I Irland er skatten for digitale virksomheder -10 pct.

Den effektive selskabsbeskatning i EU’s digitale indre marked svinger fra minus 10 procent til plus 22, viser omfattende analyse. Irland topper listen med de mest favorable skatteregler for digitale virksomheder. Regeringen i Dublin er under voldsomt pres fra Bruxelles og Washington for at opkræve en fair skat.

Claus Kragh

MM Special: Kampen om de digitale skattehuller

Mens Facebook tjener millioner på at vise annoncer til sine danske brugere, betaler selskabet – helt lovligt – ikke en krone i dansk selskabsskat. Digitaliseringen af økonomien har gjort de store techselskaber til citizens of nowhere.

Nu er der et skattepolitisk opbrud på vej. I USA og Europa lægger politikere store planer for, hvordan man bringer de globale skatteregler ind i den digitale tidsalder.

Men samtidig med at landene samarbejder om globale løsninger i EU og OECD, kæmper de indbyrdes om provenuet af tech-selskabernes endnu ikke beskattede milliardformuer.

EU gør klar til at beskatte den digitale økonomi

MM MENER: Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

I Irland er skatten for digitale virksomheder -10%

Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem

Virksomheder ruster sig til skatterevolution

Silicon Valley mærker presset: USA's techlobby advarer EU mod skatteplaner

Den keltiske tiger er på vej til at blive en europæisk tamkat.

Det grønne Irland var fra midten af 1990’erne og frem til finanskrisen Europas økonomiske højdespringer. Byggeboom, kvinder på arbejdsmarkedet, massive investeringer i uddannelse og en aggressiv internationalt orienteret skattepolitik gjorde det grønne Irland til en boomøkonomi med asiatiske vækstrater.

Andre steder i Europa var økonomien ligeledes i så god form, at finansministre i selv små lande følte sig så rige, at de kunne købe hele verden.

I 2017 er irerne blevet indhentet af virkeligheden. Både i Bruxelles og Washington har ledende politikere fået nok af Irlands nationale skattelovgivning, der har fået selskaber som IBM, Apple, Facebook, Google, GE, Johnson & Johnson, Pfizer, Ryanair og mange andre til at lægge deres skattebetaling på atlanterhavsøen med den charmerende befolkning med det resultat, at statskasser andre steder må kikke langt efter skattebetaling fra de succesrige globale selskaber.

Således har både USA’s præsident Donald Trump og EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i både ord og handling langet hårdt ud efter Irland for dets skattepolitik.

Trump nævnte således direkte Irland ved navn, da han i forrige uge begrundede nedsættelsen af selskabsskatten i USA. ”I for lang tid har vores skattelovgivning opmuntret selskaber til at forlade vort land for at finde lavere skattesatser. Det sker – mange, mange selskaber. De tager til Irland. De tager til alle steder. De tager til Asien,” sagde Trump et par dage før han fik sit flertal for den omfattende skattereform.

I Bruxelles har Margrethe Vestager ført an i kampen mod det, man opfatter som unfair irsk skattekonkurrence, og det var hende, der i 2016 pålagde den irske stat at opkræve 13 mia. euro fra Apple, der har betalt en ekstremt lav skat af de enorme milliardfortjenester, selskabet har ladet strømme gennem Irland.

Selvom regeringen i Dublin afviser, at der skulle være noget forkert i dets nationale skattesystem, er der noget, der tyder på, at presset begynder at virke.

Under alle omstændigheder meddelte Irlands finansminister Paschal Donohoe i sidste uge i Bruxelles, at man nu vil begynde at opkræve de mange milliarder fra Apple og indsætte dem på en spærret konto, mens EU-Domstolen afgør den sag, som Kommissionen har rejst, fordi Irland hidtil har nægtet at opkræve de mange penge fra det californiske selskab.

Det skattepolitiske pres fra Bruxelles på Dublin stopper imidlertid ikke med Apple-sagen. Tværtimod har man fra EU-Kommissionens side et meget stærkt fokus, hvor Irland og andre EU-staters nationale skatteregler påvirker konkurrencen i EU’s indre marked generelt og i EU’s digitale indre marked i særdeleshed. Disse nationale regler er ekstremt forskellige – både når det gælder skattebasen, altså hvad man beskatter, og når det gælder skattesatserne, der varierer enormt.

Revisionshuset PWC har sammen med Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung, ZEW, ved universitetet i Mannheim i Tyskland udarbejdet det såkaldte Digital Tax Index 2017: Locational Tax Attractiveness for Digital Business Models.

Af dette indeks fremgår det, at Irland har en negativ effektiv gennemsnitlig skatteprocent for virksomheder med en digital forretningsmodel på minus 10,32 pct., mens Tyskland har den højeste effektive gennemsnitlige skat på 22,82 pct.

Analysen dokumenterer samtidig, at en række andre EU-lande – særligt Italien og Ungarn – har haft meget travlt med i skattemæssig forstand at gøre sig lækre over for selskaber med digitale forretningsmodeller. Se figur 1.

Store skatteforskelle for digitale virksomheder i EU

Figur 1 | Forstør   Luk

Skattevilkårene for digitale virksomheder varierer massivt i EU, når man udregner den effektive gennemsnitlige skat inklusive diverse skattefradrag og andre særlige vilkår, investeringer i forskning og udvikling og for intellektuelle rettigheder. Det betyder, at der reelt er en betydelig forskelsbehandling mellem en digital og en ikke-digital forretningsmodel i hvert enkelt land og endnu større på tværs af EU-lande.

Note1: De negative skattesatser opstår, når man indregner de særlige skattefradrag og statstilskud til forskning, innovation og udvikling samt for intellektuelle rettigheder, der samlet set betyder, at de digitale virksomheder er mere profitable efter skat end før skat – altså modtager de reelt set statsstøtte.
Kilde: ‘Digital Tax Index’ 2017, PwC og ZEW.

Selve udregningen af tallene for den gennemsnitlige beskatning er kompliceret, fordi der skal tages højde for en række fradragsordninger for investeringer, forskning og udvikling, ligesom landene også har forskellige regler for beskatning af indtægter fra patenter og intellektuelle rettigheder.

Udover at analysen dokumenterer de ekstremt varierede skatteregimer, dokumenterer den også, at virksomheder med en såkaldt traditionel forretningsmodel reelt i gennemsnit har en over dobbelt så høj selskabsskat som de digitale selskaber.

Forfatterne til rapporten understreger, at digitaliseringen af økonomien er en væsentlig driver af innovation og produktivitet over hele EU, og at man ikke kan lave skarpe skel mellem digitale og ikke-digitale forretningsmodeller.

Ulige skat skaber unfair konkurrence

Analysen fra ZEW og PWC er samtidig den datamæssige krumtap for det udspil, som EU-Kommissionen lancerede tidligere på efteråret, og som EU’s finansministre tilsluttede sig i sidste uge. Den ni sider lange tekst med titlen A Fair and Efficient Tax System in the European Union for the Digital Single Market er således nu blevet ophøjet til EU’s nye trosbekendelse, når det gælder den fremtidige beskatning af den digitale økonomi.

”EU har brug for et moderne regelsæt for beskatning for at drage fordel af de digitale muligheder, alt imens man sikrer fair beskatning. Lige konkurrencevilkår er en forudsætning for alle virksomheder i forhold til at innovere, udvikle og vokse til højere niveauer af produktivitet, beskæftigelse og velstand,” hedder det i papiret, der danner grundlag for EU-Kommissionens og Det Europæiske Råds videre arbejde med beskatningen af den digitale økonomi.

Dette skattetema er i løbet af de senere år kravlet længere og længere op på EU’s politiske dagsorden i takt med, at afsløringer som LuxLeaks, PanamaPapers og ParadisePapers har afsløret, hvordan EU-lande reelt ligger i skattemæssig nabokrig med hinanden, når det gælder om at tiltrække udenlandske investeringer. Samtidig har Kommissionen og ikke mindst Margrethe Vestager insisteret på at anlægge en konkurrencepolitisk synsvinkel på de store forskelle landene imellem.

Skattekonkurrencen mellem EU-landene blev yderligere dokumenteret i sidste uge, da de europæiske nødhjælpsorganisationer i netværket Eurodad offentliggjorde rapporten Tax Games – the Race to the Bottom.

Heri slås det fast, at EU-landene – trods den megen opmærksomhed på den skadelige skattekonkurrence – fortsat skruer ned på selskabsskatten for at stå sig bedst muligt i konkurrencen om at tiltrække nye arbejdspladser fra internationale virksomheder.

Tove Maria Ryding, der er skattekoordinator i Eurodad, har ikke megen tiltro til, at presset på Irland fra Bruxelles og Washington vil skabe forandringer.

”Hver gang der bliver påpeget et hul i den irske skattelovgivning, bliver det lukket, hvorefter der bliver åbnet et nyt. Vi ser ikke nogen tegn på, at Irland er ved at opgive at være et lavskatteland for virksomheder. Tværtimod. Og samtidig skal man lægge mærke til, at Irland ikke er alene. Luxembourg, Holland, Belgien, Malta og andre vil heller ikke ændre deres modeller,” siger Ryding.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at hverken det aktuelt regerende konservative Fine Gael med premierminister Leo Varadkar i spidsen eller det liberale oppositionsparti Fianna Fáil er til sinds at ændre på den skattepolitik, der har tjent nationale irske interesser godt siden 1950’erne.

Således har amerikanske multinationale selskaber i dag over 150.000 ansatte i Irland, og måske derfor er det kun den svage irske venstrefløj, som ønsker sig et radikalt opgør med den nationale skattepolitik.

Og der er bred politisk enighed i Irland om, at man om nødvendigt skal bruge sin vetoret i EU til at sikre, at skattepolitik fortsat er ren national kompetence og altså ikke noget, EU-Kommissionen skal blande sig i.

Ny økonomisk plan for Irland

David McWilliams, der er økonom og en af Irlands førende økonomiske kommentatorer, advarede dog forleden om, at man i Irland skal begynde at se sig om efter en ny national forretningsmodel.

Han konstaterer, at Irland i dag snarere er en handelsstat, end det er en nationalstat, og at tiden er ved at løbe ud for, at Irland politisk og værdimæssigt set kan rykke stadigt tættere på EU og Bruxelles, alt imens man i skattemæssig og erhvervsmæssig forstand forsøger at være mere liberale end selv USA og Storbritannien. Fremtiden i EU vil ifølge McWilliams byde på skatteharmonisering drevet frem af Frankrigs præsident Emmanuel Macron og det først og fremmest på selskabsskatteområdet.

Derfor bør Irland ifølge McWilliams udvikle en helt ny nationaløkonomisk strategi, hvor man bruger de manglende skatteindbetalinger fra de multinationale selskaber til at skabe en irsk statsfond bygget efter den norske oliefond.

McWilliams bruger året 2014 som eksempel. Her skulle multinationale amerikanske selskaber i Irland have betalt godt 12 mia. euro i skat, hvis de betalte den officielle skattesats på 12,5 pct. Men de betalte kun godt 3 mia. euro. Det er disse ni manglende milliarder, McWilliams drømmer om at bruge i sin statsfond. Ikke indbetalt i kontanter men derimod i aktier i de selskaber, der mangler at betale skatten.

Mens den irske økonoms forslag lyder mere kreativt end realistisk, er det et udtryk for, at der i Irland er en hastigt voksende forståelse for, at den megen internationale fokus på landets ekstremt lempelige selskabsskat skader Irlands omdømme i verden.

Den irske avis Irish Examiner beskriver den amerikanske skattereform og skatteplanerne i EU som værende ”udfordringer af et ikke hidtil set omfang i forhold til Irlands selskabsbeskatning”, og man beskriver, hvordan Apple har været i gang med at flytte sin skat fra Irland til det britiske skattely Isle of Man. I forlængelse heraf skriver avisen i en leder:

”Det kan meget vel være for meget at bede om eller forvente, men det, der er behov for, er en accept fra verdens megavirksomheder af, at en fair andel af deres profit er en rimelig pris at betale for den civilisation, som deres velstand er bygget på.”

Jeffrey Owens, tidligere skattechef i OECD, mener, at nationale politikere rundt omkring i verden bliver nødt til at indse, at deres evne til i fremtiden at tiltrække internationale virksomheder og investeringer handler om mange andre forhold end den nationale skattelovgivning.

”Skat er ikke den primære grund for en virksomhed til at placere sig i et givent land – og hvis det er, vil de ikke blive længe,” siger Owens.

Irland bør med andre ord indse, at det på den lange bane – og med udgangspunkt i, at Irland er euroland og dybt integreret i EU - vil være klogere at optræde som en venligsindet europæisk huskat i stedet for at føre sig frem som keltisk skattetiger, der igen og igen får de store rovdyr i Europa og USA op i det røde felt.

Vejen til en digital skat

Maj 2014: EU-Kommissionens ekspertgruppe for skat offentliggør sin rapport ”Taxation of the Digital Economy”, der handler om problemerne ved at beskatte den digitale økonomi.

2015: OECD offentliggør sin rapport “Tax Challenges of the Digital Economy” som en del af BEPS-projektet, der er en større reformgennemgang af det internationale skattesystem. Af de 15 handlingsmuligheder, som BEPS-projektet lancerede, er den første netop målrettet udfordringerne fra den digitale økonomi.

August 2016: EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager meddeler, at Irlands skatteaftale med Apple er ulovlig statsstøtte, og at Apple skal betale 13 mia. euro tilbage til Irland.

10. september 2017: Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien opfordrer i fællesskab til, at man i EU sikrer, at digitale selskaber betaler en fair skat i det land, hvor de tjener deres penge. Udspillet har baggrund i en fransk retssag, hvor Google fik medhold i, at man i henhold til skatteregler fra 1928 ikke kan tvinges til at betale skat i Frankrig.

13. september 2017: EU-kommissionens formand Jean Claude Juncker erklærer i sin State of the Union-tale sig klar til at indføre afstemninger med kvalificeret flertal på skatteområdet for at undgå politiske hårdknuder.

21. september 2017: EU-kommissionen offentliggør sit kommunikationspapir med ideer om, hvordan man skaber fair skat i det digitale indre marked. ”A Fair and Efficient Tax System in the European Union for the Digital Single Market”

19. oktober 2017:  På EU-topmødet bliver medlemslandene enige om, at der er brug for et effektivt og fair skattesystem til den digitale æra: ”It is important to ensure that all companies pay their fair share of taxes and to ensure a global level-playing field in line with the work currently underway at the OECD.”

1. november 2017: OECD/BEPS holder en offentlig høring på Berkeley University i Californien om skatteudfordringerne ved de digitale forretningsmodeller med deltagelse af nogle af de store it-giganter  http://www.oecd.org/tax/beps/public-consultation-on-tax-challenges-of-digitalisation-1-november-2017.htm 

5. december 2017: EU’s medlemslande er enige om, hvilke områder af de internationale skatteregler, der er brug for at revidere for at gøre dem anvendelige i den digitale økonomi, og åbner samtidig op for, at hvis en international løsning udebliver fra OECD, kan EU-landene enten samlet eller i mindre grupper gå videre selv.

3. januar 2017: EU-Kommissionens høring om ”Fair Taxation of the Digital Economy” afsluttes. Her er interessenter bedt om at svare på et spørgeskema for at definere en tilgang til beskatningen af ​​den digitale økonomi. https://ec.europa.eu/info/consultations/fair-taxation-digital-economy_en

Foråret 2018: EU-Kommissionen vil komme med sit udspil til ny lovgivning om, hvordan man på kort og lang sigt kan sikre fair beskatning af den digitale økonomi.

April 2018: OECD vil offentliggøre en foreløbig rapport omkring beskatningen af den digitale økonomi op til G20-topmødet.

Tredje kvartal 2018: EU-Kommissionen har erklæret, at man agter at fremsætte forslag til ændring af beslutningskompetencen fra enstemmighed til kvalificeret flertal vedr. udvalgte dele af EU-lovgivning for det indre marked.

2020: OECD vil offentliggøre sin endelig rapport omkring beskatning af den digitale økonomi.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu