Industrien tror ikke på den fuldautomatiske fabrik

Fremtidens robotter bliver fantastiske værktøjer. Men robotterne skal stadig fodres med ideer, og den menneskelige behændighed går aldrig af mode, lyder det fra både professor og industrikæmpe.

Debatten om automatisering handler meget ofte om alle de arbejdspladser, der forsvinder, når robotter og kunstige intelligenser tager over. Men selv hvis – eller når – den fuldautomatiske produktion bliver en realitet, vil menneskets rolle ikke være udspillet.

Det mener professor i virksomhedsteknologi på Aalborg Universitet og mangeårig robotforsker Ole Madsen. Han fremhæver, at mange virksomheder i dag taler om såkaldt human centered automation, når de arbejder med at implementere robotteknologi – altså automation med mennesket i centrum.

”Det kunne jo godt være et realistisk scenarie, at alting ender med at blive fuldautomatiseret, og et stykke ad vejen har det også været det fokus, der tidligere har været i automatisering, at det har handlet om at få mennesket ud. Men det er ikke det, der er det primære længere,” siger Ole Madsen.

I stedet arbejder virksomhederne med den optimale udnyttelse af de ’mennesketimer’, der bliver frigjort, når maskinerne klarer det tunge arbejde.

”Der vil selvfølgelig forsvinde funktioner, og der vil også være brug for færre medarbejdere. Men fokus er i dag på arbejdsprocesserne og forretningssystemerne og på at skabe det mest effektive flow. I den proces flytter menneskets rolle sig til at blive mere overvågende og idéskabende, men den bliver ikke udspillet, og mennesker har altså stadig en behændighed, som det bliver svært at efterligne,” siger han.

Flere får adgang til robotter

Ole Madsen understreger ligesom flere andre eksperter, at der er gigantisk potentiale for at sende flere robotter ind i den danske fremstillingsindustri. Det er der også stort politisk fokus på. I august lancerede regeringen det nye Erhvervspartnerskab for avanceret produktion, der over de næste fire år dels skal formidle viden, og dels uddele 42 mio. kr. til fremme af ny teknologi i danske produktionsvirksomheder.

Tiltaget er en udløber af Erhvervs- og Vækstministeriets ’Redegørelse om vækst og konkurrenceevne’ fra starten af året, som bl.a. viste, at de mest automatiserede virksomheder har næsten dobbelt så høj arbejdskraftproduktivitet som gennemsnittet og producerer værdi for op mod 1.600 kr. per arbejdstime per mand. Gennemsnittet ligger på omkring 800 kr.

Eksperter, rådgivere og selv fagbevægelsen tager derfor godt imod regeringens håndsrækning til robotiseringen. Det gælder også Ole Madsen, der i det hele taget ser en udvikling, hvor nye brancher og mindre virksomheder får lettere adgang til ny teknologi. Han fremhæver den kendte blå robot-arm til brug i industrien fra fynske Universal Robots, der er forholdsvis billig, yderst fleksibel og ikke mindst enkel at anvende.

”Den har været med til at sænke barrieren væsentligt, og samtidig kommer der i takt med digitaliseringen hele tiden nye fantastiske værktøjer, der er målrettet effektivisering i industrien,” siger han.

Ole Madsen forudser, at opfattelsen af robotter som netop værktøjer bliver mere udbredt. I den forbindelse fremhæver han to tendenser:

”For det første bevæger vi os mod, at robotterne bliver mere intelligente. Hvor vi i dag fortæller robotten, hvordan den skal løse en opgave, vil vi i fremtiden blot skulle fortælle den, hvad det er for en opgave, vi skal have løst, og så finder den mere eller mindre selv ud af hvordan.”

”For det andet handler det mere og mere om, hvordan teknologien kan understøtte medarbejderne og virksomheden i det hele taget. Man kan sige, at robotten bliver mere ligesom et klassisk håndværktøj; den kan nok ikke hænge på væggen, men man henter den, når man skal bruge den.”

Haldor Topsøe: Vi af-automatiserer også

Hos en af landets største virksomheder, katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe, spiller robotter en naturlig stor rolle på virksomhedens i alt 15 fabriksanlæg i Danmark, USA, Kina og Brasilien. Alle steder har produktionen et meget højt automationsniveau, og mange processer foregår stort set uden menneskelig indvirkning.

Alligevel understreger produktionsdirektør Henrik Guldberg Pedersen, at netop det humane aspekt i automatiseringen er afgørende.

”Automatisering skal ikke bare iværksættes for at erstatte medarbejdere, men for at understøtte medarbejdere, og vores erfaring er klart, at det er det rigtige samspil mellem mennesker og maskiner, der skaber den højeste værdi,” siger Henrik Guldberg Pedersen og fortsætter:

”Det handler selvfølgelig om at arbejde mere systematisk og mere effektivt, men altid ud fra en holistisk tilgang.”

Han fastslår, at der endnu er meget lang vej til en produktion fuldstændig uden menneskelig indblanding. Samtidig anerkender han, at robotter naturligt medfører færre ansatte, men, endnu vigtigere, medfører de nye funktioner og skaber nye muligheder. Det afgørende er, at man gør det smart, når man implementerer ny teknologi, lyder det.

”Teknologien og robotterne spiller en afgørende rolle i fremtiden, men det gør medarbejderne altså også. Og nogle steder har vi endda af-automatiseret processer, fordi det havde skabt en stivhed i situationer, hvor fleksibiliteten var vigtigere,” siger Henrik Guldberg Pedersen.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?