeret, og der er bred enighed om, at landet allerede har taget et stort spring på den digitale rejse.

Det er ikke længere en fjern ambition, at Indiens digitale økonomi skal nå én billion dollar. Det er et mål, der skal nås i løbet af de næste fem år.

Innovation Centre Denmark New Delhi er begejstret over at være en del af denne udvikling, og vi ser betydelige læringsmuligheder for Danmark i Indien. Indien gennemgår for tiden en af de vigtigste faser i sin historie siden liberaliseringen i 1992, og det er en spændende udvikling, som danske virksomheder bør følge tæt.

Innovationscentret har netop afholdt et program for danske fintech-virksomheder i samarbejde med Copenhagen FinTech. Der er store muligheder for danske startups i at udvikle produkter til det indiske marked.

Innovationscentret samarbejder med en af de førende indiske banker, Yes Bank, om at fremme fintech-innovation. En af planerne for samarbejdet er at etablere et acceleratorprogram for danske startups i Indien.

Forrige artikel Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Næste artikel Kina - fra piratkopist til førende inden for innovation Kina - fra piratkopist til førende inden for innovation
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.