Ja tak til flere fejl i det offentlige!

Milliarder spildes i ”sikre” puljeordninger, der mest er skruet sammen for at undgå at embedsværket kan drages til ansvar for fejlinvesteringer. Men ingen fejl, ingen fremskridt. Det gælder også i det offentlige Danmark.

Det virkede som en god idé. Ud med smagsdommere og ind med nogle varme overskrifter og puljer, fonde, bevillinger, som det offentlige kunne invitere ansøgere til at kæmpe om på retfærdig og bedste markedsvis. Men det er bare ikke nogen god idé.

Puljepengene skulle bringe Danmark i en teknologisk førerposition. De skulle skabe nye arbejdspladsbesparende teknologier i sundhedssektoren, markedsføre Danmark over for udlandet, skabe forretning og virksomhed ud af kulturelle oplevelser og gøre Danmark til grønt foregangsland. Milliarder blev afsat, mange embedsmænd indtog deres pladser i administrationen, klar til at opstille krav til ansøgninger, procedurer for ansøgere,  og ikke mindst vilkår for tildeling af midler, afrapportering og opstilling af resultater.

Og her gik det galt. Hvad der burde have været fremsynede, politiske prioriteringer af nogle særkender - velfærd, grøn teknologi, kultur – blev i stedet til play-it-safe måder at helgardere sig til fremskridt. Gennem kontrakter, resultatmål, skarpe tildelingskriterier og andre bureaukratiske foranstaltninger har man på ti år skabt et højst ineffektivt investeringsapparat i det offentlige. Det er hverken særligt resultatskabende eller retfærdigt, hvilket ellers skulle have været grunden til de mange processer.

For det første har man blandt andet ladet embedsværket skele til EU’s puljeløsninger. Som om der er præcedens for stort investeringsafkast her. Et typisk krav er, at halvdelen af projektsummen skal komme fra projektdeltagerne selv. Umiddelbart en god idé. Men i realiteten? Mest en måde at sikre enten kunstigt opskruede budgetter, eller at puljerne finansierer projekter i pengenød med anden puljestøtte. Som jeg har hørt det udtrykt: ”Et godt projekt er et projekt, hvor timerne kan skrives på tre projekter”. Samtidig afskriver man helt muligheden for at investere hurtigt og inden for helt nye retninger, mere pludseligt opståede muligheder. Undskyld, der skulle stå tildele, ikke investere. Embedsværket må nemlig kun administrere tildelingskriterier, ikke vurdere, investere og for alt i verden IKKE risikere!

For det andet har det betragtelige administrationsarbejde med ansøgninger gjort det til en sportsgren for de særligt indviede og, typisk, de i forvejen økonomisk dækkede. De har tiden til at samle de nødvendige proforma interesseerklæringer, skrive alle plusordene ind i en lille bogform og skabe sindrige projektplaner og processer efter projektprincipper, som for længst er forladt af et langt mere resultatafhængigt privat erhvervsliv. Det tager omkring tre mandemåneder at skrive en ansøgning frem til målstregen. Så betyder det mindre om projektet reelt er fornyende eller om udbyttet er sandsynligt.

Den generelle opskrift på en succesfuld ansøgning hedder: jo mere de tildelende embedsmænd kan ansvarsfraskrive sig, jo større chance for succes. Dvs. masser af kendte samarbejdsorganisationer, masser af detaljerede budgetter, projektplaner mange år frem i tid, planer for formidling af resultater etc. Det kan nemlig kvantificeres. Det kan en personligt fremført pitch af en god idé ikke. Selvom det dybest set er sådan de største investeringssucceser hales i hus hos ventureselskaberne verden over.

Værst er nok, at man har erstattet risikovillighed i fremadrettede, offentlige investeringer med falsk tryghed. At fejle, eller bare risikere fejl, er meget værre end at mangle succes. Det betaler vi nu dyrt for. Og paradoksalt nok skaber fejlsikringen flere fejl, end der ellers ville have været, tænk Rejsekort, NemID, Læsetests etc.

I langsigtede investeringer er det normalt idéhøjde og projektets persongalleri, der er altoverskyggende tildelingsparametre. Ingen af delene er reelt til stede i de danske puljekrav.

Helt ærligt, så hellere en smagsdommer, der åbent og ærligt smager forkert i ny og næ – men som skaber hele industrier, når hun smager rigtigt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk vækst på kinesisk Næste artikel Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej
En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.