Direktøren for det hele er spændt. Om få uger er der premiere på det ”gigaprojekt”, hun har arbejdet på i knap to år. Som adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune står Helene Bækmark i spidsen for det hidtil største projekt inden for rehabilitering i Danmark. Målet er, at ældre, handicappede og mennesker med psykiske lidelser kan få et mere værdigt og aktivt liv med størst mulig uafhængighed af hjælp fra kommunen.

Det kan lyde enkelt. Men det er en dybt kompliceret proces. Mere end 20 års opbygning af arbejdsrutiner, ledelsesroller og budgetformer er brudt ned for at blive bygget op igen på nye måder inden premieren den 5. januar.

Ligesom piloter lærer at flyve i en simulator, har knap 100 ledere og medarbejdere været på træningslejr i en fabrikshal indrettet som kontorer. De forskellige faggrupper som socialrådgivere, sygeplejersker og terapeuter har samarbejdet om de enkelte borgere i nye tværfaglige miljøer. Frivillige borgere har været testpersoner og hjulpet ledere og medarbejdere til at få de nye arbejdsredskaber ind under huden.

”Vi prøver at organisere vores arbejde efter, hvad borgeren reelt har brug for, og har en klar forventning om, at vi hurtigere kan hjælpe borgerne frem til at blive så selvhjulpne som muligt. Når vi vil møde borgerne på denne nye måde, betyder det også, at vi skal ændre alt i organisationen. Derfor er det et gigaprojekt. Min egen vurdering er også, at der ligger et betydeligt økonomisk potentiale,” siger Helene Bækmark.

[quote align="right" author="Christian Bason direktør for Dansk Design Center og ekspert i offentlig innovation"]Den offentlige sektor har indtil nu forvaltet sin opgave på en utrolig gammeldags måde.[/quote]

Hun er et eksempel på en ny type af offentlige ledere, som i disse år sætter borgerne i centrum for velfærdsydelserne og dermed bryder med årtiers dogme om, at offentlige institutioner og virksomheder ikke kan øge produktiviteten uden at forringe velfærdservicen eller gå på kompromis med kvaliteten. For ledere som Helene Bækmark handler det ikke om at levere den samme service til borgerne for lidt færre penge, men om at træne og udvikle borgernes egne færdigheder, så de i højere grad kan tage vare på deres eget liv uden at skulle have hjælp. Når det lykkes, opnås endda meget store effektiviseringer af velfærden.

Overalt i landet spirer forsøg og eksperimenter med nye velfærdsløsninger. Blev de bedste af dem skaleret op på landsplan – eller bare brugt i nabokommuner og regioner – kunne samfundsøkonomien høste milliardgevinster, viser Mandag Morgens analyse.

Radikal innovation er en af de veje til en kraftig effektivisering af den offentlige sektor, som medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe påpeger, bliver nødvendig, når Danmarks økonomi går i underskud om få år. Men helt generelt er det, som professor Torben M. Andersen siger, ikke længere holdbart, at ”man bare udarbejder sine budgetter ud fra, hvad velfærden kostede sidste år”, for alt er i princippet under forandring.

Hvis vi vil holde hånden under velfærdssamfundet, når økonomien vender, gælder det altså ikke bare om at øge økonomien gennem finansielle reformer. Den offentlige sektor skal også effektiviseres, så vi får bedre og mere velfærd for de samme penge. Som eksemplerne på disse sider viser, nås resultaterne med forskellige metoder. Men effektiviseringen af den offentlige velfærdssektor sker primært på fire hovedområder, viser Mandag Morgens analyse:

Innovation. Ledere skal turde stille spørgsmålstegn ved deres løsninger, de skal turde eksperimentere. Innovation skal være krumtappen i velfærdssamfundets maskinrum, service skal ikke leveres til men udvikles i samarbejde med borgerne.

Rehabilitering. Over hele landet eksperimenteres med at hjælpe borgerne til at klare sig selv. Det begyndte på ældreområdet og breder sig til handicappede og borgere med psykiske diagnoser.

