Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

En Huawei-direktør lancerer et nyt 5G Huawei-produkt i Beijing.
En Huawei-direktør lancerer et nyt 5G Huawei-produkt i Beijing.Foto: Fred Dufour / Ritzau Scanpix

Af Josh Chin, Wall Street Journal

Det globale internet deler sig i to.

På den ene side ligger et kinesisk digitalt landskab, hvor mobilbetaling har erstattet kontanter. Her er smartphones de vigtigste devices, og brugerne kan shoppe, chatte, tjekke deres bank og surfe på internettet med én og samme app.

Bagsiden af medaljen: Regeringen hersker enerådigt, og den kigger alle over skuldrene, så man er nødt til at kommunikere i kodeform med sine venner. Og man skal ikke forvente at få adgang til Google eller Facebook.

På den anden side ligger det digitale landskab, der dækker det meste af verden. Her er internettet åbent for alt og alle. Brugere kan som regel sige, hvad de vil, og webudviklere kan udrulle stort set alt.

Bagsiden af den medalje: Folk, der er vant til Kinas version af internettet, klager over, at den ’amerikanske’ udgave af den digitale verden virker forældet. Man er nødt til at skifte mellem forskellige apps for at kunne chatte, shoppe, tjekke banken og surfe. Nogle hjemmesider ser stadig ikke ud til at være designet med tanke på smartphones.

Men med indtoget af den nye generation af lynhurtig mobilteknologi kaldet 5G er de to sider begyndt at støde sammen.

Kina går efter at blive den største udbyder af udstyr, der understøtter netværkene, og ovenikøbet lægger landet op til, at aftagerlande tilpasser sig den kinesiske tilgang til internettet. Kina tilskynder flere lande til at bruge Den Store Firewall, som Beijing bruger til at kontrollere sit internet og dæmme op for Vestens indflydelse.

Rundtomkring i verden opstår der løbende gnidninger, når kinesiske techgiganter forsøger at veksle deres markedsstyrke hjemme til international ekspansion. Noget, der hidtil ikke er lykkedes.

En række Silicon Valley-topchefer er bekymrede over, at kinesiske selskaber har en fordel i forhold til nye teknologier som kunstig intelligens, fordi de kinesiske selskaber møder færre begrænsninger, når der gælder data- og privatlivsbeskyttelse.

”Den kinesiske tilgang kan meget vel føre til forbedringer i stor skala, for eksempel bedre resultater inden for sundhedsområdet – gavnlige effekter, der er afledt af masseindsamling og analyse af data,” sagde Nick Clegg, den tidligere britiske vicepremierminister, som Facebook har hyret til sin globale politik- og kommunikationsindsats, i en tale i Bruxelles for nylig.

“Men det kan ligeledes bruges til mere faretruende overvågningsformål.”   

“Det virkelige valg står mellem en passende reguleret teknologisektor, der balancerer mellem hensynene til privatliv, ytringsfrihed, innovation og skala, og et alternativ, hvor opfindsomheden tromler grundlæggende privatlivsgarantier og individuelle rettigheder,” sagde Nick Clegg i sin tale.

To paralleluniverser

Skellet mellem de to virkeligheder på nettet er tydeligt for folk som Tom Pellman, der spænder over begge. Pellman, der er direktør for et internationalt risikorådgivningsfirma baseret i Washington, D.C., har opholdt sig ti år i Beijing fra midten af nullerne.

Hans virksomhed benytter ikke besked-appen Slack, fordi Kina har blokeret den. Men han omgik Den Store Firewall ved at gå gennem virtuelle private netværk eller VPN’er, der kan sløre aktiviteter for kontrolorganer, indtil de bliver opdaget og derpå blokeret, fortæller han.

”Det er skruen uden ende.”

Beijings censur virker ligesom byens forurenede luft, siger han:

”Når man er midt i det, virker det ok, men når man kommer på afstand af det, slår det en, hvor slemt det er.” 

Alligevel måtte han elske WeChat, en app, som kan løse mange forskellige opgaver, og han savnede den, da han forlod Kina.

 ”Da jeg vendte tilbage til USA, var det ligesom at komme til stenalderen,” siger han. ”Alt føltes bare gammeldags, da jeg ikke kunne bruge WeChat.” 

