”Der er masser af ideer derude – men mange af dem bliver i skuffen. Der er masser af dygtige folk derude – men vi kender dem ikke. Vi skal have dem frem i lyset. Og vi skal have folk til at være mere ihærdige.”

Ordene kommer fra en af Danmarks absolut tungeste erhvervsfolk, bestyrelsesformand for industrikoncernen Danfoss Jørgen Mads Clausen. Når han skuer ud over Danmark, ser han masser af potentiale og masser af muligheder. Men han ser også et grundlæggende problem:

”Der er ikke nok, der interesserer sig for at skabe nyt. Og vi er ikke gode nok til at bygge bro mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og markedet.”

Dermed rammer han hovedet på sømmet i forhold til Danmarks efterhånden kroniske vækstudfordring: Vi har i årevis talt om, hvad vi skal leve af, og vi har identificeret oplagte danske styrkeområder som design, bioteknologi og grøn energi.

Men vi har ikke formået at indfri de identificerede vækstpotentialer. Og vi har i det hele taget forsømt at definere, hvordan vi og ikke mindst hvem, der skal indfri vækstpotentialerne.

Ifølge Jørgen Mads Clausen er stærke netværk mellem centrale, beslutningsdygtige personer i virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder i den sammenhæng vejen frem. Men han mener, at der er alt for få, der i dag forstår værdien i at samarbejde på tværs om innovation og markedsmodning af nye ideer.

”Forskerne vil helst snakke med forskere. Og erhvervsfolk vil helst snakke med erhvervsfolk. Men for mig at se er der ikke noget alternativ til at samarbejde i klynger, hvis man vil vækst,” siger Jørgen Mads Clausen.

Han tager i den grad sin egen medicin. Lige siden han i begyndelsen af 80’erne overtog roret i den sønderjyske familiekoncern, har han fokuseret på, hvordan Danfoss kan drage nytte af at indgå i innovative netværk. Danfoss’ succes bygger i dag på, at selskabet er en central aktør i klynger omkring energi og energieffektivitet på såvel regionalt, nationalt som internationalt plan. Det trækker innovative virksomheder og entreprenante personer til miljøet omkring Danfoss. Og det styrker Danfoss’ konkurrenceevne og vækst i den globale konkurrence.

Med bestyrelsesposter i såvel Danfoss som virksomheder, selskabet har investeret i, investeringsfonde, brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner og tænketanke er Jørgen Mads Clausen selv en central drivkraft for vækst og iværksætteri. En innovativ brobygger ikke bare i og omkring Danfoss, men i hele Danmark. Se nederst i artiklen.

Har vi nok Jørgen Mads Clausen’er?

Man kan også sige, at Jørgen Mads Clausen er et af de vigtige knudepunkter i det komplicerede netværk, der binder dansk økonomi sammen. Som brobygger skaber han forbindelsen mellem mange af de personer, virksomheder, institutioner og fora, der er interesserede i åbne innovationsprocesser. Han kan få ting til at ske, ideer til at udvikle sig, virksomheder til at vokse. Han er kort sagt værdifuld at være i netværk med, hvis man vil vækst.

Det store spørgsmål er så: Har vi nok Jørgen Mads Clausen-typer i det netværk, der udgør dansk økonomi? Og hvis ikke, hvordan får vi så flere af dem? Hvilke ”arketyper” skal vi dyrke i den danske økonomis netværk, hvis det skal lykkes at sætte hele Danmarks økonomiske vækst i et nyt gear?

Svaret på det første spørgsmål er et rungende ”nej”, mener klyngeekspert Jørgen Rosted, tidligere departementschef og udviklingsdirektør i FORA:

”Vi har for få ledere i Danmarks store virksomheder, der forstår værdien af at indgå i et stærkt økosystem med iværksættere, vidensinstitutioner og andre virksomheder,” siger Jørgen Rosted.