Viden.  Hvert år bruger Danmark milliarder af kroner på at hjælpe udsatte unge og voksne med sociale problemer, uden at nogen kender den faktiske effekt. Der er brug for en ny evidenskultur på specielt det sociale område. Der kan spares milliarder af kroner ved at udnytte og bruge den viden, der allerede findes. 

Digitalisering. Digitalisering og nye velfærdsteknologier kan skræddersy velfærden til den enkelte borgers behov og samtidig give det offentlige store besparelser. Skal potentialet indfries, er der behov for en ny, ambitiøs national digitaliseringsstrategi, der fokuserer på digitaliseringens potentialer for udvikling af ny velfærd.

Med Spørge Jørgen som inspiration

Når Christian Bason, direktør for Dansk Design Center og en af Europas skarpeste eksperter i offentlig innovation, taler om potentialet ved offentlig innovation, begynder han med en konstatering.

[quote align="left" author="Agi Csonka direktør for SFI"]Hvis vi implementerede den viden, vi allerede har, ville vi vi kunne spare milliarder på effektive arbejdsgange og forebyggelse[/quote]

”Den offentlige sektor har indtil nu forvaltet sin opgave på en utrolig gammeldags måde. Den første opgave, vi har, er at undersøge, hvad vi gør, og virkelig spørge os selv, om vi leverer velfærd til borgerne.”

Det spørgsmål har centerleder ved Aarhus Universitetshospital Lisbeth Kallestrup stillet. Sammen med en lille gruppe medarbejdere har hun gennemgået samtlige sygehusets 967 indlagte patienter på en udvalgt nat for at vurdere, hvorfor de lå i en af sygehusets senge. Hendes gennemgang viste, at der var gode grunde til, at omkring 75 pct. af patienterne var indlagt.  Det var til gengæld ikke tilfældet for de sidste 25 pct.

Af dem kunne den ene halvdel ifølge gennemgangen lige så godt ligge hjemme, mens den anden halvdel med fordel kunne overføres til et patienthotel i stedet for at optage en af de dyrere sengepladser på sygehuset.

”I virkeligheden er det nogle gange os, der tror, patienterne helst vil indlægges, fordi vi er vant til at gøre det. Men vi behøver ikke altid indlægge,” siger Lisbeth Kallestrup.

Hendes undersøgelse har sat gang i en hel byge af reformer, så patienter for eksempel ikke skal ligge i en hospitalsseng og vente på prøvesvar. Også i samarbejdet med kommunerne er der sket ændringer, så de hurtigere er klar til at tage imod patienterne efter en behandling. 

Samlet set har reformerne bidraget til, at flere patienter udskrives hurtigere. Behovet for sengepladser falder dermed, og det bidrager til den effektivisering på 8 pct., der er forudsætningen for at slå de to sygehuse i Aarhus sammen til én enhed i skikkelse af Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Med borgerne på arbejde

Borgerne får i det hele taget en hovedrolle i udviklingen af en mere bæredygtig velfærdsmodel. De skal rustes til at tage større ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver selv.

Helene Bækmark fra Odense Kommune er en af de ledere, der har formået at skabe markante resultater ved at nytænke velfærden og sætte borgeren i centrum. Inden hun blev ansat i Odense for knap fire år siden, var hun direktør for Pleje, Sundhed & Arbejdsmarked i Fredericia Kommune. Her stod hun over for en stor udfordring med et stigende antal plejekrævende ældre, et stramt budget og udsigt til hård konkurrence om at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det fik hende til at stille spørgsmålet: Hvad nu hvis hendes rolle ikke var at sørge for endnu mere effektiv rengøring, madlavning og pleje? Hvad nu hvis hendes rolle var at sørge for, at borgerne levede det liv, de ønsker at leve?

”Jeg har både i Fredericia og Odense oplevet en taknemmelighed blandt borgerne om at blive set som menneske. En ældre mand, som i flere år havde modtaget hjemmehjælp og nu kunne klare sig selv, sagde engang til mig, at han nu faktisk blev set på som et voksent menneske igen. Det siger jo alt om det afskrivningsbillede, vi har haft af ældre mennesker,” siger hun.