De to paralleluniverser eksisterer side om side. I det ene køber folk varer på Amazon; i det andet er det Alibaba. I Vesten er Alphabet Inc.s Google så populær, at det er blevet til et verbum, men man kan ikke google i Kina – søgning har man Baidu til. I London kan Apple Pay udløse billet til undergrundsbanen, i Beijing er det Alipay. Alt i en og samme app findes i Kinas WeChat, som en milliard mennesker bruger til at sende beskeder, praje taxier og løse alt mulig andet.

Beijing har blokeret Google, Facebook og andre tjenester for at fremme landets egne helte som Alibaba Group og WeChat-ejeren Tencent. Uden for Kina har disse giganter dog ikke haft den store succes.

Fakta

I kølvandet på 5G’s indtog spidser konflikten mellem USA og Kina til. Det kan gøre kløften dybere og drive endnu flere over mod Kinas cyberspacemodel.

Med netværk, der benytter 5G-teknologi, forventer man at kunne downloade film til telefoner på sekunder, bane vejen for selvkørende biler og forbinde alt fra pacemakers til fabriksmaskiner til internettet. Militære fremtidsforskere forudser, at 5G kan forandre kampzoner ved at forbinde tanks og droner til kunstig intelligens.

Kina går målrettet efter at bruge 5G til at udvide sit område. Landet markedsfører 5G-netværk aggressivt og etablerede i 2013 en enhed bestående af kontrolinstanser, virksomheder og videnskabsfolk, der designer og kontrollerer alle aspekter af processen.

Alle, der sælger 5G-udstyr i Kina, skal udføre tests på et anlæg, som staten har opført.

Kinas 5G-mål er at ”vinde forrang”, siger Kinas ivrigste fortaler for indsatsen, Wu Hequan fra det kinesiske ingeniørakademi, ifølge en tekst, som blev delt fra en konference for nylig. Regeringens informationskontor og cyberspace-administrationen, som regulerer Kinas internet, har ikke ønsket at udtale sig til artiklen her.    

Huawei har gjort konflikten tydelig

Når den kinesiske udfordring pludselig er blevet tydelig i vesten, skyldes det, at en gigant har krydset grænsen mellem de to parallelle universer: Huawei Technologies Co. er nu verdens største udbyder af udstyr, der bruges til mobilecomputing-netværk.

5G-udstyret vil ikke i sig selv vælte læsset. Udstyret er groft sagt internettets gas- og vandrør, der er baseret på globale standarder. Men mange i både Kongressen og de amerikanske sikkerheds- og efterretningstjenester advarer om, at Huaweis statlige ejerskab betyder, at styret i Beijing kan bruge udstyret til spionage, og at det mere generelt kan blive en glidebane, der øger Kinas indflydelse. 

Huawei har offentligt afvist beskyldningerne. Grundlægger Ren Zhengfrei sagde på tv i sidste måned:

“Personligt vil jeg aldrig skade mine kunders interesser … Og mit selskab vil ikke svare på sådanne anmodninger.”

Kinesiske embedsmænd og cybersikkerhedstjenester henviser til, at whistlebloweren Edward Snowden har anklaget sin tidligere arbejdsplads, den amerikanske sikkerhedstjeneste National Security Agency, for at installere skjult overvågning i amerikansk-producerede routere beregnet til eksport.

National Security Agency har ikke ønsket at optræde i denne artikel, men tidligere har tjenesten udtalt, at de gør sig umage for at sikre, at uskyldige brugere af sådanne teknologier ikke påvirkes af den amerikanske indsamling af efterretninger.

USA har så beskyldt Huawei for at stjæle forretningshemmeligheder og overtræde sanktioner, hvilket har åbnet for muligheden, for at Trump-administrationen vil kunne lukke for Huaweis adgang til amerikansk-producerede komponenter. Huawei nægter at have begået ulovligheder.

Den globale forsyningskæde

Hvis Huawei bliver nægtet adgang til amerikanske komponenter, kan Kina svare igen ved at bygge en 5G-version, der ikke er kompatibel med det amerikanske netværk, siger Paul Triolo, der er forhenværende analytiker for regeringen og nu trækker opmærksomhed med global teknologiforskning ved risikokonsulentfirmaet Eurasia Group.

“Hvis den globale forsyningskæde for 5G rigtig falder sammen, vil vi være på helt nyt territorie,” siger han.