Han har som udviklingsdirektør i FORA igennem mange år analyseret klynger og klyngedannelse i Danmark og udlandet. Et særligt fokusområde har været samspillet mellem etablerede virksomheder, universiteter, kapitalformidlere og professionelle rådgivere – klyngernes såkaldte økosystemer. Og en af konklusionerne, som bl.a. fremgår af et omfattende studie finansieret af Erhvervsstyrelsen, Vækstfonden og forskerparken Symbion, er, at stærke økosystemer kan bruges som motorer for iværksætteri og skabelse af nye vækstvirksomheder.

”Virksomheder, der fødes i stærke økosystemer, har bedre muligheder for at vokse og skabe job end virksomheder, der opstår i mere golde omgivelser,” konkluder Jørgen Rosted i studiet.

Det er derfor, visionære ledere af store, åbne og innovative virksomheder, som Jørgen Mads Clausen, er vigtige ingredienser i den menneskelige cocktail, Danmark skal leve af. De spiller nemlig, ifølge Jørgen Rosted, en helt afgørende rolle for, hvor stærkt et økosystem bliver.

”De skal forstå, at de selv har kæmpe fordele ved at være i et stærkt økosystem med iværksættere, fordi det gør dem selv stærke. De kan rekruttere flere talenter, de kan få flere ideer, og deres business vil blive bedre,” siger Jørgen Rosted.

Øvlisen åbnede Novo for iværksættere

At det er til gavn for både virksomheden selv, de øvrige aktører i klyngen, etableringen af nye virksomheder og dermed i sidste ende det danske samfund, er den danske biotekklynge et godt eksempel på.

Medicinal- og biotekklyngen i hovedstadsregionen er en af de største i verden med store etablerede virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, LEO Pharma og Ferring, der har formået at brænde igennem på globalt plan. Men klyngen tæller i dag også over 100 forholdsvis unge biotek-virksomheder med tilsammen ca. 3.000 medarbejdere.

Og det er i høj grad en udvikling, der kan tilskrives visionære ledere i de etablerede virksomheder. En af dem, der har spillet en særlig aktiv rolle er Novo Nordisks tidligere topchef Mads Øvlisen. Det påpeger Christian Motzfeldt, direktør for Vækstfonden, der har medfinansieret en analyse af biotekklyngen:

”Novo Nordisk har, på baggrund af den kultur Mads Øvlisen bragte ind i virksomheden, længe tilladt eller ligefrem opmuntret deres medarbejdere til at etablere nye virksomheder,”  siger Christian Motzfeldt.

Analysen af biotek-klyngen afslører bl.a., at de fleste af de 68 nye biotek-virksomheder, der er etableret i København i årene 1998-2011, blev stiftet af medarbejdere fra eksisterende virksomheder i klyngen. Det drejer sig om i alt 45 personer, og de 15 af dem kom fra Novo Nordisk. Herudover var forskningsmedarbejdere fra Novo Nordisk i mange tilfælde med til at udvikle de nye biotekselskaber.

”Ledelsen i Novo Nordisk har erkendt, at det i sidste ende bidrager til at forstærke deres virksomhed og tiltrække nye virksomheder og nye kompetencer til området,” siger Christian Motzfeldt.

Brobyggere på alle niveauer

Den helt store udfordring for Danmarks vækst er dog, at de nye virksomheder for sjældent udvikler sig til vækstmotorer for økonomien. Skal de det, kræver det ikke alene, at flere ledere fra etablerede succesvirksomheder involverer sig i klynger. Det kræver i lige så høj grad, at de øvrige dele af klyngernes underliggende økosystemer – de mindre virksomheder, forskningsmiljøerne, uddannelserne, kapitalformidlerne og myndighederne – fostrer innovative ”vækstagenter”. 

