Intelligente delebyer skal udvikles af borgerne

Skraldebilen kommer først, når containeren er fuld, cyklister glider ubesværet gennem en grøn bølge i morgentrafikken og taxachauffører og pendlere bliver ledt uden om trafikpropper og finder en ledig parkeringsplads med byens app. Hvis der ikke er nogen på vejen om aftenen, bliver gadelyset dæmpet, og når de offentligt ansatte er gået hjem eller holder weekend, bliver der automatisk skruet ned for varmen.

Der er stort set ikke det, som teknologitunge, intelligente byer ikke kan klare, og du kan roligt udlodde en præmie til den, der finder en borgmester, som hellere vil være højt på strå i en ’dum’ by.

Vi har talt om intelligente byer, eller smart cities, i årevis, og vi er ikke færdige med det endnu. Til gengæld er vi på vej ind i en ny fase, konkluderer den britiske tænketank Nesta i en ny rapport.

Nesta har analyseret de talrige initiativer, som bygherrer og bykonger har taget de senere år, og kommer frem til, at de mest energiske har ramt mest forkert. Ikke fordi de har haft dårlige intentioner, men fordi de har taget udgangspunkt i deres egne ambitioner og i teknologien i stedet for i hverdagen, byen og indbyggerne. Intelligente byer skal ikke bygges op fra bunden eller tvinges igennem fra toppen, men derimod udvikles af borgerne.

De mest ambitiøse projekter fejlede

Nogle lande har betalt dyrt for den lektie.

I Abu Dhabi bestemte de sig for at bygge en intelligent by fra bunden. Ambitionen var prisværdig: Ved at anvende en bred vifte af den nyeste teknologi ville regeringen gøre Masdar, som byen blev kaldt, til verdens første CO2-neutrale storby i verden. Men ambitionerne blev aldrig indfriet, og i stedet for en toneangivende storby er det blevet til en lille spøgelsesby, der kun huser et videnskabeligt fakultet, som har et par hundrede studerende indskrevet.

I Portugal kastede man sig også ud i et lignende projekt. Målet var at bygge en by, hvor alt fra lysregulering, vanddistribution, sendemaster, kloaksystemer, internetadgang, borgerservice, låse på offentlige bygninger og etageejendomme etc. kunne styres fra ét sted. Total kontrol og uanede muligheder for at spare på energi og effektivisere arbejdsgange. Men byen blev aldrig bygget pga. finanskrisen.

I Sydkorea nåede de til gengæld at bruge 35 milliarder dollars på at bygge den mindre by Songdo, der er dækket til af sensorer, hvilket skulle hjælpe med at regulere hverdagen og redde miljøet. Ingen ved, om det er lykkedes, men de fleste tvivler. For selvom byen står nogenlunde færdig, er resultaterne udeblevet.

Ifølge Nestas analytikere skyldes fiaskoerne, måden man har grebet det an på. Fordi en by er effektiv på papiret, er den ikke nødvendigvis elskværdig. Og selvom Kina og Indien planlægger at bygge 300 intelligente byer fra bunden de kommende år, lader det til, at andre har erkendt problemet. De er på vej ind i en ny fase, hvor det ikke handler om at bygge nye, intelligente byer, men om at gøre de nuværende byer klogere. I samarbejde med borgerne.

En guide til kloge byer

I Reykjavik og Paris har de vendt processen om. I stedet for lade tegnebrættet diktere udviklingen tager politikerne udgangspunkt i indbyggerne.

I den islandske hovedstad har man oprettet en hjemmeside, hvor indbyggerne kan komme med forslag, diskutere og stemme om udvalgte ideer. Hver måned er borgernes ideer til en mere intelligent by fast punkt på byrådets dagsorden. Indtil videre er det mundet ud i 200 nye projekter.

I Paris har bystyret sat en halv milliard euro af til et pilotprojekt, hvor borgerne kan få medfinansiering på byfornyelses- eller effektiviseringsprojekter, der er godkendt af politikerne og delvist crowdsourcet af borgerne.

Milliarder i smart cities

Ifølge Nesta er lektien, at spørgsmålet om intelligente byer ikke kun er et spørgsmål om teknologi. Det kan lige så godt være et spørgsmål om indretning eller koordinering, om gode hverdagsideer.

Andre gange handler det om at få teknologien og borgerne til at spille sammen. I Beijing i Kina kan borgerne indrapportere ødelagte gadelamper eller tagrør via app’en ”I love Beijing,” men app’en bliver også brugt til at kortlægge byens muligheder. Borgerne kan f.eks. registrere gademadboder og angive åbningstider, lægge billeder op og skrive anmeldelser.

Kloge byer er delebyer

Hvis politikerne vil vinde prestigekapløbet om at være konger i den klogeste by, skal teknologien udnyttes, men mindst lige så vigtigt er det, at borgerne bliver inddraget og skubbet i en rigtig retning. Derfor skal byerne stille teknologier til rådighed, eller promovere private initiativer, hvis de allerede findes.

F.eks. er et af de store, tilbagevendende problemer for enhver by, at mange pendlere kører alene i biler, hvor der er plads til fem. I stedet for betalingsringe og løftede pegefingre i blege pjecer, bør byerne stille løsninger til rådighed: apps eller programmer, hvor trafikanter kan koordinere kørslen.

I Jakarta i Indonesien er myndighederne begejstrede for et initiativ skabt af to lokale iværksættere, der forsøger at reducere de massive trafikproblemer i storbyen ved at benytte Twitter til få fyldt private køretøjer med ledige sæder op. Via Twitter kan borgere tilbyde plads på en køretur eller sende en anmodning om en plads på en tur. 83.000 følger kontoen, og der er 1.000 borgere, der byder sig til eller er på udkig efter et lift. Om dagen. Og i Bremen i Tyskland og Shanghai i Kina har det offentlige bilklubber, hvor folk kan låne hinandens køretøjer, så alle ikke behøver eje deres eget.

I Seoul i Sydkorea er de gået videre med initiativet Sharing City. Her støtter, promoverer eller ejer byen en lang række hjemmesider og apps, hvor folk kan dele værkstøj, cykler, biler, tøj, printere med naboer og andre indbyggere. Lignende services findes i Amsterdam, London og Bruxelles.

Nesta er ikke i tvivl: Fremtidens byer er delebyer.

[graph title="" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/44d1a-van_next_tidslinje_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/29669-van_next_tidslinje_0.png" text=""] [/graph]

Forrige artikel The Internet of Things rummer værdi for 75 billioner kroner Næste artikel EU satser en halv milliard kroner på grøn dansk kapitalfond
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.