Ingen undskyldninger længere

Nu har vi talt længe nok om alt det, der skal gøre os til en digital nation. Vi svømmer i råd og festtaler, men der er brug for handling og for konkrete redskaber til at træffe de rigtige valg.

Dansk Metals formand, Claus Jensen, siger det i så klar tekst i denne udgave af Mandag Morgen, at det ikke kan misforstås. Der er ingen undskyldninger længere for, at hans medlemmer ikke også selv tager ansvar for at uddanne sig til en fremtid med robotter, kunstig intelligens og helt ændrede kompetencekrav for at være en del af arbejdsmarkedet. Mulighederne for at tage ansvar for egen fremtid er nu til stede med de nye overenskomster, men analyser viser beklageligvis, at et stort antal lønmodtagere ikke fornemmer det brændende behov for efteruddannelse, før det er for sent.

Claus Jensen sender samme klare og forståelige budskab til politikerne om ikke at blive ved med at tale om opprioritering af erhvervsuddannelserne, men nu endelig at gøre noget ved det, når nu alle kan se, at der kommer til at mangle faglærte om få år.

Samme budskaber om, at Danmark har et skrigende behov for at indrette arbejdsmarkedet og hele uddannelsessektoren til de ændrede kompetencekrav, og at det forudsætter en massiv efteruddannelsesindsats, kommer enstemmigt fra de store erhvervsorganisationer, fra andre dele af fagbevægelsen end Dansk Metal og fra mange uddannelsessteder, som dels skal forberede de næste generationer til arbejdsmarkedet og dels selv bliver målt økonomisk på, i hvilken grad de unge kommer i beskæftigelse.

Alligevel har regeringen – både denne og den tidligere smalle V-regering – tøvet uforståeligt længe med at komme med håndgribelige og sammenhængende planer for den storslåede digitale udvikling af Danmark, som adskillige fagministre hele tiden løber rundt og holder festtaler om.

VI ROSER OS AF, AT DANMARK er i førertrøjen som EU’s mest digitale land. Så sent som i marts viste Europa-Kommissionens indeks over virksomheders, borgeres og offentlige myndigheders digitalisering i EU-medlemslandene, at Danmark topper indekset foran de øvrige nordiske lande. Men hver gang vi får disse stolte meldinger, er der knyttet et ’men’ til dem. Nemlig det ’men’, at de andre lande er lige i hælene på os og snart kan overhale os, og at vi står foran nogle store udfordringer med at udfylde kompetencegabet i arbejdsstyrken og holde trit med udviklingen.

Nu skal vi så både have et Disruptionsråd, som ikke rigtig længere må hedde Disruptionsråd, fordi det lyder for negativt, en teknologipagt efter hollandsk forbillede her hen over de kommende måneder og en digitaliseringens vækstplan. Og vi har i forvejen et Digitalt Vækstpanel, der skal komme med forslag til, hvordan de små og mellemstore virksomheder i særlig grad kan udnytte de nye digitale muligheder. Og vi har nogle trepartsforhandlinger på vej, som særligt skal drøfte efteruddannelse.

Hvad Disruptionsrådet skal lave, ud over at bringe forskellige aktører sammen, er der ingen uden for regeringen, der ved endnu. Hvad teknologipagten ser ud til at skulle, er at sikre et bedre match mellem uddannelsessektoren og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Der er brug for, at erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive, at de teknologiske kompetencer udbredes til alle uddannelser, og at livslang læring og efteruddannelse kommer højt på prioriteringslisten hos både virksomhederne og medarbejderne.

SAGEN ER, AT VI HAR ALT FOR MANGE forslag og initiativer, der ligger og svømmer rundt på egen hånd, og at der mangler en egentlig tværministeriel, langsigtet og sammenhængende plan for at identificere de nye kompetencer. En plan, som vel at mærke ikke kun handler om erhvervsvirksomhedernes vækstmuligheder, men om hele samfundets omstilling til den digitale nutid og fremtid.

Vel er det svært at spå om fremtiden, og i digitaliseringens tidsalder er det ikke blevet nemmere, men vi bliver nødt til at have nogle fælles antagelser at arbejde ud fra. Der er simpelthen brug for et helt sæt af vigtige analyseredskaber til at kigge ind i de strukturelle udviklingstendenser på fremtidens arbejdsmarked for at kunne planlægge uddannelsesstrukturerne og en efteruddannelsesreform rigtigt.

De skal blandt andet besvare spørgsmål som:


  • Hvad er de vigtigste  udviklingstendenser og drivkræfter for fremtidens arbejdsmarked i Danmark, og hvordan spiller de sammen?

  • Hvorfra kommer væksten i nye arbejdspladser – geografisk og branchemæssigt?

  • Hvilke brancher bliver disruptet først, og hvornår?

  • Hvilke kompetencer er der brug for i fremtiden? Lad os få sat navn på dem. Og på hvilket uddannelsesniveau skal de forskellige kompetencer indgå?

  • Hvilke jobfunktioner tror vi bliver overflødige, og hvilke kommer til?

  • Hvad betyder de nye kompetencekrav for indretningen af vores uddannelsessystem – læringsmetoder, uddannelsesplaner m.v.?

  • Hvordan indretter vi vores uddannelsessystem, så vi uddanner og dimensionerer til nye forventninger og konstant forandring?

  • Hvordan skal en reform af efteruddannelsesområdet se ud?

  • Hvad skal der til for at sætte strøm til den livslange læring, som vi har talt om i mange år?


Det er svært at se, hvordan alle regeringens paneler, råd og partnerskaber skal nå frem til konkrete resultater og en klar digital udviklingsplan for Danmark, hvis ikke nogle af disse fundamentale analyser er lavet. Så famler vi bare videre, og det bliver ved festtalerne.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu