Internettets nye monopolister

Hvordan sikrer vi en opretholdelse af den frie konkurrence på internettet, når vi ser de omsiggribende globale virksomheders ageren? Skal vi bare se på, at de globale mastodonter ødelægger konkurrencen og indsnævrer vores frihed til at vælge?

Navnet er Amazon. Oprindelig navngivet af firmaets stifter, Jeff Bezos, efter inspiration fra den gigantiske flod af samme navn. Amazon er kongen af internethandel, på samme måde som Google er kongen af internetsøgning og Facebook kongen af de sociale medier. Men Amazon er mere end det. Meget mere end mastodonten i detailhandlen, som nu opsamler halvdelen af hver amerikansk dollar brugt til køb på nettet.

Amazon er den globale virksomhed, som A.P. Møller-Mærsk og andre store virksomheder inden for transport- og logistikbranchen længe har betragtet som en farlig konkurrent på grund af virksomhedens voldsomme ekspansion og strategi om at eje hele værdikæden fra salg til levering af varen og kundeoplevelsen undervejs – om det så foregår til lands, til vands eller i luften.

Amazon er også den virksomhed, som har formået at slå Google, Microsoft og IBM på at sælge såkaldt cloud computing, dvs. at levere regnekraft, datalagerplads, databasesoftware og meget mere via nettet. Bl.a. Netflix har købt sig ind på Amazons datakapacitet, ligesom mange andre, bl.a. CIA, mens Snapchat har valgt Googles service. Denne for Amazon særdeles lukrative dataserviceforretning forventes allerede i år at overhale Amazons detailhandel i omsætning og med vækstprocenter på 50, mens detailhandelsforretningen har en vækstprocent på godt 40.

Mandag Morgen dykker i dag ned i endnu et område i enorm vækst, hvor giganterne tørner sammen, nemlig stemmestyret computing. Amazon fører an med verdens andre største teknologiselskaber – Google, Microsoft, Apple, Facebook og IBM – lige i hælene.

Ud over at lede verdens største detailhandel med dusinvis af tilknyttede og associerede selskaber, teknologiske services og alt muligt andet, så ejer Amazon-stifteren, Jeff Bezos, også en af USA’s førende aviser. En af præsident Trumps yndlingsfjender – Washington Post. Og Trump har allerede lovet Jeff Bezos problemer under sit præsidentskab, både med påstanden om, at Bezos bruger avisen som skattetænkning, og trusler om at bruge antitrust-love imod Amazons enorme forretning. Trump har også beskyldt Bezos for at bruge avisen til at holde politikerne væk fra indgreb mod Amazon, som stifteren stadig ejer 17 procent af.

Ligesom vi ofte diskuterer, om Google og Facebook er teknologigiganter eller medievirksomheder, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, hvad Amazon egentlig er. Det startede som en teknologivirksomhed, der ville disrupte et gammeldags marked for boghandel med digital teknologi og one-click-shopping. Nu er det en virksomhed med så stærk en infrastruktur og så innovativ en forretningsudvikling, at konkurrenterne enten bukker under eller bliver tredjepartsoperatører på Amazons platform. Virker det bekendt i forhold til mediebranchens dilemma med Facebook og Google? Ja. Det er lige præcis sådan, magtspillet foregår i dag på den store globale scene. Først undergraver den fjendtlige konkurrent ens forretning, og derefter bliver man venligt tilbudt at overleve ved at blive underleverandør.

Strategien fra Amazon er at tvinge konkurrenterne over på sin platform, samtidig med at Amazon selv bruger de opsamlede kundedata til at udvide sin produktlinje til lige præcis nogle af de områder, som har mest søgning på Google. Gennem et massivt loyalitetsprogram kaldet Prime vænner Amazon derefter kunderne til med fordel at søge efter produkter direkte på Amazons website, i stedet for at gå via Googles søgemaskine, der derved mister annoncører.

43 pct. af den amerikanske e-handel står der nu Amazon på, fordi nye teknologiske løsninger og services som det Alexa, vi omtaler i dag i Mandag Morgen, betyder, at kunderne aldrig behøver at komme ud af Amazons univers.

Det store spørgsmål til denne historie om Amazon – ligesom det er det til historien om Google og Facebook – er, om det frie marked er ved at skabe stærke globale virksomheder, som via den nye digitale værdikæde og bearbejdningen af vores data er i stand til at kontrollere og dominere stadig flere brancher og til at suge kraften, kapitalen og innovationsevnen ud af konkurrenterne én for én. For slet ikke at tale om den kontrol med prissætning og vareudbud, som det på længere sigt kan indebære. Amazon har vist vejen til at slå konkurrenterne ihjel med en aggressiv prispolitik.

Her er, hvad politikere i både Danmark og EU er nødt til at tænke over: Hvordan sikrer vi en opretholdelse af den frie konkurrence på internettet, når vi ser de ekspansive vækststrategier, som nogle ganske få, meget omsiggribende globale virksomheder gennemfører? Nu er det ikke kriminelt bare at være stor, men kontrollen med data og de nye forretningsmodeller gør en forskel. Skal vi bare se på, at de globale mastodonter ødelægger konkurrencen og indsnævrer vores frihed til at vælge? Netop fordi vi på Mandag Morgen er tilhængere af det frie marked og frihandel, er vi også tilhængere af, at de globale giganter kommer under ordentlig kontrol og regulering.

LÆS OGSÅ:

”Amazon vil lokke hele verden ind i deres økosystem”

Stemmestyret shopping står foran gennembrud

De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv

Når tale er guld: Amazons digitale butler tilter detailhandlen

Forrige artikel De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv  De gamle butikker skal igen genopfinde sig selv  Næste artikel Stemmestyret shopping står foran gennembrud Stemmestyret shopping står foran gennembrud
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.