Huaweis næstformand, Ken Hu, siger, at selskabet har samlet 13.000 leverandører: “Hvis et led i den globale industrikæde bliver blokeret på usædvanlig vis, vil det have store konsekvenser for udviklingen af industrikæden og endda den økonomiske udvikling i de involverede lande”. Huawei har afslået at kommentere yderligere til denne artikel.

Det kan blive en fordel for de kinesiske techselskaber, hvis de i vid udstrækning tager 5G i brug før Vesten, siger David Chao, der er partner i DCM Ventures, et Silicon Valley-venturekapitalfirma, der investerer i Kina.

Kinesiske selskaber får en håndsrækning fra deres enorme hjemmemarked til at udvikle nye apps og hardware med de hurtigere hastigheder.

“En hel generation af mobiltjenester, der bruger 5G til sin fordel, kan vokse frem og vil kunne eksporteres til den vestlige verden,” siger han.

Den digitale silkevej

Kernen i konflikten består i de to landes forskellige syn på, hvordan internettet bør styres. USA presser på for den åbne model, som internettet blev bygget på. Beijing og ligesindede lande som Rusland mener, at stater skal have mulighed for at censurere, udspionere eller på anden vis kontrollere internettrafikken inden for landets grænser.

Beijing har solgt sin internetmodel sammen med kinesisk-produceret telekommunikationsudstyr til lande så langt fra hinanden som Vietnam og Tanzania. Sammen er det en del af indsatsen for at etablere det, der kaldes Den Digital Silkevej.

Tanzaniske myndigheder fulgte sidste år op på den offentlige lovprisning af kinesisk internetcensur ved at vedtage love, der truer onlineudbydere med bøder og fængsel, hvis ikke de fjerner “forbudt indhold” på anmodning fra regeringen.

Tanzanias informationsminister, Harrison Mwakyembe, siger, at regeringen bakker op om Kinas vision om et strengt kontrolleret internet for at beskytte den nationale sikkerhed og forhindre “moralsk forfald”.

I Indien har regeringsembedsmænd overvejet forskellige måder at skærme landets techfirmaer fra amerikanske selskaber som Amazon og Facebook, ligesom Kina har beskyttet sine startups. Indiens telekommunikations-minister, Aruna Sundararajan, siger, at ideen er at promovere indiske selskaber til “at blive globale mestre”.

I FN har Kina forsøgt at udbrede sin forståelse af “cybersuverænitet” ved at lobbye for, at en diskussion af internetregulering kun skal gælde stater, mens industrien og civilsamfundet trænges ud på et sidespor.

I 2017 ved en Apple-konference i Kina med deltagelse af Apples administrerende direktør, Tim Cook, og Google-chef Sundar Pichai roste Kommunistpartiets topembedsmand med ansvar for ideologi og propaganda, Wang Huning, præsident Xi Jinping for at fremme Kinas vision for internettet og sagde, at den havde “høstet bred opbakning og positiv respons fra verdenssamfundet”.

I starten af internettets udbredelse var udenlandske selskaber velkomne i Kina, og teknologien udviklede sig hurtigere, end regeringens censurapparat kunne følge med.

Google udrullede en censureret kinesisk-sproget version af sin søgemaskine. Amazon trådte ind på markedet, og kinesiske brugere strømmede ind på Facebook, YouTube og Twitter.

Efter Olympiaden i Beijing i 2008 strammede kinesiske ledere grebet om internettet af frygt for politisk systemkritik og bekymring over, at kinesiske virksomheder havde vanskeligt ved at konkurrere online.

Facebook, Twitter og YouTube blev blokeret i 2009. Året efter udtalte Google, at man ikke længere var villig til at censurere søgeresultater og blev blokeret. Adskillige udenlandske nyhedsmediers hjemmesider, inklusive Wall Street Journal, er også blokeret.

Kinas søgemarked er overladt til Baidu. Alibaba overvandt eBay, og dets Alipay-betalingssystem udelukkede andre onlinebetalingssystemer, da udenlandske firmaer fra PayPal til Visa blev blokeret fra et udbyde betalingstjenester.

Uden for Kina blev Alibaba en efternøler på mange markeder. Baidu måtte lukke sine søgemaskiner i Japan og Egypten efter at have investeret i produkter på det lokale sprog.

