I sidste uge fik verden endnu en dramatisk påmindelse om, at klimaforandringerne foregår for fuld styrke på den anden side af termoruderne og gør alt en kende mere uforudsigeligt.

Den årlige opgørelse fra FN’s verdensorganisation for vejr og klima, WMO, demonstrerede ifølge generalsekretær Michel Jarraud, at de menneskeskabte klimaforandringer fortsat og med uformindsket styrke vil forandre vores vejr.

For mange virksomheder var det endnu en påmindelse om, at de befinder sig i en stadig mere kaotisk verden med et væld af uforudsigelige forandringsdynamikker, som omfatter alt lige fra klimaforandringer over demografiske udfordringer til geopolitiske ubalancer. Og mange virksomheder synes handlingslammede i forhold til at reagere på de mange chok: Flere undersøgelser tyder på, at virksomhederne i stedet for at kaste sig over en langsigtet scenarieplanlægning kryber i flyverskjul, “venter på det næste opsving” og fokuserer på at levere gode kvartalsresultater.

Men det er en risikabel strategi, som Mandag Morgen de seneste uger har dokumenteret i artikelserien ”Det endelige opgør med kvartalshysteriet”. Langsigtet forretningstænkning, der inddrager mange interessenter og en klar forståelse af de mange dynamikker, synes at være virksomhedernes eneste vej til øget modstandskraft i en turbulent verden.

Virksomheder famler i blinde

Den nye og mere kaotiske virkelighed er også baggrunden for, at Mandag Morgen har stiftet et nyt advisory council og den 9. og 10. april inviterer rådets internationale kapaciteter til Danmark for at bygge bro over den voksende kløft mellem den kaotiske virkelighed og den kortsigtede tænkning i virksomhederne. Det nye rådgivningsorgan skal ”skabe en systemisk tilgang i en kaotisk verden” og består af førende tænkere, investorer og erhvervsfolk fra hele verden. Se tekstbokse.

Mange virksomheder famler i blinde, vurderer rådets næstformand, amerikanske Mark Minevich, der er strategisk toprådgiver i Going Global Ventures.

“De gamle systemer er allerede brudt ned. Virksomheder fungerer ikke længere på den klassiske måde,” siger han og understreger, at mødet i København er en enestående begivenhed. Det er første gang nogensinde, at aktører fra forskellige verdener – investorer, forskere, erhvervsfolk – går sammen for at tegne plausible scenarier, som virksomheder kan navigere efter med langsigtede strategier.

Det er en udvikling, der skal og bør stimuleres, fordi der ikke er tvivl om, at netop virksomheder kan komme til at spille en aktiv og vigtig rolle i at løse mange af de udfordringer, som en mere kaotisk verden fører med sig, mener administrerende direktør for Mandag Morgen og formand for det nye advisory council, Erik Rasmussen.

Han forudser, at den løsningsøkonomi, vi er på vej ind i, har det samme potentiale som det, der lå for fødderne af virksomhederne, da verden skulle genopbygges efter Anden Verdenskrig.

“Vi kommer f.eks. til at indstille os på en virkelighed med en temperaturstigning på 4 grader – det tyder alt på. Det kan vi vælge at se som en trussel, men det er også en mulighed, hvis vi forbereder os på det,” siger han.

Kløften bliver dybere

Det er imidlertid de færreste, der i dag er forberedt. En global undersøgelse, som McKinsey for nylig lavede blandt bestyrelsesformænd og administrerende direktører, viser, at presset på virksomhedernes topchefer for at levere kortsigtede resultater kun vokser. Godt seks ud af ti svarede, at presset på at levere på den korte bane var tiltaget de seneste fem år. Ni ud af ti vurderede samtidig, at en langsigtet tænkning ville gavne de finansielle resultater og virksomhedernes innovationsevne.

Men hvorfor famler virksomhederne mere i blinde end tidligere? Det har en af verdens førende strategiske tænkere inden for økonomi, geopolitik og risk management Thierry Malleret, der bl.a. står bag nyhedsbrevet Monthlybarometer, et bud på.

I sin minibog “Disequilibrium: A World Out Of Kilter” fra 2012 dykker han ned i det faktum, at verden i stigende grad bliver påvirket af en række chok, der ændrer alle spilleregler – og som ingen kunne forudse. Det gælder eksempelvis finanskrisen, krisen i eurozonen og sågar konflikten omkring Krim.

Men hvorfor er det så svært at forudse de store forandringer i dag i forhold til tidligere?

“Vi har traditionelt handlet med udgangspunkt i vores egen silo. En økonom ser på økonomien, og politiske forskere kigger på politik. Men mange har svært ved at forbinde punkterne. Økonomi har en indvirkning på politik, som betyder noget for miljø, som igen rammer samfundet,” siger Malleret.

Graden af afhængighed, en voksende kompleksitet, hastigheden og en øget gennemsigtighed forstærker hinanden og gør det umuligt at forudsige, hvad der sker i morgen.

“Hvis du har et ensidigt billede af verden, fejler du. Du skal være nysgerrig – det betyder meget mere i dag. En CEO har i dag brug for høj grad af contextual intelligence,” siger Malleret.

Erkendelsen vokser

Erkendelsen af, at verden er mere kaotisk, og af behovet for nye løsninger på de store forandringer vokser på teoretisk plan.

Over en årrække har et stadig mere højlydt kor af økonomer talt for at definere vækst på andre måder end i bruttonationalprodukt. Der er en erkendelse af, at BNP-vækst i en verden med 7 milliarder indbyggere alt andet lige vil lægge et stort pres på kloden, og at velstand kan defineres på andre måder. På samme måde står det klart, at klimaforandringerne trods megen skepsis er en realitet.

Selv på de større økonomiske konferencer rundt i verden fylder ny økonomisk tænkning mere. Global Economic Symposium i Kiel, der hvert år søger løsninger på verdens største, fælles udfordringer, diskuterede i efteråret, at økonomerne er nødt til at inddrage de menneskelige aspekter. Teorien om, at mennesker blot rager alt til sig for egen vindings skyld, holder ikke længere.

“Vores opfattelse af verden er ved at ændre sig radikalt. Vi har brug for et nyt billede af menneskeheden i den økonomiske tænkning. Vi er kun lige ved at forstå, i hvilken grad vi alle er forbundet, og hvor afhængige vi er af hinanden,” lød det på konferencen fra professor Dennis J. Snower, formand for Institut for Verdensøkonomi i Kiel.

Temaet om den langsigtede, bæredygtige tænkning har også i en årrække været blandt de dominerende på World Economic Forums årlige møder i Davos. Og de store konsulenthuse verden over – bl.a. McKinsey og Boston Consulting Group – har oprettet afdelinger, der fokuserer på at skabe ny og mere vedvarende værdi gennem bæredygtighed.

[graph title="Samfundsnyttige investeringer savner gennembrud" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7e621-kn_fig01_samfundsnyttige-investeringer-savner-gennembrud.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d9306-kn_fig01_samfundsnyttige-investeringer-savner-gennembrud.png" text=""]Kilde: GIIN, J.P. Morgan og World Economic Forum, 2013 [/graph]

Investorer mangler viden

På trods af den voksende erkendelse kniber det med handling. En af de væsentligste årsager er manglende opbakning fra investorkredse.

Selv om der i flere år har været en voksende hype omkring impact investments – investeringer med et ligestillet formål om både at skabe profit og positive ændringer i samfundet – kniber det stadig med det egentlige gennembrud. Og det, selv om netop denne type af investeringer handler om det lange sigte og søger at give svar på de store, globale udfordringer. Investeringer af den type savner ganske enkelt at blive mainstream blandt de allerstørste investorer. Se figur 1.

Ifølge Mark Minevich skyldes dette bl.a., at investorer benytter traditionelle finansielle værktøjer i forbindelse med impact investments.

“Variablerne, kriterierne og afkast er anderledes,” siger han og henviser blandt andet til det samfundsnyttige sigte med investeringerne.

Verdens problemer venter

Netop for at tænke nyt og inddrage mange parametre, er Mandag Morgens nye advisory council bredt sammensat. 

Blandt deltagerne er – ud over en stribe nytænkende investorer – både direktør for UN Global Compact, Georg Kell, og Sein-Way Tan, der som initiativtager til organisationen Green World City Organization er optaget af, hvordan verdens voksende storbyer kan blive mere bæredygtige.

“I vores council samler vi op på de mange nye drivkræfter og finder en fælles forståelse. Vi forsøger at koble alle elementer for at mindske “knowing-doing-gabet,” siger Erik Rasmussen.

Og der er brug for videndeling, lyder det fra flere deltagere. Principal manager Young-jin Choi fra 3M Ventures, der til daglig spotter og investerer i nye teknologier, som bidrager til at løse nogle af verdens problemer, håber, at det nye råd kan skabe opmærksomhed om de mange muligheder.

“Det handler ikke kun om problemer, men også løsninger. Der er i dag meget lidt viden om, hvordan nye teknologier faktisk kan dæmme op for de mange udfordringer, verden står over for,” siger han.

Edmund Tobin fra GEM Ventures, der også er medlem af det nye råd, mener ligeledes, at der er behov for at udbrede en ny tænkning i investeringskredse. I lang tid har meget handlet om et snævert syn på budgetter og tal – hvilket ikke altid giver et komplet billede. Tobin giver et eksempel fra sin egen hjemmebane:

“Her i USA er der mange fra højrefløjen, der vægrer sig imod at hæve minimumslønningerne. Analyser viser, at det bliver dyrt for virksomhederne. Men der er også en anden side. Der er penge i mindstelønninger. Det fastholder medarbejdere, og dermed skal du bruge færre ressourcer på at oplære nye medarbejdere, og du får en højere produktivitet. Derfor skal man være meget forsigtig, når man ser kortsigtet og snævert på tingene,” siger han.

Det er ikke nogen tilfældighed, at rådets første møde foregår i Danmark. I de senere år har der i investorkredse været en stigende opmærksomhed om, at virksomheder i Skandinavien har klaret sig bedst gennem krisen.

Ifølge Thierry Malleret er der god grund til at dykke ned i den særlige skandinaviske modstandskraft:

“Hvorfor er det, at nordiske virksomheder er bedre end de andre? Ingen har et svar på det. Er det pga. et mere lige samfund, handler det om mindre hierarki, eller er folk mere åbensindede? Jeg ved ikke, hvad svaret er. Men det er et faktum, der er værd at dykke dybere ned i.”