Mandag Morgen har spurgt erfarne erhvervsfolk, væksteksperter, iværksættere, teknologi- og uddannelseseksperter, hvilke persontyper der er afgørende i netværksøkonomien – de typer, som vi skal blive bedre til at finde og udvikle i Danmark. Se tekstboks.

Ifølge Mandag Morgens kilder fejler danskernes rent faglige kompetencer ikke noget. Men silotænkning og manglende udsyn forhindrer os i at få det fulde udbytte af dem.

Formanden for Ingeniørforeningen IDA, Frida Frost, peger derfor først og fremmest på, at der er brug for vækstagenter, der også er brobyggere:

”Vi har brug for mennesker, der forstår at bygge bro mellem de siloer, der i dag er i netværksøkonomien, og som ellers ikke har tradition for at samarbejde.”

Som samfund mener hun, at vi skal fokusere på brobyggere inden for fire kategorier:

• Institutionelle brobyggere. Personer, der kan bygge bro mellem forskellige institutioner i økonomien. Personer, som kan bringe forskere sammen med forretningsfolk, iværksættere sammen med investorer, og som kan få viden til at flyde mellem universiteter, offentlige myndigheder og virksomheder.
• Erhvervsbrobyggere. Personer, der kan spotte nyttige samarbejdsmuligheder med andre virksomheder – uanset branche – og bygge relationer op med vigtige personer i disse.
• Interne brobyggere. Personer, som kan få de interne ressourcer i organisationen til at spille optimalt sammen på tværs af fagsiloer og organisationsskel.
• Globale brobyggere. Personer med globalt udsyn, som kan bygge bro til vigtige markeder og videnscentre i udlandet.

Styrk skabertrang og innovationsevne

En kompetence er Mandag Morgens kilder dog enige om, at danskerne mangler: skabertrangen.
”Vi mangler en kultur omkring det at skabe nyt,” siger Frida Frost:

”Der er behov for, at vi danskere bliver bedre til at udnytte vores evner inden for iværksætteri. Vi skal blive bedre til at skabe en tro på og lyst til at sætte ting i gang hos vores unge.”

Det er også et tema, Jørgen Mads Clausen og Danfoss arbejder meget intenst med. Bl.a. har Danfoss oprettet en intern uddannelse med betegnelsen ”man on the moon”, der skal styrke medarbejderes iværksætterkompetencer.
”Vi vil gerne gøre dem til intraprenører, så de kan bidrage med gode ideer til nye løsninger, produkter og virksomheder,” siger Jørgen Mads Clausen med henvisning til den type medarbejdere, der agerer som iværksættere inden for rammerne af deres arbejdsplads.

Ligesom Frida Frost mener han, at den evne er stærkt underprioriteret i dansk kultur. Ikke mindst på de videregående uddannelser.

”Mange universiteter ser sig selv som nogle, der skal uddanne eliteforskere. De ser teknikken som det ypperste. Men vi kan ikke leve af at være verdensmestre til at udvikle teknologi. Vi skal også kunne sælge det,” siger Jørgen Mads Clausen.

Han efterspørger mere iværksætteri på universiteterne, og at universiteterne i højere grad ser deres institutter som nogle, der kan hjælpe med at skabe værdi i samfundet.

”For det er det eneste, vi kan sælge – det er noget, der kan skabe værdi,” siger Jørgen Mads Clausen.

Iværksætterfabrikken i Aarhus

En af de uddannelser, der har taget det dogme til sig, er uddannelsen Kaospiloterne, der er en 3-årig international iværksætteruddannelse med fokus på projektledelse, lederskab og forretningsudvikling.

Uddannelsen har de sidste mange år formået at skabe unikke resultater inden for jobskabelse og iværksætteri. Ifølge en undersøgelse fra 2011 driver mere end hver tredje Kaospilot i dag egen virksomhed. Heraf har 20 pct. en årlig omsætning på over 10 millioner kr. I øvrigt viser undersøgelsen, at 97 pct. af alle Kaospiloter i dag er i job, og at en stor del af dem sidder i lederstillinger.

