Ja tak til flere fejl i det offentlige!

Milliarder spildes i ”sikre” puljeordninger, der mest er skruet sammen for at undgå at embedsværket kan drages til ansvar for fejlinvesteringer. Men ingen fejl, ingen fremskridt. Det gælder også i det offentlige Danmark.

Det virkede som en god idé. Ud med smagsdommere og ind med nogle varme overskrifter og puljer, fonde, bevillinger, som det offentlige kunne invitere ansøgere til at kæmpe om på retfærdig og bedste markedsvis. Men det er bare ikke nogen god idé.

Puljepengene skulle bringe Danmark i en teknologisk førerposition. De skulle skabe nye arbejdspladsbesparende teknologier i sundhedssektoren, markedsføre Danmark over for udlandet, skabe forretning og virksomhed ud af kulturelle oplevelser og gøre Danmark til grønt foregangsland. Milliarder blev afsat, mange embedsmænd indtog deres pladser i administrationen, klar til at opstille krav til ansøgninger, procedurer for ansøgere,  og ikke mindst vilkår for tildeling af midler, afrapportering og opstilling af resultater.

Og her gik det galt. Hvad der burde have været fremsynede, politiske prioriteringer af nogle særkender - velfærd, grøn teknologi, kultur – blev i stedet til play-it-safe måder at helgardere sig til fremskridt. Gennem kontrakter, resultatmål, skarpe tildelingskriterier og andre bureaukratiske foranstaltninger har man på ti år skabt et højst ineffektivt investeringsapparat i det offentlige. Det er hverken særligt resultatskabende eller retfærdigt, hvilket ellers skulle have været grunden til de mange processer.

For det første har man blandt andet ladet embedsværket skele til EU’s puljeløsninger. Som om der er præcedens for stort investeringsafkast her. Et typisk krav er, at halvdelen af projektsummen skal komme fra projektdeltagerne selv. Umiddelbart en god idé. Men i realiteten? Mest en måde at sikre enten kunstigt opskruede budgetter, eller at puljerne finansierer projekter i pengenød med anden puljestøtte. Som jeg har hørt det udtrykt: ”Et godt projekt er et projekt, hvor timerne kan skrives på tre projekter”. Samtidig afskriver man helt muligheden for at investere hurtigt og inden for helt nye retninger, mere pludseligt opståede muligheder. Undskyld, der skulle stå tildele, ikke investere. Embedsværket må nemlig kun administrere tildelingskriterier, ikke vurdere, investere og for alt i verden IKKE risikere!

For det andet har det betragtelige administrationsarbejde med ansøgninger gjort det til en sportsgren for de særligt indviede og, typisk, de i forvejen økonomisk dækkede. De har tiden til at samle de nødvendige proforma interesseerklæringer, skrive alle plusordene ind i en lille bogform og skabe sindrige projektplaner og processer efter projektprincipper, som for længst er forladt af et langt mere resultatafhængigt privat erhvervsliv. Det tager omkring tre mandemåneder at skrive en ansøgning frem til målstregen. Så betyder det mindre om projektet reelt er fornyende eller om udbyttet er sandsynligt.

Den generelle opskrift på en succesfuld ansøgning hedder: jo mere de tildelende embedsmænd kan ansvarsfraskrive sig, jo større chance for succes. Dvs. masser af kendte samarbejdsorganisationer, masser af detaljerede budgetter, projektplaner mange år frem i tid, planer for formidling af resultater etc. Det kan nemlig kvantificeres. Det kan en personligt fremført pitch af en god idé ikke. Selvom det dybest set er sådan de største investeringssucceser hales i hus hos ventureselskaberne verden over.

Værst er nok, at man har erstattet risikovillighed i fremadrettede, offentlige investeringer med falsk tryghed. At fejle, eller bare risikere fejl, er meget værre end at mangle succes. Det betaler vi nu dyrt for. Og paradoksalt nok skaber fejlsikringen flere fejl, end der ellers ville have været, tænk Rejsekort, NemID, Læsetests etc.

I langsigtede investeringer er det normalt idéhøjde og projektets persongalleri, der er altoverskyggende tildelingsparametre. Ingen af delene er reelt til stede i de danske puljekrav.

Helt ærligt, så hellere en smagsdommer, der åbent og ærligt smager forkert i ny og næ – men som skaber hele industrier, når hun smager rigtigt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk vækst på kinesisk Næste artikel Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej
Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.