Internettets nye monopolister

Hvordan sikrer vi en opretholdelse af den frie konkurrence på internettet, når vi ser de omsiggribende globale virksomheders ageren? Skal vi bare se på, at de globale mastodonter ødelægger konkurrencen og indsnævrer vores frihed til at vælge?

Navnet er Amazon. Oprindelig navngivet af firmaets stifter, Jeff Bezos, efter inspiration fra den gigantiske flod af samme navn. Amazon er kongen af internethandel, på samme måde som Google er kongen af internetsøgning og Facebook kongen af de sociale medier. Men Amazon er mere end det. Meget mere end mastodonten i detailhandlen, som nu opsamler halvdelen af hver amerikansk dollar brugt til køb på nettet.

Amazon er den globale virksomhed, som A.P. Møller-Mærsk og andre store virksomheder inden for transport- og logistikbranchen længe har betragtet som en farlig konkurrent på grund af virksomhedens voldsomme ekspansion og strategi om at eje hele værdikæden fra salg til levering af varen og kundeoplevelsen undervejs – om det så foregår til lands, til vands eller i luften.

Amazon er også den virksomhed, som har formået at slå Google, Microsoft og IBM på at sælge såkaldt cloud computing, dvs. at levere regnekraft, datalagerplads, databasesoftware og meget mere via nettet. Bl.a. Netflix har købt sig ind på Amazons datakapacitet, ligesom mange andre, bl.a. CIA, mens Snapchat har valgt Googles service. Denne for Amazon særdeles lukrative dataserviceforretning forventes allerede i år at overhale Amazons detailhandel i omsætning og med vækstprocenter på 50, mens detailhandelsforretningen har en vækstprocent på godt 40.

Mandag Morgen dykker i dag ned i endnu et område i enorm vækst, hvor giganterne tørner sammen, nemlig stemmestyret computing. Amazon fører an med verdens andre største teknologiselskaber – Google, Microsoft, Apple, Facebook og IBM – lige i hælene.

Ud over at lede verdens største detailhandel med dusinvis af tilknyttede og associerede selskaber, teknologiske services og alt muligt andet, så ejer Amazon-stifteren, Jeff Bezos, også en af USA’s førende aviser. En af præsident Trumps yndlingsfjender – Washington Post. Og Trump har allerede lovet Jeff Bezos problemer under sit præsidentskab, både med påstanden om, at Bezos bruger avisen som skattetænkning, og trusler om at bruge antitrust-love imod Amazons enorme forretning. Trump har også beskyldt Bezos for at bruge avisen til at holde politikerne væk fra indgreb mod Amazon, som stifteren stadig ejer 17 procent af.

Ligesom vi ofte diskuterer, om Google og Facebook er teknologigiganter eller medievirksomheder, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, hvad Amazon egentlig er. Det startede som en teknologivirksomhed, der ville disrupte et gammeldags marked for boghandel med digital teknologi og one-click-shopping. Nu er det en virksomhed med så stærk en infrastruktur og så innovativ en forretningsudvikling, at konkurrenterne enten bukker under eller bliver tredjepartsoperatører på Amazons platform. Virker det bekendt i forhold til mediebranchens dilemma med Facebook og Google? Ja. Det er lige præcis sådan, magtspillet foregår i dag på den store globale scene. Først undergraver den fjendtlige konkurrent ens forretning, og derefter bliver man venligt tilbudt at overleve ved at blive underleverandør.

Strategien fra Amazon er at tvinge konkurrenterne over på sin platform, samtidig med at Amazon selv bruger de opsamlede kundedata til at udvide sin produktlinje til lige præcis nogle af de områder, som har mest søgning på Google. Gennem et massivt loyalitetsprogram kaldet Prime vænner Amazon derefter kunderne til med fordel at søge efter produkter direkte på Amazons website, i stedet for at gå via Googles søgemaskine, der derved mister annoncører.

43 pct. af den amerikanske e-handel står der nu Amazon på, fordi nye teknologiske løsninger og services som det Alexa, vi omtaler i dag i Mandag Morgen, betyder, at kunderne aldrig behøver at komme ud af Amazons univers.

Det store spørgsmål til denne historie om Amazon – ligesom det er det til historien om Google og Facebook – er, om det frie marked er ved at skabe stærke globale virksomheder, som via den nye digitale værdikæde og bearbejdningen af vores data er i stand til at kontrollere og dominere stadig flere brancher og til at suge kraften, kapitalen og innovationsevnen ud af konkurrenterne én for én. For slet ikke at tale om den kontrol med prissætning og vareudbud, som det på længere sigt kan indebære. Amazon har vist vejen til at slå konkurrenterne ihjel med en aggressiv prispolitik.

Her er, hvad politikere i både Danmark og EU er nødt til at tænke over: Hvordan sikrer vi en opretholdelse af den frie konkurrence på internettet, når vi ser de ekspansive vækststrategier, som nogle ganske få, meget omsiggribende globale virksomheder gennemfører? Nu er det ikke kriminelt bare at være stor, men kontrollen med data og de nye forretningsmodeller gør en forskel. Skal vi bare se på, at de globale mastodonter ødelægger konkurrencen og indsnævrer vores frihed til at vælge? Netop fordi vi på Mandag Morgen er tilhængere af det frie marked og frihandel, er vi også tilhængere af, at de globale giganter kommer under ordentlig kontrol og regulering.

LÆS OGSÅ:

”Amazon vil lokke hele verden ind i deres økosystem”

Stemmestyret shopping står foran gennembrud

De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv

Når tale er guld: Amazons digitale butler tilter detailhandlen

Forrige artikel De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv  De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv  Næste artikel Stemmestyret shopping står foran gennembrud Stemmestyret shopping står foran gennembrud
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.