”Den grundlæggende forskel på os og på rigtig mange andre uddannelser er, at vi ikke definerer, hvad eleverne skal kunne. Vi tager udgangspunkt i elevernes ambitioner. Og så prøver vi at give dem alle de værktøjer og den viden, der skal til, for at de kan nå derhen,” siger v, der er rektor for Kaospiloterne.

Christer Windeløv-Lidzélius er selv uddannet Kaospilot og har desuden en MBA fra Heriot-Watt University i Edinburgh. Men han mener, at en af hans største styrker er, at han selv har stiftet flere virksomheder og ved, hvad der skal til for at starte noget op.

”Det handler ikke kun om viden. Det handler om at koble viden fra forskellige kilder og omsætte det til nye løsninger,” siger Christer Windeløv-Lidzélius.

Serieiværksættere og dealmakere

I kraft af det netværk, Christer Windeløv-Lidzélius har skabt omkring Kaospilot-uddannelsen, som involverer aftagere af kandidater og projekter fra uddannelsen i ud- og indland og såvel inden for den private som den offentlige sektor, er han i sig selv et eksempel på en af de innovative brobyggere, der bidrager til at styrke dansk økonomi. Christer Windeløv-Lidzélius er en af de serieiværksættere, som forskere i iværksætteri fremhæver som nogle af de vigtigste vækstmotorer for en økonomi. Hvis de vel at mærke bruger deres erfaringer på at hjælpe andre videre inden for samme region, sådan som Christer Windeløv-Lidzélius gør.

Den amerikanske iværksætterguru Ted Zoller, direktør for Center for Entreprenørstudier ved University of North Carolina og vicepræsident i verdens største fond for iværksætteri, Kauffman Foundation, har gennem flere år forsket i serieiværksætternes betydning for økonomien. Han fremhæver, at særligt serieiværksættere eller serieinvestorer, der har stiftet eller investeret i mindst fire potentielle vækstvirksomheder, har afgørende betydning for, at en økonomi kan udklække nye vækstvirksomheder.

Ted Zoller betegner denne type serieiværksættere som ”dealmakers”. Og hans forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem antallet af dealmakers i en industriklynge og klyngens evne til at fostre nye vækstvirksomheder.

Jagten på det perfekte økosystem

Ted Zollers model til systematisk at kortlægge de vigtigste knudepunkter i de netværksrelationer, der opstår omkring industriklynger, kan vise sig som et vigtigt input til at konkretisere, hvem Danmark skal leve af.

Et særligt interessant projekt i den sammenhæng er et samarbejde mellem Ted Zoller og forskerparken Symbion om at kortlægge serieiværksættere og ”dealmakers” i dansk økonomi.

”Når disse personer er afgørende, skyldes det, at der synes at være en sammenhæng mellem antallet af gange, en person har startet en virksomhed, og sandsynligheden for succes,” siger adm. direktør i Symbion, Peter Torstensen.

Sammen med Ted Zoller er han ved at sætte navne på danske iværksættere, der har startet tre eller flere virksomheder, og beskrive deres indgreb i økonomien.

”Min overbevisning er, at der er en sammenhæng mellem antallet af vækstvirksomheder i en given region og antallet af serielle iværksættere,” siger Peter Torstensen. Han mener, at det danske vækstparadoks hænger sammen med, at vi simpelthen ikke har ret mange personer, som er serielle iværksættere.

”Derfor har vi heller ikke meget erfaring i at udvikle skalerbare forretninger,” siger Peter Torstensen.

Symbion og Peter Torstensen er langtfra ene om at identificere vigtige knudepunkter i den danske netværksøkonomi. Også Erhvervsstyrelsen kaster sig nu aktivt ind i at kortlægge og udvikle økosystemerne i den danske økonomi. Det sker i samarbejde med den amerikanske innovations- og iværksætterguru Daniel Isenberg, professor i ledelse på Babson College og stifter og leder af det såkaldte Babson Entrepreneurship Ecosystem Project.

Isenberg skal bidrage til at identificere og styrke regionale økosystemer i Danmark, blandt andet ved at undersøge, hvordan større virksomheder i højere grad kan motiveres til at indgå i dem.

”Hvis økosystemerne skal virke, så skal der være penge at spore i det for de forskellige parter,” siger direktør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann, der står i spidsen for projektet.

”Vi vil bl.a. undersøge, hvordan de store virksomheder i højere grad kan motiveres til at indgå ved at se networking med iværksættere, som en kilde til innovation hos dem selv,” siger han.

Politisk sidevind

Også politisk fokuseres der kraftigt på at gøre klynge- og økosystemtænkning til motor for Danmarks fremadrettede vækst. Bl.a. er otte ministerier, de seks regionale vækstfora og KL gået sammen om at udvikle en “Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats”.

Formålet med strategien er at ”fremme virksomhedernes konkurrenceevne, eksportvækst, investeringsfremme, beskæftigelse og produktivitet i dansk erhvervsliv”.

”Klynger og netværk mellem virksomheder og vidensmiljøer vil blive afgørende for at komme væk fra den lavvækstslette, vi er havnet i,” siger uddannelsesminister Morten Østergaard, hvis ministerium er tovholder på strategiarbejdet.

Arbejdet skal bl.a. bidrage til, at Danmark i 2020 har:

• 10 regionale eller nationale klyngeorganisationer, der figurerer blandt de bedste i Europa. Målet er, at de skal opnå EU’s  såkaldte ”Gold Label”, der er et kvalitetsmærke, der kun uddeles til eliten af klyngeorganisationer i Europa gennem det såkaldte European Cluster Excellence Initiative (ECEI).
• Mindst 10 regionale eller nationale klyngeorganisationer, der opnår ECEI Silver Label.
• En ”passende underskov” af små lokale klyngeorganisationer, som er lette at finde for virksomhederne og erhvervsrådenes virksomhedskonsulenter, og som understøtter virksomheders behov for udvikling, viden og innovation.

Jørgen Mads Clausen mener, at der er tale om et glimrende initiativ.

”Jeg ved ikke, om strategien lige præcis er den bedste. Men det er sådan set lige meget. For det, det drejer sig om, er at komme i gang. Så må vi justere hen ad vejen, i takt med, at vi bliver klogere,” siger han.

Han giver imidlertid ikke Morten Østergaard mange point for at beskære budgettet for Højteknologifonden. ”På det nationale plan er Højteknologifonden i dag det største og kraftigste netværk til at skabe ny vækst. Den udfylder netop rollen som brobygger mellem vidensmiljøer, virksomheder, iværksættere og kapital. Vi har ramt en åre, hvor vi aktiverer en masse kreative kræfter,” siger Jørgen Mads Clausen.

Han mener, at det er ”helt misforstået”, at Højteknologifondens midler i regeringens finanslovsforslag reduceres med 45millioner kr. i 2014 og samlet set, siden 2012, er blevet reduceret med 240 millioner kr.

Morten Østergaard forsvarer beskæringerne med, at regeringen i stedet for ”en masse små puljer” vil samle innovationsindsatsen i en større, slagkraftig innovationsfond. Men det argument imponerer heller ikke Ingeniørforeningens formand:

”Nu ved vi jo ikke endnu, hvilke ordninger der ender med at blive lagt ind i en eventuel ny innovationsfond. Jeg frygter, at det reelt betyder, at der bliver færre penge til at støtte de brobyggerordninger, som allerede virker,” siger Frida Frost.

Ud over Højteknologifonden nævner hun i den sammenhæng ordninger som ”Videnpiloter” og ”Innovationsagenter”, som netop handler om at styrke vigtige knudepunkter i det økonomiske netværk.