Ja tak til flere fejl i det offentlige!

Milliarder spildes i ”sikre” puljeordninger, der mest er skruet sammen for at undgå at embedsværket kan drages til ansvar for fejlinvesteringer. Men ingen fejl, ingen fremskridt. Det gælder også i det offentlige Danmark.

Det virkede som en god idé. Ud med smagsdommere og ind med nogle varme overskrifter og puljer, fonde, bevillinger, som det offentlige kunne invitere ansøgere til at kæmpe om på retfærdig og bedste markedsvis. Men det er bare ikke nogen god idé.

Puljepengene skulle bringe Danmark i en teknologisk førerposition. De skulle skabe nye arbejdspladsbesparende teknologier i sundhedssektoren, markedsføre Danmark over for udlandet, skabe forretning og virksomhed ud af kulturelle oplevelser og gøre Danmark til grønt foregangsland. Milliarder blev afsat, mange embedsmænd indtog deres pladser i administrationen, klar til at opstille krav til ansøgninger, procedurer for ansøgere,  og ikke mindst vilkår for tildeling af midler, afrapportering og opstilling af resultater.

Og her gik det galt. Hvad der burde have været fremsynede, politiske prioriteringer af nogle særkender - velfærd, grøn teknologi, kultur – blev i stedet til play-it-safe måder at helgardere sig til fremskridt. Gennem kontrakter, resultatmål, skarpe tildelingskriterier og andre bureaukratiske foranstaltninger har man på ti år skabt et højst ineffektivt investeringsapparat i det offentlige. Det er hverken særligt resultatskabende eller retfærdigt, hvilket ellers skulle have været grunden til de mange processer.

For det første har man blandt andet ladet embedsværket skele til EU’s puljeløsninger. Som om der er præcedens for stort investeringsafkast her. Et typisk krav er, at halvdelen af projektsummen skal komme fra projektdeltagerne selv. Umiddelbart en god idé. Men i realiteten? Mest en måde at sikre enten kunstigt opskruede budgetter, eller at puljerne finansierer projekter i pengenød med anden puljestøtte. Som jeg har hørt det udtrykt: ”Et godt projekt er et projekt, hvor timerne kan skrives på tre projekter”. Samtidig afskriver man helt muligheden for at investere hurtigt og inden for helt nye retninger, mere pludseligt opståede muligheder. Undskyld, der skulle stå tildele, ikke investere. Embedsværket må nemlig kun administrere tildelingskriterier, ikke vurdere, investere og for alt i verden IKKE risikere!

For det andet har det betragtelige administrationsarbejde med ansøgninger gjort det til en sportsgren for de særligt indviede og, typisk, de i forvejen økonomisk dækkede. De har tiden til at samle de nødvendige proforma interesseerklæringer, skrive alle plusordene ind i en lille bogform og skabe sindrige projektplaner og processer efter projektprincipper, som for længst er forladt af et langt mere resultatafhængigt privat erhvervsliv. Det tager omkring tre mandemåneder at skrive en ansøgning frem til målstregen. Så betyder det mindre om projektet reelt er fornyende eller om udbyttet er sandsynligt.

Den generelle opskrift på en succesfuld ansøgning hedder: jo mere de tildelende embedsmænd kan ansvarsfraskrive sig, jo større chance for succes. Dvs. masser af kendte samarbejdsorganisationer, masser af detaljerede budgetter, projektplaner mange år frem i tid, planer for formidling af resultater etc. Det kan nemlig kvantificeres. Det kan en personligt fremført pitch af en god idé ikke. Selvom det dybest set er sådan de største investeringssucceser hales i hus hos ventureselskaberne verden over.

Værst er nok, at man har erstattet risikovillighed i fremadrettede, offentlige investeringer med falsk tryghed. At fejle, eller bare risikere fejl, er meget værre end at mangle succes. Det betaler vi nu dyrt for. Og paradoksalt nok skaber fejlsikringen flere fejl, end der ellers ville have været, tænk Rejsekort, NemID, Læsetests etc.

I langsigtede investeringer er det normalt idéhøjde og projektets persongalleri, der er altoverskyggende tildelingsparametre. Ingen af delene er reelt til stede i de danske puljekrav.

Helt ærligt, så hellere en smagsdommer, der åbent og ærligt smager forkert i ny og næ – men som skaber hele industrier, når hun smager rigtigt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk vækst på kinesisk Næste artikel Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.