Siden hun tiltrådte sin stilling i Odense, har hun formået at nedbringe udgifterne på ældre- og psykiatriområdet med ca. ni pct. – svarende til knap 110 millioner kr. Og når den nye strategi bliver foldet helt ud, forventer hun ”en betydelig reduktion” uden at ville være mere præcis. For som hun udtrykker det:

”Det, som reducerer budgetterne, er borgernes selvhjulpenhed. Men det, som er mindst lige så vigtigt, når vi taler om rehabilitering, er at øge borgernes følelse af uafhængighed.”

Indsatser med effekt

Danmark bruger hvert år et stigende milliardbeløb på at hjælpe udsatte unge og voksne med sociale problemer. Men ofte famler sagsbehandlerne i blinde. Ingen kender den faktiske effekt af alle de vidt forskellige sociale projekter, som bliver sat i værk. Socialområdet kan nærmest betragtes som ét stort ukontrolleret forsøg.

Direktør Agi Csonka fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd efterlyser en ny evidenskultur på det sociale område for at finde ud af, hvordan de mange penge bliver brugt bedst muligt til gavn for borgerne. Samtidig opfordrer hun til, at vi bruger de metoder, der har størst effekt.

”Hvis bare vi implementerede og brugte den viden, vi allerede har, så ville vi kunne spare milliarder på effektive arbejdsgange og forebyggelse af problemer,” siger Agi Csonka.

Manglende viden om, hvilke sociale indsatser der virker, er kun en af udfordringerne. En anden udfordring er manglen på viden om, hvordan man bedst muligt anvender den eksisterende viden i praksis.

”Der er en forestilling om, at hvis bare forskningen fortæller, hvilke indsatser der virker, så skal kommunerne nok implementere dem, og vupti, så arbejder man evidensbaseret. Men det kræver en særlig tilgang til det sociale arbejde at arbejde evidensbaseret, og derfor skal der rigtig meget mere til, før det også sker i praksis,” siger Agi Csonka.

Herning Kommune er en af de få kommuner, der systematisk arbejder med metoder med dokumenteret effekt. De sætter ind tidligere, og de ender med at anbringe færre på institution. Resultaterne taler for sig selv: Flere af de udsatte børn og unge går i skole eller har et arbejde. Samlet set er indsatsen også blevet billigere. Herning Kommune har beregnet, at hver gang kommunen arbejder med børn og unge ud fra metoder, der virker, sparer kommunen godt 400.000 kr.

Teknologi skaber ny velfærd

Digitalisering og velfærdsteknologi har kræfter til helt at ændre velfærden og ikke mindst den måde, velfærdsydelserne produceres på. Samtidig kan digitaliseringen øge effektiviteten i den offentlige sektor, sådan som det allerede er sket i den private sektor. Se figur 1.

Samlet set regner Region Nord derfor med, at TeleCareNord, som det nordjyske projekt hedder, vil føre til årlige besparelser på lige under 10.000 kr. pr. patient. Blev alle landets KOL-patienter koblet op på telemedicin i stedet for med jævne mellemrum at blive indlagt på et sygehus, kunne det give en samlet besparelse på mere end 100 millioner kr. – bare på denne patientgruppe.

Område for område spirer de gode eksempler frem, men samlet set er diskussionen om velfærd og digitalisering ikke rigtig kommet i gang.

”Vi har fokuseret alt for meget på de økonomiske potentialer og alt for lidt på, hvordan digitaliseringen og velfærdsteknologien kan være med til at udvikle velfærden,” vurderer Pernille Kræmmergaard.

Spørger man borgerne, mener flere da også, at velfærdsteknologi handler mere om besparelser end om kvalitet. Se figur 2.

Det tydelige fokus på effektiviseringspotentialet kan forklare, hvorfor digitaliseringen endnu ikke indgår i den offentlige diskussion som et redskab til at katalysere udviklingen af ny velfærd med borgerens behov i centrum.

”Vi skal være mere ambitiøse og sætte gang i en diskussion af, hvordan vi kan bruge digitaliseringen til at udvikle helt ny velfærd,” siger Pernille Kræmmergaard.