Den engelske iværksætter Oliver Maxwell får hjælp fra ca. 10 millioner honningbier til at løse store samfundsproblemer på Amager. Som direktør for den bæredygtige honningproducent Bybi hjælper han med at bekæmpe den massedød blandt honningbier, der kan føre til miljøproblemer og fødevaremangel på grund af ringe bestøvning af landbrugets afgrøder. Indsatsen er en del af hans miljømæssige, økonomiske og socialt bæredygtige forretningsmodel i honningindustrien, der samtidig giver arbejde til socialt udsatte, som er faldet gennem det offentlige sikkerhedsnet. For det arbejde har Oliver Maxwell netop vundet Den Socialøkonomiske Årspris.

[quote align="right" author="William Eggers, forfatter til “The Solution Revolution”"]De nye innovatører lukker hullerne mellem, hvad markedet og det offentlige tilbyder, og hvad borgerne efterspørger. Den tilgang giver ganske enkelt bedre løsninger.[/quote]

Han er et eksempel på, hvordan den innovative klasse i Danmark i stigende grad præger samfundets udvikling: Den voksende skare af løsningsorienterede mennesker løser samfundsproblemer på nye måder, når både det offentlige og markedet er kommet til kort.

”Der er brug for at genopfinde forbindelsen mellem sektorer i samfundet. Private virksomheder, sociale foreninger og offentlige myndigheder kan samarbejde om at skabe et bedre samfund. Det er derfor, jeg arbejder her – fordi jeg kan lave om på det og sætte nogle folk sammen, som ellers ikke ville mødes,” siger Oliver Maxwell.

Han er ikke bare et enkeltstående tilfælde fra Amager. Den globale dagligvaregigant Unilever løser store sundhedsproblemer i Indiens fattige landdistrikter i samarbejde med ngo’er, banker og myndigheder. I USA fører offentlige konkurrencer til innovative nybrud hos NASA. Og overalt i verden pibler det frem med socialøkonomiske projekter og virksomheder, der løser verdens store samfundsproblemer. Læs også tekstboksene.

Alt tyder på, at en ny magtfaktor er ved at blive dannet både internationalt og i Danmark, lyder det fra en række eksperter, Mandag Morgen har talt med. Nye alliancer af innovative mennesker i socialt bevidste virksomheder, offentlige institutioner, foreninger og fonde skaber den sociale innovation, som den offentlige sektor og markedet ikke kan opstøve.

Ved at engagere folk på tværs af private virksomheder, den offentlige og frivillige sektor tackler de innovative forandringsledere store samfundsproblemer, der hidtil har været parkeret som uløselige.

Det er en tendens, som er værd at holde øje med, hvis man vil forstå, hvordan fremtidens velfærdssamfund kommer til at se ud, og hvem der kommer til at præge det. I Danmark står nogle store barrierer dog i vejen for udviklingen. Når staten eksempelvis lægger opgaver ud til borgerne, medfølger det offentliges regler og bureaukrati. Det kan ødelægge betingelserne for civilsamfundet, advarer eksperter og praktikere.

Global løsningsrevolution på vej

Udviklingen har længe været set i udlandet, hvor sociale organisationer i eksempelvis USA har løftet velfærdsopgaver, som faldt uden for statens sociale sikkerhedsnet. Men de seneste år har tendensen også fundet vej til Danmark.

”I takt med at vores samfund bliver mere komplekst, og at der er sociale, økonomiske og miljømæssige problemer, som vi simpelthen ikke har fået tacklet godt nok de sidste 20-30 år, så er der en søgen efter nye modeller,” siger Christian Bason, direktør i den tværoffentlige udviklingsenhed MindLab.

[quote align="right" author="Thorsten Arnold, formand for Foreningen Samsø Bredbånd"]Vi hev fat i vores politikere, men de var bundet til en gammel offentlig aftale og kunne ikke hjælpe. Nogle af os i det lokale erhvervsforum indkaldte derfor til et krisemøde. Et eller andet skulle der jo ske.[/quote]

Han bakkes op af Carsten Jørgensen, der er partner i Deloitte Consulting, som peger på, at udviklingen især er taget til i løbet af krisen, hvor den offentlige sektor er blevet mere presset på finanserne. Den offentlige sektor må på flere områder opgive sit monopol på at levere løsninger, fordi der simpelthen ikke er råd til at imødekomme borgernes voksende efterspørgsel på velfærdsydelser. Men i stedet for blot at spare og forringe den offentlige service er der brug for at tænke i nye måder at skabe løsninger på, mener Carsten Jørgensen.

”Udviklingen er lige så interessant i Danmark som i alle mulige andre lande, fordi der ingen steder er budget til at løse de stigende samfundsproblemer,” siger han.

Hans kolleger i det amerikanske Deloitte William Eggers og Paul Macmillan har netop skrevet bogen ”The Solution Revolution”, hvor de præsenterer resultaterne af to års studier af denne udvikling. I et interview med Mandag Morgen siger den ene af bogens forfattere, at nye samfundsinnovatører som Oliver Maxwell fra Bybi eller Unilevers Paul Polman træder ind i rummet mellem stat og marked.

”Social innovation er ofte et svar på utilfredsstillede behov, som bunder i markedsfejl og regeringsmangler. De nye innovatører lukker hullerne mellem, hvad markedet og det offentlige tilbyder, og hvad borgerne efterspørger. Den tilgang giver ganske enkelt bedre løsninger,” siger William Eggers.

Virksomheder tager socialt ansvar, sociale virksomheder blomstrer op, og filantropiske fonde investerer milliarder i opgaver, der førhen var offentlige. Det peger mod dannelsen af en ny magtfaktor eller, hvad Eggers beskriver som en løsningsøkonomi, der er kendetegnet ved, at virksomheder, regeringer og civilsamfund samarbejder i brede alliancer for at løse samfundets største problemer. Se figur 1.

Senest har A.P. Møller Fondens donation på en milliard kroner til at løfte folkeskolen vist, at private fondsmidler for alvor finder vej helt ind til det offentliges kerneopgaver. Fra at sponsorere prestigebyggerier som operaer, koncertsale og statuer er private fonde i stigende grad begyndt at investere i at løse samfundets store udfordringer.

Summen af de filantropiske fondes donationer stiger konstant. I Danmark steg donationerne fra omkring 3 milliarder kr. i 2004 til ca. 7 milliarder kr. i 2010. I USA er det en helt anden skala. Alene den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg brugte sidste år 370 millioner dollar – ca. 2 milliarder kr. – på filantropi. Bill Gates uddelte intet mindre end 3,4 milliarder dollar – ca. 19 milliarder kr. – gennem Bill & Melinda Gates Foundation i både 2011 og 2012. Samlet set nærmer de amerikanske fondes donationer sig 1.650 milliarder kr. om året. Se figur 2.

Men som Mandag Morgen indgående har beskrevet i særudgivelsen “Katalytisk Filantropi”, så er det ikke kun i form af nyttige kontanter, at fondene gør en forskel. Det er også afgørende, at de selv medvirker i innovationen og bidrager med deres værdier. Ikke mindst den tillid og risikovillighed, som naturligt er forbundet med uddeling af private penge.

”Det er ikke kun penge. Det handler også om normer og værdier. Både markedet og staten kan lære meget om tillid og risikovillighed af fondene,” siger Anker Brink Lund.

På vej mod ny dansk samfundsmodel

De store hindringer for social innovation og udvikling mod en ny dansk samfundsmodel er netop mistillid, bureaukrati og et ubetydeliggjort civilsamfund.

”Alle taler om frivillighed og tillid for øjeblikket. Men vi har aldrig haft mindre tillid, end vi har nu. Både på markedet og i staten er tendensen, at vi får mere og mere kontrol, og kendskabet til vores tillidsskabende civilsamfundshistorie er druknet i marked og stat,” siger Anker Brink Lund.

[quote align="right" author="Anker Brink Lund, leder af Center for Civilsamfundsstudier på CBS"]Hvis du skal servere pølser i idrætsklubben, skal du have et todages hygiejnekursus. Det er muligvis godt for maverne, men skidt for tillidskulturen. Den helt store udfordring er derfor, at stat og kommune vil lægge sine bureaukratiske spilleregler ned over frivilligheden i civilsamfundet.[/quote]

I Danmark har den innovative samfundskraft ellers historiske rødder i civilsamfundet. I mellemkrigstiden kom løsningerne ikke fra Folketinget, men derimod fra foreningslivet og de store bevægelser, såsom andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen. Det er det glemte ophav for civilsamfundet, som siden 1950’erne er druknet i dominansen af markedet og staten, siger Anker Brink Lund.

I 1960’erne og 1970’erne opbyggede vi en stærk dansk velfærdsstat, og fra 1980’erne har markedets dominans taget over. Civilsamfundet er undervejs blevet kørt langt ud på et sidespor, og det betyder, at der i dag er nogle store barrierer, der sinker udviklingen af en ny dansk samfundsmodel, mener Anker Brink Lund.

Her efter finanskrisen kan de nye globale tendenser, med opblomstringen af en løsningsøkonomi båret af brede samarbejdskoalitioner på tværs af sektorer, være muligheden for, at civilsamfundet kommer ind fra sidesporet og igen er med til at præge samfundsudviklingen, vurderer Anker Brink Lund.

”Nu, hvor finanskrisen aktualiserer nye måder at løse fælles problemer på, skulle vi have gode muligheder for at finde tilbage til selvorganiseret problemløsning,” siger Anker Brink Lund og tilføjer: ”Potentialet er faktisk større hos os end hos amerikanerne. Men vi må finde tilbage til den nordiske model, som vi er godt i gang med at smadre, fordi vi har fjernet dens ilt og brint ved at undergrave tilliden og frivilligheden.”

Problemet er, at markedets juridiske logik eller statens bureaukrati let undergraver frivilligheden og gensidigheden i civilsamfundet. Når staten lægger opgaver ud til frivillige borgere, så følger det offentliges regler og bureaukrati med.

”Hvis du skal servere pølser i idrætsklubben, skal du have et todages hygiejnekursus. Det er muligvis godt for maverne, men skidt for tillidskulturen. Den helt store udfordring er derfor, at stat og kommune vil lægge sine bureaukratiske spilleregler ned over frivilligheden i civilsamfundet,” siger Anker Brink Lund.

Det samme siger Christian Bason, direktør i MindLab, som arbejder med innovation på tværs af den offentlige sektor i Danmark.

”I sidste ende risikerer værdiskabelsen og innovationen at blive kvalt af, at vi trækker de klassiske offentlige styringsmodeller ned over det hele alligevel,” advarer han.

Social innovation i velfærdssamfundet

Selv om der er mange skandinaviske eksempler på social innovation, så har Danmark og de andre nordiske lande nogle særlige udfordringer med at innovere vores samfund mod en mere afbalanceret løsningsøkonomi. Det vurderer amerikanske William Eggers fra Deloitte, der understreger, at social innovation netop udspringer af problemer.

”Det offentlige sørger for en masse services i de nordiske lande, så der er ikke så meget plads til at lade den sociale innovation vokse. En ting, som holder udviklingen tilbage, er, at der ikke er de samme uopfyldte behov i Danmark og Sverige, som der er i mange udviklingslande eller bare i USA,” siger William Eggers og opsummerer: ”At have færre problemer kan også betyde mindre innovation.”

Det betyder ikke, at vi skal kopiere den amerikanske model og afvikle vores offentlige sektor. For man kan ikke bare direkte overføre udenlandske erfaringer med frivillighed til Danmark, siger de danske eksperter.

Fælles problemløsning gennem en uformel økonomi af non-profit karakter, sådan som det er traditionen i USA, vil meget hurtigt støde på både skattemæssige og markedsmæssige barrierer i Danmark, siger Anker Brink Lund.

Christian Bason fra MindLab peger på, at vi heller ikke skal glemme det gode afsæt i den relativt velfungerende velfærdsstat, som vi har i Danmark. Tidligere i år skrev The Economist da også på sin forside, at de nordiske lande er eksempler på den næste supermodel, fordi landene på en lang række parametre er de mest velfungerende samfund i verden.

”Vi skal have en vis anerkendelse af, at vi har et afsæt, som er ganske fornuftigt i Danmark og Skandinavien. Vi har ikke de samme store huller i vores velfærdssystem som eksempelvis USA,” siger Christian Bason. Han er dog enig i, at det først og fremmest er den offentlige sektor i Danmark, som kan skubbe mere på for at øge den sociale innovation.

[quote align="right" author="Kim Herlev Jørgensen, kommunaldirektør i Fredensborg Kommune"]Man skal ikke i en kommune have en følelse af, at man har patent på at levere en løsning. Tværtimod ligger mangfoldigheden og mulighederne i løsningerne uden for vores skriveborde.[/quote]

”Når vi ser på, hvor mange ressourcer vi bruger i Danmark på at tackle samfundsudfordringer, så er det stadigvæk helt klassiske offentlige indsatser, som betyder mest for almindelige danskere – vores folkeskole, ældreplejen osv. – og det betyder, at inden for den sociale innovationsudfordring peger pilen stadig rigtig meget på det offentlige,” siger Christian Bason.

William Eggers peger på, at de skandinaviske regeringer trods alt kunne lære meget af USA’s og Englands store brug af offentlige konkurrencer og priser som en driver, der åbner for innovationen. Det er en let måde at åbne den offentlige sektor for civilsamfundets innovative kræfter.

Det nikker Christian Bason genkendende til.

”Der er et massivt behov for, at vi laver noget om på den måde, vi styrer, organiserer, tilrettelægger, udvikler og driver den offentlige sektor på,” siger han.

Politikernes nye opgave

Politikerne må derfor indstille sig på en ny rolle i samfundet. Det offentlige skal åbne mere for samarbejde med eksterne partnere uden dermed at pådutte dem det offentliges regler og bureaukrati. Statens opgave bliver nu at accelerere udviklingen mod den løsningsdrevne økonomi og give plads til, at også nye aktører kan løse samfundets problemer.

”Jeg tror på, at det ville kunne styrke den offentlige sektor, hvis vi turde invitere private ind med finansiering, kapital og nye tilgange. Vi skal anerkende, at gode ideer også kan komme andre steder fra end fra et eller andet mødelokale inde på Slotsholmen,” siger Christian Bason.

Udviklingen er som beskrevet på vej. Vi kan under ingen omstændigheder vende tilbage til det velfærdssamfund, som vi havde i 1990’erne. For det er der ganske enkelt ikke råd til.

”I sidste ende er det uundgåeligt, at det offentliges rolle vil ændre sig. Fremover vil det offentlige ikke selv stå for nær så meget service selv, men derimod mere få en integrerende og faciliterende rolle,” siger William Eggers.

I Fredensborg Kommune er man allerede indstillet på forandringerne, siger kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen. Sidste år vandt kommunen KL’s innovationspris for sit arbejde med at åbne folkeskolen mere mod det omgivende samfund ved bl.a. at inddrage virksomheder i undervisningen.

”Man skal ikke i en kommune have en følelse af, at man har patent på at levere en løsning. Tværtimod ligger mangfoldigheden og mulighederne i løsningerne uden for vores skriveborde. I det øjeblik man mister sin berøringsangst for, hvordan man løfter velfærdsopgaver, så viser det sig også, at der lige pludselig kan etableres nogle bedre løsninger,” siger Kim Herlev Jørgensen.

Fordelen ved at stå i den nuværende krise er altså, at det kan presse os til at tænke nyt.

”Den stærke innovationskraft kommer ikke bare, når man slipper kræfterne løs, men også, når det er nødvendigt at slippe kræfterne løs,” siger han.

Kilder

• “The Solution Revolution”, William Eggers og Paul Macmillan, Harvard Business Review Press, 2013.
• “Katalytisk Filantropi - Mere engagement, større effekt”, Mandag Morgen, 2013.“The Nordic countries: The next supermodel”, The Economist, 2013.
• “Civilsamfundets ABC - Fonde og foreninger i krydsfeltet mellem stat og marked”, Anker Brink Lund og Gitte Meyer, MØLLER, 2011.
• “Paul Polman: Det handler om passion”, Mandag Morgen, 2009.