Til efteråret vil omkring 1.000 elever på sjette klassetrin i New York sætte sig bag computeren for at lære noget så nørdet som at programmere. På en stribe nye kurser vil de beskæftige sig med tekniske kompetencer som webdesign, programmering, robotteknologi og mobil it. Udvalgte klasser vil endvidere beskæftige sig med 3-D-printning, digital skabelse og animation. Men inden eleverne når så vidt, skal lærerne på et intensivt kursus.

Det utraditionelle initiativ blev for en måneds tid siden iværksat af New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, som et led i hans bestræbelser på at gøre byen til et centrum for iværksættere.

Læs også: Dansk taberkurs: Folkeskolen svigter børns it-kreativitet

“Vi ved, at det er helt essentielt at forberede vores børn på at få succes i en stadig mere teknologiorienteret økonomi, og Software Engineering Pilot (titlen på initiativet, red.) vil hjælpe os med at gøre det,” lød det i en udtalelse fra Bloomberg.

Det er imidlertid ikke kun New Yorks mangeårige borgmester, der har fået en grille med, at flere softwarekompetencer på et meget tidligt alderstrin er helt essentielt for at være med på en ny økonomisk vækstbølge. Flere lande og organisationer har i de seneste år sat en tidlig uddannelse af fremtidens digitale skabere på dagsordenen.

For selv om de yngre generationer er digitalt ”indfødte” og næppe kan forestille sig en verden uden Google, Facebook, YouTube m.v., er det også begyndt at stå klart for mange – ikke mindst erhvervslivet – at der ikke kan sættes lighedstegn mellem stærke brugere af de nye teknologier og evnen til at anvende it til at skabe nye produkter, services og forretningsmodeller.

Skolen er en af ”synderne”

Erkendelsen er bl.a. nået til Storbritannien. Her har lærerne i en årrække pligtskyldigt undervist eleverne i f.eks. Word og Excel, men for to år siden tog flere toneangivende it-kendere bladet fra munden.

Første skud for boven kom fra to britiske tech-veteraner, Ian Livingstone og Alex Hope. I rapporten “Next Gen.” sandsynliggjorde de, at Storbritannien var ved at forspilde sine chancer for at fastholde en stærk position inden for spilindustrien – en industri, der solgte for 2 milliarder pund i 2008 og dermed var større end både musik- og filmindustrien.

De to forfattere udpegede bl.a. skolen som en af ”synderne”:

“Industrien lider under et uddannelsessystem, som ikke forstår dens behov. Det er forstærket af et skolepensum, som fokuserer på it-kontorkompetencer i stedet for færdigheder i programmering, som high tech-industrier som videospilbranchen har brug for,” lød den barske kritik i rapporten.

De to stod ikke alene, for senere fulgte Googles formand og forhenværende CEO, Eric Schmidt, op med en lignende bandbulle. Schmidt sagde bl.a., at landet, der opfandt computeren, var ved at “smide den fornemme computerarv bort” ved ikke at undervise i programmering.

“Jeg blev paf over at erfare, at der ikke engang undervises obligatorisk i datalogi på britiske skoler,” sagde han. "It-pensum fokuserer på at lære, hvordan man bruger software, men giver ingen indsigt i, hvordan det er lavet.”

Kritikken i Storbritannien blev fulgt op af medierne, og det endte med, at den britiske undervisningsminister, Michael Gove, kastede håndklædet i ringen, kasserede det nuværende it-pensum og gav skolerne frit spil til i samarbejde med industrien at udtænke, hvad der så skulle til. Og fra hans side skortede det ikke på ambitioner:

“I stedet for at kede børn med at blive undervist i at bruge Excel og Word af lærere, der keder sig, kunne vi have 11-årige, der var i stand til at skrive simple 2d-computeranimationer ved at bruge MIT-værktøjet Scratch. Når de var 16, kunne de have fået en forståelse for den logik, der tidligere var forbeholdt universitetsuddannede, og de kunne udvikle deres egne apps til smartphones,” lød det fra ministeren.

I Estland er man nået frem til en lignende erkendelse. Her har Tiger League Foundation – et regeringsfinansieret initiativ, der igennem 16 år har fremmet teknologi og videnskab i de estiske skoler – kastet sig ud i et projekt, der introducerer programmering fra første klassetrin. Estland er allerede kendt for sin førerposition på it-fronten. Det var bl.a. estiske udviklere, der stod bag udviklingen af Skype.