En talskvinde fra Alibaba siger, at selskabet forbliver “fuldt ud forpligtet på at virkeliggøre vores mission med at gøre det let at lave forretninger hvor som helst i den digitale æra”. En talskvinde for Baidu siger, at virksomheden stadig udbyder markedsføring og andre tjenester i Japan.

USA’s anklager mod Huawei

USA fremlagde vidtgående anklager mod det kinesiske techfirma Huawei sidst i januar.

Trods en aggressiv reklameoffensiv med kendte personer som fodboldstjernen Lionel Messi kæmper Tencent stadig med at udbrede WeChat i USA. Siden januar 2012 er WeChat blevet downloadet 350 millioner gange fra Apples App Store ifølge analysefirmaet Sensor Tower. Omkring 83 procent af alle downloads kommer fra brugere i Kina, mens 17 procent ifølge Sensor Towers kommer udefra. Tencent har ikke ønsket at medvirke i artiklen her.

En række andre kinesiske techvirksomheder har mødt modgang i udlandet, fordi de er kommet for sent ind på markeder, hvor Google og Facebook allerede har fået fodfæste.

En anden faktor er mistanken om, at virksomhederne måske har forbindelse til Kommunistpartiet.

Ant Financial Services Group, der er ejet af Alibaba-stifter Jack Ma, opkøbte i 2017 det Texas-baserede MoneyGram International i et forsøg på at vinde ind på nordamerikanske finanstjenester. USA’s komite for udenlandske investeringer afviste sidste år aftalen. Den blokerede også Broadcom Inc.s planlagte køb af Qualcomm Inc. med henvisning til bekymring, for at det kunne svække Qualcomm, der er en af Huaweis største konkurrenter, når det gælder 5G-patenter.

I september trak Jack Ma sit tilsagn om at skabe en million arbejdspladser i USA tilbage med henvisning til de fjendtlige forretningsvilkår. I et tidligere interview har Jack Ma ellers udtalt, at ”handel kan fremme fred”, men han har ikke i denne omgang ønsket at svare på en henvendelse sendt gennem Alibaba.        

Huaweis kinesiske rival ZTE Corp. blev blacklistet allerede tilbage i 2012, da den amerikanske efterretningskomite konkluderede, at de ikke kunne sige sig fri for Beijings påvirkning. Begge firmaer har gentagne gange bedyret, at de ikke udgør en risiko.

De amerikanske angreb eskalerede forrige måned, da USA anklagede Huaweis finanschef for at have spillet en rolle i at bryde sanktioner mod Iran. Oveni blev Huawei beskyldt for at stjæle forretningshemmeligheder. Både finanschefen og Huawei har nægtet anklagerne i begge tilfælde.

Østfronten

I Østeuropa finder en særlig kamp sted.

I december advarerede Tjekkiets øverste cybersikkerhedstjeneste mod at lade følsomme data gå igennem Huawei-udstyr. Men landets præsident, Milos Zeman, har kritiseret den konklusion. I sidste måned ledsagede præsidenten to seniorchefer fra Huawei på en tur på Prags slot, og i et tv-interview kaldte han spionageanklagerne mod Huawei for hysteri.

Hans premierminister, Andrej Babis, har igen et andet syn på sagen og siger, at tjekkiske tjenester og EU’s ledere skal tage anklagerne seriøst. En talsmand for Andrej Babis har bekræftet udtalelsen. Milos Zeman har afvist at kommentere sagen.

Indtil videre kan det lade sig gøre for kinesiske forbrugere at bevæge sig i begge internetverdener med enkle omveje som smartphones med udenlandske simkort, der er forbundet til internettet uden for Kina, fortæller Li Zhen, der er Hong Kong-markedsanalytiker og ofte rejser til Kina i forretningsøjemed.

Hun har bemærket den paranoia, som hendes kinesiske kontakter udviser, når de tager potentielt følsomme emner op over WeChat. ”Mine venner i regeringen og medierne taler i kode, og det kan tage lang tid at finde ud af, hvad de siger,” fortæller hun. ”Ofte er emnet sandsynligvis ikke så følsomt, men man ved aldrig.” 

Stu Woo, Drew Hinshaw, Sam Schechner, Joe Parkinson og Eliot Brown har bidraget til denne artikel. Artiklen blev bragt i Wall Street Journal 9. februar 2019 og er oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu