Indiens vej mod det kontantløse samfund

Ved at omfavne nye teknologiske muligheder har Indien fundet vejen mod det kontantløse samfund. Det er i dag en udbredt opfattelse blandt aktørerne i det finansielle system, at Indien på lidt over et år er sprunget mindst et halvt årti frem i sin digitaliseringsrejse, skriver Molshree Pandey, leder af Innovation Centre Denmark i New Delhi.

Den ekstremt hurtige udvikling af den indiske finanssektor hviler på fem teknologier, der i de seneste år er blevet udbredt over hele det store land.

Bharat Interface for Money, BHIM, blev lanceret af den indiske premierminister i december 2016 og har været en slags ’heureka’-øjeblik i udviklingen. BHIM er en mobilapp, der gør det muligt at foretage enkle og øjeblikkelige bankoverførsler. Appen fungerer på 12 af Indiens mange forskellige sprog, og på både Android og iOS.

Med introduktionen af BHIM er der i dag næsten ingen omkostninger forbundet med digitale betalinger i Indien, hvilket tidligere var en grundlæggende udfordring for især mindre detailhandlere. Der gennemføres nu mere end 80 millioner småværditransaktioner pr. måned på tværs af mere end 60 banker, hvilket af alle interessenter anses for at være en rungende succes.

Opbygning af kundeloyalitet, styrket konkurrence, attraktive betalingsbetingelser og nye regler for bilæggelse af tvister vil yderligere styrke platformen i den kommende tid.

Bharat QR koden har sænket transaktionsomkostningerne ved elektroniske betalinger radikalt, og dermed har omsætningen hurtigt kunnet skalere. Ved at erstatte de traditionelle PoS-terminaler med en simpel og standardiseret QR-kode har Indien kunnet udvide digitaliseringen af betalingssteder med meget begrænsede investeringer. Bankerne har hermed en løsning, der kan bruges på steder, hvor en PoS-terminal ikke er kommercielt levedygtig.

Aadhaar Enabled Payment System, AEPS, der fungerer som et CPR-system med knap 1,2 mia. indere registreret, har været et kæmpe skridt i retning af at inddrage den del af befolkningen, der på grund af tekniske vanskeligheder eller læse-/talvanskeligheder ikke har være en del af banksystemet. Den omstændighed, at størstedelen af den indiske befolkning nu har en pålidelig digital identifikation, har åbnet betaling via bankerne op og samtidig gjort systemet mere sikkert og mindre ressourcekrævende.

Debetkort afløser kreditkort. I midten af 2012 foregik 65 pct. af alle elektroniske betalinger med kreditkort, men takket være en målrettet strategi fra de indiske myndigheders side sker 50 pct. af transaktionerne i dag ved hjælp af debetkort – altså kort, hvor betalinger trækkes direkte fra indeståendet på brugerens bankkonto. I mellemtiden er det samlede betalingsmarked vokset næsten seks gange.

Indiens nye momssystem, Good & Services Tax, GST, forventes at ændre måden, banker foretager udlån på, fra traditionel sikkerhedsstillelse til lån baseret på cash flow. Banker vil kunne kreditvurdere små og mellemstore virksomheder ved løbende at trække cash flow-data baseret på det nye digitale momssystem. Dermed vil stort set alle smv’er i Indien pludselig få adgang til den formelle banksektors kreditmuligheder i stedet for dyre alternativer.

Endelig er forventningen i 2018, at de såkaldte E-Mandates vil understøtte elektronisk betaling af skolepenge, el, vand og gas samt taxa og andre on demand-tjenester. E-Mandates skal erstatte betaling via check og det geografisk opdelte ECS-debetsystem. Dermed får man samlet og effektiviseret faste betalinger i en landsdækkende digital service.

Dataforbruget eksploderer

Indien har i dag ca. 430 millioner internetabonnenter ud af en samlet befolkning på ca. 1,35 mia. mennesker. Mindre end 5 pct. er via kablede forbindelser – i stedet går adgangen til internet primært via mobiltelefoner, og det gennemsnitlige dataforbrug per person er på ca. 1,6 GB om måneden.

Den nuværende smartphone penetration på 30 pct. forventes at blive fordoblet inden 2022. Teleindustrien anslår selv, at der er 890 millioner smartphones med datatrafik i Indien, og at dataforbruget per smartphone vil nå knap 11 GB per måned inden for de næste 5 år. Det er især efterspørgslen i landområderne, der forventes at drive væksten i de kommende år.

Dansk fintech på spring

I løbet af det seneste halvandet år er den indiske digitale infrastruktur således blevet transformeret, og der er bred enighed om, at landet allerede har taget et stort spring på den digitale rejse.

Det er ikke længere en fjern ambition, at Indiens digitale økonomi skal nå én billion dollar. Det er et mål, der skal nås i løbet af de næste fem år.

Innovation Centre Denmark New Delhi er begejstret over at være en del af denne udvikling, og vi ser betydelige læringsmuligheder for Danmark i Indien. Indien gennemgår for tiden en af de vigtigste faser i sin historie siden liberaliseringen i 1992, og det er en spændende udvikling, som danske virksomheder bør følge tæt.

Innovationscentret har netop afholdt et program for danske fintech-virksomheder i samarbejde med Copenhagen FinTech. Der er store muligheder for danske startups i at udvikle produkter til det indiske marked.

Innovationscentret samarbejder med en af de førende indiske banker, Yes Bank, om at fremme fintech-innovation. En af planerne for samarbejdet er at etablere et acceleratorprogram for danske startups i Indien.

Forrige artikel Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Næste artikel Kina - fra piratkopist til førende inden for innovation Kina - fra piratkopist til førende inden for innovation
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?