Motiverede børn

Ideen til at introducere programmering fra første klassetrin opstod i december 2011, og allerede efter sommerferien skal de første skoler i gang, fortæller Ave Lauringson, der sammen med sine kolleger har brugt det seneste år på at få udviklet undervisningsmaterialer og have haft lærere på e-kurser.

“Vi mangler folk i it-sektoren. I Estland har vi digitale services overalt, og vi sælger løsninger inden for bl.a. e-governance og e-health. Derfor behøver vi folk med stærke it-kompetencer,” siger Ave Lauringson, der koordinerer initiativet.

Foreløbig er 20 ud af 550 estiske skoler med i forsøget, der har været forholdsvist enkelt at stable på benene. It-værktøjerne findes allerede. For de helt små klasser er der tale om modulbaserede programmeringssprog som LOGO, Scratch eller Kodu Game Lab. Opgaven for Ave Lauringson og hendes team har således blot været at udarbejde nogle kompendier med guidelines og invitere lærerne på intensive e-kurser.
Ideen er, at børnene på et tidligt tidspunkt lærer at tænke anderledes, og ifølge Ave Lauringson giver det den positive sidegevinst, at lærerne faktisk oplever motiverede børn:

“Når man ser reaktionen, når børnene har bygget spil, er det helt fantastisk. Børn vil gerne have feedback, og det får de ved programmering. Og hvad er mere motiverende for en lærer end at se, at børnene er interesserede i det?” siger hun.

Budskabet er nået til Obama

Bevægelsen mod mere programmering på grundskoleniveau er relativt ny, men har på kort tid fået en solid klangbund, især i USA. Se tekstboks.

Et godt eksempel på styrken er det private amerikanske initiativ Code.org. Ud over at tage elever og lærere i hånden og hjælpe dem med at få mere programmering bragt ind i skolen har den filantropiske fond fået en helt stribe af rollemodeller til at agitere for, at programmering skal på skoleskemaet. Listen tæller alt lige fra de helt oplagte aktører som it-veteranerne Bill Gates fra Microsoft, Eric Schmidt fra Google og Nicholas Negroponte, der er stifter af MIT Media Lab, til de mindre oplagte – idoler som rapperen Snoop Dogg, sangeren Enrique Iglesias og skuespilleren Ashton Kutcher. Sidstnævnte forklarer sit engagement med følgende begrundelse på fondens hjemmeside:

“Jeg vil gerne advokere for, at computerprogrammering bliver en institution i det offentlige skolesystem ved siden af biologi, kemi, fysik m.v. Hvis vi ønsker at styrke jobvæksten i USA, er vi nødt til at uddanne os inden for de fag, hvor arbejdspladserne er, og hvor den økonomiske vækst er mulig.”

Code.org. gør også en del ud af at forklare, hvorfor programmering er et relevant skolefag. Et eksempel er jobmulighederne. Fremskrivningerne i USA viser ifølge Code.org, at der i 2020 vil være brug for 1,4 millioner personer, der mestrer den type kompetencer, men at der kun forventes at blive uddannet 400.000.

I det gab ligger en potentiel gevinst på 500 milliarder dollar, hævder Code.org.

Budskabet om, at der er noget at hente for USA ved at introducere programmering tidligere i skolen, er også nået til den absolutte top. Selveste USA’s præsident, Barack Obama, åbnede for den mulighed, da han midt i februar deltog i en debat på det sociale medie Google+. Det var iværksætteren Limor Fried fra robotfirmaet Adafruit Industries, der ledte ham ind på emnet med et spørgsmål om, hvorvidt man kunne gøre det til en national udfordring at gøre viden om computerprogrammering til et krav i gymnasiet.

Obama responderede med entusiasme:

“Jeg tror, det giver mening – det gør jeg virkelig,” sagde han – uden at blive mere konkret end denne efterfølgende uddybning:

“Når man tager i betragtning, hvor allestedsnærværende computere og internettet er i dag, og hvor integreret en del af vores økonomi, det er blevet – og hvor fascineret børn er med det – vil jeg sørge for, at de faktisk også ved, hvordan de skal producere indhold til computere og ikke blot forbruge det,” sagde Obama.